Anhalter Bahnhof - engang Europas travleste banegård

Anhalter Bahnhof lå på Stressemanstrasse lige syd for Potsdamer Platz.  I dag står kun en lille del af af indgangspartiet på en engang stor og imponerende banegård.


Anhalter Bahnhof
Anhalter Bahnhof blev bygget i 1841 og voksede sig hurtigt meget stor. Banegården blev kaldt "Porten mod syd". I 1920-1930érne var det den banegård i Europa, som havde den største passagertrafik.  Potsdamer Platz var nabo og her kunne man bryste sig af Europas mest trafikerede lyskryds, så man må forestille sig, at her har været et vældigt leben på de dengang ret brede avenuer. I 1930 forlod et tog en perron her hvert 3-5 minut. Damplokomotiver. Røg og damp. Der var 16 millioner rejsende om året. Til sammenligning havde Københavns Lufthavn omkring 22 mio rejsende i 2011.

Fotoet er taget af en model af Anhalter Bahnhof på det tekniske museum, som idag ligger på rangerterrænet for Anhalter Bahnhof. Det et hipstamatic foto.

Lige overfor banegården på Askanischer Platz lå Europas største hotel - Hotel Excelsior. Banegården og hotellet var forbundet med en 100 meter lang underjordisk tunnel med forretninger. Meget moderne. Tunnelen spiller en rolle i romanen Goldfisch af Volker Kutscher. Der blev også påbegyndt tunneler op mod Potsdamer Platz. Efter sigende findes de stadig et sted under jorden den dag idag.

Banegården var et imponerende stykke arkitektur med et kæmpemæssigt tag i jern og glas. Der er mange hilsner i den nye hovedbanegård til Anhalter Bahnhof. Der var 34 meter til loftet - ligeså højt som rundetårn, det var 171 meter langt og 62 meter bredt. I alt 10.600 kvadratmeter glastag, som skabte ly til 40.000 mennesker. Togene kørte i førstesals højde.

Som hovedbanegård blev Anhalter et oplagt bombemål under krigen. Derfor blev den udsat for gentagne og voldsomme bombardementer. Da banegården var vigtig, blev den dog holdt i rimelig funktionsdygtig stand. Derfor kunne banegården stadig benyttes efter krigen. Dog kom der aldrig tag på igen.

Banegården var sikkert blevet genopbygget og havde stået flot og imponerende i dag, hvis ikke det var for Berlins deling. Det var nemlig sådan, at Anhaler lå i Vestberlin, mens alle de primære destinationer fra banegården som fx Leipzig, Dresden, Prag og Budapest lå i det nye DDR og Østblokken. I starten af 1950 forsvandt alt trafik derfor fra banegården. Trafikken blev i stedet ledt til DDR-banegårde i Berlin. Således berrøvet sit eksistensgrundlag, kunne det ikke betale sig med en istandsættelse. Tilbage står i dag kun et minde ´Gedenkstätte" tilbage i form af det gamle indgangspartiet.

Det gamle indgangsparti hjælper forestillingen om den gamle banegård. Det tilbageværende facedeparti er ca. halv højde af banegårdens hvælvinger, og ca. 1/4 af hele den oprindelige facades bredde. Ved siden af er iøvrigt en lille mindetavle om de jøder, der blev transporteret væk fra Berlin gennem Anhalter Bahnhof. Berlins Tekniske Museum står på en del af det gamle baneterræn for Anhalter Bahnhof.

Havde Hitler vunder krigen og bygget hans verdenshovedstad Germania var Speers plan iøvrigt at nedlægge banegården og istedet bygge en offentlig svømmehal. Så på den ene eller den anden måde var banegårdens dage talte, selvom den engang var den mest travle banegård i Europa.

Anhalter Bahnhof er ikke i sig selv et udflugtsmål, men hvis du fx går fra Potsdamer Platz til Checkpoint Charlie - så læg ruten denne vej forbi.

Lige ved siden af ligger undergrundsstationen Anhalter Station. Under krigen blev stationerne anvendt som beskyttelsesrum for Berlinerne og den 2. maj 1945 klokken 7:55 rasede kampen om Berlin. Der var russiske tanks og skyderi. SS sprængte taget af tunnelen, der hvor den løber under Landwehr kanal og vandet strømmede ind - ned til de civile der gemte sig og til sårede soldater. Ud kunne de ikke løbe på grund af skyderiet, så mange tog flugten gennem den mørke S-bahn tunnel mod nord. Tunnelen blev fyldt helt op til Nordbahnhof. Kilderne er uklare. Nogle taler om 100 omkomne - andre om tusindvis af omkomne. Hvorfor? Sandsynligvis var SS bare i ødelæggelseshumør for hvis krigen alligevel var tabt skulle der intet af værdi være tilbage til russerne.

Vis stort kort

 



Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Lonely Planet (2019): Berlin

Anmeldelse. Lonely Planet er en af verdens største specialister i guidebøger. Det er ”Turen går til…” gå hjem og læg dig på de fleste punkter. I hvert fald, hvis du orker at læse din guide bog på engelsk. Berlin-guide har set på Lonely Planets guide til BERLIN.

GuidebøgerLæs mere
Anders Bager Eriksen: Berlin - en kulturrejse

Anmeldelse. Berlin tiltrækker guidebøger, som honningkrukker tiltrækker bier. Der er simpelthen så meget at fortælle. Forfatter, rejseleder, historiker og højskolelærer Anders Bager Eriksen arrangerer rejser til blandt andet Berlin. Han har boet i Berlin. Så derfor en guide.

GuidebøgerLæs mere
Forfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativForfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativ

Interview. I 2016 sagde journalisten Liv Collatz sit job og lejlighed i København op og flyttede til Berlin. Turen til Berlin endte med bogen ”Berlin er”, som handler om en ung kvinde, som flytter til Berlin. Hun vil væk – væk fra egne og andres forventninger. Hun vil noget andet, men hvad? Hun fors&oslas [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Raketvidenskab for begyndere - vejen til månen

I Peenemünde på øen Usedom i Tysklands nordøstligste afkrog blev der bygget raketter under 2. verdenskrig. Nazisternes raketværksted nummer eins var high-tech våbenindustri på vej mod rumalderen. I betragtning af at det moderne mennesker har eksisteret i 7 millioner år, og at flyvning først va [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere
Kegler og Bowling i Berlin

Kegling minder om Bowling: Man skal forsøge at vælte kegler ved at trille en kugle. Det er et simpelt spil og mon ikke det er næsten lige så gammelt som kontrollen over ilden. Når først der var gang i bålet og jagtbyttet spist har det været tid til spas: Vælte pinde med sten har man kunne lege [ ... ]

Sportsklubber i BerlinLæs mere
En perfekt lørdag i Berlin

Berlin-guide har spurgt læserne, hvad en perfekt lørdag er i Berlin – shopping, gåtur og god mad er vist hovedoverskrifterne - især morgenmaden er vigtig. Ritter sport butikken, hvor man kan lave sin egen chokolade, er super populær blandt danske gæster – og for de fleste er gåturen i det tidli [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
På job i Berlin

Mange kommer til Berlin i forbindelse med deres arbejde - eller har et par dages arbejde med til Berlin. Overvej at finde dig en god kontor plads.

Bo i BerlinLæs mere