Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Citadellet i Spandau - borgmure, flagermus og Danmarks fødsel

Citadellet i Spandau ved Berlins vestlige grænse er en af byens ældste bygninger og et sejt fort. Der er voldgrav hele vejen rundt om citadellet, der har været hjem for flere monarker, der bag de tykke mure har forsvaret deres rige mod angribere. I 1340 blev Danmark genfødt i Spandau efter 8 herreløse år under den kullede greve. I 1864 kukkelurede danske soldater her.

citadelletspandau

Det nuværende fort eller citadel blev bygget i 1559–94. Fortet består af 4 store bastioner forbundet af høje mure om omkranset af en stor voldgrav. Svenskerne erobrede det i 1675 og Napoleon i 1806. Napoleon ødelagde det meste af citadellet, der er genopbygget siden. I 1945 overgav citadellet sig uden kamp den 1. maj og slap derfor for store skader. Det store tårn er et vartegn for Spandau og hedder Julius tårnet. Det er tegnet af ingen ringere end arkitekten Karl Friedrich Schinkel i 1838. 

I foråret 1864 kom danske krigsfanger til Tyskland og Østrig fra slagene ved den danske grænse. På citadellet i Spandau blev der indkvarteret over 200 danske krigsfanger, som blev sat til at grave skanser. De fik løsladt igen i august 1864. En af dem, Peder Petersen, døde i Spandau og ligger på kirkegården i Spandau. Læs mere om Peder Petersen og krigsfangerne i 1864 her.

Efter den fransk-tyske krig i 1871 betalte Frankrig krigsskade erstatning til Tyskland og det enorme beløb i guld - 120 millioner mark - blev opbevaret i tårnet. Siden er udtrykket et "juliustårn" blevet brugt i Tyskland om overskud på statsfinanserne. Den enorme sum satte gang i et gedignt opsving i Tyskland. Perioden er kendt som "Gründerzeit" - grundlæggelsestiden.

Gå en tur rundt om citadellet og nyd udsigten til tårnene, gå forbi de store kanoner og vindeltrapper. Der er også mindre historiske udstillinger. I kasematterne kan du møde den største population af flagremus i Europa og måske endda se dem. Der overvintrer mere end 10.000 flagermus.

Du kan indtage en middelalderfrokost i det gamle krudtkammer. I det hele taget er det en ok tur med større børn, for det er ikke hverdag, man besøger så velholdt et fort. 

Er du eller dine børn vild med teater, så må I ikke gå glip af børneteateret i citadellet, hvor de spiller eventyr.

Bliver du længere tid i Spandau, så gå en tur gennem gågaden i Spandau og snus lidt provinsstemning før du vender snuden tilbage mod metropolen Berlin. Eller besøg legepladsen på Koeltzepark. Spandau er administrativt set en del af Berlin. Men om Spandau er Berlin eller provins - det kan de lokale sikkert diskutere længe.

Endelig kan julemarkedet i Spandau varmt anbefales og naturligvis den årlige Citadel Music Festival. Tjek programmet, der kan godt være spændende sager der.


Spandau's plads i danmarkshistorien


Waldemar4Denmark
Kalkmaleri af Valdemar Atterdag fra Sankt Peders kirke i Næstved (Wikipedia)


1300 tallet førte to danske konger så uansvarlig og kostbar udenrigspolitik, at de måtte pantsætte hele landet til især grever i Holsten. Det var Erik Menved (1274-1319) og Christoffer 2 (1276-1332). Da Christoffer 2 døde i 1332 var der ingen konge mere i Danmark.

Dumt og dyrt. Den holstenske, kullede (skaldede) grev Gert ejede nu hele landet. Greverne brugte området til at røve og plyndre og brænde af. Den slags, der morer grever og baroner. Men det var ikke populært hos befolkningen. Det gik indtil 1340, da det lykkes den jyske væbner Niels Ebbesen at slå grev Gert ihjel i Randers den 1. april 1340. Utrolig historie den der i Randers: Grev Gert sad trygt i Randers med 4.000 soldater omkring sig. Ind red Niels Ebbesen med 47 mand, slap hen til greven og huggede hovedet af ham, og nåede sågar ud igen med halsen i behold. Soldaterne opgav ævred og rejste hjem igen. En ægte helt og hans statue står den dag i Randers.

Nogle få uger senere var Christoffer 2’s søn Valdemar Atterdag i Spandau. Her blev man den 22. april 1340 enige om, at Valdemar Atterdag skulle gifte sig med grev Gerts nu faderløse datter Helvig. Det var Biskop Svend af Aarhus med til at strikke sammen.

Aftalen betød, at Valdemar kunne blive konge og få Nordjylland i medgift og ved ekstraskatter i resten af Jylland kunne han så købe landet tilbage. Grev Gerts sønner var ikke meget for aftalen, faderen havde jo mistet hovedet, men det lykkedes at få aftalen indgået endeligt i Lübeck i maj 1340. Aftalen fra Spandau var, at (og hold nu fast)

  • Valdemar Atterdag skal ægte Hertug Valdemars af Slesvigs søster Helvig
  • med Helvig skal følge en medgift på 24.000 mark sølv. For dette beløb får Valdemar Atterdag overdraget borgen i Ålborg med Vendsyssel, Thy, Hanherred og Himmerland
  • panteværdien af Fyn fastsættes til 41.000 mark sølv
  • panteværdien af det resterende Jylland fastsættes til 35.000 mark sølv, og dette beløb skal betales til hertug Valdemar, før Valdemar Atterdag kan komme i besiddelse af det
  • Jylland skal indløses før Fyn. Jylland opdeles i fire dele, som administreres fra hver sin borg. Første led i indløsningen skal være Kalø med en fjerdedel af Jylland, andet led skal være Horsens, tredje led Kolding og sidste led Ribe
  • Hertug Valdemar skal bruge de beløb, han modtager i forbindelse med indløsningen af de forskellige dele af Jylland, til at indløse sit eget hertugdømme fra grev Gerts sønner
  • indløsningen skal foregå ved hjælp af ekstraordinære skatter, som skal opkræves i de områder af Jylland, som Valdemar Atterdag ikke fik udleveret som medgift
  • der træffes alle mulige foranstaltninger for at sikre, at alt går fredeligt til i overensstemmelse med aftalen. Og der indgås en militær alliance mellem Valdemar Atterdag på den ene side og hertug Valdemar og grev Gerts sønner på den anden
  • bispen i Århus, hans folk og andre, som havde støttet Valdemar og var blevet tvunget i landflygtighed, skal frit og i fred kunne vende tilbage til deres embeder og ejendom

Resultatet af aftalen med hertug Valdemar af Slesvig den 19. maj blev, at den nordlige del af Nørrejylland straks kom på Valdemars hænder. Skt. Hansdag 1340 blev Valdemar valgt til konge på landstinget i Viborg. Han så jo alligevel ud til eje landet. De følgende tre årtier samlede Valdemar Atterdag ved en blanding af indløsninger og militær erobring det pantsatte rige under sig. I 1349 hjalp han svogeren, Markgreve Ludwig af Brandenburg, med en konflikt i nordtyskland. Læs mere her.

Tilnavnet "Atterdag" stammer fra plattysk, hvor "Ter Taghe" betyder "hvilke dage". Befolkningen gav ham tilnavnet "Den Onde" for hans hårdhændede metoder, han var en kriger, men siden er han især husket for hans utrolige indsats for at samle det danske rige. Helvig og Valdemar bliver iøvrigt forældre til Margrethe I.

Valdemar Atterdag er begravet i Sorø. Men Danmark blev Danmark igen i Spandau. Desværre er der ingen spor af begivenheden tilbage i Spandau, men det er da meget godt at vide.


U-Bahn U7, Station “Zitadelle”
S-Bahn S75+5, Station “Spandau”, Bus X33
Ca. 30 minutter fra Berlin Centrum


 

 

 

 

contentmap_plugin

En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Eutanasi i Berlin og Brandenburg an der Havel

Eutanasi kommer af det græske ord thanatos. Det betyder en let død. Det bruges også om aktiv dødshjælp og medlidenhedsdrab. Nazisterne gik vidt med aktiv dødshjælp og havde et helt Eutanasi-program, som var en omskrivning af et program for at aflive psykisk syge og handicappede mennesker – bø [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring Berlin
1990 3. oktober: Die Wende og genforeningen

DDR styret håbede at kunne fortsætte efter murens fald. Men frie valg den 18. marts 1990 ragede kommunisterne til side og det betød, at den borgerlige CDU-politiker Sabine Bergmann-Pohl blev DDR præsident og derfra gik stærkt. 18. maj blev der aftalt en valuta og socialunion. 1. juli blev D-marken indført. I mi [ ... ]

Berlins historie
Sissel-Jo Gazan: Blækhat

Anmeldelse. Graffiti eller gadekunst. Socialister eller Hitler. Kærlighed og kildevand. Sissel-Jo Gazan har skrevet romanen ”Blækhat” om Rosa, som vokser om i Århus i 1980’erne. ”Blækhat” handler om familiehemmeligheder, om venskab og kærlighed, som sættes på prøve af id [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Tove Fleischer: Kærlighed i kommunismens tid

Anmeldelse. Tove Fleischer forelskede sig i en østtysk mand og flyttede til DDR i 1980’erne fra Århus. Her boede hun otte år som ”Ossie”. Livet i DDR er stadig dunkelt for de fleste af os, men Tove Fleischer løfter på tæppet og giver et unikt indblik i DDR hverdagen. Unikt, fordi vi sammen med [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Stralsund og Rügen - der næsten blev dansk

Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så [ ... ]

Guide til byer rundt om Berlin
Aftensmad i Schöneberg - Tempelhof

Står du sulten i Schöneberg - så er det Winterfeldtsplatz og Akazienstrasse, Goltzstrasse du skal sætte kursen mod. Her er restauranter for enhver smag og pengepung.

Spiseguiden
Volker Kutscher: Moabit

Anmeldelse. Hvis du har læst Volker Kutschers fremragende bøger om politimanden Gereon Rath, så kender du også Charlotte Ritter. Hun er biperson i bogen - men hovedperson for Gereon, som forelsker sig i hende. Volker Kutscher har skrevet en bog kun om frøken Ritter.

Skønlitteratur - romaner og noveller