Berliner Hauptbahnhof - Et drivhus for tog enthusiaster

Hauptbahnhof

Arkitekten M. von Gerkan står bag Europas største banegåd - Berlin Hauptbahnhof. Et orgie i glas og stål og toge på kryds og tværs i flere etager. Et futuristisk bygningsværk, som tager næsten tager pusten fra den besøgende. Er du fløjet til Berlin kan du roligt sætte banegården på dine liste over seværdigheder, der bør besøges.

 

Berlin Hauptbahnhof er den vigtigste banegård i Tyskland. Den betjener dagligt 350.000 passagerer og 1.100 tog. Banegården, som er opført hvor tidligere Lehrter Bahnhof lå, blev indviet 26. maj 2006. Banegården skal ses i sammenhæng med de nye regeringsbygninger og bundesamt og det er ingenlunde tilfældigt, at bygningerne står her på grænsen mellem det tidligere øst og vest.

En poetisk bygning

Banegården er en fantastisk bygning kæmpestor, lys og overskuelig, travl, behagelig, rolig, hvislende. Her er man på vej. Man får en næsten poetisk fornemmelse, når man står i bygningen - men når man beskriver den slår poesien næsten ikke til. Der skal nogle ingeniørtal til at forklare byggeriets omfang - tag tallene med - men gå ind i bygningen og nyd poesien.

Selvom banegården er enorm er den designet med korte afstande mellem alle perroner. Der er altså ikke noget marathon løb her, selv der skal skiftes mellem spor 3 og spor 15. 54 rulletrapper og næsten 20 elevatorer får dig hurtigt mellem etagerne. Og skulle du have god tid - så kan den let fordrives med shopping. Der er i alt 70.000 kvadratmeter under tag og de 15.000 kvadratmeter er afsat til butikker, barer og restauranter.

Der er lys og luft i den 321 meter lange glas hall, der løber nord-øst og krydses af en 160 meter lang og 40 meter bred stationsbygning. Det gennemsigtige design gør det let at finde rundt og overskue. Stationsbygningen afgrænses af to 46 meter høje tårne og en giver symbolsk bro. Broen fra fortiden med Lehrther Bahnhof til nu, fra øst til vest, fra det gamle til det nye, fra hvor du kommer fra til der, hvor du skal hen. Forbinder os.


Vis stort kort

Kæmpetage og glas og stål

Det med de store tage er næsten en tradition i stationsbyggeri i Berlin. Den gamle Anhalter Bahnhof, hvoraf nu kun en murrest af indgangsportalen står tilbage, åbnede i 1880 med et stort sammenhængende tag (uden understøttelse) på 167,79 meter lang x 60,72 meter bred. 34,25 meter op i luften. Ikke dårligt i 1880. Og heller ikke i dag.

Taget på den ny banegård er en high-tech konstruktion. Taget er lavet i en bue, der er 16 meter høj og 59 til 68 meter bred - og det hele vrides i en kurve, så der er ikke to stykker glas, som har de samme mål. I alt 85 kilometer stålkabler holder taget på plads. Taget blev i øvrigt bygget på kun 4 måneder efter at 10.000 samlinger var svejset sammen. Glastaget er på i alt 40.000 kvadratmeter. Tag den.

Der er brugt 85.000 tons stål - den er ikke sådan lige at vælte igen. 1,5 millioner kubikmeter jord blev gravet ud og flyttet med flodpram. Et alternativ til den 1,300 kilometer lange række af lastbiler, det ellers ville have krævet. Fra Berlin til Paris. Byggeriet var som omfattende, at det havde sit eget vejsystem for ikke at stoppe al trafik i Berlin. Banegården blev indviet 26. maj 2006 af Kansler Angela Merkel.

Det er en helt utrolig flot bygning. Desværre betyder byudviklingen, at nye, høje hoteller er ved at skyde op tæt på banegården. Så tæt, at den flotte glaskonstruktion bliver vanskelig at nyde i sin helhed.

Hele Berlin som banegård

Det er første gang, at Berlin har en egentlig hovedbanegård. Før 2. verdenskrig havde Berlin en lang række banegårde (Lehrter, Hamburger, Anhalter, Potsdamer, Zoo, Görlitzer mv.), som havde hver deres specifikke destinationer. Banegårdene var bundet sammen U-bahn og S-bahn. En anden betragtning kan være, at før 2. verdenskrig var hele Berlin en stor hovedbanegård.

Systemet med banegårde i periferien af byen er ikke ukendt, for ikke alle storbyer har haft mulighed for at samle trafikken centralt. Paris og London har heller ikke en centralbanegård. I mindre byer er banegården oprindeligt lagt i udkanten af byen og byen har derefter udviklet sig omkring banegården så den her 100 år efter ligger centralt i byen.

Systemet med banegårdene i en ring blev amputeret af den kolde krig, for pludselig var der ikke mange destinationer at vælge i mellem, men kun bestemte korridorer togene måtte køre af mellem øst og vest. Flere banegårde forsvandt helt som fx Görlitzer (som blev til en park), Anhalter (som mest blev til et forladt område og en del blev til Teknisk Museum, og Hamburger Bahnhof (som blev til museum). Og efter murens fald udnyttede man muligheden og lavede en stor hovedbanegård.

Men alt efter afgangen kan du stadig hoppe på togene til Danmark fra fx Ostbahnhof, Alexanderplatz, Potsdamer Platz, ZOO, Vestend mv. Tjek køreplanen.

Banegården er gjort til et vigtigt knudepunkt - men der går nogle år inden den også bliver et knudepunkt for Berlin med mindre du kommer med regionaltog eller S-bahn til banegården. Den nye linje U55 U-bahn er snart på plads. Det er svært at komme til med bil. 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce