Steglitz-Zehlendorf - grøn, blå og velhavende

wannsee

Steglitz-Zehlendorf er Berlins Charlottenlund. Her er de store villaer. Her bor der folk med ubegribeligt mange penge. Her er pænt, ordentligt, villaer og god shopping. Heldigvis kan man undslippe det hele i den store grønne skov (Grünewald) med gode badesteder ned til Wannsee. Det skønne liv - og endda et par gode museer.

Steglitz-Zehlendorf blev dannet i 2001 af bydelen Steglitz og Zehlendorf. De fleste bor i Steglitz mens der i Zehlendorf er luft og lys og den store store skov ud mod Wannsee.

 

Bydelen består af

Zehlendorf - herunder Düppel, Schlachtensee, Schönow og Onkel Toms Hytte. Mest en enorm villaby - men også et par gode seværdigheder for turisterne: Haus am Waldsee, Museumsdorf Düppel og naturligvis søerne Schlachtensee og Krumme Lanke. Schlachtensee er ikke noget ringe valg til en badetur om sommeren.

Lichterfelde er den sydligste ende af Berlin. Bydelen har blandt andet gjort sig bemærket ved at have verdens første elektriske Strassenbahn, der løb fra Anhalter Bahnhof ved Potsdamer Platz til "Gross Lichterfelde Ost" i 1881. Den blev konstrueret af ingen ringere end Werner von Siemens og J.G. Halske. Lictherfelde-West var Berlins første store villakvarter og de første villaer blev bygget omkring 1860. Bydelen har været berømmet for sine fantastiske villaer, hvor et enormt villa område udviklede sig i LIchterfelde-West over mod Wannsee. Det blev desværre slemt beskadiget under krigen. Men der er stadig lidt at se på.

Nikolassee og Schwanenwerder har lidt villaer - men består mest af skov. Hovedattraktionen er Strandbad Wannsee.

Steglitz har især den store handelsgade Schlosstrasse, som nok er et besøg værd, hvis du holder af at shoppe. Steglitz fik iøvrigt Preussens første asfalterede landevej i 1792. Så ved du det. Steglitz er en gammel by og navnet er muligvis slavisk og kommer af Stygl. I 1933 fik Nationalsocialisterne deres bedste valg i Berlin i netop Steglitz med 45 procent af stemmerne. På  Hermann-Ehlers-Platz er et holocaust monument, Spejlvæggen, til minde om de myrdede jøder.

Dahlem er en bydel, som har en del at tilbyde turister fx den botaniske have, jagtslottet Grunewald med malerier og museerne i Dahlem.

Wannsee - der næsten ligger i Potsdam - er den syd-vestligste del af Berlin. Glieniecke Brücke forbinder Wannsee med Potsdam. Her skal du i skoven, på tur til påfugleøen, drikke øl i Blockhaus Nikolskoe. På med traveskoene og pak badetøjet. Det er også her du finder Max Liebermanns Villa. Max Liebermann var en af Berlins førende kunstnere omkring forrige århundredeskifte.

Er du i Steglitz-Zehlendorf skal du besøge 

Du kan også gå på Freie Universitet i Dahlem.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce