Brændt ler bliver til keramik og på keramikmuseet i Berlin kan du se både gammelt keramik og noget af det nyeste og mest moderne. Der er keramik afficiodonados over hele verden og på museets hjemmeside er der en imponerende linksamling til verdens keramiske museer. Og de danske i Middelfart (kan anbefales), Rønne og Guldagergaard.
Keramikmuseet i Berlin har til huse i Charlottenburgs ældste hus fra 1720. Et lille beskedet hus i en lille beskeden gade. Men yndigt og med lavt til loftet.En tid var der danselokaler i huset, men de blev bombet under krigen og står nu tilbage som en lille fin gård, hvor de gamle vinduesbuer fra salen står tilbage. Der kunne være 500 mennesker i salen i sin tid.
Der er skiftende udstillinger og det er godt, for udstillingspladsen er hurtigt overset. Noget er rigtig flot - og andet skal man vist kende en del til keramik for at kunne forstå. Godt at kende til grundtyperne af keramik, som opdeles efter leret. Museet handler også om tegl og udsmykning af huse med keramik, så tilgangen er bred.
Hvis leret brændes helt vandtæt ved høje temperaturer kaldes den farvede version stentøj og den ufarvede version for porcelæn. Hvis leret brændes ved lavere temperatur kaldes det farvede for lertøj og det ufarvede for fajance. Tjek specialsiden http://www.keramikweb.dk hvis du skal være helt klædt på.
Hvis du ikke bruger mere end 20 minutter herinde - det er hvad det kan bære - så kan du roligt have børn med. De skal jo snart ud igen alligevel. Måske det var en ide, at tage tage ungerne med ud og male keramik selv. Det kan man et par steder i Berlin. Derefter kan I jo runde temaet af med et besøg på kunstindustri-museet eller den kongelige porcelænsfabrik.
Keramik Museum
Schustehrusstraße 13
10585 Berlin-Charlottenburg
U-bahn : U7 Richard Wagners Platz
Se åbningstider og priser på hjemmesiden