Berlins historie titter frem alle steder i byen. Et godt eksempel er den fredede bøhmiske landsby, der ligger i bydelen Neukölln. Her slog protestantiske flygtninge sig ned efter at være flygtet fra Bøhmen, som i dag er den del af det nordlige Tjekkiet. I dag kan du besøge den bøhmiske landsby og et minimuseum for den bøhmiske landsby. Den Bøhmiske landsby kendes også som "Richardskiez".
Reformationen gik voldsomt for sig rundt om i Europa og katolikkerne overgav sig ikke lige nemt alle steder. I Bøhmen var der et større slag ved Weissenberg (Det Hvide Bjerg) i 1620, hvor katolikkerne vandt og herefter blev reformationen rullet tilbage og indbyggerne i Bøhmen blev katolikker igen. I de følgende årtier forlod stadig flere protestanter Bøhmen og opholdt sig blandt andet hos sorberne i Lausitz. Slaget ved Weissenberg var et af de første slag i trediveårskrigen.
I 1737 gjorde Kong Frederick William I ("Soldaterkongen") det muligt for bømiske landflygtige at bosætte sig i Rieksdorf. De var blevet udvist fra Böhmen på grund af deres evangeliske tro.De bøhmiske flygtninge byggede deres egen kirke og bosatte sig langs Richardstrasse, som det hedder i dag. I bydelen står der idag en stolt statue af kongen, som hylder hans åbenhed overfor flygtningene fra Bøhmen.
Bøhmerne udgjorde så stor en gruppe, at det bøhmiske Rixdorf fik sin egen administration i 1797. De næstede 100 år voksede det bøhmiske mindretal til 15.000 indbyggere og i 1899 var Rixdorf den største landsby i Preussen.
I 1849 brændte landsbyen og den bøhmiske by mistede 52 huse og blev genopbygget. I Richardstrasse 80 står dog en enkelt bygning tilbage fra den tid, som i dag er en del af Deutsche Comenius-Gesellschaft eV. Bygningerne der blev genopbygget i 1849 står der stadig som en hele bøhmisk landsby. Landsbyen er fredet område og et vigtigt kulturelt monument.
Bydelen Neukölln har skiftet navn flere gange. Først blev området omtalt den 26 Juni 1360 som Richardsdorp, der senere blev til senere Rieksdorf og endelig som Rixdorf. Centrum lå ved Richard Platz. Richardsdorph (eller dorf = landsby) tilhørte først Johanitterordnen, efterfølgerne til Tempelridderne, der boede i Tempelhof. Bydelen Neukölln har i dag johanitterordnens kors i sit våbenskjold. Man fornemmer stadig landsbyen i gadeforløbet omkring landsbymidten på Richard Platz. Midt på pladsen ligger den gamle landsbysmedie som kan besøges.
Neukölln navnet blev opfundet i 1912 og det blev til hele bydelens navn i 1920, da Berlins grænser administrativt blev ændret til at omfatte de omkringliggende landsbyer. En populær sang „In Rixdorf ist Musike“ betød, at myndighederne forbandt navnet "Rixdorf" med noget negativt - og derfor fik bydelen, som ellers skulle have heddet Rixdorf, ændret navn efter byen Cölln: Neukölln. Ikke Cölln ved Rhinen, men Cölln ved Spree, for Berlin var oprindeligt en dobbelt by med Berlin på den ene side af Spree og Cölln på den den anden side. Så inspirationen er fra et meget oprindeligt berlinernavn.
I 1920 blev landsbyerne Britz, Rixdorf, Rudow og Buckow en del af Neukölln og indlemmet i stor-Berlin - og sådan er det den dag idag. Bortset fra, at de små landsbyer nu er helt vokset sammen. Som det også er sket i København, hvor landsbyer som Brønshøj, Vanløse, Rødovre mv. for længst er vokset sammen. Der ligger en hæderlige restaurant med biergarten på Richardplatz (Villa Rixdorf, Richard Platz 6)..
Se hjemmesiderne:
http://www.neukoelln-online.de/
http://www.boehmisches-dorf.de/
Kirchgasse 5
Berlin-Neukölln
Det Bøhmiske Museum ligger i den tidligere bøhmiske skole i Kirchgasse 5. Bygningen er fra 1754 og var først retsbygning, så skole og siden beboelse. I en lille 2 værelseslejlighed ligger et museum for historien om den bøhmiske landsby og om johanitterordnen. Der er åbent torsdag eftermiddag. Tjek hjemmesiden, så du ikke går forgæves.