Mitte - på vej til en verdensstad

Mitte er Berlin. Mitte er kernen byens historiske centrum. Bydelen Mitte har nogle af de vigtigste turistattraktioner i Berlin som Museumsinsel, Brandenburger Tor, Unter den Linden, Reichstag og Alexanderplatz. Mange af disse ligger i det, der tidligere var Østberlin. Grænserne til bydelen går næsten langs forløbet af den gamle toldmur med Brandenburger Tor som den vestlige port til byen. Kottbusser Tor og Schlesisches Tor ligger dog i Kreuzberg og Frankfurter Tor i Friedrichhain. Her i bydelen lå kongens slot i gamle dage. Det blev revet ned efter krigen og afløst af socialisternes regeringspalads. Nu er det også væk - og et nyt kongeslot uden konge er ved at tage form.

 

Mitte var tidligere centrum i det gamle Hauptstadt der DDR. I Mitte finder du regeringsbygninger, alt hvad der begynder med National..og Kongeligt.... stort anlagte gader, verdenskunst. Det er her man mærker, at Berlin er en verdensstad.

Men du kan også finde de store prestige socialist højhuse og de snævre, krogede gader gemt lidt væk i Spandauer Vorstadt i de nordlige dele. Der er naturligvis attraktioner i andre bydele, men du kan nemt tilbringe ferien i Mitte.

Før murens fald var Unter den Linden og Friedrichstrasse mere dystre og tilknappede embedsmands- og diplomatiområder - men nu er lysene tændt igen, de store hoteller rykket ind og alverdens modehuse har slået sig ned i Friedrichstrasse.

Mitte består af en række mindre områder, der er opstået på forskellige tidspunkter i Berlins historie. Mange områder afkranset af gader har deres eget navne, der ofte ender på -viertel eller -stadt. 

  • Cölln på øen Spreeinsel midt i floden ligger helt i centrum fordelt på Museumsinsel med de store museer og Fischer Insel.
  • Alt-Berlin med Nikolaiviertal ligger mellem Stadtbahn og Spree. Nikolaiviertel blev genopbygget af det socialistiske styre og er en efterligning i beton af det gamle Berlin. Der er både hyggeligt, meget turistet og ret kitchet. Snup en spadsertur der - men find et andet sted at spise.
  • Friedrichwerder ligger mellem Oberwallstraße og Spree.
  • Neu-Cölln omkring Wallstraße ved Südufer og Spreekanalen.
  • Dorotheenstadt ligger mellem Spree og Behrenstraße. Her løber Unter Den Linden og indbyder til en af de mest spetakulære spadsereture i Berlin.
  • Friedrichstadt: syd for Behrenstraße, vest for Oberwallstraße. Det er her du er, når du spadserer på den mondæne del af Friedrichstrasse og slapper af på Gendarmenmarkt. Friedrichstadt rækker helt ned til Kreuzberg og slutter før Check Point Charlie i Kreuzberg. Her løb muren.
  • Luisenstadt ligger syd for Neu-Cölln og øst for Friedrichstadt ned mod Kreuzberg. Leipzigerstrasse løber lige igennem og her ligger de høje betonbyggerier kaldet plattenbau på række. Det er også her op mod Alexanderplatz at du finder det enorme shopping center Alexa med uoverskueligt mange butikker og en Mediamarkt i flere etager.
  • Stralauer Vorstadt ligger øst for Otto Braun Straße, Stadtbahn og Spree.
  • Alexanderplatz med den store station, fjernsynstårnet og indkøbscentre.
  • Spandauer Vorstadt som også omfatter Scheunenvirtel. Mellem Torstraße, Karl-Liebknecht-Straße, Stadtbahn, Spree og Friedrichstraße. Her er det godt at gå på opdagelse i Hackesche Höfe og i alle de små sidegade, udsøge sig sine ynglings restauranter og barer og finde de cooleste jazzclubber, gallerier og modebutikker. Spandauer Vorstadt er hipt.
  • Friedrich-Wilhelm-Stadt ligger mellem Spree, Friedrichstraße, Hannoverscher Straße og Invalidenstraße,
  • Oranienburger Vorstadt: Nord for Invaliden-, Hannoverscher und Torstraße, Vest for S-Bahn-Nord-Süd-Tunnels og Bergstraße. Her er du i den nordlige del af bydelen op mod Wedding i nord og Hovedbanegården i vest. Her finder du blandt andet det naturhistoriske museum.
  • Rosenthaler Vorstadt ligger lige øst for Oranienburger Vorstadt og udgør den anden nordlige del af Mitte.
  • Wilhelmstrasse, der nu ligger lidt glemt hen og er spærret ved Unter den Linden af den brittiske ambassade var før 2. verdenskrig den hotte regeringsgade med alle ministerierne opad. 

De fleste af byens store serværdigheder er spredt rundt omkring i Mitte langs Unter den Linden og videre op mod Alexanderplatz. De store kendingsmærker i bydelen er naturligvis fjernsynstårnet, Brandenburger Tor, Museumsøen, Gendarmenmarkt med den tyske og franske domkirke. Mitte har hele to operaer: Komische Oper og Deutche Oper. Men der er også Deutsche Theater, Konzerthaus Berlin, Die Distel, Maxim Gorki Teatret, Theaterhaus Mitte, Das Kleine Theater og flere.

I dag omfatter Mitte også bydelene Tiergarten og Wedding. Se denne lille film fra RBB om Mittes historie de sidste 100 år.

http://www.berlin.de/ba-mitte/