Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Medicinsk-historisk museum - på sporet af livet

Tyfus, diffenteri, amputationer, bakterier og instrumenter. Forståelsen af sygdomme og medicin i de sidste 2-300 år er en stor del af grundlaget for, at så mange af os kan leve som lykkelige og sunde mennesker i et langt liv. Den historie fortæller det medicinsk-historiske museum på det store universitetshospital Charité i Mitte. Det er ikke den rene børneleg.

medicinskhistoriskmuseum 


Turen gennem den medicinske historie begynder i Berlin i midten af 1800 tallet. Berlin voksede så eksplosivt, at Berlin blev verdens hurtigst voksende by. Allerede år 1900 var Berlin verdens tredje største by - kun overgået af London og New York. I begyndelsen havde Berlin de samme problemer fra dårlig vandforsyning og kloakering, som storbyerne i den 3. verden kan have i dag: Folk døde af forgiftninger og børnedødeligheden var enorm indtil forskerne opdagede, at det havde noget med hygiejne at gøre. Heldigvis for Berlin blev betydningen af hygiejne, god kloakering og vandforsyning opdaget nogenlunde samtidig med Berlins vækst, så det gik stærkt med at anlægge et imponerende stort system af kloakker og vandrør. Den historie fortælles også spændende på vandværksmuseet ved Müggelsee, som du kan besøge en anden dag.

Mange af de store sygdomme bliver gennemgået og der bliver vist præparater i sprit og historiske redskaber. Man gyser over save og tænger og har medlidenhed med de mennesker, der blev opereret før bedøvelse var ordentlig udviklet. En hel væg af modelhoveder viser de øjensygdomme vi kan blive udsat for - den er svær at se på uden at lukke øjnene.

En af de mere dramatiske samlinger er præparatsamlingen. De lægestuderende har set det hele før - men for lægfolk gør det indtryk at se aftryk og konserverede præparater af kropsdele og udsnit af kroppen svømme rundt i glas med sprit. En lille samling, der viser fostre, hvor det er den naturlige udvikling har svigtet på fosterstadie gør særligt indtryk: Et foster med et øje, sammengroede tvillinger, deformiteter. Det kan for overvældende for den uforberedte og har du børn under 14 år med - så find et andet museum.  I kan altid nå det medicinsk-historisk museum en anden gang.

På den anden side er det ikke farligt at være der - der bliver blot vist en side af tilværelsen, som de færreste har berøring med.

Et andet rum giver opstillinger med patientbehandling: en "svær fødsel øvedukke" fra 1726, en jerntank brugt til behandling af polioramte børn i 1950'erne, en moderne sygeseng med instrumenter til blodrensning ved svære forgiftninger.

I begyndelsen af juni deltager museet i videnskabernes nat og medicinsk -historisk museum kan nok være særlig dramatisk at besøge.

Udstillingen er ret ny, meget pænt opsat og der er både en kort engelsk og tysk forklaring til det hele. Du får det tekst, som du har brug for, men det er ikke nødvendigt at stå og læse lange forklaringer for at hænge på. Det et meget velkommunikerende museum, og bruger du en time på museet har du haft en passende og god oplevelse. En varm anbefaling til medicinsk-historisk museum.

Museet ligger på Charités grund. Den letteste adgang er fra Invalidenstrasse, hvor det ligger næsten skråt overfor Hamburgerbahnhof - det store museum for nutidskunst. Tag toget til Hauptbahnhof.

Gesundheit.

Læs iøvrigt også om medicinsk historie på Charité og besøg bionics udstillingen, hvor maskiner erstatter kroppe eller Menneskemuseet på Alexanderplatz, hvor du bogstavlig talt kommer under huden på menneskekropeen.


Berliner Medizinhistorisches Museum der Charité‎
Schumannstraße 20,
10117 Berlin

Lukket mandage. Korteste vej er at gå fra invalidenstrasse 100 meter langs floden. 



Vis stort kort


En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

DDR-ledelsens sikre luksuslejr i Wandlitz (30 NØ)

I juni 1953 gjorde arbejderne i DDR oprør. Sovjetmagten rullede tanks på gaden og sluttede balladen. Men oprøret gjorde DDRs politbureau utryg. Det kunne jo ske igen. Næsten alle de vigtige politiske ledere boede sammen i et omhegnet område i Pankow. Majakowski-ring. Men efter oprøret besluttede de at flytte s [ ... ]

Udflugter fra Berlin
Jugend[WIEDERSTANDS]museum - DDR modstandsmuseet

Ungdomsoprør fandtes ikke kun i vesten. Også i DDR var der ungdommelig opposition mod samfundet. I DDR var klangen bare lidt anderledes, for de unge risikerede fængsel og at blive smidt ud af deres uddannelser, hvis de ikke fulgte parolerne. Nogen stod imod og samledes blandt andet i kirkerne, hvor der var højere til lufte [ ... ]

Historie- og kultur museer
Poul Nielsen: Kun et nummer

Anmeldelse. Den 25. november 1943 blev Poul Nielsen arresteret af Gestapo i Odense og sendt til KZ-lejren i Sachsenhausen ved Berlin. Poul var 18 år. Poul Nielsen fortæller i "Kun et nummer - 18 måneder i KZ Sachsenhausen" om arrestationen, deportationen, opholdet og om hvordan man overlever i en hverdag med ubeskrivelig ondskab o [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Gode steder at drikke øl

Ølguide. Der er øl over alt i Berlin. En halvliters fadøl behøver man ikke savne i mange meter. Men nogen steder er udvalget bare lidt større. Passionen lidt varmere. Skummet lidt højere.

Ølguiden til Berlin - øl er øl som Göthe siger
1864 - sporene efter krigen med Danmark

I 1864 var der krig mellem Danmark og Preussen, der fik støtte af Østrig. Den kaldes også den 2. Schleswigske krig, for vi var også oppe at toppes i 1848. Krigen varede knapt et halvt år fra 1. februar – 20. juli 1864. Danmark tabte og måtte afstå hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig. [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen
Philip Kerr: Berlinerblåt

Anmeldelse. Kort tid før Hitlers 50 års fødselsdag bliver en mand skudt i Hitlers bayerske idyl: Berchtesgaden. Ovenikøbet på terrassen til Hitlers nye ”the-hus” Haus Kehlstein. Et fantastisk brud på sikkerheden og detektiven Bernie Gunther bliver beordret til Berchtesgaden af generalerne Reinhard  [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
1806:  Charles Meynier: Napoleons indtog i Berlin1806: Charles Meynier: Napoleons indtog i Berlin

Charles Meynier (1763-1832) har malet Kejser Napolen, som ridder ind i Berlin ad hoveddøren, Brandenburger Tor, i 1806 omkring kl. 15:00 på en solrig efterårsdag. Billedet er malet i 1809/10 på opdrag af Napoleon.

Billeder fra Berlin