Fra Palast Der Republik til det nye kongeslot.

Palast Der Republik var DDR-styrets regeringsbygning. Det lå overfor domkirken på Unter Den Linden på det sted, hvor det gamle kongeslot lå. I dag er DDR paladset også væk, og nu er der gang i byggeriet af det nye konteslot. Nedrivningen var en ordentlig omgang over flere år, som involverede politiske dramaer, asbest og en sumpet undergrund. Om få år er det nye kongeslot bygget. Det er byens mest spetakulære byggeplads.
Ombygning

Foto: Nedrivningen af det gamle stadtpalast tog næsten 10 år. Nu er det nye kongeslot på vej.


Forenden af Unter den Linden, over Schinkels gamle bro, lå det gamle slot mellem Schossplatz og Lustgarten. Hjertet af Berlin. Pladsen har siden 1945 lagt ryg til slotte, regeringsbygninger, bombesprængninger, parkeringspladser, militærparader, omrejsende tivolier, arkæologiske udgravninger, asbestkatastrofer. Men nu kommer der et nyt kongeslot.

Det gamle slot


slotberlinalt


Det første slot stod færdigt i 1443 bygget af kurfyrst Frederik III - også kendt som jerntanden - og herefter blev der gennem århundrederne revet ned, bygget til, udvidet, forskønnet, ændret og poleret på slottet - og rundt om voksede byen op. Her boede kurfyrster, konger og til sidste kejsere frem til revolutionen i 1918, hvorefter slottet blev kulturhus eller udlejet. 

Det seneste slot  overlevede knapt krigen. Den 3. februar 1945 blev slottet svært beskadiget af det største bombeangreb under 2. verdenskrig. Operation "Thunderclap" angreb med 1.397 bombefly og 785 jagerfly og smed mere end 2.000 tons bomber og 250 tons brandbomber. Angrebet gjorde 120.000 mennesker hjemløse, lagde store dele af centrum og Kreuzberg øde - byen var forvandlet til en rygende ruinhob. 25.000 døde. Slottet stod tilbage som en ruin. Den tætbyggede by omkring slottet var væk og er ikke kommet tilbage siden. I 1950 besluttede DDR regeringen at sprænge resterne af slotsruinen væk.

DDR beslutningen om at sprænge slotsruinen er omdiskuteret fordi andre af byens markante bygningsværker blev genopbygget selvom de var ligeså beskadiget. Slottet i Charlottenburg var midst lige så beskadiget - og alligevel lykkes det at genopbygge det i Vestberlin. DDRs beslutning har nok været både politisk (vi kan ikke lide konger), økonomisk (det bliver knagme dyrt at bygge igen). Samtidig var tiden til at skaffe folk tag over hovedet og ikke bygge slotte. Mange tyskere boede stadig i udbombede kældre, ruiner og u-bahnstationer. Der skulle skaffes nye boliger i en fart. Fra den vinkel en rimelig betragtning - men ærgerligt var det nu.

DDRs Palast der Republik


schlossberlinDDR


Schlossplatz blev omdøbt til Marx-Engels-Platz og i mange år var pladsen til militærparader og ellers parkeringsplads.

1973 - 1976 byggede DDR så en moderne regeringsbygning af beton og glas og 5.000 tons asbest: Palast der Republik. Udover det såkaldte parlament "Volkskammer" var der også plads til folket med auditorier, kunstgallerier, restauranter og en bowlingbane. Paladset stod færdig i 1976 under Erich Honnecker og havde flere øgenavne, som fx Ballast der Republik. Der var 1001 lamper i foyen og bygningen blev også kaldt "Erichs Lampeforretning". På tysk betyder protzen "at prale" - så slottet blev også kaldt Palazzo Prozzi. (I Firenze ligger det berømte Palazzo Strozzi). Det er dog ikke almindeligt kendte øgenavne.

Efter genforeningen stod DDRs regeringsbygning tom på grund af asbesten og pladsen foran havde ofte besøg af omrejsende tivolier, som man egentlig skulle tro ville have have større succes i provinsen. Ikke umiddelbart det man forventede at finde i centrum af en metropol. Det svarede til, at Winnies Pølser og Øltelt samt Meyers Havnefests Tivoli slog sig ned på Kongens Nytorv. "Men så køb da en pølse og tag en tur i karusellen nu du er der". Det var lidt vildere end her hjemme. Og faktisk ligger Tivoli i København jo stort set på rådhuspladsen, så helt off var det vel ikke.

Sådan var de første år efter genforeningen mange steder: På Potsdamer Platz, foran regeringsbygingen, på arealerne hvor muren før stod blomstrede kreativiteten, festen, loppemarkederne - men efterhånden har pænheden og de nye bygninger taget over. Fortrængt det folkelige. Det bliver pænere og mere strømlignet og mere kedeligt og mere almindeligt. Berlin er under konstant forvandling.  Det er en proces man kan forstå og sympatisere med - men forhåbentlig finder Berlin måder at bevare magien i det ukontrollerede, beherske trangen til orden og lade være med køre beton ud over det hele. Men der er ingen garanti. Ordensdriften er stærk.

Potsdamer Platz er fuldtudbygget - Leipziger Platz følger snart efter - og det samme gør Slotspladsen. Til slut blev Palast der Republik revet ned. Det tog flere år. Men nu er det væk og pladsen klar til endnu et slot. Byggematerialet fra Palast der Republik blev genanvendt. Herunder 19.000 tons godt svensk stål, der blev smeltet om og brugt til motorblokke i VW Golf VI - og i Dubai til verdens højeste bygning. 

Det nye slot er på vej


schlossberlinnyt


Den store plads har efternedrivningen af Palast der Republik lagt ryg til en græsplæne, hvor der ofte er aktiviteter. Men snart er spasen slut: Det er besluttet, at det gamle slot skal genopføres med de gamle sten. Hvorfor? Fordi! - der synes ikke at være et egentligt behov for de mange kvadratmeter, men hullet midt i Berlin bliver jo fyldt op.

I en periode lå arealet hen som grøn græsplæne midt i byen. En åben plads som blev indtaget og brugt af Berlins befolkning og turisterne. Som understregede Berlin som en by, der giver liv til det kreative og til nye ideer. Et sted man kunne forvente det uventede. Det var godt. Nu kommer der så et slot, som repræsenterer den preussiske fortid, kejsertiden, det bedsteborgerlige, det regelrette og pæne. Det er ikke nødvendigvis en ændring til det bedre? Ikke nødvendigvis et innovativt startskud?

Der er nok også et mål nostalgi og nationalstolthed blandet ind. Det bliver flot. Måske det er et nødvendigt nationalt plaster efter uføret fra 1933 til 1989?

Det bliver en blanding af gammelt ydre og nyt og moderne indre og det bliver et kolossalt nyt kulturhus lige i hjertet af Berlin. Et forslag til anvendelsen er, at samlingerne fra Dahlem skal stilles op i huset. Men det lyder som en både kedeligt og overflødig brug af så godt et nyt hus (synes berlin-guide)- så forhåbentlig finder de på noget bedre.

Du kan følge genopbygningen og se byggeplanerne i den mærkværdige bygning overfor Lustgarten. Bygningen hedder Humboldtboxen. Den er bestemt et besøg værd.

Arkæologerne har været i gang i undergrunden og der fandt de ... en kælder fra det gamle slot, hvilket nok ikke overrasker nogen. Fundamentet til det nye slot er på vej. Der er byggekraner på stedet. Slottet kommer til at koste den nette sum af 590 millioner Euro. Forbundsrepublikken kommer med de 478 millioner, byen Berlin med 32 millioner og de sidste 80 millioner skal klares via donationer. Du kan være med og få din egen sten i slottet - en hemmelig donor har betalt for kuplen. Det var ikke berlin-guide - måske var det dig?.

Byggeriet over jorden gik i gang i 2014 og i 2018 skulle hele herligheden være på plads. 

Det bliver kongeligt. Du kan følge planerne på hjemmesiden for det kongelige slots forening eller besøge det nye infocenter, Humboldtboxen, der ligger lige, hvor slottet kommer til at ligge. Her kan du få overblik over byggeriet og se modeller af slottet. Spændende at følge. 


Vis stort kort



Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

David Hasselhof Museum

David Hasselhof (f. 1952) er amerikansk skuespiller med tyske rødder, men han har haft stor succes i USA med serierne Baywatch og Nightrider. Det er bemærket i das Heimat i sådan en grad, at det store Circus Hostel i Berlin Mitte har åbnet deres eget "David Hasselhof"-museum. Nogen mener lige frem, at han bidrog til Tysklan [ ... ]

Usædvanlige museer - lad dig overraskeLæs mere
Michael Klos: DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte s...

Anmeldelse. Efter 2. verdenskrig blev Tyskland opdelt og i den russiske Zone opstod en ny tysk stat, DDR. DDR eksisterede fra 1949 til 1989, hvor en fredelig revolution endte med at DDR blev opløst og en del af Vesttyskland. Enkelte savner DDR. De fleste er tilfredse med, at DDR forsvandt. Men hvad var det glemte land? Michael Klos har skrev [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Mindestedet Rummelsburg

Rummelsburg er den del af Lichtenberg, der ligger tættest på Spree, og en lille sidegren af Spree kaldes ovenikøbet for Rummelsburger See. Tæt på Berlins centrum, og alligevel et virvar af industri, byggetomter, nybyggeri og og forfald. Rummelsburg er måske mest kendt for sit fængsel, hvor der i dag er et  [ ... ]

Mindesmærker og bygningerLæs mere
Ole Sarvig: Stenrosen

Anmeldelse. Gladiator forlaget genudgiver en række danske klassikere i deres ”sandalserie”. En af dem er Ole Sarvigs ”Stenrosen” fra 1955. Stenrosen handler om krigen, 2. Verdenskrig, om de mennesker, der blev skyllet ind i den, tumlet rundt og skyllet ud igen. Krig er omvæltning.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Lonely Planet (2019): Berlin

Anmeldelse. Lonely Planet er en af verdens største specialister i guidebøger. Det er ”Turen går til…” gå hjem og læg dig på de fleste punkter. I hvert fald, hvis du orker at læse din guide bog på engelsk. Berlin-guide har set på Lonely Planets guide til BERLIN.

GuidebøgerLæs mere
Horst Evers: Hvis jeg var dig, så ville jeg da els...

Anmeldelse. Hvis jeg var dig, så ville jeg da elske mig – Wäre ich du, würde ich mich lieben. Det hedder en af Horst Evers bøger. Horst Evers er født i 1967 og er berlinsk forfatter og ”kabaretist”. Horst Evers beskæftiger sig med hverdagens besynderlige sider. Her en anmeldelse mere af Horst Ev [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Hans Schultz Hansen: De danske sønderjyders første...

Anmeldelse. Efter krigen i 1864 blev de danske i Slesvig en del af det tyske rige. Tyskerne insisterede på, at de skulle tales tysk i skolerne og der var almindelig værnepligt til den tyske hær – hvilket kostede mange danske liv i 1. Verdensverdens krig. Men ikke alle sønderjyder så passivt til. Hans Peter Hanss [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere