Kunstnere

  • gyldnehjelm

    Manden med den gyldne hjelm hænger på Gemäldegalerie i Berlin. Det er et fremragende billede, og i mange år blev det tilskrevet den hollandske maler Rembrandt van Rijn.

    Men oprindelsen er et mysterie. For selv om maleriet er ualmindeligt Rembrandsk, så ved man ikke, hvem der har malet det.

  • Pariser Platz er med sin beliggenhed for enden af Unter den Linden og for foden af en af Berlins mest kendte vartegn - Brandenburger Tor, et af de mest besøgte steder i Berlin. Under Berlins deling lå pladsen øde hen, men i årene efter Tysklands samling er de omgivende bygninger restaureret og nu er pladsen vakt til live igen. Det er her man kan finde sig en droche, så man med hest og vogn kan promenere standsmæssigt som turist. 

  • LiebermannMaleri

    Den impressionistiske maler Max Liebermann (1847-1935) var leder af det preussiske kunstakademi indtil 1932. Max Liebermann havde stor indflydelse på sin samtid og boede i en smuk villa i det sydlige Berlin omgivet af en dejlig have, der var en del af mange billeder.

  • kobberstik

    Kobberstikkabinettet ved Potsdamer Platz i Berlin gemmer på mere end 100.000 tegninger, akvareller, pasteller og olietegninger og en af verdens mest komplette samlinger af håndillustrerede manuskripter og 550.000 stykker tryk. 

  • kinginpreussia

    Preussen kom for alvor på Europakortet i 1700-tallet. En række af markante kurfyrster og konger af huset Hohenzollern lagde grunden for Preussen og det moderne Tyskland. De har alle øgenavne. Det hele begyndte med den store kurfürste i Brandenburg, så tog Skæve Fritz over og dannede Preussen, Soldaterkongen grundlagde militæret og Alte Fritz rundede det hele af med erobringer og moderne, oplyst enevælde.

  • jagdschlossgrunewald

    Jagtslottet Grünewald lyder af hornmusik og vildt jagt. I den grønne skov byggede Kurfürst Joachim II. von Brandenburg i 1542 et jagtslot. Slottet er det ældst bevarede i Berlin og slottet er siden 1932 blevet benyttet til museum.

  • WeimarBY

    Weimar i Thüringen ligger langt fra Berlin. Næsten 300 kilometer mod syd af motorvej A9. Lige i overkanten for en udflugt fra Berlin. Og alligevel bør Weimar være med på dit Tysklandskort. På mange måder hjertet i Tyskland, hvad angår både kultur og historie. Her er eksempler på både det bedste i tysk kultur - og det værste.

  • Hansestad Greifswald ligger ad Pommern til i Tysklands nordøstligste hjørne, Forpommern. Delstaten hedder Mecklenburg-Vorpommern og er du på de kanter sætter de 57.000 indbyggere pris på dit besøg. På universitet fra 1456 kan du på institut for Fennistik und Skandinavistik lære at tale dansk. Greifswald ligger 200 km nord for Berlin. Nok lige på kanten til et dagsbesøg – men så snup en overnatning.

  • Foto: Et udsnit af panoramet - i virkeligheden i 4 etagers højde og 360 grader. Berlin-guide, 2018

    Kunstneren Yadegar Asisi er kendt for at lave enorme 360 graders panoramaer. Ved siden af det verdensberømte Pergamon museum i Berlin har han lavet et kæmpemæssigt panorama af det antikke Grækenland.

  • Emil Nolde Museet viste tidligere skiftende udstillinger af Emil Nolde i Berlin. Stedet blev drevet af Nolde Stiftung Seeböll, der også har et flot Nolde museum nær Sylt i Nordtyskland. Museet nær sylt findes fortsat, men Nolde skal du finde rundt omkring i Berlin. Nolde har tilknytning til Berlin, så vi må bare krydse fingre for, at udstillingerne kommer igen.

  • Emilnoldesynderinde550

    Emil Nolde er en af det 20 århundredes kunstneriske legender. Før anden verdenskrig blev han medlem af nazi-partiet i Tyskland. Men nazisterne kunne ikke lide hans ekspressionistiske kunst. Emil Nolde flyttede fra Berlin og gik i eksil i Seebüll i marsklandet få kilometer syd for den danske grænse. Han fortsatte med at male og blev efter krigen set op til som en der havde modstået nazismen og han blev hyldet for sin kunst. I 2019 dokumenterede en stor Emil Nolde udstilling på Hamburger Bahnhof – Berlins museum for nutidskunst – at Emil Nolde til sin død var ubrudt tilhænger af det tredje rige og antisemit.

  • bismarck

    Bismarck står i Tiergarten i Berlin som en kæmpestatue. Otto Eduard Leopold Fürst von Bismarck (1. april 1815 i Schönhausen - 30. juli 1898 i Friedrichsruh) var en greve og fra 1871 fyrst von Bismarck-Schönhausen, hertug af Lauenburg. Han blev ministerpræsident i 1862, i 1867 blev han kansler og han fortsatte til han blev afsat i 1890 af Kejser Wilhelm 3. I dag kan du møde jernkansleren i Tiergarten i form af en kæmpe bronzestatue.

  • streetart

    Anmeldelse. BERLINDK inviterer dig til Berlin sammen med danske kulturpersonligheder. Gå på opdagelse i Berlin med en kendt eller knap så kendt dansk gallerist, operasanger, rockmusiker, queer-performer, håndboldspillere, basunist, technomusiker, instruktør eller præst. Hver især har de deres vinkel på Berlin. Ole Blegvad og Rasmus Funder står bag guidebogen BERLINDK.

  • monumentehomosex

    Mindesmærket er udført at danske Michael Elmgreen og norske Ingar Dragset. Mindesmærket var 16 år undervejs og kostede 600.000 euro (4,4 millioner kroner).

    Et mindesmærke over nazismens forbrydelser mod homoseksuelle er rejst i Tiergarten. Mindesmærket ligger i Tiergarten mellem Brandenburger Tor og Potsdamer Platz mellem træerne overfor mindesmærket for de seks mio dræbte jøder. Det ligner en betonkasse. Mindesmærket har et dansk islæt.

  • Arkitekten Karl Friedrich Schinkel tegnede skitsen til Neue Wache i 1816 for Friedrich Wilhelm III. Neue Wache betragtes idag som en af de vigtigste stykker klassisistiske arkitektur i Tyskland. Det er en lille bygning med klare figurer og en streng dorisk søjlegang. Lille og alligevel så monumental, så den klarer sig ved siden af de store bygninger omkring den på Unter den Linden. Bygningen er et monument for sejren over Napoleon, og de faldne i krigen. Monumentet blev hjemsted for paladsgarden. 

  • kathekollwitzmuseum

    Käthe Schmidt Kollwitz (8. juli 1867 i Königsberg – 22. april 1945 i Moritzburg) var en af de mest betydningsfulde kunstnere i 1900-tallets Tyskland. Hun var tegner, grafiker og skulptør. Käthe blev uddannet på en kunstskole for kvinder i Berlin og studerede senere i München. Hun blev gift med lægen Karl Kollwitz og bosatte sig i det fattige Prenzlauer Berg i Berlin.

  • KurtMuhlenhauptmuseum2

    Kurt Mühlenhaupt (1921-2006) var berlinsk kunstmaler med sans for livet omkring sig. Han skar figurer og malede finurlige billeder af livet i Kreuzberg. Det er fx Kurt Mühlenhaupt, som står bag statuen af brandmændene på Mariannenplatz i Kreuzberg og mosaikkerne på Stadtbad i Wedding.

  • Friedrichdergrosse

    Frederik den store (1712-1786) regerede det preussiske kongerige fra 1740 til 1786. Han er også kendt som ”Alte Fritz”, eller under øgenavnet ”Pommes Fritz” fordi han efter sigende var den, der fik preusserne til at spise kartofler. Som ung var han interesseret i filosofi og musik, men han blev kendt som en kriger konge, som vandt en bid af på det østrigske og polske kongerige. Han ligger begravet i Potsdam ved hans yndlings slot Sanssouci – ude på terrassen.. Det er også her du kan se det fine portræt af ham, som blev malet af den schweiziske portrætmaler Anton Graff i 1781.

  • russikflaglille

    Billedet af den røde fane, som hejses over det sønderskudte Reichstag den 2. maj 1945 er ikonisk for afslutningen af den anden verdenskrig - og for russernes store andel i sejren.

  • berlinerisch

    Berlinerisk - eller Berlinerisch er hvad det lyder som: en tysk dialekt, der tales i Berlin. Når du ind imellem har vanskeligt ved at forstå de lokale, så kan det være fordi de taler berlinerisk. Lidt mumlende og lidt sjusket udtale af det tyske sprog. "jut, jut" kan du fx høre. Det betyder "Gut, Gut" og på høj tysk udtales det fint og distinkt - mens du med berlineren tænker: "Hvad sagde han lige der...". Berliner Schnauze. Tysk er mange ting - du kan roligt rejse med dit skoletyske til Berlin. Du skal nok blive forstået - mange af byens borgere taler også lidt gebrokkent tysk. Det hører sig til i Berlin.

  • zillemuseum

    Heinrich Zille er Berlins store tegner fra begyndelsen af det forrige århundrede. Berlinerne og tyskerne er med rette stolte af Zilles tegninger, som du kan se på Zille Museum in Nikolai Viertel.

  • clairew
     
    Claire Waldoff (1884 - 1957) var før 2. verdenskrig en af Tysklands mest kendte og elskede revysangerinder - Hun var Berlins Kabaretdronning. I Berlin er der en mindeplade over hende i Schöneberg i Regensburger Strasse 33 og i Berlin-Mitte er der en buste ved Friedrichstrasse 107.
  • StrassekinderZille

    Anmeldelse. En gang imellem dukker bøger op fra glemslen - som er så gode, at man må undre sig over, at de ikke blev bemærket i deres samtid. Det gælder fx den fremragende amerikanske roman "Stoner" eller Hans Falladas roman "Alene i Berlin". Det er sket igen. Ernst Haffners bog "Blodbrødre" forsøgte Göebbels ellers at få brændt på bålet, da nazisterne ryddede boghylderne for bøger de ikke brød sig om. Og så alligvel popper bogen op til overfladen i 2013 - 80 år efter de sidste gløder.

  • zille0

    Tegneren Zille, kendt som penselhenrich, døde i 1929, men er stadig allestedsnærværende i Berlin. Gamle kneiper måles i, om Zille nu var stamgæst her. Zille satte billeder på Berlin før og efter 1. verdenskrig.

  • lubeck

    Hansestaden Lübeck er langt fra Berlin, men kører du til Berlin fra Jylland eller kommer over Fehmarn, så er Lübeck et oplagt sted at holde en pause eller tage en ekstra overnatning. Den gamle bydel er på UNESCOs verdensarvsliste. Lübeck er kendt for både marcipan, Thomas Mann, Günther Grass og Villy Brandt - og Døden fra Lübeck. Før genforeningen var Lübeck grænseby i Vesttyskland før man kørte ind i DDR. Byen er med 216.000 indbyggere lidt mindre end Aarhus.

  • helmutnewtonfoto

    Foto af Helmut Newton.

    Museum für Fotografie bag Zoologischer Garten trækker 700.000 besøgende om året til de 2.000 kvadratmeter med fotografier. Hoveddelen er en stor udstilling med fotografen Helmut Newton. Der er løbende nye udstillinger på museet.

  • salvadordalimuseum

    Surrealismens fader, Salvador Dali, har fået et lille museum i Berlin  Du kan besøge Dali-museet med over 450 genstande udstillet, ikke langt fra Potsdamer Platz, midt i Berlin.

  • georgkolbemuseum

    Georg Kolbe (1877 - 1947) kender de færreste i Danmark - han var billedhugger i Tyskland og i hans hjem og værksted er der idag indrettet et museum med primært skulpturer: Georg Kolbe Museum.

  • lesserurynollendorf

    Nollendorfplatz 1925 fanget af maleren Lesser Ury, som er kendt for sine impressionistiske natbilleder med regnvejr. I 1925 begyndte den moderne metropol at tage form, og Lesser Ury var en mester i at gengive stemningen. Maleriet her er en del af samlingen hos Alte Nationalgallerie.

  • tysktimevadehav

    Anmeldelse. Siegfried Lenz ”Tysktime” er fra 1968, men den er stadig værd at læse eller genlæse. Bogen handler om den pligtopfyldende landbetjent og maleren Nansen, som bliver stemplet som ”entartet” af nazisterne og får forbud mod at male. Politiet holder nidkært øje med at han ikke maler, og politiopgaven tilfalder landbetjent. Landbetjenten er Nansens modsætning.

  • Kirchner - gadeliv i Berlin

    Kirchner: Gadeliv i Berlin.

    Ernst Ludwig Kirchner, Erich Heckel, Karl Schmidt-Rottluff, Max Pechstein, Emil Nolde und Otto Mueller var alle medlemmer af den expressionistiske kunstnergruppe "Brücke". De kan opleves på deres eget museum i Berlin. Brücke-museum. Museet har verdens største samling af "Brücke"-kunst med omkring 400 malerier og tusindvis af tegninger, akvareller, træsnit og andre grafiske værker.

  • barlachsangel

    Güstrow er en lille by i Mecklenburg-Vorpommeren nord for Berlin, 45 kilometer syd for Rostock. Der bor 28.000 mennesker i Güstrow, og det gør Güstrow til syvende største by i området. Byen har tilnavnet Barlachstadt efter den kendte kunstner Ernst Barlach, som kom fra Güstrow. Han boede i Güstrow fra 1910 til sin død i 1938. Der er også et renæssance slot, den gamle bydel og så naturligvis Barlachs flyvende engel at se i Güstrow.

  • Kollwitzdenkmal

    Foto: Käthe Kolwitz på Kollwitz-plads af Joe Mabel.

    På Kollwitz-platz står en skulptur af kunsteren Gustav Seitz, som forestiller kunsteren Käthe Kollwitz. Käthe var vidne til proletariats urimelige levevilkår, til 1. Verdenskrigs lidelser og sulten og armoden i Tyskland bagefter.

    Det fortalte hun om i sin kunst, og Gustav Seitz har skabt en stærk skulptur som minder os om Käthe Kollwitz og hendes stærke budskaber. Det er ikke for meget at kalde Käthe Kollwitz for Berlins samvittighed.

  • Liebermannwannsee550

    Max Liebermann, Gartenlokal an der Havel – Nikolskoe, 1916. Du kan se maleriet på Nationalgaleriei Berlin. Et smukt eksempel på Liebermanns impressionistiske maleri. Max Liebermann har malet så mange billeder, at det er vanskeligt at bestemme sig for det flotteste.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce