Mad

  • kokkeskole
     
    Sauerkraut, De besynderligste indvolde, knödel, pølser i alle størrelser, eisbein, snitzler... det tyske køkken har mange overraskelser. Men det findes også mere fistikeret. Er du nysgerrig og har lidt mod på det tyske køkken er der mere at lære. På Michelinstjerne restauranten First Floor kan du brug en dag på et gourmetkokkekursus for 245 Euro pr. person. klik ind hos First floor. eller hos Hugos
  • Maleri: Michelin er mad så englene synger. Maleriet er af Jan van Eyck og hænger på alteret i Ghent.

    Michelinstjernerne michelinstar3 er gastronomiens oskar. 31 stjerner i Berlin. Hvert år udkommer den lille røde Michelin guide. I Berlin finder du 18 restauranter med en stjerne - og hele 5 med to stjerner: Hovarts, Rutz, Reinstoff, Tim Rau, Facil og Lorenz Adlon - og højdespringeren Restaurant Rutz med 3 stjerner. Hele berlinerturen værd. Vi har lagt web adressen med - så kan du studere menukortene inden. Velbekomme. Skal det bare være almindelig godt - så brug vores guide til god aftensmad i Berlin. Husk at tjekke frokost priserne - her kan der være en genvej. Et andet tip er, at de fleste køkkener i de store restauranter inviterer på kokkekurser på en dags varighed - tjek hjemmesiderne. BESTIL BORD I MEGET GOD TID. Forbered dig på mindst 1.500 kr per næse måske endda før vinen. Det er ikke billige oplevelser. Men det er oplevelser der varer.

  • Is er vigtigt. Det ved enhver og når sommer temperaturen i Berlin vibrerer omkring de 40 grader er nedsmeltning nærliggende. Så er det is tid. Her finder du en guide til is i Berlin.

  • verdensmad
     
    Næsten alle verdens kødgryder er trukket til Berlin - og alligevel har vi ikke fundet et godt sted at spise stegt flæsk med persillesovs. Vi bliver gerne inspireret til at udvide listen og efterhånden kommer der også internet adresse på. Det er ikke nødvendigvis byens fineste eller dyreste restauranter, men vi bestræber os på, at det er god mad og hyggelige omgivelser.
  • spritiberlin

    Snaps, likør, vodka, brandy - der er mange navne for alkohol i Tyskland, og er du nysgerrig er der en del at gå opdagelse i. Det en rejse der tager sin tid, hvis du skal kunne huske noget. Så tag dig tid og nyd turen. Preussische Spirituosen Manufaktur i Berlin inviterer endda på besøg i deres destilleri, som står som i 1874.

  • russiskrestaurant
    Eksotisk interiør på den russiske restaurant i landsbyen Alexandrowka i PotsdamPotsdam har masser at byde på, og har du været rundt i parker, slotte eller museer behøver du ikke rejse tilbage til Berlin for at finde et godt sted at spise. Her er et par forslag til inspiration.

  • Kaffe i Berlin

    I gamle dage gik man til købmanden, som malede en pose kaffebønner, som man gik hjem og hældte i filteret på madam blå. Så var der kaffe. Kaffe skaber snak og samvær, men dengang i gamle dage var der ikke så meget snak om selve kaffen. Man fik en god kop kaffe. Færdig. Det har ændret sig. Kaffe er jo ikke bare kaffe. Nu skal man kunne tale med om bønner, ristninger, marker, selv have travet af støvede stier, have sin personlige favoritristning, kun smage hvilken barista, der har brygget og helst være ingeniør i kaffemaskiner. Der er tale om en regulær kaffefeber. Kaffefeberen har nået Berlin.

  • Simondachstrasse

    Simon Dach Strasse og Boxhagener platz er et af de spændende områder at tøffe rundt i. Især markedet i weekenderne på Boxhagener Platz er værd at besøge. Så hvorfor ikke snuppe aftensmaden med der.

  • kollwitzplatz

    Langs Kastanien Alle og området omkring Kollwitzplatz er der masser af spændende restauranter. Spadserer du fra Rosa Luxemborg Platz op ad Schönhauser Alle er der spændende tilbud.

  • franccuci

    Området omkring Zoo ved Kantstrasse, Saugvigny Platz og ned til Kurfurstendammer centrum her. Går du turen rundt på Saugvigny Platz kan du få mad fra næsten hele verden.

  • lufthavnsrestauranttempelhof

    Står du sulten i Schöneberg - så er det Winterfeldtsplatz og Akazienstrasse, Goltzstrasse du skal sætte kursen mod. Her er restauranter for enhver smag og pengepung.

  • glieneckerestaurant

    Schloss Glienicke,Königstr. 36 D - 14109 Wannsee, +49 (030) 8 05 40 00. Restauranten ligger gemt bag slottet i parken mod Havel. Haven er designet af Lenne og slottet af Schinkel. Så arkitektonisk er man i de bedste hænder.

  • alt2kopernick

    På torvet overfor slottet ligger et lille bryghus, som kalder sig Tysklands mindste bryghus. Det er heller ikke meget over 25 kvadratmeter. Bydelen er mest til at drysse lidt rundt i.

  • Kaffepause

    Københavnere spiser hotdogs, Polakker Zapiekanki, Parisere Crêperier - men gademaden i Berlin købes hos Imbiss - et ord der omfatter alt fra fortorvsbutikker, der sælger Currywurst til huller i muren, hvor du kan få en Döner Kebab eller en bøtte med nudler. Det fint hvis man skal spare kronerne til at købe øl for, men der er sjældent tale om kulinariske åbenbaringer - men solide Berlinske klassikere. Tag aldrig til Berlin uden at få mindst en currywurst eller döner. Prisen er typisk 2-4 Euro. Den Gyldne Måge (eller McD) er også en mulighed - men Imbiss kan være mere end det... 

  • pizzadelivery

    Hvis du ikke bor på hotel i Berlin med room-service har du masser af muligheder for få din mad bragt. Danske just-eat er ikke nået til Berlin endnu, men der er andre alternativer. Trætte fødder, trætte børn, en god film - der kan være gode grunde til at blive hjemme i ferielejligheden en aften og springe madlavningen over - hvorfor ikke?

  • gendarmenmarkt

    Nikolai Viertel i Mitte var er bygget af østtyskerne som en kopi af det gamle Berlin. Der er ligesom bare lidt for meget beton, lidt for glitter og restauranterne lagt an på turister. Spandauer Vorstadt med Scheunenviertel, Hackesche Höfe og Oranienburgerstrasse har meget mere at byde på. Prøv også området omkring Friedrichstrasse / Gendarmenmarkt. Her ligger nogen af byens dyre restauranter.

  • gladpolse

    Foto: Ok - det er en berlinsk hotdog. Den ser bare så glad ud.

    Pølsetyskere? Ordet er ikke uden baggrund, for tyskerne er virkelig vilde med pølser og laver dem i en kvalitet og variation man kun kan drømme om i våde natlige pølsedrømme. Her et lille leksikon, som tager dig rundt i den tyske pølseverden.

  • Billede: Heinrich Zille tegning af en beværtning "Die Destille" med druk og armod. Zille tog berlinerne på kornet ved sidste århundredeskifte.

    Anmeldelse. Katrin Ludwig skriver om det berlinske køkken i bogen ”Mehr als Eisbein und Bulette”. En kogebog, som både byder på anekdoter, historiefortælling, berlinervisdom og opskrifter om madvanerne i Berlin.

  • chokoworld

    Det tyske chokolade firma Rittersport inviterer på en lille og stærkt populær chokoladeoplevelse midt i Berlin. I Rittersports Chokoworld i Französische Strasse kan du komponere din helt egen Rittersport eller købe enhver tænkelig variant. 

  • sauerkraut

    Sauerkraut. Sauerkraut spises til mange klassiske tyske retter og er et hovedtilbehør som fx vores rødkål. Nogle gange er eneste tilbehør sauerkraut. Det er ikke farligt og man kan lære at sætte pris på det. Det er super sundt og miljøvenligt og alt muligt godt. I Danmark hedder det surkål, og selvom det er sjældent på vores breddegrader i dag var det tidligere meget almindeligt.

  • knodel

    Knödel eller Klösse er en spise de fleste danskere har en vis distance til. Retfærdigt eller uretfærdigt, så har denne fortræffelige, sovseopsamlende kogte bolleklump af kartoffel, gammel brød i den grad indtaget det centraleuropæiske køkken: tyskere, østrigere, ungarer, serbere, slovenere, tjekker og ukrainere spiser alle glade knödel. Nogle så meget, at de også snupper dem til dessert. Nedenfor viser den bayerske kok både semmelknödel og kartoffelknödel.

  • Tyrkei

    Tyrkisk er det næste største sprog i Berlin efter tysk. Omkring 200.000 tyrkere eller flere bor i Berlin og de fleste bor i bydelene Mitte, Kreuzberg, Neukölln og Tempelhof. Det tyrkiske samfund sætter sit præg på byen. Hovedstrøget går fra Kottbusser Tor ad Kottbusser damm til Hermannsplatz. Besøg Tyrkiet i Berlin og det lille Istanbul.

  • boulette

    Frikadeller og en flodhest. I Berlin hedder frikadeller: frikadeller, buletten, boulette, fleischpflanzerl, fleischküchle, bratklösschen eller Klops, Hacktätschli, Beefsteak, Brisolette oder Fleischlaberl. Frikadelle betyder "stegt" på italiensk: frittatella. Stil og udførelse kan variere lidt - men prøv at finde to, der i Danmark er enige om en frikadelle.

  • haxe

    Kært ben har mange navne: Eisbein - også kaldet Schweinshaxe,  Hacse, Hechse, Haxe, Hämsche, Bötel, Stelze og Gnagi er den del på grisen, der befinder sig mellem knæ/albue og fodledet. På dansk svineskank. Der er masser af fedt på kødet og det skal tilberedes længe før det kan spises. Til gengæld er det vanskeligt at finde et stykke svinekød med mere smag i. Eisbein og schweinshaxe er tyske madklassikere.

  • schnitzel

    Schnitzel findes på næsten ethvert spisekort i Berlin. De fleste børn elsker en god schnitzel. Et fladbanket stykke kalvekød med rasp. Kan også være af svinekød eller sågar kalkun. Tilbehøret kan være brasekartofler, fritter og en let undskyldning for en salat. Østrigs hovedstad Wien får æren af Wienerschnitzlen, men schnitzlen har historie helt tilbage til det byzantinske rige. Kaiser Basileios I (867-886 e.kr) foretræk sin Schnitzel med et tyndt lag guld siger rygtet - men det havde de færreste råd til. Derfor den gyldne brødskorpe.

  • spargelstadt

    Forår er aspargestid i Tyskland. De ligger alle steder og gør sig til - gør de. Altså asparges. Enhver restaurant med respekt for sig selv har asparges på menukortet. Der er mange meninger om, hvad der er bedst - asparges med jordbær? Der er vist kun en udvej - at drage til Berlin i foråret og smage selv. I Berlin spiser man asparges fra Beelitz Det er nogen ordentlige, hvide raketter. 

  • beelitz

    Beelitz 40 kilometer syd for Berlin er regionens asparges hovedstad og byen har meget at byde på. Lav en dagsudflugt ud af Beelitz og omegn.

  • fischerfritzgourmet

    Foto: Frokost i Berlin: Et geheimtip på en perfekt lørdag er at spise frokost på en Michelin-restaurant. Det er ikke så dyrt som aftenmenuen, men stadig en stor oplevelse. Her fra Fischers Fritz, som har haft hele 2 stjerner i flere år. Det er en oplevelse, der holder i lang tid - og ikke meget dyre end end en tur i biografen på premiere aften med cola og de store popcorn - og taxaen hjem. Vi fik mad med guld på!. Berlin-guide.

    Berlin-guide har spurgt læserne, hvad en perfekt lørdag er i Berlin – shopping, gåtur og god mad er vist hovedoverskrifterne - især morgenmaden er vigtig. Ritter sport butikken, hvor man kan lave sin egen chokolade, er super populær blandt danske gæster – og for de fleste er gåturen i det tidligere øst højt på listen. Rundt i Mitte, med afstikkere til Prenzlauerberg og Kreuzberg. Men der er også ting at gøre langs Ku’damm. Tusind tak for de små anbefalinger, de er meget inspirerende, så her deles de med berlin-guides gæster.

  • geoiden

    Geoid 2011 model af jordkloden beregnet med satelitterne LAGEOS, GRACE, GOCE. GFZ, 2011

    I Potsdam ligger den tyske geoforskningsenhed Helmholtz-Zentrum også kaldet Deutsches GeoForschungsZentrum GFZ. Her opmåler man og studerer jordens overflade via satelitter. Her er de kommet frem til at jorden hverken er flad eller rund: Den er kartoffelformet.

  • kartoffelkongen

    König Friedrich der Große (1712-1786) inspiserer kartoffeldyrkerne. Maleriet er kendt i Tyskland og hedder: Der König überall. Kongen over det hele.

    Frederik den Store var den helt store preussiske konge, og maleren Robert Müller har her forestillet sig en situation, hvor kong Frederik den Store stiger ud af sit ophøjede køretøj for at inspicere kartoffeldyrkerne. En ydmyg bonde bøjer sig frem for at vise de nyopgravede kartofler frem.

  • Der bor knap 20.000 mennesker i Wittenberge, som gør den til en slags ”hovedstad” i Prignitz, der er den nordøstligste spids af delstaten Brandenburg. Historien rækker tilbage til 1200-tallet og gør Wittenberge og Prignitz til kernepreussisk land. Byens ældste bygning, Steintorturm, går tilbage til ca. 1300. Må ikke forveksles med Lutherbyen Wittenberg, som ligger i delstaten Saxen-Anhalt, sydvest for Berlin.

  • steak

    Berlin har mad fra hele verden. Så nogen gange trænger man bare til en bøf. Det er sagen. T-bone, Angus, Argentinsk. Bøffer kan man heldigvis få mange steder - men nogen går lige skridtet længere og specialiserer sig i døde, velhængte køer og kvæg i skiver fra Japan, Australien, Argentina og USA. Tjek spisekortet før du bestiller bord - og husk at bestille i god tid. Der kan være trængsel. Nederst et lille bøf-leksikon. Veganere skal ikke læse videre.

  • menuberlin

    Der er masser af berlinske specialiteter at spise sig igennem før man er helt berlinsk. Slagnumrene må være sauerkraut, schweinshaxe og bouletter. De har deres egen guide - men fortsæt, hvis stådreng, presset hoved, blodgrød, svinemave, muckefuck, død mormor og hoppelpoppel er noget der får tænderne til at løbe i vand - eller hvis du ikke rigtig ved. 

  • Kebab i Kreuzberg

    Currywursten er populær - men döner kebab rules., når det gælder mad fra cafe fodkold. Legenden siger, at döner i brød er opfundet i Berlin i 1971 af Mehmet Aygün ejer af Hasir i Adalbertstrasse 10, Kreuzberg. En god döner koster 2-4 euro, i hjemmebagt brød, lækkert kryddert kød, masser af salat og rødkål. Gerne scharf med lidt chilli eller hvidløg.

  • pizza

    Berlin-guide tror aldrig vi finder en eneste turist der er rejst til Berlin for at spise pizza. Alligevel bliver der solgt pizza på hvert et gadehjørne - og har du børn med, så bliver det nemt til pizza. På sommerdage, hvor temperaturen sniger sig over 40 grader kan man alligevel føle sig hensat til Italien. Så selvom om det er langt ude får du her guiden til Berlins bedste pizza, for ellers løber du let ind i en stribe, underlødige tyrkiske varianter.

  • curryw

    I Danmark har vi endnu ikke fået et museum for hotdog eller museum for stegt flæsk med persillesovs. I Berlin hænger de ikke med hovedet - her kan du gå på Currywurst Museum. Tyskerne sluger hvert år 800 millioner currywurst. Regn efter - á 20 centimeter: Hvis pølserne lå på række ville de nå fire gange rundt om jorden - eller frem og tilbage mellem Berlin og Århus over 100 gange. De kan li curry kan de.

  • UwwTimmHamburg1945

    Foto: Allierede tropper i Hamburg i maj 1945

    Anmeldelse. Currywursten blev opfundet i Berlin af Hertha Heuwer i 1949. Der er mindeplade for hende i Kaiser-Friedrich-Straße 59. Men det er svært at holde for sig selv. I Opfindelsen af Currywursten er det romanfiguren Lena Brücker, som laver den første Currywurst i 1947 i Hamburg. For pølsetyskere og pølsedanskere er den slags alvorligt pølsesnak. Men pølsen skal ikke tage livet af Uwe Timms novelle. For den er fremragende.

  • streetfood

    Streetfood er blevet uhyre populært og smart. Man kunne jo mene, at det har vi kendt længe i Danmark. Vi har jo masser af pølsevogne. En indianer i kano kan man altid få. Inspirationen til streetfood er det asiatiske gadekøkken, hvor der fra primititive køkkener udbydes masser af lækre småretter. Som regel retter man kan spise uden den finere frk. Jensen bordopdækning. Streetfood er også populært i Berlin. Det er også smart.

  • konnopkes

    Currywurst? En tysk specialitet. Man tager en kæmpepølse på størrelse med en halv dansk medister. Sprødstegt. Drukner den i fed brunlig ketchup sovs. Et solidt drys karry. Der er serveret. De smager forskelligt - nogen bliver afhængige og andre har deres favorit. Enkelte sælges med champagne. Læs vores curryguide, pølseleksikon og det lille lynkursus i pølsesnak.

  • hunerhaus

    Midt i slagsmålet om Döner kebab vs Currywurst kan man nemt overse endnu en delikatesse: Grillkyllingen - stegt og dryppet på roterende spyd. Grillkyllinger findes mange steder - ikke kun i Berlin. Men er der mange til måltidet er det prismæssigt overkommeligt og super lækkert. Der grilles mange steder - men ingen steder så lækkert og billigt som i Hühnerhaus ved Görlitzer park i Kreuzberg. Gok. Gok. Det fik os på hønsejagt. Læs vores lille guide til Berlins hotteste chicks.

  • burgerbarbbi

    En gang imellem trænger man bare til en burger. Ikke så meget snak. Den amerikanske håndsandwich har indtaget det meste af verden. De lige ud af landevejen som McDonalds (også kaldet "Den Gyldne Måge") og Burger King findes også i Berlin. Det er nogen gange alt, hvad man har brug for. Men vil du videre i Berlins burgerverden er du havnet det rigtige sted. Sidst i artiklen fortæller berlin-guide, at burgeren i virkeligheden kan være en pæredansk opfindelse.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

500 f.kr: Ishatarporten 500 f.kr: Ishatarporten

Ishatarporten er 2.500 år gammel og var byport til den antikke storby Babylon. Porten blev bygget som en del af Babylons fæstning af Nebukandnesar II. I dag står porten i Berlin i Pergamonmuseet, som et af Berlins mest overvældende skatte. Ishatarporten er en ”øjengnidder”, for man må uværli [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Karsten S. Mogensen: Budskabet fra BerlinKarsten S. Mogensen: Budskabet fra Berlin

Anmeldelse. Et banalt trafikuheld i lyskrydset på Harald Jensens plads i Aarhus sender læreren Klaus Mortensen på en halsbrækkende og hæsblæsende ekspedition til Berlin. Kærlighed, nazister, international konspiration, historie og by-geografi mixes i denne lille actionroman, "Budskabet fra Berlin", af Kar [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Schloss Friedrichfelde - et lille romantisk slot som du kan lejeSchloss Friedrichfelde - et lille romantisk slot s...

Foto: Schloss Friedrichsfelde, Wikipedia Schloss Friedrichfelde ligger idag midt i Berlins anden zoologiske have: Tierpark.

SlotteLæs mere
Pergamon museum - græske templer og byzantiske bye...

Pergamonmuseet er nok det mest monumentale museum på museumsøen. Kæmpestort skal det også være for at kunne sluge hele græske templer og byzantiske byer. Det bliver besøgt af omkring 1.000.000 mennesker om året og er et de mest besøgte museer overhovedet i Berlin. Her er du næsten p&a [ ... ]

Antikken - gamle ægyptere grækere mv.Læs mere
Victoria Park - Kreuzbergs vugge

Kreuzberg har fået sit navn efter Kreuzberg-bakken på 66 meter, der ligger i den sydlige del af byen tæt på Tempelhof lufthavnen i Victoria Park. Kreuzberg-bakken er Berlins højeste, naturlige punkt. Omkring år 1300 var bakken kendt som Tempelhofer Berg og blev ejet af Fransiskanere. Siden blev den kendt  [ ... ]

Pladser og veje i BerlinLæs mere
1889 - In and around in Berlin1889 - In and around in Berlin

1880'erne besøgte amerikaneren Minerva Brace Norton Berlin og hun beskrev byen og hendes oplevelser i "In and Around Berlin", der udkom i Chicago i 1889. Hele bogen er indlæst af projekt Gutenberg, og er meget spændende læsning om det gamle Berlin. For lethedsskyld har vi gengivet hele teksten her. Altså hele bogen. [ ... ]

Historiske øjne på BerlinLæs mere
Jason Lutes: BerlinJason Lutes: Berlin

Foto: Side fra bogen, som viser Potsdamer Platz i 1928. Nederst i venstre hjørne ses verdens første trafikreguleringslys og i det fjerne ses buerne fra Anhalterbahnhof. Masser af liv, biler, sporvogne, forretninger. I Jason Lutes lette og tydelige streg. Alene det billede er hele bogen værd. Anmeldelse. Grafiske romaner kan n [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere