Spioner

Berlin er spionernes by. og selvom de går stille med dørene, så optager spioner også berlinerne og turisterne i Berlin. STASI og BND har åbne dørene, og du kan besøge det gamle amerikanske spionhovedkvarter på Teufelsberg. Et helt museum er indrettet til spioner. Herunder et overblik over museer, bøger, seværdigheder og artikler på berlin-guide.dk om spioner.
  • De allieredes museum fortæller en helt særlig historie om Berlin - fuld af drama og næsten som i et eventyr vandt de gode kræfter til sidst. Sådan ser verden ud set fra de allieredes museum i Berlin. Oplev spioner, luftbro og kold krig på museet.

  • Den 15 januar 1990 besatte demonstranter hovedkvarteret for Ministeriet for Statssikkerhed - også kendt som STASIs hovedkvarter i østbydelen Berlin-Lichtenberg. Berlins borgerkommite opløste STASI og gjorde Stasihovedkvarteret til et museum og et nationalt mindested. Fra den ene dag til den anden. Du kan besøge STASIs hovedkvarter i Berlin.

  • Overvågning, undertrykkelse, tortur. DDR staten gik langt i krigen mod befolkningen for at beskytte den socialistiske stat. Muren spærrede alle borgere inde. Sikkerhedstjenesten STASI bestod af 15 % af befolkningen, der udspionerede de andre 85 %. Berlin var hovedstaden for DDR - og hovedstad for STASI. I dag er muren væk. STASI er væk. STASI har aldrig været synlig. Det er den hemmelige tjenestes natur. Men sporene er der - og i Berlin kan du finde spor efter STASI og undertrykkelsesapperatet flere steder. Mød både forfølgerne og de forfulgte.

  • I arkiverne i STASIs hovedkvarter er der gemt 111 kilometer papir, billeder og lyd optagelser, som ministeriet for statssikkerhed opbevarede. Der var ingen computere -men 18 millioner indeks kort holder styr arkivalierne. Der er mere end 1 million fotos og 90.000 videoer, film og lyd optagelser.

  • I næsten fyrre år - fra 1953 til 1990 - var Marienfelde flygtningelejren i Vestberlin det første og centrale kontaktpunkt for flygtninge og indvandrere fra det tidligere DDR. Her boede de mens der blev søgt en opholdstilladelse til friheden i Forbundsrepublikken. Et besøg værd.

  • Berlin endte i klemme mellem øst og vest, da 2. verdenskrig sluttede og den kolde krig begyndte. De fleste spionromaner med respekt for sig selv foregår i og omkring Berlin. Her blev lusket, smuglet, lyttet, observeret og propoganderet. Det er ikke mange år siden at muren faldt og den kolde krig heldigvis fordampede. Følg med i sporene på den kolde krig.

  • Musikinstrument museet ligger ved Kulturforum i Tiergartenstrasse og har mere end 3.500 instrumenter og de ældste instrumenter er fra 1600 tallet. Du kan fx se et "Mighty Wurlitzer" orgel til akkompagnement af stumfilm fra 1929. Orglet har 1228 piber og har stået i koncerthallen i Ferdinand Werner von Siemens's villa. Sådan en skulle man ha' sig. Se på hjemmesiden, hvornår orglet spiller.

  • Teufelsberg i skoven i det vestlige berlin var amerikansk spion-lytte station under den kolde krig. Teufelsberg har også været en militær institution under Nazi regimet. Efter 2. Verdenskrig blev området brugt som losseplads for udbombede bygninger (indtil 1972) - et gæt er, at her ligger mindst 400.000 bygninger eller 12 millioner kubikmeter byggebombeaffald.

  • Blå skæg og briller. Berlin er spionernes hovedstad par excellance. Ingen anden by i vores tid kan i den grad forbindes med spioner. Spioner opererer jo helst uset, så helt naturligt har de ikke sat sig mange spor. Men der er dog lidt at komme efter i Berlin. Velkommen til spionguiden. 

  • Villa Schöningen er en pragtfuld villa i Potsdam. Helt ned til vandet. Under den kolde krig lå villaen i DDR helt oppe mod muren - lige ved "spionbroen" Glienicke Brücke. Har du tid i Potsdam, så lav et lille stop her for idag fortæller det lille museum i villaen historien om spionbroen, om villaen - og lidt om nutidskunst.

  • Berlin er spionernes hovedstad. Så naturligvis er her også et spionmuseum.Museet tager ved spioneriet helt tilbage fra biblen og frem til nu...og i fremtiden med. Men i Berlin har spionerne i verdenskrigene og den kolde krig, som har størst interesse.

  • Anmeldelse. Journalist og forfatter Kirstine Kloster Andersen har skrevet "Spurven". Historien er en lille, dramatisk historie om den danske spion Vera Schalburg. Vera "Spurven" Schalburg var muligvis spion for både Sovjetunionen samt Nazi-Tyskland og Storbrittanien under den 2. verdenskrig. Efter krigen har der kun på rygte og konspirationsniveau været viden om, hvad der hændte med Spurven efter 2. Verdenskrig: Var hun død?, levede hun inkognito i England?, havde hun en Cafe i Bruxelles? Var hun gift? Levede hendes børn? Kirstine Kloster Andersen har taget et deep dive i arkiver Danmark, Tyskland, Belgien og England.

  • Anmeldelse. STASI var statssikkerhedstjenesten i DDR, som GESTAPO i NAZI-Tyskland, SECURITATE i Rumænien, KGB i Rusland. Gedulgte organisationer som beskyttede magten mod folket gennem udspionering, chikane, vold, intimidering, fængsling. Danske Knud Wollenberger lod sig villigt værge som meddeler – stikker – til STASI i DDR og sladrede i næsten 20 år om sine venner og familie. Mikael Busch’s bog ”Knud og Vera” er en dokumentaristisk fortælling om Knud Wollenbergers liv.

  • Anmeldelse. Berlin er spionernes by. DDR udspionerede sin egen befolkning ganske intensivt, men havde også spioner i andre lande. Da arkiverne blev åbnet i DDR efter murens fald, dukkede navnet ”Lenz” op som spion for DDR i Danmark. Det blev en kæmpe historie i Danmark. Mikael Busch har samlet trådene og skrevet om ”LENZ – STASI agenten, der blev fanget af fortiden”.

  • Anmeldelse. Werner Grossmann var spion. Han gjorde en lang karriere fra 1952 i en af verdens mest berygtede efterretningstjenester HVA – Hauptverwaltung Aufklärung. I 1986 nåede han toppen, da han afløste den legendariske og gådefulde Markus Wolf – kendt fra Le Carré trillerne som ”Karla”. I 2005 blev hans selvbiografi udgivet på dansk.

  • Det tyske efterretningsvæsen hedder Bundesnachrichtendienst og omtales også som BND. Sådan er efterretningsvæsner – vilde med forkortelser: CIA, PET, KGB, STASI. BND har siden 2019 samlet sine aktiviteter (så vidt vi ved) i en samlet efterretningscentral i Berlin. Et kæmpe kompleks midt i Berlin på Chaussestrasse omgivet af gitre, sluser, kameraer. Vi ved hvor adressen bor – men vi ved ikke meget mere. Det er trods alt den tyske stats hemmelige tjeneste.

  • Anmeldelse. Du kender Agent 007, men har du hørt om Agent 3725 / aka TATE /aka Leonhard / aka Harry Williamson / aka Wulf Schmidt?. Wulf Schmidt var dobbelt agent under anden verdenskrig. Tyskerne var overbevist om, at de havde fået placeret en agent i England. Det havde de også, men den hemmelige agent var gået i britisk tjeneste og nu en del af englændernes Double Cross System. Agent 3725 var dansk statsborger.

  • Anmeldelse. Tidligere operativ chef for PET Frank Jensen er bogstaveligt talt født ind i en familie af spioner. Hans far, Ernst Jensen, var hemmelig dansk agent i Nazityskland for MI5 under 2. Verdenskrig – og siden en del af et hemmeligt spionnetværk i Danmark under den kolde krig. Frank Jensen fandt et hemmeligt rum i sin fars arbejdsværelse efter hans død, og nu har Frank Jensen skrevet sin fars historie. Spændende som en spion-roman – blot virkelige hændelser.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Güstrow - Barlachstadt

Güstrow er en lille by i Mecklenburg-Vorpommeren nord for Berlin, 45 kilometer syd for Rostock. Der bor 28.000 mennesker i Güstrow, og det gør Güstrow til syvende største by i området. Byen har tilnavnet Barlachstadt efter den kendte kunstner Ernst Barlach, som kom fra Güstrow. Han boede i Güstrow fra 19 [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Babylon - til Berlin i Gereon Raths fodspor

Filmen ”Babylon” har med rette optaget mange. Den bygger på Volker Kutschers roman ”Den våde fisk”, som er en del af en serie kriminalromaner, der foregår i Berlin. Bøgerne er et portræt af Berlin, som det ændrede sig i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne. Babylon foreg&ari [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Platform 17 – til minde om mere end 50.000 jøder d...

På S-bahnstation Grünewald i Berlins sydvestlige hjørne ligger perron nr. 17 (Gleis 17). Fra oktober 1941 til februar 1945 depoterede nazisterne mere end 50.000 jøder har fra perronen med godstog direkte til udryddelseslejrene. ”Gleis 17” er et mindested om de mørke tider og vedligeholdes i et samarbejde  [ ... ]

Mindesmærker og bygningerLæs mere
1559: Nederlandse Spreekwoorden af Pieter Bruegel 1559: Nederlandse Spreekwoorden af Pieter Bruegel

I 1559 malede Pieter Bruegel den ældre det fantastiske maleri: Nederlandse Spreekwoorden – eller Nederlandske ordsprog. Og selvom vi synes vi har vores egne ordsprog i Danmark, så er det nu langt henadvejen ordsprog, vi deler med andre og også med Nederlænderne. Maleriet kaldte Pieter Breugel også for Den bl&ari [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Oktoberfest O’zapft is! Auf eine friedliche Wiesn...

Velkommen til berlin-guides store Oktoberfest guide. Oktoberfest er en høstfest med hyldest til øllet. Festen hører egentlig til i Bayern og det helt store gilde er hvert år i september i München. Her er roden. Her begyndte festen tilbage i 1810 - men oktoberfesten er så populær, at den har bredt sig til  [ ... ]

Ølguiden til Berlin - øl er øl som Göthe sigerLæs mere
NS-Tötungsanstalt Bernburg (175 km SV)

I Bernburg, 175 km sydvest for Berlin, lå NS-Tötungsanstalt Bernburg som var et de steder i nazi-tyskland, hvor handicappede og andre uønskede personer blev aflivet under nazisterne eutanasi-program. Fra 1940 til 1943 blev der myrdet 9.384 mennesker i gaskamre her og mere end 14.000 mistede her livet. I 1940 aflastede ”facil [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
1840: Nereide - fruen fra havet1840: Nereide - fruen fra havet

Nereide er en betagende marmorstatue en græsk nympfe udført af billedhuggeren Emil Wolff  i 1840. Den står i dag til beundring i Friedrichwerdersche Kirche overfor det nye slot. Emil Wolff (1802-1872) lavede oprindeligt skulpturen til at stå på Berlins fornemste adresse: Unter den Linden 1. I dag findes Komm [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere