Luftbunker som moderne galleri - Nutidskunst

Midt i Berlin udstiller Christian Boros sin samling af moderne kunst i en gammel bunker fra anden verdenskrig. Bunkeren er et specielt sted. Lys og rammer er tilpasset værkerne, så de præsenterer sig bedst, men enkelte værker er også udformet specielt til deres plads i bunkeren. Bunkeren kan kun besøges efter aftale. Hver torsdag til lørdag er der guidede ture. Besøg bestilles via hjemmesiden - flere måneder i forvejen!

chritianboros


Christian Boros er i reklamebranchen og har siden 1990 samlet nutidskunst. Med tiden er det blevet til ca. 500 værker, som bl.a. tæller Damian Hirst, Olafur Eliasson, Elizabeth Peyton, Wolfgang Tillmans, Anselm Reyle, Manfred Pernice, Tobias Rehberger, John Bock, Wilhelm Sasnal og Michel Majerus. Boros har mere end 50 forskellige kunstnere repræsenteret i sin samling.


Hanne Krabbe har skrevet om Boros samlingen: ”Jeg tror nok, at det bedste jeg oplevede i Berlin var Boros samlingen i Bunkeren. Det var fantastisk at komme ind i den kolos gennem den smalle dybe dør, gå videre gennem den snørklede gang, for til sidst at stå i forgangen i museet.

I det hele taget var jeg meget fascineret af den måde, rummene var bygget op på. Vægge og lofter var brudt ned visse steder på de forskellige etager, som på den måde gav lys og luft til de udstillede værker og mulighed for at betragte dem fra andre vinkler. Det var helt forrygende.

Det er længe siden jeg har oplevet, i den grad sammenhæng mellem værker, vægge og rum. De rå vægge, som afspejlede det liv, der engang havde været, var en flot medspiller til de værker, der var udstillet. Det var et studie i sig selv.

Udstillingen var varieret og spændende; den tegnede den nye tids udtryk med de bedste værker.

Flere af værkerne har været vist på Statens Museum for Kunst, bl.a. Danh Vo` s skulptur: fragment af Frihedsgudinden, og på Louisiana: Sara Lucas's selvportræt med spejlæg og Ai Wei Weis vidunderlige træ. Alt dette for ikke så længe siden!

Det var et levende sted, fuld af oplevelser og med meget stor skønhed; et museum man nysgerrig vil vende tilbage til”.

Det er bare med at komme afsted. 


Bunker

Reinhardtstrasse 20
10117 Berlin-Mitte


Reichsbahnbunker - bananbunker - technobunker og kunstbunker


Bunkeren er bygget i 1942 og er en oplevelse i sig selv. Der er ca. 3.000 m2 udstilling, og øverst er der lavet en penthouselejlighed på små 1.000 m2 til Boros og hans kone.

Udstillingslokalerne varierer i højde fra et par meter og helt op til 13 meters lofthøjde og er i dag med ca. 80 rum. Oprindelig var der 120 rum i bygningen, som kunne huse ca. 2.000 mennesker. Bunkerens oprindelige navn er Reichsbahnbunker Friedrichstrasse og er bygget til beskyttelse af civilbefolkningen under de daglige bombeangreb, som berlinerne levede med gennem næsten 4 år. Efter krigen blev bunkeren brugt som fængsel af den røde hær. I 1950érne blev bunkeren brugt til opbevaring af frugt for de handlende. Pga. af denne anvendelse blev bunkeren kendt under navnet banan-bunkeren.

Murernes tykkelse gjorde, at der stort set var en ensartet temperatur året rundt. Væggene er over 2 m. tykke og lofter kan være op til 3 m. tykke. Faktisk så tykt, at nogle materialer først var færdighærdet i starten af halvfjerdserne.

Efter genforeningen blev bunkeren brugt som en af de mest hårdtslående Techno-klubber med SM og forskellige fetish som sit varemærke. For dem, der er til den slags, var bunkeren kendt i store dele af Europa. Efter salg af klubben sidst i 1990'erne overtog Boros stedet, og har i dag lavet sit nutidsmuseum.


 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Jennifer Teege: Amon - min bedste far ville have s...

Anmeldelse. ”Amon - Min bedstefar ville have skudt mig” er Jennifer Teeges fortælling om hendes bedstefar. Bedstefar var Amon Göth, som var nazistisk lejrkommandant i Plaszow-lejren ved Krakow under 2. Verdenskrig. Har du set filmen ”Schindlers liste” husker du sikkert, hvordan kommandanten fra sin solbeskinnede a [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
UNESCO verdensarv som rejsefører

UNESCOs Verdensarv er steder som f.eks. skove, bjergkæder, søområder, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, kvarterer eller hele byer, som er blevet erklæret bevaringsværdige som verdensarv. Det er FN organisationen UNESCO, som styrer fredningerne. Fredet i verdensklasse.

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Polen i Berlin

Polen er næsten Berlins nabo og i Berlin bor der registreret 100.000 polakker. Næst efter tyrkerne er polakker den største immigrantgruppe i Berlin. Uofficielt er der måske op til 200.000 polakker i Berlin. Mange har giftet sig over grænserne og selv Angela Merkel har polske rødder. Hendes morfar hed Kazmi [ ... ]

Multikulti - folk fra andre lande i BerlinLæs mere
Culinaria Deutschland - tænderne i det tyske køkke...

Anmeldelse. Culinaria Deutschland - Deutsche Specialitäten er en tysk kogebog med alt det bedste fra det tyske køkken. 377 proppede sider med historier om tysk mad, masser af opskrifter og fotos. En guldgruppe fundet på udsalg til 4,99 Euro i Kreuzberg.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Guidede ture via "Get my guide" - 20 inspirationer...

Get my Guide er en online service, som events, museer, guider over hele verden bruger. Det gør let og hurtigt at booke plads på en oplevelse - og gør du det fra denne side får berlin-guide.dk en lille kommission. Det koster at drive sitet, så bliv endelig inspiret på forslagende nedenfor. Så har du hurtig [ ... ]

Guidede tureLæs mere
Bayern i Berlin

Bayersk øl. Der er en grund til at den gode brygger Jakobsen tog til München for at finde gær til bayersk øl. Øl for bayern er godt og her ligger nogen af verdens ældste og største bryghuse. Traditioner. I Mitte ligger en god samling. Ind og få øl af de store krus. En liter hedder "Ein Mass" [ ... ]

Ølguiden til Berlin - øl er øl som Göthe sigerLæs mere
Museum for de vestallierede i Berlin

De allierede styrker fra Frankrig, Storbrittannien og USA havde udstationerede soldater og civile fra 1945 til 1994. De havde hver deres sektor at passe på.

DDR og den kolde krigLæs mere