teknik

  • Pille, røre, prøve, trykke - SPEKTRUM er videnskabsmuseet, der også er for børn og barnlige sjæle med lyst til at prøve verdenen. Der er mere end 250 eksperimenter, der prøver den besøgende af. Museet ligger i sammenhæng med det tekniske museum i Berlin. Kom forbi og mal med toner, find ud af hvad psykoakustik er eller gå en tur i det drejende hus.
  • tekniskemuseum2 Foto: Tekniske Museum, Berlin. Till Krech. Se flere fotos af Till Krech på Flickr.com

    Maskiner og dingenoter. Det tyske teknikmuseum er et af de store museumer i Berlin og fyldt med alverdens ting. Har du trang til at se 40 store damplokomotiver, så er det her man begynder. Museet er spændende, men der er ikke så meget man må røre eller trykke på. Desværre. I forhold til sit emne er det lidt tungt opsat. Så er der mere gang i eksperimentarieafdelingen: Science Center Spektrum. Er det regn(e)vejr - så søg tilflugt der. 

  • Vand i hanerne og ordentlig kloakering tager vi som en selvfølge i dag - men før var mangel på vand og kloaker årsag til dårlige hygiejniske forhold og epidemier i både Berlin og andre store byer. Uden vand og kloaker er store byer utænkelige. En del af det nedlagte vandværk Friedrichshagen ved bredden af Müggelsee er siden 1987 blevet brugt af Berlins vandværksmuseum - Museum im Wasserwerk. Her fortælles historien om vandforsyningen i storbyen Berlin i samlinger og udstillinger. Det handler både om natur, historie og teknik.

  • lightbulb

    Foto: Theo Crazzolara.

    Energimuseet i Berlin viser udviklingen af elektriciteten i Berlin. Elektropolis Berlin - for Berlin var centrum for elektroteknik, og museet forklarer om den innovation og udvikling, der fandt sted i Berlin i et frugtbart samarbejde mellem den elektrotekniske industri, energiforsyningen, energiforbrugerne og videnskaben. Lige som fx Vandværksmuseet eller det Medicinhistoriske museum er Energimuseet fortællingen om eksplosiv byudvikling for 100 år siden.

  • DKWmotor

    Midt i Berlin, under de smukke, gamle S-bahn-buer på vej op mod Alexanderplatz, ligger motorcykelmuseet, der har specialiseret sig i de kendte DKW / IFA / MZ, Simson-Suhl, IWL og EMW - med andre ord: Motorcykler fra DDR. Honda, BMW, Suzuki og andre vestlige forskækkeligheder er helt yt her. En dansker stod bag verdens førende motorcykel fabrik i motorcyklens barndom og han var stamfader til de østtyske motorcykler DKW og MZ - og var fødselshjælper til Audi. 

  • wusterhausen

    20 kilometer syd for Berlin, i Königs Wusterhausen, ligger radiomuseet på Funkerberg. Her begyndte radiohistorien i Tyskland. Her lå Tysklands første radio station.

  • adenauer

    I Friedrichhain findes et computerspil museum, der kan få selv den mest træge teenagerdreng til at løfte blikket fra tastaturet. Her er computere og spil fra da far var dreng. Udstillingen har været en vandreudstilling og en af de mest besøgte i Tyskland. Museet siger selv, at de udstiller digital interaktiv underholdningskultur. Godt de også kalder det computerspil, så vi ved, hvad de taler om.

  • Kedelhuset er en del af det fredede evangelske sygehus Königin Elisabeth Herzberge, der blev bygget 1889-1893. Kedelhuset har leveret varme, strøm og varmtvand til området. Er du til historiske kedler fra Borsig, så kig forbi.


    I udstillingen indgår de originale kedler og forskellige tekniske apparater fra 1893 til 1988. Der er også en mindre medicinsk historisk udstilling. De tre kedler i samlingen er en Dobbelbrændrørskedel fra 1892 bygget af den store berlinske lokomotivfabrikant Borsig. De første 50 år stod der 10 af denne slags kedler i huset. Den anden generations kedler er også fra Borsig og endelig er der en tredje generationskedel fra VEB Vorwärmer- og Kesselbau Köthen. Kedlerne kørte indtil 1991.


    Museum Kesselhaus Herzberge

    Herzbergstraße 79 (Haus 29),
    10365 Berlin



    Vis stort kort


Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce