Berliner Hauptbahnhof - Et drivhus for tog enthusiaster

Arkitekten M. von Gerkan står bag Europas største banegåd - Berlin Hauptbahnhof. Et orgie i glas og stål og toge på kryds og tværs i flere etager. Et futuristisk bygningsværk, som tager næsten tager pusten fra den besøgende. Er du fløjet til Berlin kan du roligt sætte banegården på dine liste over seværdigheder, der bør besøges.

Hauptbahnhof

Berlin Hauptbahnhof er den vigtigste banegård i Tyskland. Den betjener dagligt 350.000 passagerer og 1.100 tog. Banegården, som er opført hvor tidligere Lehrter Bahnhof lå, blev indviet 26. maj 2006. Banegården skal ses i sammenhæng med de nye regeringsbygninger og bundesamt og det er ingenlunde tilfældigt, at bygningerne står her på grænsen mellem det tidligere øst og vest.


En poetisk bygning

 

Banegården er en fantastisk bygning kæmpestor, lys og overskuelig, travl, behagelig, rolig, hvislende. Her er man på vej. Man får en næsten poetisk fornemmelse, når man står i bygningen - men når man beskriver den slår poesien næsten ikke til. Der skal nogle ingeniørtal til at forklare byggeriets omfang - tag tallene med - men gå ind i bygningen og nyd poesien.

Selvom banegården er enorm er den designet med korte afstande mellem alle perroner. Der er altså ikke noget marathon løb her, selv der skal skiftes mellem spor 3 og spor 15. 54 rulletrapper og næsten 20 elevatorer får dig hurtigt mellem etagerne. Og skulle du have god tid - så kan den let fordrives med shopping. Der er i alt 70.000 kvadratmeter under tag og de 15.000 kvadratmeter er afsat til butikker, barer og restauranter.

Der er lys og luft i den 321 meter lange glas hall, der løber nord-øst og krydses af en 160 meter lang og 40 meter bred stationsbygning. Det gennemsigtige design gør det let at finde rundt og overskue. Stationsbygningen afgrænses af to 46 meter høje tårne og en giver symbolsk bro. Broen fra fortiden med Lehrther Bahnhof til nu, fra øst til vest, fra det gamle til det nye, fra hvor du kommer fra til der, hvor du skal hen. Forbinder os.



Vis stort kort


Kæmpetage og glas og stål

Det med de store tage er næsten en tradition i stationsbyggeri i Berlin. Den gamle Anhalter Bahnhof, hvoraf nu kun en murrest af indgangsportalen står tilbage, åbnede i 1880 med et stort sammenhængende tag (uden understøttelse) på 167,79 meter lang x 60,72 meter bred. 34,25 meter op i luften. Ikke dårligt i 1880. Og heller ikke idag. Taget på den ny banegård er en high-tech konstruktion. Taget er lavet i en bue, der er 16 meter høj og 59 til 68 meter bred - og det hele vrides i en kurve, så der er ikke to stykker glas, som har de samme mål. I alt 85 kilometer stålkabler holder taget på plads. Taget blev i øvrigt bygget på kun 4 måneder efter at 10.000 samlinger var svejset sammen. Glastaget er på i alt 40.000 kvadratmeter.

Der er brugt 85.000 tons stål - den er ikke sådan lige at vælte igen. 1,5 millioner kubikmeter jord blev gravet ud og flyttet med flodpram. Et alternativ til den 1,300 kilometer lange række af lastbiler, det ellers ville have krævet. Fra Berlin til Paris. Byggeriet var som omfattende, at det havde sit eget vejsystem for ikke at stoppe al trafik i Berlin. Banegården blev indviet 26. maj 2006 af Kansler Angela Merkel.


 

Hele Berlin som banegård

Det er første gang, at Berlin har en egentlig hovedbanegård. Før 2. verdenskrig havde Berlin en lang række banegårde (Lehrter, Hamburger, Anhalter, Potsdamer, Zoo, Görlitzer mv.), som havde hver deres specifikke destinationer. Banegårdene var bundet sammen U-bahn og S-bahn. En anden betragtning kan være, at før 2. verdenskrig var hele Berlin en stor hovedbanegård.

Systemet med banegårde i periferien af byen er ikke ukendt, for ikke alle storbyer har haft mulighed for at samle trafikken centralt. Paris og London har heller ikke en centralbanegård. I mindre byer er banegården oprindeligt lagt i udkanten af byen og byen har derefter udviklet sig omkring banegården så den her 100 år efter ligger centralt i byen.

Systemet med banegårdene i en ring blev amputeret af den kolde krig, for pludselig var der ikke mange destinationer at vælge i mellem, men kun bestemte korridorer togene måtte køre af mellem øst og vest. Flere banegårde forsvandt helt som fx Görlitzer (som blev til en park), Anhalter (som mest blev til et forladt område og en del blev til Teknisk Museum, og Hamburger Bahnhof (som blev til museum). Og efter murens fald udnyttede man muligheden og lavede en stor hovedbanegård.

Men alt efter afgangen kan du stadig hoppe på togene til Danmark fra fx Ostbahnhof, Alexanderplatz, Potsdamer Platz, Spandau mv. Tjek køreplanen.



 Banegården er gjort til et vigtigt knudepunkt - men der går nogle år inden den også bliver et knudepunkt for Berlin. Rodede parkeringsforhold, u-bahn der ikke når frem endnu betyder, at det letteste er at komme til banegården med Taxi.



 

 

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Søren Kierkegaard: Gentagelsen - Gentagelsen

Anmeldelse. Søren Kierkegaard (1813-1855) er den største filosof, som Danmark har fostret. Han bliver flittigt læst og studeret rundt om i verden. En af de bedste steder at begynde sin Kierkegaard læsning skulle være "Gentagelsen" fra 1843. Jens Staubrand har nænsomt genskrevet den, så den bliver lidt mer [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Michael Klos: DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte s...

Anmeldelse. Efter 2. verdenskrig blev Tyskland opdelt og i den russiske Zone opstod en ny tysk stat, DDR. DDR eksisterede fra 1949 til 1989, hvor en fredelig revolution endte med at DDR blev opløst og en del af Vesttyskland. Enkelte savner DDR. De fleste er tilfredse med, at DDR forsvandt. Men hvad var det glemte land? Michael Klos har skrev [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Jesper Bugge Kold: Land i datid

Anmeldelse. I 1970'erne var mange danske fagforeninger, studerende og venstrefløjs partier på studie og kulturrejser i DDR for at mødes med vennerne og få et indblik i den reelt eksisterende socialisme. Det kom der rettro kommunister, spioner og desillusiner ud af. Og kø ved håndvasken da muren faldt. Jesper B [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Oplev Burlesque i Berlin - pikant, frækt og sjovt

Burlesque finder du på teatre og små scener i Berlin. Burlesque en kombination af satire, performance og vovet underholdning - Det er groft, råt og frit. Det kommer af det italienske ord "Burla", som betyder spøg.

Guides til nattelivet i Berlin.Læs mere
1942: Kurt Reuber: Madonna fra Stalingrad1942: Kurt Reuber: Madonna fra Stalingrad

Den lille skitse hænger i Gedächtniskirche i Berlin. Lidt diskret ude til siden. Billedet er fra 1942 og tegnet af en tysk soldat, Kurt Reuber i Stalingrad under slaget om Stalingrad.

Billeder fra BerlinLæs mere
Katrin Ludwig: Mehr als Eisbein und Bulette

Anmeldelse. Katrin Ludwig skriver om det berlinske køkken i bogen ”Mehr als Eisbein und Bulette”. En kogebog, som både byder på anekdoter, historiefortælling, berlinervisdom og opskrifter om madvanerne i Berlin.

GuidebøgerLæs mere
Feuerle Collection – tusindårskunst i en krigsbunk...

Feuerle Collection er et privat kunstmuseum i Kreuzberg, der er dedikeret til Désiré Feuerle’s samling af moderne kunst, som sættes i spil med møbler fra det kejserlige Kina og skulpturer fra Sydøstasien. Museet er indrettet i en telekommunikationsbunker fra 2. Verdenskrig med metertykke beton mure, som den b [ ... ]

KunstmuseerLæs mere