Radiomuseet - på bølgelængde med radioens historie

Offentlige radioudsendelser begyndte i Berlin den 29. oktober 1923. Der blev sendt radio fra Voxstudio i Potsdamerstrasse 4. Radiotimen var 20-21. Radiohistorien i Tyskland og bunker af radiomodtagere er samlet i det (virtuelle) tyske radiomuseum.

VolksempfaengerDen nazistiske propagandaminister Joseph Goebbels bad i 1933 ingeniøren Otto Griessing om at designe en billig radio - en folkemodtager (Volksempfänger), som de fleste ville have råd til.

Den originale model VE301 stod klar i august 1933 på en stor radioudstilling i Tyskland til 76 Reichsmark og en billigere model til ca. det halve. I folkemunde blev den også kaldt for Goebbels-Schnauze, fordi Goebbels holdt så mange taler.

Der er et billede til venstre af radioen (Fra wikipedia). Der kom mange udgaver af radioen under navne som Gemeinschaftsempfänger, Deutscher Kleinempfänger.

Radioerne kunne kun modtage tyske radiostationer og ikke fx BBC World Services. Da krigen begyndte blev det strafbart at lytte til udenlandsk radio. Både i Tyskland og i de besattelande. Aflytning kunne føre til konfiskation af radioen og mod krigens slutning også dødsstraf.

Nazityskland var den første diktaturstat til at udnytte massekommunikation gennem radio til at sætte dagsordenen for 80 millioner mennesker.

Efter krigen, da Berlin blev delt, finansierede Amerikanerne en radiostation fra Vestberlin til Østtyskland. Radioen kunne aflyttes i det meste af Østtyskland med undtagelse af de nordøstligste og sydøstligste hjørner. Radioen blev kendt som radio RIAS (Rundfunk im amerikanischen Sektor).

RIAS var bemandet med tyskere, der sendte meget målrettede programmer til Østtyskland - til unge, til bønder og selv til grænsevagter. Naturligvis ikke lovligt at lytte på i Østtyskland. Du kan lytte til optagelser fra RIAS radio her. Der var andre programmer - som fx Deutche Welle der sendte til østtyskland.


RadioBerlininternational RadioDW RadioRias RadioWolga

DDR havde naturligvis radiostationer, som sendte den modsatte vej. Radio Berlin International blev sendt fra Østberlin til vesten om de socialistiske herligheder. Der blev også sendt på dansk. Radioen blev nedlagt med murens fald.

Du kan høre sidste udsendelse fra Radio Berlin International her. En sjov optagelse, for det er lidt som at sidde selv ved skærmen. Andre kanaler var Deutchland Stimme og Stimme der DDR. De sovjetiske tropper lyttede til Radio Wolga. Internt i DDR lyttede med til DDR 1 og DDR 2 og ungdomsradioen DT64. Berliner Rundfunk var den lokale, østberlinske radiostation. Danske Alice Persson rejste fuld af pioneertro fra København til Berlin for at læse op på danske i udsendelserne til Danmark. Se DRs udsendelse om Alice Persson.



 Historien om RIAS 1  Historien om RIAS 2

Museet ligger i den vestlige del af Berlin ikke langt fra det store grimme messecenter. Det vil sige - det er kun museets kontor, for museet lader sig kun besøge på nettet. Desværre. Ærgerligt. Æv. For radiohistorien er spændende og der er masser at fortælle fra Berlin. Men nej - klik videre på: Radiomuseum.org. Læs også lige historien om Manfred von Ardenne nedenfor.


Der er også radiohistorie andre steder i Berlin fx

Manfred von Ardenne (20.1.1907 - 26.5.1997)


manfredvonardenneManfred von Ardenne var en ener. En slags elektronikkens Einstein. Han udtog over 600 patenter i elektron mikroskopi, medicinsk teknologi, kernefysik, plasmafysik, radio .. nå ja, han opfandt også fjernsynet.

Manfred blev født i Hamburg, men fra 1928 til 1945 havde han sit eget forskningslaboratorium i Berlin Forschungslaboratorium für Elektronenphysik.

Da han var 15 år fik han patent på elektroniske rør til trådløs telegrafi, hvorefter han forlod gymnasiet før tid. Han ville hellere lave radioer med Siegmund Loewe. Loewe lavede en radio Loewe-Ortsempfänger OE333 med Ardennes radiorør. Ardenne fik radiorørerne lavet i samarbejde med lokale glaspustere.  

I 1925 (nu var han 18 år) forbedrede Ardenne bredbåndsmodtagelsen, som blev fundamentet for udviklingen af fjernsyn og radar.Han fortsatte på universitetet uden studentereksamen, men han fandt systemet ufleksibelt og droppede ud igen. Han fortsatte på egen hånd.

21 år gammel lavede han sit eget forskningslaboratorium i Berlin. Her var fokus på radio, fjernsyn og elektronmikroskoper. I 1931 gav Ardenne den første demonstration af et fjernsyn. Det kulmineerede i 1936, hvor Ardenne stod bag den første live transmission på fjernsyn direkte fra Stadion til offentlige pladser i hele Tyskland.

Efter 2. verdenskrig blev han ført til sovjetunionen for at arbejde på det sovjetiske atombombe program.Tilbage i DDR startede han for penge vundet for hans arbejder i USSR, helt usædvanligt, et nyt privat laboratorium: Forschungsinstitut Manfred von Ardenne.


 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Wolgast og den danske ulykke

Wolgast er en by i Tysklands fjerneste, nordøstligst hjørne i Mecklenburg-Vorpommern. En lille by, men egentlig er det byen, som markerede Danmarks skifte fra nordeuropæisk stormagt til nedturen som småstat i Europas udkant. Wolgast er en lille hyggelig by, som er et stop værd på vej til ferieøen Usedom. [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Hans Schultz Hansen: De danske sønderjyders første...

Anmeldelse. Efter krigen i 1864 blev de danske i Slesvig en del af det tyske rige. Tyskerne insisterede på, at de skulle tales tysk i skolerne og der var almindelig værnepligt til den tyske hær – hvilket kostede mange danske liv i 1. Verdensverdens krig. Men ikke alle sønderjyder så passivt til. Hans Peter Hanss [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1916: Max Liebermann, Gartenlokal an der Havel1916: Max Liebermann, Gartenlokal an der Havel

Max Liebermann (1847-1935) var impressionistisk maler og et fyrtårn i det tyske kunstliv i begyndelsen af forrige århundrede. Du finder hans malerier mange steder i Berlin og især i hans landhus ved Wannsee, hvor han malede livet på søen, blomsterne i sin have. I 1912 malede han en lille biergarten ved Nikolskoe. Mege [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Peter Voss-Knude - en kunstner i BerlinPeter Voss-Knude - en kunstner i Berlin

Interview. Ord, breve, billeder, lyde, sange og skulpturer udtrykker Peter Voss-Knudes oplevelser i den danske hær. Det hele har været udstillet i Berlin på Grimmuseum i Kreuzberg. Peter Voss-Knude er kunstner og ikke soldat. Men han har brugt fire år på at undersøge det danske militær gennem samtaler med  [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Christiane F: I morgen er det slut

Anmeldelse. Berlin 1977. Historien om pigen Christiane F., som blev narkoluder i Vest-Berlin i slutningen af 1970’erne gav genlyd over hele Tyskland – og i Danmark, hvor den i årtier har været pligtlæsning i folkeskolens ældste klasser eller i gymnasiet. Berlin-guide har genlæst bogen, og det er stadig en b [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
1894: Anton von Werner: Im Etappenquartier vor Paris1894: Anton von Werner: Im Etappenquartier vor Par...

Et soldaterkvarter under den tysk-franske krig i 1870. Billedet er ikke Anton von Werners hovedværk - men en af berlin-guide's favoritter på Nationalgalleriet i Berlin.

Billeder fra BerlinLæs mere
Lykke Friis: Håbets Europa i 89 billeder

Anmeldelse. 1989/90 vendte Europa og verdenshistorien på hovedet. Gamle sandheder blev skyllet væk over natten, og nye håb opstod – og det er egentlig svært at forstå, at det overhovedet skete. Lykke Friis har skrevet bogen ” Håbets Europa i 89 billeder”, hvor Lykke Friis tager os i hånden [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere