Bjørne er byens vartegn og maskotter. Berlin har siden 1280 haft en bjørn som våbendyr og helt frem til i dag er byvåbnet for Berlin en bjørn. Det er noget omdiskuteret om Berlin betyder bär-lin - den lille bjørn. De fleste sprogforskere mener, at ordet "Berlin" har oprindelse i slaviske sprog og intet har med bjørne at gøre. Det første du møder når du kører ind i Berlin er en bjørn. Se godt efter.
Ordet Berlin har samme rødder som fx Bern og Verona og betyder noget med "et sumpet område". "Berl" er slavisk og betyder sump. Hvorfor så en bjørn og ikke en sump i byvåbnet? Det er ikke usandsynligt, at der stadig var vilde bjørne i området i 1280 og det var noget alle på egnen vidste, at man skulle have respekt for. Der er også lidt mere swung over en bjørn end over en sump.
Ikke desto mindre bliver bjørnene fejret i Berlin.
Siden 1939 har der levet bjørne midt i Berlin i deres eget bur - eller bjørngrav. Du kunne se dem i Köllnischen park, tæt på Fischerinsel, som lå stort set midt mellem det gamle Berlin og det gamle Cölln. Altså i hjertet af Berlin. Den sidste bjørn, Schnute, er nu væk. Om der kommer bjørne igen vides ikke. Det er lidt omdiskuteret om der er plads nok.
Under krigen overlevede kun en bjørn, Lotte, som helt udhungret blev passet af Berlin Zoo. Lotte levede indtil 1971. I det hele taget er Berlin på dupperne, når et gælder bjørne. Tænk bare på isbjørnen Knut fra Berliner Zoo, som blev verdensberømt for at...at være en isbjørn i Berlin. Berlin har ændret sig utroligt meget gennem tiden, men bjørnen - den er der stadig.
Bjørne som dekoration
Bjørnene ses overalt i Berlin som motiv og når du kører ind i Berlin på motorvejen nordfra er det første ægte Berlintegn, der møder dig, den lille bjørnskulptur. Berlinalen uddeler en guldbjørn til den bedste film og de farverige Berliner Buddy Bear blev fremstilliet i over 1.200 forskellige eksemplarer til et kunstprojekt. De omkring 2 meter høje bjørne ses overalt i Berlin og udstillingen af bjørne har bogstavlig talt rejst verden rundt.
Har du tid, så giv dig selv den oplevelse at se byens ishockey helte Eisbären fyre den af i foran næsten 15.000 tilskuere. Det kan kun anbefales.
Fin lille b(j)ørneattraktion
Bjørneburet - nu tomt.
Köllnischer Park
Berlin - Mitte