potsdamby

Foto: Metro Centric

Hovedattraktionerne i Potsdam er slottet Sans Souci og parken, filmstudierne i Babelsberg og de historiske huse i Potsdam. Men Potsdam har meget mere at byde på. Som minimum bør du unde dig selv en spadsertur i kongebyen, hvor hollændere og russere og hugenotter har været med til at sætte deres præg gennem tiden. Her emmer af historie.

kvarter

Potsdam centrum er en af Tysklands smukkeste byer med palæer og brosten og pynt. Nøglepunkterne er Nauener Tor, Garnisionskirken, Alte Wache i Charlottenstrasse (i modsætning til Neue Wache i Berlin), Neuer Lustgarten, det militære Waisenhus, Brandenburger Tor på Brandenburger Strasse, Stadtkanal mv.  Den nyeste attraktion er byslottet fra 2013, som er Brandenburgs parlament. I det hele taget bliver det gamle centrum ved Alten Markt genopbygget: Kirken, slottet, rådhuset. Her bliver ikke mange spor af krig og DDR, når de først er færdige her. 
 

Nedenfor nogle af de hovedpunkter, som byen byder på

  • Først og fremmest slotte og parker. Dem kan du læse mere om her. Cecillienhof i parken Neuen Garten er værd at besøge. Det var her Tysklands deling blev aftalt mellem stormagterne.
  • Hovedstrøget er Brandenburger Strasse. Masser af små hyggelige butikker i gå-gaden.
  • Det hollandske kvarter (Holländisches Viertel) er let at genkende med de 150 murstenshuse i hollandsk stil. Friedrich Wilhelm I hentede dem hertil i 1732. Vil du vide mere om hollænderne er der et lille museum i Jan Boumans hus: www.jan-bouman-haus.de. Museet handler mest om byggestilen. Den 2. uge i december er der som regel Sinterklaasfest i gaderne. Hovedstrøget er Mittelstrasse i centrum af byen.
  • Vævernes kvarter med gadenavne som vævergade, duggaden eller garngaden (Tuchmacher-, Garn- og Spindelstraße. Væverne blev inviteret hertil af Frederi II i 1750. Romantisk bydel omkring Weberplatz kendt som Weberviertel.
  • Den russiske bydel. Friedrich Wilhelm III inviterede russer til byen i 1826, som grundlagde den russiske koloni Alexandrowka som en kunstby i parken. Besøg fx Alexander-Neweski-Gedächtniskirche. Den russiske koloni's museum ligger på Russische Kolonie Nr. 2. Der er også en lille hyggelig restaurant.
  • Det historiske museum i den gamle kuskestald på Am Neuen Markt 9, Haus der Brandenburgerish-Preussischen Geschichte, giver et overblik over 900 års Potsdam museum og  her får du her en solid introduktion til Potsdam, kongerne og historien.
  • Filmmuseet og Babelsberg. Babelsberg i Potsdam var Tysklands svar på Hollywood i 1920'erne med berømtheder som Asta Nielsen og Fritz Lang. Læs mere om Potsdam som filmby.
  • Pfaueninsel - kongernes naturidyl. Påfugleøen med et natur-kultur parkanlæg anlagt til kongelig nydelse og naturligvis masser af påfugle. Hører til Berlin og Wannsee.
  • Biosphäre - mød naturens verden i et kæmpe hus med 20.000 tropiske planter og dyr. Biosphaere Potsdam, Georg-Herrmann-Allee 99 midt i Volkspark Potsdam, som ligger mellem Sans Souci anlægget og Neuen Garten. Det er også her, at du kan finde BUGA Nationale haveudstilling fra 2001.
  • Exploratorium minder om Experimentarium i København. Godt for børn på en regnvejrsdag. Exploratorium Potsdam, Wetzlarer Straße 46
  • Er du til kunsthåndværk, så besøg de arbejdende værksteder på Krongut Bornstedt, Ribbeckstr. 6/7
  • Kirkegårdene Alter Friedhof og Neuer Friedhof i Heinrich-Mann-Allee  med masser af tyske personligheder. Også kirkegården Bornstedt i Ribbeckstraße er et besøg værd.
  • Museum FLUXUS+ i Schiffbauergasse 4f er et museum med malerier fra kunstnergruppen Fluxus, der huserede fra 1960 i New York, Tokio, - samt Köln, Düsseldorf, Darmstadt og Wiesbaden.
  • Museum Barberini er nyeste skud på stammen. Skøn moderne kunst. 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce