Foto: Slawenborg ved Raddusch. Foto fra Wikimedia commons af Marcin Szala.(CC BY-SA 3.0)
Syd for Berlin ad A13 i nærheden af landsbyen Raddusch ligger en slavisk borg fra 900-tallet. Borgen er rekonstrueret og inden i borgen fortæller et museum om arkeologiske fund fra slavernes historie på stedet gennem 12.000 år.
Det slaviske folkeslag bor over hele østeuropa: Rusland, Ukraine, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, det tidligere Yogoslavien og der bor store slaviske mindretal i mange af de øvrige lande. I Tyskland er det i Spreewald omkring Lausitz. Her heddder mindretallet sorberne og de taler stadig deres eget sprog. Du kan læse mere om sorberne her på berlin-guide.
Borgen i Raddusch er en af næsten 40 kendte borge i området. Borgene blev bygget for lidt over 1000 årsiden af den slaviske stamme Lusitzi, som har lagt navn til området (Niederlausitz). Borgene var ikke til beboelse men blev brugt som tilflugt i tilfælde af angreb fra germanske stammer på erobringstogter.
Borgene blev bygget i træ som og omgivet af en voldgrav med vand. Muren er omkring 10 meter høj. Borgen i Raddusch blev erobret af Markgraf Gero i 963 og dermed sluttede borgen sit liv. I 1980'erne blev borgen bragt til live igen - tro mod sit ophav. I området ligger andre borge, men der er kun lidt jordforhøjninger tilbage.
Dog, knap 15 kilometer derfra ligger Schlossberg am Burg (GPS: 51.84591°, 14.15709°) ved byen Burg. "Bjerget" er 62 meter højt og øverst står Bismarckstårnet. Det høje punkt har været let at forsvare, og i år 1000 byggede den polske konge Bołeslaw I. Chrobry et borganlæg her. Fra toppen af Bismarckstårnet får du et godt overblik over det gamle borganlæg.
Kilde: Wikipedia og Slawenburgs hjemmeside.
Slawenburg Raddusch
Zur Slawenburg 1
03226 Vetschau,
Raddusch
Tel 035433 55522
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.