Alte Nationalgalerie - med de tyske guldalder malere og franske impressionister

Alte Nationalgalerie har en stor samling af 19-tallets skulpturer og malerier fra den franske revolution og til den 1. verdenskrig. Det er et smukt museum, som er fra samme tid, som den kunst den indeholder. Er det med kunstmuseer lidt nyt for dig, så begynd på 2. salen med alle impressionisterne - og snup så lidt af det andet med. Føler du dig helt på hjemmebane her, vil du sikkert komme tilbage mange gange.


På den første etage kan du finde værker af danske Berthel Thorvaldsen - men også Antonio Canova, Ridolfo Schadow, Reinhold Begas, Adolf von Hildebrand og Constantin Meunier. Hovedværkerne her er malerier af Adolph Menzel som fx "Balkon værelset" og "Jernstøberiet".

På den anden etage er der masser af impressionister som Edouard manet, Claude Monet, Auguste Renoir, Edgar Degas, Poul Cézanne og skulpturer af Auguste Rodin. Der er også malerier fra den anden halvdel af 19 tallet: Hans Thoma, Anselm Feuerbach, Arnold Böcklin, Hans von Marées, Wilhelm Leibl og Wilhelm Trübner - samt Max Liebermann.

Den tredje etage er landskabsmalerier af Jakob Philip Hackert, portrætter af Anton Graff og tyske malere fra Rom: Peter Cornelius, Friedrich Overbeck, Wilhelm Schadow og Philipp Veit.

Er du til kunst og billeder er museet for Moderne kunst på Hamburger Bahnhof garanteret også noget for dig.

Det Gamle Nationalgalerie ligger på Museumsøen og er en af de fem store museer. Ligesom Neues Museum er museet tegnet af Friedrich August Stüler. Det åbnede 1876, blev bombet under 2. verdenskrig og der var igen noget udstillingsaktivitet i 1950. Efter genforeningen fik museet den store tur og genåbnede i 2001.


Alte Nationalgalerie
Bodestraße 1-3
10178 Berlin


 

Det tyske national galleri er spredt på flere museer rundt om i byen. De har hvert deres fokus.
 

 


 

Museumsøens øens fristelser i overblik