Burg Stargard - Sov på en middelalder borg

stargardborg

Foto; Burg Stargard, berlin-guide

Burg Stargard er en by og en borg i Mecklenburg, syd for Neu Brandenburg. Den rækker tilbage i tidens tåger. Først nævnt i 1170 som Stargart, men eftersom navnet sandsynligvis er slavisk og betyder Stari (Gammel) og Gard (borg/by/slot), så kan det være meget ældre. Byen hedder i øvrigt Burg Stargard for ikke at forvirre med andre Stargard, som fx i Polen. Borgen ligger en god times kørsel nord for Berlin og er et godt stop-over på vej til fx Stralsund, Rügen eller Usedom

Burg Stargard

Burg Stargard ligger på en høj og er den ældste, ikke-kirkelige bygning i Mecklenburg. Borgen har alt, hvad en middelalderborg skal have af høje mure, snørklede gange, forsvarsværker, pladser og romantik. Det er svært ikke at holde af den. Borgen er en lokal turistattraktion og der er de fleste år ridderturneringer og middelaldermarked. Se den lille film.

Og her du lidt hurtig ude med en reservation kan du overnatte på borgen. Det kan klart anbefales. Receptionisten er i middelalder dragt og morgenmaden ville kunne brødføde et mindre detachement af Tilly’s hær. Når turisterne er draget af og du har borgen for dig selv en aften kan du lade roen falde på dig og opføre dig ridderligt.

Der er middelalderentusiaster på borgen, så besøg også museet og beundre de gamle krigsmaskiner, som fx en blide og et apparat til at indtage bymure med. Der er også en berømt krydderurte have, og har du den rette med, så kan man også blive gift på borgen.

Marskal Tilly

tillyUnder trediveårskrigen var borgen hovedkvarter for ingen ringere end Johann t'Serclaes, Greve af Tilly som var øverstkommanderende feltmarskal for de (katolske) kejserligere styrker. Tilly var et hovednavn i den første halvleg af trediveårskrigen.

”Tilly” er ikke noget godt navn for Danmark, for han smadrede Christian IVs styrker i slaget ved Lutter, og han var heller ikke et godt bekendtskab for borgerne i Magdeburg, for han smadrede også Magdeburg og slog 20.000 af dens 25.000 indbyggere ihjel.

Efter Magdeburg ødelagde Tillys hær store dele af Sachsen, før de kom i kamp med den svenske Gustav Adolf i Slaget ved Breitenfeld den 17. september 1631 nær byen Leipzig. I dette slag blev han udmanøvreret af Gustav Adolf, og han mistede 13.000 mand efter en hård kamp.

Svenskernes troppebevægelser og deres hurtigtskydende artilleri fik hans soldater til at gå i panik og flygte. Han måtte trække sig tilbage og gik derefter over til at føre en forsvarskrig. Da han forsøgte at forhindre svenskerne i at forcere floden Lech og rykke ind i Bayern, blev han såret af en kanonkugle i Slaget ved Rain am Lech. Han døde 73 år gammel af stivkrampe 15 dage senere i Ingolstadt 30. april 1632. [Kilde: Wikipedia]

Gustav Adolf overlevede heller ikke trediveårskrigen, men svenskerne beholdt dog Pommeren i nærved 200 år, hvor der stadig er mange svenske spor efter ”svensketiden”. Siden Tilly har borgen ikke haft nogen strategisk betydning.

Elisabeth af Danmark

elisabethafDanmarkDer er ikke meget at prale med i selve byen Burg Stargard, men der er par restauranter, hvis du skulle blive sulten.

Og så er der det gamle hospital fra 1290, som er byens ældste bygning.

I 1575 betalte Elisabeth af Danmark (1524-1586), gift med Ulrich III, Hertug af Mecklenburg for en ombygning og en udvidelse af hospitalet.

For den dåd hænger Elisabeths og Ulrichs våbenskjold over døren til det gamle hospital i Burg Stargard, og Elisabeths våbenskjold er klart dansk. Hospitalet er den første bygning i Kurze strasse du møder på din højre hånd, når du kommer ned af den stejle, brostensbelagte Burgstrasse fra borgen til byen.

Elisabeth var datter af Kong Frederik den 1 i Danmark. Frederik den 1 var født i Holsten som søn af Christian I og Dorothea af Brandenburg og Doretheas far, Johan af Brandenburg-Kulmbach, også kendt som Johan Alkymisten, han var egentlig arving til Brandenburg, men afstod og fik i stedet besiddelser i Franken med hovedsæde i Kulmbach.

Lang historie, blot for at nævne det danske våbenskjold, som i snart 500 år har siddet over døren til hospitalet. Og som altid fra en dansk kongefamilie, der i virkeligheden er tungt sammenvævet med de adelige huse i Nordtyskland.

Elisabeth engagerede sig socialt og skabte hjem til de fattige i Grabow, Stargard, Bützow, Güstrow og Stavenhagen. Hun døde som 62 årig på en rejse hjem til Danmark, i Gedser, da hun skulle besøge sin datter Sophie. Elisabeth var værd at samle på.

Datteren Sophie blev i øvrigt godt gift med danske kong Frederik den ll, og blev allerede i en alder af 14 år (barnebrud!) Dronning i Danmark. Elisabeths gravmæle er i domkirken i Gustrow, og hendes våbenskjold er også at se på slottet i Gustrow.

Datteren Sophie blev sammen med Frederik ll forældre til Christian IV og Anna af Danmark, der blev dronning af Skotland og England. Anna var i øvrigt vokset op hos Elisabeth i Mecklenburg. Nå, det er en livlig familie.

Stammlager Neubrandenburg/Fünfeichen

Ikke langt fra byen ligger Funfeichen, de fem ege, hvor der var en arbejdslejr under 2. verdenskrig for tvangsarbejdere, russiske krigsfanger, jøder, kommisærer fra den røde arme, fanatiske kommunister mv., der her døde i hobetal. Lejren var kendt som Stalag II A,

Efter krigen var det russernes tur. NKVD overtog lejren, den blev kaldt Speciallager 9, der var plads til 15.000 fanger og mindst 70.000 fanger var igennem lejren. 6.500 døde af behandlingen. Der er et større mindeanlæg for dem alle ved Fünfeichen mellem Neubrandenburg og Burg Stargard.

De to jøder i Burg Stargard havde egentlig søgt tilflugt fra Berlin, men de blev slået ihjel. Konen Gertud Sehlmacher i Auschwitz og hendes mand, Ernst Sehlmacher omkom i tugthuset Dreibergen-Bützow. Alene fordi de var jøder. I øvrigt var der mange kvinder fra KZ lejren Ravensbrück, som arbejdede her i krigsindustrien. På den sovjetiske soldaterkirkegård nær banegården er der et mindesmærke fra ofrene.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Restaurant guide - Aftensmad i Berlin

Velkommen til restaurantguiden på berlin-guide.dk. Michelin guider os rundt på det kulinariske firmament. Men de når altså ikke rundt og anmelder de andre restauranter i byen. Det gør vi. Her finder du små anmeldelser og tips til restauranter og spisesteder, hvor man kan få god og som regel billig aft [ ... ]

SpiseguidenLæs mere
Arkitektur-tegnings-museumArkitektur-tegnings-museum

Tchoban arkitekturmuseet er åbnet i 2013 og er et museum med arkitekturtegninger Det er et privatmuseum åbnet af Sergei Tchoban, der er en succesrig russisk arkitekt.

KunstmuseerLæs mere
Computerspilsmuseum - nu må selv drengene på museu...

I Friedrichhain findes et computerspil museum, der kan få selv den mest træge teenagerdreng til at løfte blikket fra tastaturet. Her er computere og spil fra da far var dreng. Udstillingen har været en vandreudstilling og en af de mest besøgte i Tyskland. Museet siger selv, at de udstiller digital interaktiv underh [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseerLæs mere
Gemäldegalerie - Europæiske mesterstykker på strib...

Gemäldegalerie er en kæmpebygning som set udfra ser betontrist ud - men stråler indvendig med en fremragende samling af europæisk maleri fordelt på 7.000 kvadratmeter super udstillingsareal. Det er ikke så kendt som nogle af de andre museer endnu - så her har du tid til i ro og mag at studere nogen af [ ... ]

KunstmuseerLæs mere
Haus Der Kulturen Der Welt - Verdenskulturhuset

  Verdenskulturhuset i Berlin er en bemærkelsesværdig bygning i Tiergarten ned mod Spreefloden. Huset inviterer internationale kunstere og ønsker at være rammen for aktuelle diskussioner. Forfattere, billedkunstnere, musikere, film og digitale medier udstilles her og diskuteres. Ambitionen er være Berlins port [ ... ]

Det nye BerlinLæs mere
Sweinemünde eller ŚwinoujścieSweinemünde eller Świnoujście

Świnoujście ligger helt op ad grænsen. Du kan køre lige over grænsen. Der er ikke alverden at se i Świnoujście, men se fx Engle fortet, som er en replika af Hadrians mausoleum i Rom: Castel Sant'Angelo. Fyrtårnet på 68 meter er Østersøens højeste.

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Tilmann Lahme: Familien Mann - en biografiTilmann Lahme: Familien Mann - en biografi

Billede: Bogens forside billede med Familien Mann - næsten samlet Anmeldelse. Forfatteren Thomas Mann var en af det forrige århundredes mest beundrede forfattere. Historien om Husets Buddenbrook er stadig værd at læse. Thomas Mann fik Nobelprisen. Han var feteret og betydningsfuld tidligt i sit liv. Han var gift og havde  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere