Kunst

  • Midt i Berlin udstiller Christian Boros sin samling af moderne kunst i en gammel bunker fra anden verdenskrig. Bunkeren er et specielt sted. Lys og rammer er tilpasset værkerne, så de præsenterer sig bedst, men enkelte værker er også udformet specielt til deres plads i bunkeren. Bunkeren kan kun besøges efter aftale. Besøg bestilles via hjemmesiden - flere måneder i forvejen!

  • Deuche Bank har opbygget deres eget galleri. Fra 1997-2012 var det i samarbejde med Guggenheim foundation. Men nu er der samarbejde med Tate Modern i London.

  • Berlin flyder over med kunstmuseer, så hvor skal man snart begynde og hvor skal man slutte? For en ting er sikkert: Du kan ikke nå dem alle sammen - hverken den første, anden eller tredje weekend i Berlin. Nedenfor er der lidt information om, hvad ud kan finde hvor. Det er aldrig rart at skulle vælge. Men kan du kun nå et museum, så er det  verdensklasse at besøge på Altes Museum for det antikke, Gemäldegalerie for det klassiske eller Hamburger Bahnhof for nutidskunsten. Vælg efter interesse. Tag ungerne med. Gør det ofte - men brug aldrig over 1½ time. I kan altid komme igen.

  • East side gallery er en 1,3 kilometer lang rest af muren midt i Berlin, som er pyntet med 106 malerier af kunstnere fra hele verden i 1989-1990. Det er verdens længste friluftsgalleri. Malerierne er malet på østsiden af muren efter DDRs fald og i 2009-2010 er malerierne blevet frisket op igen efter at været gået delvis til af vejr og vind samt grafitti. Restaureringen er betalt af den tyske farve og lakindustri.

  • Panoptikon

    Museet DesignPanoptikum i Torstrasse inviterer til et sammensurium af bizare ting og sager. Museet er som at indtræde i en sættekasse af et kunstværk. Din fantasi kommer på overarbejde, for hvad skal alle de fantastiske ting bruges til.

  • Potsdams slot og bycenter forsvandt nærmest i krigens bomber. Men de gamle bygninger er genopstået med både slot og domkirke, det gamle rådhus og bygningerne omkring. En af de vigtige bygninger er Palast Barberini. Nu står paladset der igen og indeholder et skønt kunstmuseum.

  • nefertiti150Nerfertiti eller Nofretete var ægyptisk dronning 1353-1336 f.kr. i Ægypten. Hun var gift med farao Amenhotep IV og svigermoder til farao Tutankhamon.

    Nefertiti betyder "den perfekte". Hendes meget smukke buste står nu som hovedslagnummeret på Neues Museum i Berlin. Nefertiti er 3.350 år gammel. En gammel tøs, der er værd at besøge.

  • breugelproverbminiI 1559 malede Pieter Bruegel den ældre det fantastiske maleri: Nederlandse Spreekwoorden – eller Nederlandske ordsprog. Og selvom vi synes vi har vores egne ordsprog i Danmark, så er det nu langt henadvejen ordsprog, vi deler med andre og også med Nederlænderne.

    Maleriet kaldte Pieter Breugel også for Den blå frakke eller verdens dumhed. Det hænger som en af de store mesterværker på Gemäldegalerie i Berlin.

  • Feuerle Collection er et privat kunstmuseum i Kreuzberg, der er dedikeret til Désiré Feuerle’s samling af moderne kunst, som sættes i spil med møbler fra det kejserlige Kina og skulpturer fra Sydøstasien. Museet er indrettet i en telekommunikationsbunker fra 2. Verdenskrig med metertykke beton mure, som den britiske arkitekt John Pawson har gennemført. I alt er der 6.350 kvadratmeter udstilling. Ingen adgang uden aftale.

  • PetervossknudeintroInterview. Ord, breve, billeder, lyde, sange og skulpturer udtrykker Peter Voss-Knudes oplevelser i den danske hær. Det hele har været udstillet i Berlin på Grimmuseum i Kreuzberg. Peter Voss-Knude er kunstner og ikke soldat. Men han har brugt fire år på at undersøge det danske militær gennem samtaler med tidligere udsendte soldater samt utallige besøg på Slagelse kaserne. Det er udgangspunktet for to musik albums, der er udgivet under band navnet Peter & the Danish Defence.

  • toaberPå Gemäldegalerie i Berlin finder du en af Pieter Bruegels (den ældre) mindste malerier. 20 cm x 23 cm måler det. Så du skal holde godt øje. Det har været en del af samlingen siden 1931, men Pieter Bruegel malede det i 1562.

  • Galleri Nierendorf i Hardenbergstraße 19 ligger i en stor lejlighed på første sal. Alene der er den ikke som andre gallerier, hvor man ofte træder ind fra gaden og øjeblikkelig er en smule i tvivl om man er velkommen eller måske lidt til ulejlighed. Hos Galleri Nierendorf ringer man på døren og bliver ”buzzed” op. Og der står Ergün og tager imod. Du er bestemt velkommen her. Og man bliver næsten overvældet.

  • Siden sommeren 2008 har Museum Scharf-Gerstenberg i Charlottenburg udstillet surrealistiske værker af Piranesi, Goya, Redon, Dali, Magritte, Max Ernst og Dubuffet.

  • Surrealismens fader, Salvador Dali, har fået et lille museum i Berlin  Du kan besøge Dali-museet med over 450 genstande udstillet, ikke langt fra Potsdamer Platz, midt i Berlin.

  • Lesser Ury var tysk impressionistisk maler og grafiker. Han er mest kendt for billeder af landskaber, storbybilleder og stilleben. Han blev født den 7. november 1861 i Birnbaum i Posen. Han boede fra 1887 indtil sin død i 1931 i Berlin. Fra 1920 var hans bolig og atelier på Nollendorf Platz. I dag hænger der en mindeplade for ham på stationen på Nollendorf Platz. Huset han boede i forsvandt i 2. verdenskrig.

  • Liebermannwannsee150Max Liebermann (1847-1935) var impressionistisk maler og et fyrtårn i det tyske kunstliv i begyndelsen af forrige århundrede. Du finder hans malerier mange steder i Berlin og især i hans landhus ved Wannsee, hvor han malede livet på søen, blomsterne i sin have. I 1912 malede han en lille biergarten ved Nikolskoe. Meget inspirerende billeder. Max Liebermann var jøde og i det tredje rige var han ugleset. Hans kone endte med et selvmord for ikke at blive deporteret til en KZ-lejr. Alt det smukke. Alt det grimme.

  • Emil Nolde Museet viste tidligere skiftende udstillinger af Emil Nolde i Berlin. Stedet blev drevet af Nolde Stiftung Seeböll, der også har et flot Nolde museum nær Sylt i Nordtyskland. Museet nær sylt findes fortsat, men Nolde skal du finde rundt omkring i Berlin. Nolde har tilknytning til Berlin, så vi må bare krydse fingre for, at udstillingerne kommer igen.

  • kirchnerlilleErnst Ludwig Kirchner (1880 – 1938) var en tysk ekspressionstiske maler, og han var med til at stifte den tyske kunstnergruppe Die Brücke. Nazisterne kunne ikke lide hans malerier, de blev fordømt som "entartet" og mere end 600 af Ernst Ludwig Kirchners værker forsvandt fra tyske museer under nazismen - de blev enten solgt eller bare ødelagt. Det gør ondt.

  • Kunsthaus Dahlem har siden 2015 løbende haft udstillinger af efterkrigstidens moderne kunst fra både Østtyskland og Vesttyskland. Udstillingerne er skiftende. Huset rummer også en skulpturhave med skulpturer af Bernhard Heiliger, som går for at være en af Tysklands vigtigste kunstnere siden 1945. Heiliger døde i 1995, og nu står hans skulpturer til fri afbenydelse af museets gæster.

  • KurtMuhlenhauptmuseum2

    Kurt Mühlenhaupt (1921-2006) var berlinsk kunstmaler med sans for livet omkring sig. Han skar figurer og malede finurlige billeder af livet i Kreuzberg. Det er fx Kurt Mühlenhaupt, som står bag statuen af brandmændene på Mariannenplatz i Kreuzberg og mosaikkerne på Stadtbad i Wedding.

  • Jugendstil, Art Deco og Funktionalisme - tre stilarter, der kickstartede forrige århundrede. Bröhan Museum er Berlins specialmuseum for tre stilarter, der præsenteres gennem glas, keramik, porcelæn, sølv og metal, i møbler, tæpper, belysning, grafik og malerier. Kort sagt er du til Bo Bedre - så finder du den ægte vare her.

  • Karstadt på Hermansplatz i Neukölnn er et byens stormagasiner. Det har det været altid siden det blev bygget i 1929. Arkitekten var Philip Schaefer (1885-1952) og bygningen overlevede både de anglosaksiske bomber og sovjetisk artilleribeskydning - men blev sprængt i luften af SS den 25 april 1945. En del af bygningen er gået tabt. I 1929 var det Art Deco New York Style med en højde på 71 meter, 9 etager og 72.000 kvadratmeter shopping. SS konverterede de 72.000 kvadratmeter til 55.000 kubikmeter byggeaffald. 2 dage senere kom russerne. Bygningen blev "født" med sin egen U-bahn station, som kører den dag i dag. Et mindre stormagasin er bygget på resterne.

  • Anmeldelse. En gang imellem dukker bøger op fra glemslen - som er så gode, at man må undre sig over, at de ikke blev bemærket i deres samtid. Det gælder fx den fremragende amerikanske roman "Stoner" eller Hans Falladas roman "Alene i Berlin". Det er sket igen. Ernst Haffners bog "Blodbrødre" forsøgte Göebbels ellers at få brændt på bålet, da nazisterne ryddede boghylderne for bøger de ikke brød sig om. Og så alligvel popper bogen op til overfladen i 2013 - 80 år efter de sidste gløder.

  • EmilnoldesynderindeSquareEmil Nolde er en af det 20 århundredes kunstneriske legender. Før anden verdenskrig blev han medlem af nazi-partiet i Tyskland. Men nazisterne kunne ikke lide hans ekspressionistiske kunst. Emil Nolde flyttede fra Berlin og gik i eksil i Seebüll i marsklandet få kilometer syd for den danske grænse. Han fortsatte med at male og blev efter krigen set op til som en der havde modstået nazismen og han blev hyldet for sin kunst. I 2019 dokumenterede en stor Emil Nolde udstilling på Hamburger Bahnhof – Berlins museum for nutidskunst – at Emil Nolde til sin død var ubrudt tilhænger af det tredje rige og antisemit.

  • KollwitzcloseupPå Kollwitz-platz står en skulptur af kunsteren Gustav Seitz, som forestiller kunsteren Käthe Kollwitz. Käthe var vidne til proletariats urimelige levevilkår, til 1. Verdenskrigs lidelser og sulten og armoden i Tyskland bagefter.

    Det fortalte hun om i sin kunst, og Gustav Seitz har skabt en stærk skulptur som minder os om Käthe Kollwitz og hendes stærke budskaber. Det er ikke for meget at kalde Käthe Kollwitz for Berlins samvittighed.

  • Museum für Gegenwart - der såmænd bare betyder nutid - udstiller nutids kunst fra 1960 og frem. Museumet er placeret i den ombyggede banegård Hamburger Bahnhof, som blev opført i 1846 - 1847. I 1987 åbnede den som udstillingsbygning, og her er en række af de store udstillinger blevet afholdt: 'Die reise nach Berlin' i 1987 og 'Zeitlos' i 1988. Samtidig vedtog bystyret at indrette den til udstilling af samtidig kunst. Den blev ombygget af Josef Paul Kleihuesog åbnede i 1996 som Berlins museum for samtidig kunst, forstået i bredeste forstand. 
  • Nationalgaleriet på Museumsinsel forsvandt fra vest med muren og i 1968 åbnede det nye nationalgalleri. Nu bliver samlingerne forenet. Det nye galleri blev tegnet af Mies van der Rohe og er en imponerende bygning med kunst fra det 20 århundrede. Museet lukkede i 2015 "ind til videre" for restaurering. 

  • Spaderne er sat i jorden i december 2019 til Berlins dyreste museumsprojekt: Das Museum der Moderne. Museet er en udvidelse af Neues Nationalgallerie, som har langt flere værker end de har plads til at vise. Og så er Neues Nationalgallerie iøvrigt lukket for restaurering siden 2015. Så i de nærmeste år har den moderne kunst - Det tyvende århundredes kunst - trange tider, men siden bliver det godt igen. 

  • Ernst Ludwig Kirchner, Erich Heckel, Karl Schmidt-Rottluff, Max Pechstein, Emil Nolde und Otto Mueller var alle medlemmer af den expressionistiske kunstnergruppe "Brücke". De kan opleves på deres eget museum i Berlin. Brücke-museum. Museet har verdens største samling af "Brücke"-kunst med omkring 400 malerier og tusindvis af tegninger, akvareller, træsnit og andre grafiske værker.

  • Det vælter ud af alle dørsprækker i Berlin med kunst. Er du til billeder, skulpturer, mærkelige videoer, plakater, raderinger eller malerier - så er du kommet det rigtige sted. Det bedste er, at der er rigtig meget til salg og i alle prisklasser. Vil du smide 100.000 Euro kan du godt komme af med dem, men det kan også være, at du har et mere ydmygt budget. Der er for enhver pengepung og for enhver smag. Og så er det fedt at ose rundt på gallerierne.

  • Interview. Cæcilie Heldt Rønnow er dansk kunstner. Hun er født i 1988 i København, og arbejder og bor i Berlin og Wien. Hun er uddannet fra kunstakademiet i Wien, hvor hun studerede Objekt Bildhauerei’ eller billedkunst. Hun har haft udstillinger i Østrig, Danmark og Berlin. Cæcilie Heldt Rønnow flyttede til Berlin i marts 2020.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Werder (Havel) og Baumblütenfesten

Werder (Havel) er en lidt overset by i Brandenburg, som – set fra Berlin – gemmer sig på en ø bag Potsdam. Der bor 25.000 mennesker på den idylliske plet ude i Havel-floden og byen er kendt for sin årlige Baumblütenfest fra sidste weekend i april over 1. maj. Festen trækker normalt flere hundrede tusi [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Hans Schultz Hansen: De danske sønderjyders første...

Anmeldelse. Efter krigen i 1864 blev de danske i Slesvig en del af det tyske rige. Tyskerne insisterede på, at de skulle tales tysk i skolerne og der var almindelig værnepligt til den tyske hær – hvilket kostede mange danske liv i 1. Verdensverdens krig. Men ikke alle sønderjyder så passivt til. Hans Peter Hanss [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Cæcilie Heldt Rønnow - om at slå igennem som kunst...

Interview. Cæcilie Heldt Rønnow er dansk kunstner. Hun er født i 1988 i København, og arbejder og bor i Berlin og Wien. Hun er uddannet fra kunstakademiet i Wien, hvor hun studerede Objekt Bildhauerei’ eller billedkunst. Hun har haft udstillinger i Østrig, Danmark og Berlin. Cæcilie Heldt Rønnow  [ ... ]

Mit Berlin - hvad tænker andre om Berlin?Læs mere
Mindesmærke over nazismens forbrydelser mod homoseksuelle Mindesmærke over nazismens forbrydelser mod homose...

Mindesmærket er udført at danske Michael Elmgreen og norske Ingar Dragset. Mindesmærket var 16 år undervejs og kostede 600.000 euro (4,4 millioner kroner). Et mindesmærke over nazismens forbrydelser mod homoseksuelle er rejst i Tiergarten. Mindesmærket ligger i Tiergarten mellem Brandenburger Tor og Potsdamer [ ... ]

Mindesmærker og bygningerLæs mere
På roadtrip hele Tyskland rundt i bil

Turforslag. Der er ingen tvivl om at favoritbyen i Tyskland er Berlin. Her sker altid noget. Man behøver ikke rejse videre. Og dog, Tyskland har så meget at byde på. Mange drømmer om et roadtrip i USA. Berlin-guide foreslår et roadtrip i Tyskland. Masser af oplevelser og man klarer det uden at blive ruineret. Og hvis [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere
Waren – frisk luft og søvandWaren – frisk luft og søvand

Waren er en lille by midt i den nordlige ende af den store sø Müritz som ligger i Mecklenburg mellem Berlin og Rostock. En hæderlig provinsby med 21.000 indbyggere. Søen Müritz er Tysklands største sø med et areal på 117 kvadratkilometer. En række andre søer støder også o [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Checkpoint Alpha og Checkpoint Bravo

Overgangene mellem Østberlin og Vestberlin er helt lidenskabsløst navngivet A, B, C… eller i radiosprog Alfa, Bravo, Charlie… Mest kendt er overgang C i Kochstrasse: Checkpoint Charlie. En mindre kendt overgang er Checkpoint Bravo, som overskar motorvejen sydud af Berlin mod Postdam. I dag er her et lille mindested og ud [ ... ]

Pladser og veje i BerlinLæs mere