Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Læbestiftsmuseet - glamour og hede, røde kys

Kys. Er du fascineret af røde læber, af blå læber, af sorte læber - og af hvad sådan et par læber mon kan kysse, så sæt kursen mod læbestiftsmuseet. Læbestiftsmuseet i Schöneberg i Berlin er en privat samling skabt af skønhedseksperten René Koch.



René Koch har været make-up chef for Yves Saint Laurant i New York og har malet og spartlet på hollywoodstjerner som fx Shirly Bassy og Joan Collins. Joan Collins var hende den onde i 80'er soapen "Dallas", hvor man også kunne møde J.R og Ewing. Egentligt et fremragende persongalleri.

kyssetTilbage til Hr René Koch, for hvem det med læbestifterne i den grad har grebet om sig. Læbestifterne har han samlet fra berømtheder, fra historiske perioder, fra modeluner. Det er en omfattende samling. Se læbestifter brugt af filmdivaer i Babelsberg og Hollywood, af store sangerinder og folkelæbestiften fra efterkrigstiden.

Læbestiften har eksisteret siden oldtiden - men blev lanceret som produkt i 1883, hvor den blev udstillet på verdensudstillingen i Paris. En lidt kluntet sag, som i dag er blevet det mest solgte skønhedsprodukt. Det tog lidt tid for læbestiften at slå igennem som produkt. En læbestift kan udsende stærke signaler og det var ikke noget for det pæne borgerskab. Det var ikke tilladt at reklamere for læbestift.

kyssetMen på filmen var der brug for stærke signaler. I begyndelsen af forrige århundrede nåede læbestiften frem til stumfilmsdivaer. Med de populære stjerners brug af læbestift og udbredelsen af filmene i alle samfundslag skiftede stemningen for læbestiften i løbet af 1920'erne og 1930'erne, hvor læbestiften blev til luxus.

Efter krigen var der læbestift i skrappe farver på filmskuespillerinderne og på pin-up-pigerne. Max-Factor blev en faktor. Læbestiften var på alles læber. René Koch udstiller læbestifter fra alle tiderne.

Læbestift består af voks, olie og farve. Det har krævet både dyr indpakning og glamour at gøre et så billigt produkt til luksus. Men det er det. Som Dolly Parton siger det: "Det koster mange penge at se så billig ud". På museet kan du beundre de mange utroligt dyre måder at pakke voksproduktet ind på.

Kys, kys, kys

Men allervigtigst er det, hvad læbestiften kan. En af Koch's attraktioner er samlingen af læbestiftkys fra mere end 150 berømtheder, fx Mireille Mathieu, Isabella Rosselini eller Bonnie Tyler. Der er også et par danske kys iblandt fra Gitte Hænning og Birgitte Nilsen. 


Book tid til lidt skønhed

Rene Koch har sin egen hjemmeside med skønhedstips, hvor du også kan læse om René Kochs skønhedsklinik. På Helmstedter Strasse 16 ligger udover museet også Rene Kochs skønhedsklinik, så du kan få rådgivning om farver, make-up, hår, cremer, stil, briller og ansigtanalyse og ... det er der næsten ingen ende på, hvad der kan reguleres, fremhæves, skjules, præsenteres i et ansigt. Det er nok bedst at bestille tid her. Ring til skønhedsklinikken på 0049 30 - 854 28 29 og hør hvornår du må komme, og hvor mange penge du skal have med for at gøre turen til Berlin til en skøn, skøn tur.

Læbestiftmuseet er måske mest til en udflugt for piger, tøzer og andre med hang til lidt ekstra farve.


Lippenstift Museum
Helmstedter Str. 16,
10717 Berlin - Schöneberg


Tjek på hjemmesiden. Besøg kræver aftale på forhånd. 

Telefon: 030-854 28 29

Email:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

U-bahn: U7 & U9 til Berlinerstrasse 



Vis stort kort


 


 

En ide til rejsen?

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Michael H. Clemmesen: Den lange vej mod 9. april

Anmeldelse. Det tyske angreb på Danmark den 9. april 1940 var en sur overraskelse for danskerne. Eller måske ikke stor en overraskelse endda. Dansk udenrigspolitik havde indregnet muligheden derfor. Den pensionerede brigadegeneral, Michael H. Clemmensen, har sat sig grundigt ind i historien og i 2 stærke bind ruller han forhistori [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Aftensmad i Mitte

Nikolai Viertel i Mitte var er bygget af østtyskerne som en kopi af det gamle Berlin. Der er ligesom bare lidt for meget beton, lidt for glitter og restauranterne lagt an på turister. Spandauer Vorstadt med Scheunenviertel, Hackesche Höfe og Oranienburgerstrasse har meget mere at byde på. Prøv også området [ ... ]

Spiseguiden
Holocaust og civilsamfundets reaktionHolocaust og civilsamfundets reaktion

Anmeldelse. Man kunne ønsket at det ikke var sket. At nogen havde grebet ind og sagt stop. Men det skete. Under 2. verdenskrig blev jøderne og andre uønskede myrdet i millionvis. Slæbt, tæsket og banket ud af deres boliger og forretninger, kørt på kreaturvogne direkte i gasovne. Hvad tænkte deres  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Horst Evers: Hvis jeg var dig, så ville jeg da els...

Anmeldelse. Hvis jeg var dig, så ville jeg da elske mig – Wäre ich du, würde ich mich lieben. Det hedder en af Horst Evers bøger. Horst Evers er født i 1967 og er berlinsk forfatter og ”kabaretist”. Horst Evers beskæftiger sig med hverdagens besynderlige sider. Her en anmeldelse mere af Horst Ev [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Seídeneck m.fl.: 111 steder i Berlin som du skal s...

Anmeldelse. Første gang man kommer til Berlin skal man se Brandenburger Tor, Unter den Linden, Museumsøen, Kurfürstendam og alle de store kendte sites. Men efter tre eller fire besøg begynder man at blive nysgerrig efter, hvad Berlin mon gemmer i kringelkrogene. Og Berlin er et stort kludetæppe af kringelkroge og ove [ ... ]

Guidebøger
Aftensmad i Köpenick

På torvet overfor slottet ligger et lille bryghus, som kalder sig Tysklands mindste bryghus. Det er heller ikke meget over 25 kvadratmeter. Bydelen er mest til at drysse lidt rundt i. Når du drysser kan du besøge: Ratskeller Köpenick. Mange tyske byer har en restauration i kælderen under rådhuset. Köpenic [ ... ]

Spiseguiden
Jacob Kronika: Midt i fjendens lejr

Anmeldelse. Jacob Kronika var dansksindet sydschlesviger og korrespondent for Flensborg Avis, Nationaltiedende og Dagens Nyheder samt Svenske Dagbladet i Berlin under 2. verdenskrig. I bogen "Midt i fjendens lejr" offentliggjorde han dagbogsblade fra Berlin og betragtninger om nazisme, skyld og flugt. Bogen er fra 1966.

Erindringer og øjenvidner