Museum für Gegenwart - der såmænd bare betyder nutid - udstiller nutids kunst fra 1960 og frem. Museumet er placeret i den ombyggede banegård Hamburger Bahnhof, som blev opført i 1846 - 1847. I 1987 åbnede den som udstillingsbygning, og her er en række af de store udstillinger blevet afholdt: 'Die reise nach Berlin' i 1987 og 'Zeitlos' i 1988. Samtidig vedtog bystyret at indrette den til udstilling af samtidig kunst. Den blev ombygget af Josef Paul Kleihues og åbnede i 1996 som Berlins museum for samtidig kunst, forstået i bredeste forstand.
Den vigtigste del af samling er nok den samling af især amerikansk kunst, som Erich Marx har givet museet. Hertil kommer Neue Nationalgaleries samling af samtidig kunst, der også er flyttet hertil. Desuden er der samtidige tryk og tegninger fra Kobberstiksamlingen og design fra Kunstgewerbemuseum.
Bag museet er der lange udstillingshaller, som muligvis har været lagerhaller langs skinnerne, da her tidligere var banegård. Her er indrettet en lang række spændende udstillinger af den moderne slags, hvor man tænker "det kan da ikke være rigtigt", "skulle det nu være kunst", "sådan havde min mormor da også", "det tegnede vi også i skolen".
Tankevækkende, lidt provokerende. Et af de særlige værker er et lydværk, hvor et kæmpe rum er afsat til lyden af amerikansk fodbold. Som at være der selv næsten? Eller hvad med kunstvideoen med en mand, der skriger. Her går man hurtigt videre. Der er så meget man ikke forstår. Men en på opleveren er det med garanti. 2-0 til Hamburger Bahnhof.
Hamburger Bahnhof – Museum für Gegenwart
Invalidenstrasse 50-51, Berlin. Tlf. 0049-26 62 654
Tir-søn 10-18.
Det tyske national galeri er spredt på flere museer rundt om i byen. De har hvert deres fokus.
|