Vrider du halsen af led på gaden, når du ser en Ferrari glide gennem trafikken; græder ved synet af en gammel Maybach; taber mælet, når en Rolls Royce lægger til kaj ved kantstenen; fløjter efter en Spider; får trækninger i højrefod, når en Mustang vrinsker; får Autobahn hallutinationer, når en Porsche glider forbi og bestiller du Campari, når du tænker ordet: "Masaratti". Så skal du besøge mekka for bilenthusiaster: Meilenwerk. Så smukt, at det faktisk også er til piger. Teknisk set ikke et museum - og alligevel.
Meilenwerk er en magnet for biler i +100.000 Euro klassen. Her er sådan en overdådighed af eksotiske tyske, engelske og italienske sportsvogne og luksusbiler samlet, at man næsten har brug for noget at støtte sig til lige når man træder ind.
Træk vejret dybt ind og forhold dig roligt: Du er stadig en del af denne verden, selvom himmerige rejser sig for dig. Dette er et staldtip for bilenthusiaster. Når du kan se skarpt igen og har fået hørelsen tilbage, så gå amok i denne overdådighed.
Der er fx de 88 parkeringspladser i glasbure, hvor ejerne af lukusbilerne parkerer deres biler til glæde for os andre. Der holder de, side om side, den ene mere spetakulær efter den anden. Man opgiver at have en favorit. De er alt for smukke kunstværker hver især.
Langs parkeringspladserne er der små værksteder, der restaurerer veteranbilier, værksteder, der pudser og polerer luksusbilerne eller eller bilforhandlere. Skal du købe Ferrari i Berlin er det her forhandleren bor. Foran værkstederne og forhandlerne står står bilerne parkeret i tætte rækker.
Dagens gode nyhed er, at hele herligheden er gratis at besøge - men du kan få en personlig rundvisning for omkring 100 Euro ved at skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. De fleste kan nu nok klare sig med at gå rundt og græde stille for sig selv i disse hellige haller.
Meilenwerk ligger i Moabit, som ellers ikke har meget at byde på. Men her får resten af Berlin altså baghjul.Gå efter duften af bensin, olie og læder, så er du på vej.
Bemærk: Der har været planer om at flytte Meilenwerk til nye bygninger. Det tidligere kgl. preussiske brandvæsens laboratorier på den lille Spree-ø Eiswerder - øen med de skønne ting. Det skulle stå klar i 2015. Men tjek lige hjemmesiden før du tager der ud. Det kan jo være at de pludselig flytter alligevel.
Meilenwerk Berlin (Omtales også som Classic Remise in Berlin)
Wiebestrasse 36 – 37
10553 Berlin
Tel: +49 (30) 36 40 78 0
Åbningstider
Mandag til Lørdag fra 8:00 til 20:00
Søndag først fra kl. 10:00
Gratis adgang
Nærmeste togstation er S-bahnhof Beusselstrasse.
http://www.meilenwerk.de/ eller http://berlin.remise.de/
Meilenwerk finder du iøvrigt også i Düsseldorf, Stuttgart og Zürichsee.
Læs mere om biler i shoppingguiden Shopping for drenge |