Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Vind en bog til jul

Kære gæst

Fortæl om din bedste oplevelse i Berlin. Dine svar bliver behandlet anonymt. Det tager 2-3 minutter.

Gå til spørgeskema

Kaerlighedikommunismenbog

Berlin-guide trækker lod om 2 ex. af "Kærlighed i kommunismens tid" af Tove Fleischer blandt svar før 15. december

Vinderne får besked fra forlaget Vandkunsten.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Energimuseet - om dengang Berlin var elektricitetens Silicon Vally

Pin It

Energimuseet i Berlin viser udviklingen af elektriciteten i Berlin. Elektropolis Berlin - for Berlin var centrum for elektroteknik, og museet forklarer om den innovation og udvikling, der fandt sted i Berlin i et frugtbart samarbejde mellem den elektrotekniske industri, energiforsyningen, energiforbrugerne og videnskaben. Lige som fx Vandværksmuseet eller det Medicinhistoriske museum er Energimuseet fortællingen om eksplosiv byudvikling for 100 år siden.


I den nordvestlige ende af Berlin ligger Siemens-stadt med fabrikker som sin egen bydel. Det går helt tilbage til 1866, da Werner von Siemens opdagede det dynamoelektriske princip, som han fik nobelprisen for i 1888. Det dynamo-elektriske princip er teknologien i fx en cykeldynamo eller vindmølle, hvor der skabes strøm, når hjulet eller vingerne drejer.

Det vil sige: Werner von Siemens genopdagede et princip, som allerede var fundet 14-16 år tidligere i Danmark af Søren Hjorth (1801-1870). Søren Hjorth var dansk civilingeniør og opfinder. Allerede i 1832 beskrev Søren Hjorth i et teknisk magasin en dampmaskinevogn, som kunne køre på veje. Han var teknisk direktør for Det Sjællandske Jernbaneselskab, der byggede toglinien fra København til Roskilde. Da jernbaneselskabet lukkede rejste han pengene til at tage til London, hvor han byggede og udstillede en elektromotor i 1851.

I 1854 fik han bygget en dynamo-maskine. Søren Hjorths opfindelser blev dog ikke til reelle produkter selvom han blev hjulpet af både det danske kongehus og den franske kejser. Massiv offentlig støtte og alligevel løftede det sig ikke fra jorden. Det er en gammel lære. Søren Hjorth døde og ligger på Assistens Kierkegården.

Søren Hjorths indsats som opfinder af dynamoens princip var længe gået i glemmebogen, indtil hans værk blev genopdaget 1879 af oberst Bolton i Society of Telegraph Engineers i London. Fra begyndelsen af 1900-tallet gjorde dr.techn. Sigurd Smith en indsats for at rehabilitere Hjorths ry. DSB's ellokomotiv Litra EA 3010 er opkaldt efter Søren Hjorth (Wikipedia). Søren Hjorth ses på billedet til venstre.

I mellemtiden genopdagede Werner von Siemens så det samme princip - og fik ikke bare en el-motor og en Nobelpris ud af det. Siemens skabte også et imperium, som i dag har 360.000 ansatte. Det er med andre ord ikke nok at have den rigtige ide - man skal have drivet, netværket, adgang til penge og en stor pose held, hvis det skal blive en god forretning. Søren Hjorth er siden anerkendt som den, der opdagede det dynamoelektriske princip. Men Nobelprisen hører stadig til Werner Von Siemens.

edisonslampeTilbage til el-museet i Berlin. I 1882 blev de første forsøg lavet med gadebelysning på Pariser Platz (ved Brandenburger Tor). I 1884 grundlagde Emil Rathenau og Thomas Alva Edison (ingen ringere) AG Städtische Elektricitäts-Werke zu Berlin. Europas første offentlige strømforsyningsselskab - og den første opgave var at skabe gadebelysning, der stadig var mere kostbar en gasbelysningen.

Det udviklede sig til at blive firmaet AEG. Elektrisk gadelys var derfor en luksus for den mere formuende del af befolkningen.

Lige et par ord om amerikaneren Thomas Alva Edison (1847-1931): Edison var en serieopfinder og han tog mere end 1.000 patenter i sit liv. Han opfandt nyttige ting som glødepæren, fonografen og diktafonen. Han var den første i verden der byggede sin egen swimmingpool. Hans motto var at lave en lille opfindelse hver tiende dag og en stor hvert halve år.

342px-Lesser Ury Cafe BauerI 1886 blev den nu hedengangne Cafe Bauer på hjørnet af Friedrichstrasse og Unter den Linden den første cafe i Berlin med elektrisk lys. Maleriet af den impressioniske, berlinske maler Lesser Ury er et interiør fra netop Cafe Bauer og er malet i 1889. De elektriske lamper kigger tilbage på os som et par lysende øjne og mon ikke det er magien i de elektriske lys, som har fanget Lesser Urys interesse. Lesser Ury er mest kendt for at male cafe og aftenstemninger med lys og regnvejr.

Den danske kritiker Georg Brandes boede på samme tid lige om hjørnet for cafeen, så mon ikke han også har set lidt benovet ind på de elektriske pærer - selvom verdensmanden Georg Brandes nok ikke ville stå ved sin benovelse.

Men det elektriske lys gav anledning til benovelse og med god grund. Indtil Edison lavede sin glødepærer var man henvist til halvdunkle løsninger med gas, petroleum eller stearin. Ikke en kort periode - men altid. Tiden før og efter beherskelsen af lys i mørket har ikke været den samme. I dag kan mange af os huske en tid før og efter Internettet. Det elektriske lys har givet en lige så stor omvæltning og udvidelse af vores muligheder som mennesker. Tak, Edison. Tak Werner (og tak, Søren).

Der var flere i Berlin, der så forretningsmulighederne i elektriciteten. Werner von Siemens (igen) og Generalpostmester Heinrich von Stephan lavede sammen med de højere læreanstalter, industrien, rigspostvæsnet og militæret den elektrotekniske forening i Berlin. Foreningen satte gang i udviklingen ved at føre alle interesserede sammen. Idag havde vi kaldt det "innovationsnetværk" - og kunderne stod i kø over hele verden for at få adgang til det nye. Uddannelserne var også til stede fra 1879 med det tekniske universitet: Königlichen Technischen Hochschule zu Berlin og samarbejder med producenter, forbrugere og videnskabsmænd gav nye innovationer, som den elektriske bane, radiotelegrafi, kraftværksteknik, højspænningskabler.

Der blev sat strøm til verden og i dag er det næsten umuligt at forestille sig en verden uden adgang til strøm: Ingen telefoner, internet, elektrisk lys, fjernsyn, køleskabe, frysere, ovne, komfurer, brødrister, el-pisker, food-processer, tyveri-alarmer, overvågningskameraer, mikrobølgeovn, kaffemaskiner, vaskemaskiner, tørretumblere, elevatormusik, lyssignaler, blinkende julepynt, blå blik på politibilen, forlygter, støvsugere, gadebelysning, radio, højtalere, rock-koncerter, sportslørdag, dronningens nytårstale, Beatles, DJ's, CD'ere, carmen-curlere og dildoer. Farvel Danmarks Radio, CNN, Natholdet og Pengemagasinet, Facebook, Wikipedia og Google.

Elektriciteten var grobund for en vækst-eksplosiv-cocktail, som bedst kan sammenlignes med fx vækst virksomhederne i Silicon Vally et århundrede senere. Nu er det blot computerteknologi og IT det handler om. Og kunderne står i kø over hele verden for at få adgang til det nye. Det er ikke sådan lige at kopiere.

Det er denne historie, som ligger bag Energimuseet i Berlin. Men mest af alt er det et museum for elektroteknik nørder. Har I medbragt en ingeniør på turen til Berlin - så slip ham løs her.


Energimuseet i Berlin
Teltowkanalstraße 9
12247 Berlin-Steglitz

Telefon +49 30 7017 7755 / 56 

Telefax +49 30 7017 7757
E-Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Museet er gratis (men siger ikke nej til en donation) og har ingen åbningstid. Man kommer kun ind efter aftale. Så tag kontakt i god tid.


Læs mere om Werner von Siemens og industrihistorien i Berlin.

 

contentmap_plugin

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Joachim Gauck: Fra vinter til vår

Anmeldelse. Joachim Gauck blev Tysklands forbundspræsident den 18. marts 2012. Gauck er præst, anti-kommunistisk menneskerets aktivist og var medstifter af oppositionsbevægelsen Neues Forum, der blev dannet under die Wende. Gauck har skrevet sine erindinger i bogen "Fra vinter til vår - mit livs rejse". Om at være pr&a [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Den tyske krigsmarines hjerte – nu kun ruiner at f...

Den tyske søkrig blev styret fra Berlin fra 1943-45 af overkommandoen for den tyske krigsmarine [OKM]. Kommandocentralen lå ca 30 kilometer nord for Berlin i en skov. Bunkere, kaserne og master beskyttet af flak og maskingeværer. Lidt uklart om bunkerne blev sprængt af tyskerne selv eller af russerne. Men sprængt blev [ ... ]

Krigens spor omkring Berlin
Modelbyer i Berlin - lidt guf for byplanlæggere og...

Modelbyer fascinerer. Modelbyer eller minaturer er dragende. Vi føler os i et kort øjeblik som kæmper, der kan skræve over hele bydele. Det sætter gang i fantasien - eller giver bare et godt overblik over topografien i en by. Det er til dig, der er interesseret i byplanlægning, arkitektur, modelb [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen
Luftkrig og litteratur - W.G. Sebald

Anmeldelse. Bombningerne af de tyske byer under 2. verdenskrig var rædselsfulde. Kvinder, børn, murbrokker, ildstorme, kogende vand i et stort inferno. Det har været helvede på jorden. For en stor del af den tyske befolkning har der ikke været mere rædselsfulde oplevelser nogensinde i Tyskland. Alligevel er de fleste øjenvidne skildringer ud [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Polen i Berlin

Polen er næsten Berlins nabo og i Berlin bor der registreret 100.000 polakker. Næst efter tyrkerne er polakker den største immigrantgruppe i Berlin. Uofficielt er der måske op til 200.000 polakker i Berlin. Mange har giftet sig over grænserne og selv Angela Merkel har polske rødder. Hendes morfar hed Kazmi [ ... ]

Multikulti - folk fra andre lande i Berlin
Norman Ohler: Den Totale Rus

Anmeldelse. Var Hitler narkoman? Var de tyske soldater dopede af methamfetamin. Var den totale krig den totale rus på crystal meth? Det er journalisten Norman Ohlers teori og i "Den totale rus - Narkotika i det tredje rige" fremlægger han overbevisende sin teori.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Richard Overy: Det tredje rige – historien

Anmeldelse. Historien om det tredje rige med Adolf Hitler, Nazismen, myrderierne, 2. verdenskrig kender de fleste. Det er en stor historie. Den engelske historie professor Richard Overy har i ”Det tredje rige – historien” rullet historien op fra ølstue-kuppet i München i 1923 til nederlaget i 1945 – og et perspek [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund