Citadellet i Spandau - borgmure, flagermus og Danmarks fødsel

Citadellet i Spandau ved Berlins vestlige grænse er en af byens ældste bygninger og et sejt fort. Der er voldgrav hele vejen rundt om citadellet, der har været hjem for flere monarker, der bag de tykke mure har forsvaret deres rige mod angribere. I 1340 blev Danmark genfødt i Spandau efter 8 herreløse år under den kullede greve. I 1864 kukkelurede danske soldater her.

citadelletspandau

Det nuværende fort eller citadel blev bygget i 1559–94. Fortet består af 4 store bastioner forbundet af høje mure om omkranset af en stor voldgrav. Svenskerne erobrede det i 1675 og Napoleon i 1806. Napoleon ødelagde det meste af citadellet, der er genopbygget siden. I 1945 overgav citadellet sig uden kamp den 1. maj og slap derfor for store skader. Det store tårn er et vartegn for Spandau og hedder Julius tårnet. Det er tegnet af ingen ringere end arkitekten Karl Friedrich Schinkel i 1838. 

I foråret 1864 kom danske krigsfanger til Tyskland og Østrig fra slagene ved den danske grænse. På citadellet i Spandau blev der indkvarteret over 200 danske krigsfanger, som blev sat til at grave skanser. De fik løsladt igen i august 1864. En af dem, Peder Petersen, døde i Spandau og ligger på kirkegården i Spandau. Læs mere om Peder Petersen og krigsfangerne i 1864 her.

Efter den fransk-tyske krig i 1871 betalte Frankrig krigsskade erstatning til Tyskland og det enorme beløb i guld - 120 millioner mark - blev opbevaret i tårnet. Siden er udtrykket et "juliustårn" blevet brugt i Tyskland om overskud på statsfinanserne. Den enorme sum satte gang i et gedignt opsving i Tyskland. Perioden er kendt som "Gründerzeit" - grundlæggelsestiden.

Gå en tur rundt om citadellet og nyd udsigten til tårnene, gå forbi de store kanoner og vindeltrapper. Der er også mindre historiske udstillinger. I kasematterne kan du møde den største population af flagremus i Europa og måske endda se dem. Der overvintrer mere end 10.000 flagermus.

Du kan indtage en middelalderfrokost i det gamle krudtkammer. I det hele taget er det en ok tur med større børn, for det er ikke hverdag, man besøger så velholdt et fort. 

Er du eller dine børn vild med teater, så må I ikke gå glip af børneteateret i citadellet, hvor de spiller eventyr.

Bliver du længere tid i Spandau, så gå en tur gennem gågaden i Spandau og snus lidt provinsstemning før du vender snuden tilbage mod metropolen Berlin. Eller besøg legepladsen på Koeltzepark. Spandau er administrativt set en del af Berlin. Men om Spandau er Berlin eller provins - det kan de lokale sikkert diskutere længe.

Endelig kan julemarkedet i Spandau varmt anbefales og naturligvis den årlige Citadel Music Festival. Tjek programmet, der kan godt være spændende sager der.


Spandau's plads i danmarkshistorien


Waldemar4Denmark
Kalkmaleri af Valdemar Atterdag fra Sankt Peders kirke i Næstved (Wikipedia)


1300 tallet førte to danske konger så uansvarlig og kostbar udenrigspolitik, at de måtte pantsætte hele landet til især grever i Holsten. Det var Erik Menved (1274-1319) og Christoffer 2 (1276-1332). Da Christoffer 2 døde i 1332 var der ingen konge mere i Danmark.

Dumt og dyrt. Den holstenske, kullede (skaldede) grev Gert ejede nu hele landet. Greverne brugte området til at røve og plyndre og brænde af. Den slags, der morer grever og baroner. Men det var ikke populært hos befolkningen. Det gik indtil 1340, da det lykkes den jyske væbner Niels Ebbesen at slå grev Gert ihjel i Randers den 1. april 1340. Utrolig historie den der i Randers: Grev Gert sad trygt i Randers med 4.000 soldater omkring sig. Ind red Niels Ebbesen med 47 mand, slap hen til greven og huggede hovedet af ham, og nåede sågar ud igen med halsen i behold. Soldaterne opgav ævred og rejste hjem igen. En ægte helt og hans statue står den dag i Randers.

Nogle få uger senere var Christoffer 2’s søn Valdemar Atterdag i Spandau. Her blev man den 22. april 1340 enige om, at Valdemar Atterdag skulle gifte sig med grev Gerts nu faderløse datter Helvig. Det var Biskop Svend af Aarhus med til at strikke sammen.

Aftalen betød, at Valdemar kunne blive konge og få Nordjylland i medgift og ved ekstraskatter i resten af Jylland kunne han så købe landet tilbage. Grev Gerts sønner var ikke meget for aftalen, faderen havde jo mistet hovedet, men det lykkedes at få aftalen indgået endeligt i Lübeck i maj 1340. Aftalen fra Spandau var, at (og hold nu fast)

  • Valdemar Atterdag skal ægte Hertug Valdemars af Slesvigs søster Helvig
  • med Helvig skal følge en medgift på 24.000 mark sølv. For dette beløb får Valdemar Atterdag overdraget borgen i Ålborg med Vendsyssel, Thy, Hanherred og Himmerland
  • panteværdien af Fyn fastsættes til 41.000 mark sølv
  • panteværdien af det resterende Jylland fastsættes til 35.000 mark sølv, og dette beløb skal betales til hertug Valdemar, før Valdemar Atterdag kan komme i besiddelse af det
  • Jylland skal indløses før Fyn. Jylland opdeles i fire dele, som administreres fra hver sin borg. Første led i indløsningen skal være Kalø med en fjerdedel af Jylland, andet led skal være Horsens, tredje led Kolding og sidste led Ribe
  • Hertug Valdemar skal bruge de beløb, han modtager i forbindelse med indløsningen af de forskellige dele af Jylland, til at indløse sit eget hertugdømme fra grev Gerts sønner
  • indløsningen skal foregå ved hjælp af ekstraordinære skatter, som skal opkræves i de områder af Jylland, som Valdemar Atterdag ikke fik udleveret som medgift
  • der træffes alle mulige foranstaltninger for at sikre, at alt går fredeligt til i overensstemmelse med aftalen. Og der indgås en militær alliance mellem Valdemar Atterdag på den ene side og hertug Valdemar og grev Gerts sønner på den anden
  • bispen i Århus, hans folk og andre, som havde støttet Valdemar og var blevet tvunget i landflygtighed, skal frit og i fred kunne vende tilbage til deres embeder og ejendom

Resultatet af aftalen med hertug Valdemar af Slesvig den 19. maj blev, at den nordlige del af Nørrejylland straks kom på Valdemars hænder. Skt. Hansdag 1340 blev Valdemar valgt til konge på landstinget i Viborg. Han så jo alligevel ud til eje landet. De følgende tre årtier samlede Valdemar Atterdag ved en blanding af indløsninger og militær erobring det pantsatte rige under sig. I 1349 hjalp han svogeren, Markgreve Ludwig af Brandenburg, med en konflikt i nordtyskland. Læs mere her.

Tilnavnet "Atterdag" stammer fra plattysk, hvor "Ter Taghe" betyder "hvilke dage". Befolkningen gav ham tilnavnet "Den Onde" for hans hårdhændede metoder, han var en kriger, men siden er han især husket for hans utrolige indsats for at samle det danske rige. Helvig og Valdemar bliver iøvrigt forældre til Margrethe I.

Valdemar Atterdag er begravet i Sorø. Men Danmark blev Danmark igen i Spandau. Desværre er der ingen spor af begivenheden tilbage i Spandau, men det er da meget godt at vide.


U-Bahn U7, Station “Zitadelle”
S-Bahn S75+5, Station “Spandau”, Bus X33
Ca. 30 minutter fra Berlin Centrum


 

 

 

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Arild Hvidtfeldt: I fred og krig

Anmeldelse. Få danskere oplevede Berlins undergang. De der var journalister kunne berette direkte fra fjendens lejr. En af dem var journalisten Arild Hvidtfeldt, som i erindringsbogen "I fred og krig" fra 1995 fortæller om sine oplevelser i Berlin.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1635: Malle Babbe – den hollandske landsbytosse1635: Malle Babbe – den hollandske landsbytosse

Malle Babbe blev malet af den hollandske guldaldermaler Frans Hals i 1633/35. Maleriet har før haft titlen Hille Bobbe eller Heksen fra Haarlem. Det har været fortolket som et genre-maleri af en sagnomspundet heksefigur. Men det er i virkeligheden i portræt af en kvinde fra Haarlem i Holland, som var kendt som Malle Babbe.

Billeder fra BerlinLæs mere
Forretningskultur i Tyskland - forstå din tysker b...

Anmeldelse. De andre er mærkelige. De er ihvertfald ikke lige som os. Har du kontakt med tyskere i din daglig dag, måske handel eller samarbejde, så er det nyttigt at forstå, hvordan de tænker. For de er ikke lige som os. Doris Rehrmann-Jørgensen og Marie-Luise von der Banck har skrevet en bog om forretning [ ... ]

GuidebøgerLæs mere
Wittman & Kinney: Djævlens dagbog

Anmeldelse. Alfred Rosenberg var chefideologen bag nazismen, jødehadet og det tredje rige. Alfred Rosenberg blev dømt til døden i Nürnberg. Med som anklager i Nürnberg var Robert Kempner. Da Robert Kempner rejste hjem til USA efter retsopgøret var Alfred Rosenberg hængt og Kempner tog, helt ulov [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Jesper Bugge Kold: Land i datid

Anmeldelse. I 1970'erne var mange danske fagforeninger, studerende og venstrefløjs partier på studie og kulturrejser i DDR for at mødes med vennerne og få et indblik i den reelt eksisterende socialisme. Det kom der rettro kommunister, spioner og desillusiner ud af. Og kø ved håndvasken da muren faldt. Jesper B [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
The Gate - Brandenburger Tor oplevelsen

Brandenburger Tor er et vartegn i Berlin og for hele Tyskland. Som Eiffeltårnet i Paris, Big Ben i London og Frihedsgudinden i New York er det et enkelt bygningsværk, som samler fortællingen om stedet.

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
Industrikultur i Berlin og Brandenburg

Berlin har været en af Europas helt tunge industribyer og gigant brands som Siemens og AEG stammer herfra. Det har efterladt sig en del spor i Berlin og landskabet omkring. Mange har en fasination af at se, hvordan de ting vi omgiver os med bliver til. Derfor er det interessant at besøge industri- og teknikmuseerne i Berlin og omegn.&n [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere