Berlinerbamsebjørne

Berlin-guide anmelder bøger. Det er ofte nye bøger, men der kan også være ældre bøger fra hylderne. Faktisk ville jeg gerne anmelde flere bøger fra "bagkataloget", men nye og aktuelle bøger får førsteprioritet. Og ofte uddeler jeg berlinerbamsebjørne efter et ikke helt konsistent system. Berlinbamsebjørne er søde og rare, men kan have kløerne fremme. Jo flere bjørne, des bedre. Det giver bjørne at være relevant, interessant og elegant.

  • Relevans. En bog er relevant, når den rører mig eller ved noget betydningsfuldt.
  • Interessant. En bog er interessant når den holder min opmærksomhed og får mig til at føle - le, græde, frygte, whatever. Når der er ny og overraskende detaljer.
  • Elegant. En bog elegant, når håndværket er godt - sprogligt, layout, fortællemæssigt.Og så kan der til lejligheden altid opstå et ekstra kriterie.

Der er typisk en håndfuld berlinerbamsebjørne på højkant og måske en ekstra til den helt særlige. Anmeldelser er personlige og muligvis for lange. Det er min oplevelse af bogen. Jeg skal kun stå til regnskab for mig selv - og gerne være så oprigtig, at jeg kan se både dig, mig selv og forfatteren i øjnene. Kan du lide det samme som mig, så kan du roligt gå efter min vurdering. Er du uenig, kan du nok heller ikke bruge anmeldelsen. Der er kun en måde at vide det på - prøv. Dyk ned i anmeldelser via "Læs" på menuen - eller gå direkte

  • anonyma

    Anmeldelse. Da Berlin faldt i 1945 blev byen overtaget af den røde hær. Da sejren var i hus gik den sejrende hær amok i fest, alkohol og voldtægt af kvinder. Skrigene fra kvinderne kunne høres om natten fordi alle vinduer i byen var knust. De store hospitaler i Berlin anslår, at op til 130.000 kvinder blev voldtaget og hver tiende kvinde omkom - mange efter selvmord. Voldtægterne fandt sted over hele østpreussen, Pommeren og Schlesien og estimater siger, at op mod 2 million kvinder blev voldtaget.90 procent af de gravide fik en abort. I 1954 udgav en anonym kvinde bogen "En kvinde i Berlin", som er et stærkt dokument i dagbogsform om at være kvinde i Berlin i maj 1945. Foto fra filmen af samme navn.

  • kehlmannguassoghumboldt

    Foto: Gauss og Humboldt collage af berlin-guide.dk. Maleriet til venstre er af Gauss og er malet af Christian Albrecht Jensen (1792 - 1870). Christian Albrecht Jensen var dansk guldalder maler og han malede mere end 400 portrætter - blandt andet af Hans Christian Andersen, Christoffer Wilhelm Eckersberg, Bertel Thorvaldsen, Hans Christian Ørsted og N. F. S. Grundtvig. Maleriet af Gauss er fra 1840. Maleriet af Humboldt er fra 1843 og er malet af den tyske maler Karl Joseph Stieler.

    Anmeldelse. I slutningen af det 18. århundrede gav to tyskere sig til at opmåle verdenen: Alexander von Humboldt og Carl Friederich Gauss. Den tyske forfatter Daniel Kehlmann har skrevet den fantastiske og originale roman om to af Tysklands største videnskabsmand. Bogen udkom i 2006 og blev verdens næstmest solgte roman i 2006. Den er oversat til et hav af sprog og på dansk hedder den ”Opmålingen af verdenen”.

  • moabitstor

    Anmeldelse. Hvis du har læst Volker Kutschers fremragende bøger om politimanden Gereon Rath, så kender du også Charlotte Ritter. Hun er biperson i bogen - men hovedperson for Gereon, som forelsker sig i hende. Volker Kutscher har skrevet en bog kun om frøken Ritter.

  • Anmeldelse. Berlin 1977. Historien om pigen Christiane F., som blev narkoluder i Vest-Berlin i slutningen af 1970’erne gav genlyd over hele Tyskland – og i Danmark, hvor den i årtier har været pligtlæsning i folkeskolens ældste klasser eller i gymnasiet. Berlin-guide har genlæst bogen, og det er stadig en både trist og barsk historie. Desværre også fuldt aktuel. Det var ikke slut i morgen.

  • mielke

    Anmeldelse. STASIland handler om STASI i DDR. Set fra både medarbejdere i STASI og fra ofrenes side. Den australske journalist Anna Funder arbejdede i Berlin i 1990’erne efter murens fald. I aviserne skriver man hver dag om fremskridtet – og Anna Funder undrer sig – for hvad blev der af STASIs ofre og STASI medarbejderne, deres forfølgere og bødler? Hun sætter en annonce i avisen og bogen handler om de mennesker og skæbner hun kommer i kontakt med.

  • Anmeldelse. Kurt Vonneguts klassiker fra 1969: Slaughterhouse-Five, or The Children's Crusade: A Duty-Dance with Death er en science fiction-agtig anti-krigsroman. Bogen følger den amerikanske soldat Billy Pilgrim, som i 2. verdenskrig bliver holdt fanget af tyskerne og overlever bombningen af Dresden. En begivenhed som Kurt Vonnegut selv gennemlevede. På dansk hedder bogen Slagtehal 5.

  • Tysklandflag

    Anmeldelse. Tyskland? Hvor ligger det? / Jeg ved ikke hvor man kan finde sådan et land, skrev Goethe og Schiller i 1796. Tyskland gennem historien er vanskelig at få hold på. Et puslespil af småstater, som er samlet, spredt og flyttet rundt gennem historien. Tidligere direktør for british Museum, Niel MacGregor, har skrevet bogen ”Tyskland – Erindringer om en nation”, som er udgivet i Danmark i sammenhæng med Nationalmuseets udstilling ”Tyskland” i København – som Nationalmuseet har lånt af British Museum. I bogen tager MacGregor læseren med på en rejse gennem den tyske historie fra Karl den Store og frem.

  • JasonLutesIllustration

    Foto: Side fra bogen, som viser Potsdamer Platz i 1928. Nederst i venstre hjørne ses verdens første trafikreguleringslys og i det fjerne ses buerne fra Anhalterbahnhof. Masser af liv, biler, sporvogne, forretninger. I Jason Lutes lette og tydelige streg. Alene det billede er hele bogen værd.

    Anmeldelse. Grafiske romaner kan noget helt særligt, og tegneren Jason Lutes har tegnet Weimar republikkens undergang i sit store værk, Berlin. Du kan få hele den samlede udgave på dansk i fremragende indpakning.

  • GoetheLidelser

    Anmeldelse. J.W Goethe udgav ”Den unge Werthers lidelser” i 1774. Den blev en stor succes og selv Napoleon blev fan af Goethe. Den unge Werther forelsker sig håbløst og lidenskabeligt i Lotte, der bliver gift med Albert. Og han ser ikke andre udveje end at tage livet af sig selv. Unge mennesker i hele Europa følte med Werther, oplevede ulykkelige kærligheder og tog livet af sig selv. Det forunderlige er, at her 250 år senere føles historien stadig frisk og velfortalt.

  • videverdenberlinfoto

    Anmeldelse. Guidebog om Berlin inviterer dig på en passioneret rejse gennem Berlins historie og kringelkroge med forfattere, kunstnere og videnskabsfolk. Rejseguiden Berlin giver dig et dusin essays og konkrete anvisninger, der giver dig mulighed for selv at finde de ekstra-ordinære oplevelser. De fleste guidebøger har fakta og åbningstider. Rejseguiden ”Berlin” vil mere. Rejs dybere.

  • Rbrose

    Anmeldelse. Reinhard Brose (f. 1941), der i en lang årrække var studielektor ved Skanderborg Gymnasium, fortæller om sin barndom og ungdom i DDR og hans flugt til vesten, eller rettere, norden i 1964. Interessant bog i samlæsning med Enhedslistens partiprogram.

  • reichhundtyskland

    Otto von Bismarck med rigshundene Tyras II og Rebecca in 1891. Grand danois'er - som på grund af 1864 kom til at hedde "Deutsche Dogge". Skønne hunde.

    Anmeldelse. Tyskland er nyt, forenet, demokratisk, fredeligt. Lykke Friis, der med dansk far og tysk mor, forener et tysk og et dansk syn på verden har skrevet bogen "Hund efter Tyskland" i fejringen af 25-året for murens fald. "Hund" skal tages bogstavligt, for Lykke får øje på hunde allevegne i det tyske landskab fra Frederik den Store til Angela Merkel - som helst er hundefri. Det er bestemt værd at tage med på Lykke's rejse gennem den tyske historie.

  • luftangriffeberlin

    Anmeldelse. Foråret 1945. Hvor ville du helst være, hvis du kunne vælge? I foråret 1945 væltede bomberne ned over Tyskland, det nazistiske regime viste sit grimmeste ansigt. Der blev myrdet i flæng og slået ihjel i hobetal om man var soldat eller ej. Brændpunktet var Berlin. Den danske journalist Jacob Kronika havde valget - og han valgte at blive i Berlin og opleve Berlins undergang. Det var med livet som indsats. Jacob Kronika førte dagbog og dagbøgerne er udgivet af Lindhart & Ringhof med forord af Peter Tudvad.

  • berlindiaries

    Anmeldelse. "Dagbøger fra Berlin" er skrevet af den russiske prinsesse Marie Wassilchikoff, som boede i Berlin under 2. verdenskrig.

  • ostflygtning45

    Anmeldelse. Der er flygtninge i Europa nu. Der er mange. Men sammenlignet med Europa i 1945 er det faktisk småting. Østeuropa var krigszoner, etniske udrensninger, folkevandringer, ubeskrivelige overgreb. Forfatteren Ole Steen Hansen går i ”Tysklands katastrofe” tæt på de tyske østområder, hvor mere end ti millioner tyskere blev fordrevet fra østpreussen. En vild flugt over frosne landskaber med russerne i hælene. Op til Østersø-kysten, hvor den største evakuering i verdenshistorien over havet fandt sted. Krigsskibe, kulskibe, fiskekuttere, ubåde, slæbebåde – alt blev sat i søen for at få flygtningene sejlet mod vest og over 250.000 havnede i Danmark. Alligevel er det en historie, som næsten er gået i glemmebogen. Ole Steen Hansen nøjes ikke med tal og statistikker. Han lykkes med at fortælle historien gennem Martha, Eva, Heinz, Gerda eller Rosemarie og andre. Mange har han mødt personligt og interviewet.

  • berlin1880

    Anmeldelse. Georg Brandes (4. februar 1842 – 19. februar 1927) var ikke blot en stor kender af det danske sprog og ophav til kulturradikalismen. Han havde også lange perioder, hvor han boede i Berlin. Omgangskredsen rakte fra tyske politikkere og filosoffer til filmdivaen Asta Nielsen. Heldigvis har han skrevet om Berlin. Mit eksemplar af Brandes' erindringer fra Berlin er fra 1885, så det er måske lidt sent med en anmeldelse. Men så må du i antikvariatet eller på bibliotektet.

  • prostitueret

    Annabell, Tysk prostitueret selvportræt, Berlin 1999. Fra WikiCommons af Juliana da Costa José Juhu

    Anmeldelse. MURET INDE er en imponerende roman om det kriminelle wildwest, som også var en del af tiden efter murens fald. For de raske kunne der tjenes hurtige penge gennem Treuhand, ved at sælge alverdens ting til de utrænede forbrugere i øst. Der var uprøvede markeder for prostitution, stoffer og "forretningsmænd", fallerede STASI officerer, ludere, alfonser, korrupte politimænd, rockerbander var ikke sene til at kæmpe om penge og magt midt i DDRs opløsning.

  • napoleonmoskvalille

    Anmeldelse. Journalisten Wolfgang Büscher trak en dag i 00érne vandrestøvlerne på, pakkede sine nelliker, og gik af støvede landeveje den lange vej fra Berlin til Moskva. I sporene af både Napoleon og Hitler. Det tog ham tre måneder at gå turen med en lille rygsæk og en håndfuld kort.

  • astanielsen

    Billedet: Fra filmplakaten til Dirnentragödie af Joseph Fenneker i 1927. Asta Nielsen trækker hele filmen.

    Anmeldelse. For mere end halvfjerds år siden skrev Asta Nielsen (1881-1972) sine erindringer i bogen ”Den Tiende Muse”. Det er en fremragende bog. Ikke om så meget om Asta Nielsens filmkarriere og kærlighedsliv. Die Asta fortæller om hendes fattige opvækst i den sidste del af 1800-tallet i København og Malmø – og om det at være verdensstjerne.

  • kanteniberlinlene

    Foto: Lene Tymoshenko læser op af sin bog "På kanten i Berlin". Fra facebooksiden om På kanten i Berlin.

    Anmeldelse. Lene Tymoshenko har skrevet historien om sig selv i debutbogen "På Kanten i Berlin". Lenes liv er så langt fra ligusterhæksdansk som man næsten kan komme - og i sin bog inviterer hun åbent og frimodigt læseren med på hendes livs rejse som BZ'er i Berlin, Tvindskole elev, ferier i Kiev, sex med fremmede mænd og en tur i spjældet. Lene har faktisk udlevet og udleveret næsten alt det pæne mennesker advarer deres pæne børn imod. Lene undskylder ikke noget - men står ved sig selv. Det er en stærk historie.

  • kaerlighedikommunismenforside

    Foto: Fra bogens forside.

    Anmeldelse. Tove Fleischer forelskede sig i en østtysk mand og flyttede til DDR i 1980’erne fra Århus. Her boede hun otte år som ”Ossie”. Livet i DDR er stadig dunkelt for de fleste af os, men Tove Fleischer løfter på tæppet og giver et unikt indblik i DDR hverdagen. Unikt, fordi vi sammen med Tove Fleischer får lov til at se ind på det nu forsvundne land med en danskers briller.

  • Bundesarchiv Bild 102-13166, Adolf Hitler

    Anmeldelse. Den tyske historiker Harald Sandner har skrevet ”Hitler – das letzte Jahr” om Adolf Hitler og krigens sidste år. Meget detaljeret henover 675 sider. Andre forfattere og bøger beskæftiger sig også med den nazistiske diktator sidste år. Men selv i Ian Kershaws gigantværk ”Hitler” er der kun afsat 250 sider ud af 2.320 sider til emnet. Harald Sandner gør selv regnskabet op. Her er i den grad mulighed for at komme i detaljen med historien set fra Adolf Hitlers perspektiv i ledsagelse med en dygtig historiker. Det er fremragende læsning.

  • Eldorado1932
    Foto: En bar på natklubben Eldorado. Foto af Herbert Hoffman. 

    Anmeldelse. Christopher Isherwood (1904-1986) var forfatter og mest kendt for de to bøger om Berlin ”Mr Norris Changes Trains” og ”Goodbye to Berlin”, som han skrev efter et ophold i Berlin i 1929-1933. Her oplevede han den strålende og fri bys undergang og overtagelse af nazisterne. De to romaner er forlæg til musicalen ”Cabaret”, som Liza Minelli udødeliggjorde i filmen af samme navn. ”Cabaret” bliver med jævne mellem sat op i Berlin, og her virker den ofte stærkere end filmen. Musicallen og de to bøger hænger så tæt sammen, at de giver mest mening at skrive om dem sammen. Så kom en tur med til Berlin omkring 1930.

  • Kitajforside

    Foto: Udsnit fra bogens forside. 

    Anmeldelse. Journalist Torben Kitaj har interviewet en række danskere, som har hevet teltpælene op og er flyttet til Berlin. Mange danskere har været der på ferie, nogle er der mange gange og enkelte er som berlin-guide i den grad blevet bidt af Berlin. Men nogle har taget den hele vejen og er flyttet til Berlin. Det har Torben Kitaj skrevet om i ”Berlinernes Berlin”. Det er spændende interview, for danskere, der bor i Berlin, bygger bro mellem en dansk og et berlinsk perspektiv – og det giver en stærkere forståelse af Berlin. Er du også bidt af Berlin, så er Torben Kitajs bog helt uundværlig. En must-have.

  • Anmeldelse. Der Mauer. The Wall. Muren. Der er kun tale om en mur, når vi taler om Muren. Muren som brutalt delte Berlin i to halvdele fra 1961 – 1989. Muren er beskrevet i mange bøger, men ingen har gjort det bedre og mere grundigt end Frederick Tayler i ”The Berlin Wall”. Når du kun at læse en bog om Muren – så er dette værket.

  • Haweskonigsberg

    Den Preussiske hovedstad Königsberg før ødelæggelsen i 1945.

    Anmeldelse. Der findes en del historiebøger om Tysklands historie. Og en bog er ikke nok, for eftersom man kan blive i tvivl om, hvad Tyskland er eller hvor Tyskland er afhængig af tidspunktet – så skal der flere til. Britten James Hawes er ph.d i Tysk, og han har skrevet ”Den korte historie om Tyskland”. Og kort anmeldt: Det er en fremragende historiebog.

  • drømmerebred

    Foto: Oprører i München - fra Wikipedia

    Anmeldelse. Den tyske forfatter Volker Weidermann har skrevet bogen ”Drømmere – da forfattere tog magten i Tyskland i 1918”. Da kejserriget brød sammen i randen af 1. verdenskrig, brød drømmerne ud. Mange steder var det søfolk, soldater og arbejdere, som tog magten og dannede sovjetter efter russisk forbillede. I München opstod der også revolution, og midt i al tumlen var det pludselig forfattere der sad på magten. Rigtige drømmere. Volker Weidermann har skrevet historien om revolutionen og den Bayerske Rådsrepublik 1918-19 München dramatisk igennem.

  • jyschbred

    Anmeldelse. De fleste kender den tyske Tv-serie ”Babylon”, som er bygget over Volker Kutschers formidable romanserie om politimanden Gereon Rath i Berlin fra 1929 og i årene frem. Tegneren Arne Jysch har tegnet romanen ”Den Våde Fisk” og det er der kommet en fantastisk tegnet roman udaf.

  • UwwTimmHamburg1945

    Foto: Allierede tropper i Hamburg i maj 1945

    Anmeldelse. Currywursten blev opfundet i Berlin af Hertha Heuwer i 1949. Der er mindeplade for hende i Kaiser-Friedrich-Straße 59. Men det er svært at holde for sig selv. I Opfindelsen af Currywursten er det romanfiguren Lena Brücker, som laver den første Currywurst i 1947 i Hamburg. For pølsetyskere og pølsedanskere er den slags alvorligt pølsesnak. Men pølsen skal ikke tage livet af Uwe Timms novelle. For den er fremragende.

  • Kitaj100head

    Anmeldelse. Journalist Torben Kitaj har skrevet en lille bog om 100 ting du ikke vidste om Tyskland og Tyskerne. Fra das Auto til Zeitgeist. God underholdning før du drøner ned af Autobahn og godt samtale-materiale – for hvad betyder egentlig gutmensch, supergeil og weltschmerz?

  • Hedegaardchurchillfoto

    Anmeldelse. Winston Churchill (1874-1965) var Storbritanniens premiereminister under 2. Verdenskrig og tillagde sig umistelighed hæder ved at nægte at give op, da hans land næsten stod alene tilbage mod Adolf Hitlers hær. Isoleret på en ø. Han var en statsmand. Men også en showmand, en levemand, en drukmås, en kriger med overskud og vid. Journalist Jan Hedegaard har fortalt historien om Winston Churchill. Man kan ikke undgå at blive lidt fan.

  • benderTyskland2

    Anmeldelse. Den tyske journalist og historiker Peter Bender (1923-2008) leverede før sin død en historisk og udelt efterkrigshistorie for Tyskland. Altså ikke ”sådan gik det DDR” og ”sådan gik det forbundsrepublikken” – men sådan gik det Tyskland 1945-90. Peter Bender gav et originalt og stærkt bud på en fælles tysk historie i bogen ”Tysklands genkomst”, som forlaget Ellekær har udgivet.

  • Faustbillede

    Anmeldelse. Goethes FAUST er lige som et juleeventyr, bare med sataniske orgier med hekse. Wolfgang Goethe skrev alletiders største, tyske dramatiske værk og nu har Gyldendal udgivet oversættelse nummer 8 af Jon Høyer. Det er anderledes at læse en bog på rim. Men det er en oplevelse.

  • hojtmodnord

    Billede af Jeimo fra Pixabay

    Anmeldelse. Klaus Mann forlod Tyskland i 1933, da nazisterne tog over i Tyskland. Allerede i 1934 skrev han bogen ”På flugt mod nord” om den kommunistiske aktivist Johanna, som også må flygte og tager til sin veninde, godsejerdatteren Karin i Finland. Bogen er skrevet på hotelværelser i Paris, Amsterdam og Budapest, mens Klaus Mann selv flakkede rundt og forsøgte at få fodfæste igen.

  • ww2game

    Anmeldelse. ”The World War ll” – Trivia Game er et strategisk spørgsmålsspil om den 2. Verdenskrig. Spørgsmål som i Trivial Pursuit-spillene, men temaet er 2. verdenskrig, og strategi på spillepladen en smule mere udviklet.

  • IdaHedelandskab

    Maleriet er "Hedelandskab med en dagvogn" (1913) af Hans Schmidt.

    Anmeldelse. Ida Jessens forrygende bog ”Kaptajnen og Ann Barbara” udspiller sig på den jyske hede i midten af 1700-tallet. Når berlin-guide anmelder bogen, så er det fordi historien om kartoffeltyskerne indgår som en central del af fortællingen. Og fordi det er en skøn bog. 

  • efteråriTyskland

    Anmeldelse. I efteråret 1946 sendte det svenske dagblad Expressen den 23-årige forfatter Stig Dagerman til Tyskland for at skrive reportager. Reportagerne fra 1946 og 1947 blev udgivet som en bog - som nu er kommet på dansk på People'sPress.

  • entrissen

    Foto: Fra bogens tyske forside.

    Anmeldelse. Du er 4 år. Det banker på døren en tidlig morgen, din mor bliver med magt ført bort af fremmede mænd. Du kommer på et forfærdeligt børnehjem. Du får ingen forklaring. Du skal nu være barn i en ny familie. I "De stjal min mor - på sporet af løgn, fortielser og tvangsadoptioner i DDR" fortæller Katrin Behr, hvordan det føles. For hun prøvede det selv i DDR.

  • Anmeldelse. Angela Dorothea Merkel blev som født Angela Dorothea Kasner den 17. juli 1954 i Hamborg. Angela Merkel er tysk politiker fra det konservative CDU, og siden den 22. november 2005 har hun været Tysklands forbundskansler. Udenrigsredaktøren Stefan Kornelius fra Süddeutsche Zeitung har skrevet en biografi om Angela Merkel: "Angela Merkel - kansleren og hendes verden".

  • traudlejunge

    Anmeldelse. Traudl Junge fra München blev som 22-årig sekretær for Hitler. Hun levede tæt på Hitler i 3 år og var med til det sidste i bunkeren under Berlin indtil han skød sig selv. Traudl Junge overlevede og skrev sine erindringer i bogen "Til den bitre ende". Bogen er siden filmatiseret i den fremragende "Der Untergang", se foto hvor Traudl Junge sniger sig væk fra Førerbunkeren. Bogen blev udgivet, da Junge døde. Hun var den sidste overlevende af Hitlers medarbejdere.

  • stalin

    Anmeldelse. I 1945 er krigen slut. Den lille tyske by Mühlhausen er besat af russerne. 14-årige Erika Riemann laver for sjov en krussedulle på et billede af den sovjetiske diktator Josef Stalin. Den spøg ender med 8 år i russiske og tyske fangelejre (tidl. KZ-lejre) og fængsler rundt om i Østtyskland. Indtrykket fra fængsler som Bautzen og Hoheneck og KZ-lejren Sachsenhausen giver Erika ar på krop og sjæl, som varer næsten hele livet. Først i år 2000 fik Erika Riemann modet til at fortælle sin historie i bogen "Sløjfen i Stalins skæg".

  • forår

    Anmeldelse. Joachim Gauck blev Tysklands forbundspræsident den 18. marts 2012. Gauck er præst, anti-kommunistisk menneskerets aktivist og var medstifter af oppositionsbevægelsen Neues Forum, der blev dannet under die Wende. Gauck har skrevet sine erindinger i bogen "Fra vinter til vår - mit livs rejse". Om at være præst i DDR om hans tid som chef for bevarelse af STASI arkivers efter genforeningen. Bogen er udgivet af Gyldendal.

  • StrassekinderZille

    Anmeldelse. En gang imellem dukker bøger op fra glemslen - som er så gode, at man må undre sig over, at de ikke blev bemærket i deres samtid. Det gælder fx den fremragende amerikanske roman "Stoner" eller Hans Falladas roman "Alene i Berlin". Det er sket igen. Ernst Haffners bog "Blodbrødre" forsøgte Göebbels ellers at få brændt på bålet, da nazisterne ryddede boghylderne for bøger de ikke brød sig om. Og så alligvel popper bogen op til overfladen i 2013 - 80 år efter de sidste gløder.

  • murenapril1988

    Foto: Berlin-guide. April 1988 på hjørnet af Zimmerstrasse og Charlottenstrasse. Vi har lige parkeret den fine grønne bil for at gå langs muren. Der er masser af grafitti på muren. DDR vagterne sidder i tårnet og holder øje. Desværre var foto en dyr hobby, så der er ikke mange fotos fra turen. Vi kørte i den fine mintgrønne Volvo, som Thomas selv havde malet med malerulle. Den skilte sig ud. I vest for sin farve og i øst for sin størrelse. Den krævede 2 trabant parkeringspladser. Fotos i "Berlin og den kolde krig - set med danske øjne" har samme umiddelbare kvalitet. Der er ikke fotoshoppet på billederene, så også blånede farvefotos er med.

    Anmeldelse. Peer Henrik Hansen & Thomas Wegener Friis har skrevet bogen "Berlin og den kolde krig - set med danske øjne". Berlin var centrum i den kolde krig og mange danskere oplevede Berlin i de år. Hansen & Friis har indsamlet øjenvidneskildringer og privatfotos som giver en ny vinkel på den kolde krig. Prorektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis, har skrevet forordet.

  • culinarialeber

    Leber berliner art: Stegt kalvelever med kartoffelmos, bløde løg og ristede æbler. En herreret. Foto fra Wikipedia [Beskåret].

    Anmeldelse. Culinaria Deutschland - Deutsche Specialitäten er en tysk kogebog med alt det bedste fra det tyske køkken. 377 proppede sider med historier om tysk mad, masser af opskrifter og fotos. En guldgruppe fundet på udsalg til 4,99 Euro i Kreuzberg.

  • midtifjendenslejrtotalerkrieg

    Billede: I 1943 brølede Goebbels til hans tilhængere i Berlin: Vil i have den totale krig! Og svaret tilbage var "Ja"!. Billedet er fra wikipedia.

    Anmeldelse. Jacob Kronika var dansksindet sydschlesviger og korrespondent for Flensborg Avis, Nationaltiedende og Dagens Nyheder samt Svenske Dagbladet i Berlin under 2. verdenskrig. I bogen "Midt i fjendens lejr" offentliggjorde han dagbogsblade fra Berlin og betragtninger om nazisme, skyld og flugt. Bogen er fra 1966.

  • Billede: Heinrich Zille's tegning af en beværtning "Die Destille" med druk og armod. Zille tog berlinerne på kornet ved sidste århundredeskifte.

    Anmeldelse. Katrin Ludwig skriver om det berlinske køkken i bogen ”Mehr als Eisbein und Bulette”. En kogebog, som både byder på anekdoter, historiefortælling, berlinervisdom og opskrifter om madvanerne i Berlin.

  • Anmeldelse. I 2019 er det 150 år siden, at forfatteren Martin Andersen Nexø blev født. Nexø har skrevet noget af den bedste danske litteratur vi har. Martin Andersen Nexø bragte sig politisk på kant med samfundet og endte med at flytte til DDR. Men der er vist ingen, som er er tvivl om kvaliteten af hans forfatterskab. Romanerne om Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn vil fortsat gøre indtryk på generationer. Lindhardt & Ringhof har udsendt en kæmpe bog af Henrik Yde om Martin Andersen Nexøs liv og værk.

  • ubbesentværs

    Foto: Fra bogens forside. Foto taget af forfatteren.

    Anmeldelse. Journalist Thomas Ubbesen og hans kone, journalist og østeuropakender Anne Haubek har rejst Østeuropa tyndt. Det er en generation siden at muren faldt – og hvad så? Er folk blevet lykkeligere med demokrati og kapitalisme? Eller var livet bedre under kommunisterne? Thomas og Anne taler med mænd og koner i de fleste østeuropæiske lande og svaret er vel nærmest tjaa…ja. Hele turen beretter Thomas Ubbesen om i bogen ”Vi var folket – møde med østeuropæerne 30 år efter murens fald”.

  • Anmeldelse. Lonely Planet er en af verdens største specialister i guidebøger. Det er ”Turen går til…” gå hjem og læg dig på de fleste punkter. I hvert fald, hvis du orker at læse din guide bog på engelsk. Berlin-guide har set på Lonely Planets guide til BERLIN.

  • Foto: 9. juli 1920 kan Christian 10. ride over grænsen til Nordslesvig, der nu er blevet til Sønderjylland og Danmark i gen. Flag, sang og taler. Hesten er hvid og lever op til en gammel spådom om, at Danmark igen ville blive dansk og kongen vende tilbage på en hvid hest. Hesten hed Malgré Tout - og spørg lige din nabo om, hvad farve kongens hvide hest har. Han ved det måske ikke.

    Anmeldelse. 1920 var året, da Sønderjylland blev genforenet med Danmark efter at havde erobret af Preussen i krigen i 1864. 100 år siden. I dag tager vi det helt naturligt, at Tønder, Åbenrå, Sønderborg, Als, Haderslev, Gram mv hører til Danmark. Men det var ikke nogen selvfølge. Kampen om grænsen var et stort politisk drama, og var det endt anderledes – så havde Danmark været et andet land i dag. Journalist og historiker Simon Kratholm Ankjærgaard har fulgt i fodsporene af hovedpersonerne i dramaet.

  • VeritasNemmersdorf

    Bundesarchiv Bild 101I-464-0383I-26, Nemmersdorf (Ostpreußen), ermordete Deutsche. 

    Anmeldelse. Veritas-maskinerne er en roman om Erich, der vokser op i Østberlin efter krigen. Som så mange andre tyskere, der voksede op efter 1945 ligger familiens sande historie i skyggerne. Der er løgn og fortielser og omfortællinger. Et touch af magisk realisme, for Erichs mor, der arbejder med symaskinen Veritas for at få brød på bordet, får jævnligt syner om fremtiden. Romanen er Niels Kjeld Thorsens debutroman. Det er han sluppet fint fra.

  • centraleuropakortuno

    Anmeldelse: Centraleuropa – hvor er det? Det er der pænt uenighed om. Uenigheden tog fart efter 1. verdenskrig, da sejrherrerne skulle finde en nyordning af Europa. De splittede det østrig-ungarske kejserdømme og forsøgte sig som – men siden er det lavet om flere gange. Vibe Termansen, historiker og journalist, har skrevet om ”kampen om Centraleuropa”.

  • liveterenfestfoto

    Foto: Klubben Watergate. Foto Wikipedia.

    Anmeldelse. Livet er en fest og så dør man. Titlen på Nikolaj Tange Langes debutroman om et heftigt liv i klub og drugs overhalingsbanen i Berlin. Der bliver ikke lagt fingre imellem.

  • sinkshipshavnen

    Anmeldelse. Danmark var bagud på point under 2. verdenskrig. Vi forsvarede os dårligt nok, da Tyskland angreb, vi solgte landbrugsvarer til Tyskland i stor stil, leverede arbejdskraft til bunkerbyggeri og samarbejdede med besætterne. I august 1943 skiftede billedet, da tyskerne ville overtage det danske forsvar. Søren Nørby har skrevet bogen ”Sænk skibene” om det dramatiske døgn den 29. august 1943, da den danske marine sænkede sig selv.

  • Foto: Foto fra bogen af barbergrej. Skaftet kunne skrues af, så hemmelige film kunne gemmes der. Ernst Jensen blev oplært i våben, hemmelig skrift, fotografi - og virkelighedens spioner viser sig at være mere i nærheden af 007, end man måske skulle tro. 

    Anmeldelse. Tidligere operativ chef for PET Frank Jensen er bogstaveligt talt født ind i en familie af spioner. Hans far, Ernst Jensen, var hemmelig dansk agent i Nazityskland for MI5 under 2. Verdenskrig – og siden en del af et hemmeligt spionnetværk i Danmark under den kolde krig. Frank Jensen fandt et hemmeligt rum i sin fars arbejdsværelse efter hans død, og nu har Frank Jensen skrevet sin fars historie. Spændende som en spion-roman – blot virkelige hændelser.

  • isstbillede

    Anmeldelse. Manuella Blisse har sammen med Rose Marie Donhauser (fotos) og Uwe Lehman skrevet kogebogen Das Isst Berlin – Kogebogen for den tyske hovedstad – der dickes B.

  • mordpaacivile

    Foto: Tyske soldaters mord på civile bønder i Polen, 1943

    Anmeldelse. Konstantin Boggosch bliver født ved Anden Verdenskrigs afslutning. Han er et ”lykkebarn” som redder moderen fra de russiske officerers overgreb, da hun som højgravid sætter sig op mod deres hærgen i efterkrigstidens Tyskland. Men familien Boggosch har en lang slagskygge, faren er dømt nazistisk krigsforbryder, og det kainsmærke hænger ved familienavnet.

  • dresden1945

    Anmeldelse. Den 13. februar 1945 blev byen Dresden udslettet. Tusindvis af bomber blev kastet ned over byen, og omkring 25.000 mennesker blev dræbt. Den engelske bestsellerforfatter Sinclair McKay giver en levende beskrivelse af angrebet fra de allerførste bomber til de enorme brande, der bredte sig gennem byens kvarterer. Flammerne nåede mere end en kilometer op i luften.

  • irrungen

    Anmeldelse. Lene er en bevægende kærlighedshistorie og en levende skildring af Berlin i 1870’erne fra en af Tysklands største romanforfattere i det 19. århundrede: Theodor Fontane. Men selvom romanen har nogle år på bagen er den stadig et besøg værd.

  • clemmesenafhopmonument

    Foto: Monument i Prag over kommunismens ofre. Over 200.000 arresteret, 170.000 i eksil, 4.500 døde i fængslet, 327 skudt i flugten og 248 henrettet.

    Anmeldelse. Søndag den 24. juli 1960 hoppede Jan Rocek sammen med sin kone, svigermor og to små drenge over rælingen på den østtyske færge "Seebad Ahlbeck" og ned i vandet i Gedser Havn, hvorfra de blev reddet i land. Dagen efter gjorde familiens gode venner dem kunststykket efter og sluttede årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa. Jesper Clemmensen har skrevet den utrolige historie om tjekkiske familier i det tyvende århundrede: Afhopperne.

  • bodobogenintro

    Foto: Syriske flygtninge - creative commens, Pixabay.

    Anmeldelse. Bodo Kirchhoff har skrevet romanen Vederfarelse. En vederfarelse er en hændelse, - noget der sker os. I Bodos roman vederfares det den tidligere forelægger Reither, at det en sen aften i 2015 ringer på døren. en fremmed kvinde inviterer ham med på en køretur – og før de ved af det, er de på vej mod syd gennem Italien. Og samtidig er store mængder af flygtninge på vej mod nord i Europa.

  • KarinhallGoring

    Anmeldelse. Den svenske forfatter Carl-Henning Wijkmark debuterede i 1972 med bogen ”Jægerne på Karinhall”. Den foregår i 1936 på Hermann Görings jagtgods nord for Berlin. En forunderlig blanding af spionroman med forviklinger, historisk dokumentarisme og pornografi. Den blev genudgivet i Danmark i 2018 af Bechs forlag.

  • bloodlandsbillede

    Anmeldelse. Professor ved Yale Universitetet, Timothy Snyder, har skrevet bogen ”Bloodlands – Europe between Hitler and Stalin”. Jorden mellem Berlin og Moskva, fra Østersøen til Sortehavet blev bogstavlig talt gennemvædet med menneskers blod fra 1933 til 1945. 14 millioner mennesker mistede livet gennem målrettet udsultning, vold, skydning, gasning. Og så er soldaterne i krigen ikke talt med.

  • sliverhigh

    Anmeldelse. ”Berlin Stories” er Caroline Sølvers personlige introduktion til Berlin. Caroline springer alle de store seværdigheder over – dem kan du jo læse om andre steder – og inviterer dig med rundt på alle de steder hun holder af i Berlin. Mad, shopping, parker og loppemarkeder. Og det fungerer godt.

  • ErnaiKrigSomme

    Anmeldelse. Den første Verdenskrig har vi næsten glemt i skyggen af den anden verdenskrig. Måske fordi Danmark ikke deltog. Måske den står stærkere for de sønderjyder, som syd fra grænsen var tvunget til at deltage? Erling Jepsen har skrevet romanen om ”Erna i krig”. En underfundig, handlingsmættet historie, som tager os med Erna ud i den første verdenskrig.

  • Ostersobogintro

    Anmeldelse. De fleste danskere kender til Schleswig-Holstein, mens Mecklenburg-Pommern er næsten ukendt terræn. Det er en skam, for der er smukt, masser af historie, kultur og natur. Til ferie og rejser for enhver smag. Lis Jensen og Henrik Lund, som skriver en lille serie af rejsebøger, har skrevet om at være rejseklar til Den tyske Østersøkyst.

  • rhinbilled1

    Foto: Rhinen med Hohenzollernbrücke og Kölns domkirke i baggrunden.

    Anmeldelse. Berlin er dejligt. Men Berlin lider af et stort underskud af vinmarker. Og det er en skam for tysk vin har mange kvaliteter. Til gengæld kan en udflugt til Rhinen, Mosel og Eifel så rigeligt kompensere det underskud. Hele 6 af Tysklands 13 vinregioner findes her.

  • MunchenFotoBanner

    Anmeldelse. München og det tyske Alpeland er et helt andet Tyskland end Berlin. Man er langt mere velhavende i de bayerske alper, der er høje bjerge og så taler de nogle gange Boarisch eller Bairisch, så man næsten ikke kan forstå det. Lis Jensen & Henrik Lund har skrevet en omfattende rejseguide til München og Det tyske Alpeland. Så kan du roligt tage af sted.

  • KeunOstende1930

    Foto:Strandliv ved Ostende, 1930.

    Anmeldelse. I midten af 1930’erne måtte mange tyske forfattere søge ud af Tyskland og levede et fra hånd og i munden eksilliv. Blandt andet i Ostende. I Kind aller Länder er det Kully, den 9-årige forfatterdatter, der fortæller om hendes liv med den 9 åriges perspektiv på at flytte fra sted til sted i Europa.

  • lundHarzenHexe

    Anmeldelse. Den moderne turisme begyndte i 1960’erne og Harzen var et af de første steder i Tyskland, hvor danske turister vovede sig ned. Ikke for langt fra Danmark. Smukt. Bjerge. Harzen klinger lidt ufortjent af pensionistudflugt i turbus. Det er det også – og det er da heller ikke det vilde klub og natteliv man tager til Harzen for. Det er for roen. Idyllen. Udsigterne. Den venlige betjening. Lis Jensen & Henrik Lund har lavet guidebogen til Harzen.

  • HansFrankDod

    Foto: Liget af krigsforbryderen Hans Frank, Slagteren fra Polen, efter henrettelsen i en gymnastiksal Nürnberg i 1946.

    Anmeldelse. Niklas Frank, der er søn er den nazistiske krigsforbryder, Hans Frank, har skrevet en vred, nej rasende, bog om sin far. ”Faderen – et opgør” er en litterær skideballe. Læs anmeldelsen af bogen her.

  • Arjounibanegard

    Foto: Banegård i Brandenburg. Trist - men måske sporerne fører til noget bedre?

    Anmeldelse. Den tyske forfatter Jakob Arjouni (1964 – 2013) blev især kendt for Kayankaya, som er en tysk-tyrkisk privatdetektiv i Frankfurt. Men han skrev også historier i Berlin – og en af dem er ”Cherryman jagt Mr. White”.

  • JensentyskerpaaflugtFoto

    Anmeldelse. 2. Verdenskrig skabte kaos. Hele den preussiske befolkning i det østlige Tyskland flygtede i foråret 1945 med livet som indsats fra de fremrykkende russere. Mere end 200.000 flygtninge nåede til Danmark, hvor vi kun modstræbende tog imod dem. De var fjenden. Fortjente de vores hjælp?

  • GeipelAFD

    Foto: AfD demonstration. Wikipedia.

    Anmeldelse. Mange tyskere ved ikke, hvad deres oldeforældre og bedste forældre foretog i 1933-45 og i Østtyskland er der et ekstra lag af uvidenhed om, hvilken rolle bedsteforældre og forældre spillede fra 1945-89. Der er lagt lå på. Og for de, der letter på låget risikerer at sprænge deres familie. For de, der lader være, risikerer tavsheden og undertrykket at skabe had og modstand. Kan det forklare højreekstremisme i det tidligere DDR?

  • Porskrogfoto

    Anmeldelse. Schleswig-Holstein er et nøgleområde i forståelsen af Danmarks forhold til Tyskland. For hvor går grænsen egentlig? Det er en pænt forvirrende historie, der blev sat i gang for 800 år siden, da Kong Valdemar Sejr lovede sin søn Abel, at han fik hertugdømmet. Det var for at få lidt ro på bagsmækken, men sådan gik det bekendt ikke. Carsten Porskrog Rasmussen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, har gennemgået historien.

  • OrnstrupFOTOA

    Anmeldelse. Rejsejournalisten Jørn Ørnstrup har gjort en lang togrejse i Tyskland. Til steder han kender godt. Undervejs fortæller han om kulturlivet, restauranter og caféer og de personligheder, som gennem tiden har præget stederne. Samt om de politisk, dramatiske begivenheder, som har fundet sted i Tyskland. Læs berlin-guides anmeldelse her.

  • LarsGundersenBerlin84

     

     

     

    Foto: Lars Gundersen (C), 2012 fra bogen Øjenvidenskildringer. Efter tilladelse fra forlaget.

    Anmeldelse. Berlin har mange facetter og vi ser det vi vil og kan se. At gå tur med en arkitekt, en historiker, en ingeniør eller en filosof er at opleve Berlin på ny. Arktekten ser Schinkels værker og kommenterer byudviklingen. Historiken er måske optaget af kejserne eller Hitler, ingeniøren bliver fascineret af storbyens mekanik og filosofen af meningen eller meningsløsheden. Jens Blendstrup og Lars Gundersen har skrevet og fotograferet sig igennem byen.

  • christianskirken

    Anmeldelse. Henrik Heinemeiers bog om Berlin og danskerne tager os med danskerne til Berlin. De, danskere, der har været i Berlin som forfattere, håndværkere, ægtemænd og fruer, politikere, diplomater, præster, kunstnere, skuespillere, journalister, boligejere, turister og soldater siden 1871.

  • breve

    Anmeldelse. Forfatteren og filsoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) var i Berlin fire gange. Heldigvis skrev han masser af breve - så vi har et kyndigt og tænksomt øjenvidne i Berlin, som fortæller om mad og drikke, om vejret og tyskerne og de andre danskere i Berlin.

  • cykeltur

    Foto: Stig Yding Sørensen, 2012. På cykeltur i slotsparken ved Sans Souci i Potsdam. Cykler kan man leje på perronen i Potsdam, når man kommer med toget fra Berlin. Praktisk.

    Anmeldelse. Berlin er kæmpestor og flad som en pandekage. Derfor er det en god ide at cykle rundt. Du når lidt mere end til fods - men ikke for hastigt. Du kan have din egen cykel med flyveren til Berlin eller du kan leje en, når du kommer frem. Det koster omkring 10 Euro for en dag. Steen Bjerre, som selv bor i Berlin, har udpeget 8 cykelture i sin bog "Berlin på Cykel".

  • ellabellaseventyrIllustration af Sara Helena Kangas, 2012Anmeldelse. Børn og Berlin rimer på storby-ferie. Ella Bellas Eventyr - Berlin er en børneguide bog til Berlin. Skrevet i øjenhøjde. Tag Ella Bella med til Berlin, hvis du skal rejse med ungerne.

  • Lara? i Berlin
    Lara Croft er ikke med i bogen. Men agenterne omkring Jacob Blau minder meget om Lara Croft. Det er bare at glæde sig til filmen.

    Anmeldelse. Hva' nu hvis muren stod endnu? Hvis Günther Shabowski var kørt galt og aldrig nåede frem til pressemødet, der åbnede muren i 1989. DDR genvandt styrke og lukkede sig fuldstændig, mens Vestberlinerne måtte krybe stadig mere sammen for at være på deres lille "ø" midt i DDR. I bogen "Berlin 404" tænker forfatteren Thomas Clemen historien om igen og kaster sig ud i en udefinerbar fremtid og gør Berlin til kulisse for sin tempofyldte thriller om systemoperatøren Jacob Blau.

  • arbeitmachtfrei

    Anmeldelse. Den 25. november 1943 blev Poul Nielsen arresteret af Gestapo i Odense og sendt til KZ-lejren i Sachsenhausen ved Berlin. Poul var 18 år. Poul Nielsen fortæller i "Kun et nummer - 18 måneder i KZ Sachsenhausen" om arrestationen, deportationen, opholdet og om hvordan man overlever i en hverdag med ubeskrivelig ondskab og død.

  • amongothpaabalkon

    Foto: KZ-Kommandant Amon Göth på balkonen i hans villa med cigaret og riffel. Fra balkonen kunne han skyde tilfældigt udvalgte fanger i KZ-lejren Plaszow.

    Anmeldelse. ”Amon - Min bedstefar ville have skudt mig” er Jennifer Teeges fortælling om hendes bedstefar. Bedstefar var Amon Göth, som var nazistisk lejrkommandant i Plaszow-lejren ved Krakow under 2. Verdenskrig. Har du set filmen ”Schindlers liste” husker du sikkert, hvordan kommandanten fra sin solbeskinnede altan stod og skød jødiske fangere neden i lejren for morgenhyggens skyld. Det var Amon Göth. Jennifer Teege opdagede først som voksen, hvem hendes bedstefar var. Hun tager os med på hele den rutschetur som opdagelsen gav hende. Hvad med den rare bedstemor? Eller Jennifer Teeges israelske venner, hvis familier forsvandt i nazisternes udryddelseslejre?

  • ehrasmussen

    Foto: E.H Rasmussen som bataljonsadjudant for II. bataljon Danmark i Narva (Estland). Foto fra bogens forside.

    Anmeldelse. I 2. verdenskrig meldte tusindvis af danskere sig frivilligt til tysk tjeneste. Ellef Henry Rasmussen var 17 år og blandt de første danskere, som blev en del af Waffen-SS. Han gjorde hele krigen med som SS soldat og officer på østfronten. Ellef Henry Rasmussen har fortalt sin historie til historikeren Peter Møller Hansen.

  • ssparadeiBerlin

    Foto: SS parade i Berlin i 1938 for Adolf Hitler. Her var Søren Kam dog ikke med. Bundesarchiv, Bild 146-1972-061-38 / CC-BY-SA 3.0

    Anmeldelse. SS-soldaten Søren Kam var hele sit voksne liv eftersøgt i Danmark for mordet på den danske journalist og avisredaktør Carl Henrik Clemmensen. Han skjulte sig i Tyskland og det lykkes ikke de danske myndigheder at få ham udleveret. Han døde i marts 2015 og her blev hans erindringer offentliggjort af danske historikere: "Et liv uden fædreland".

  • kryssinghellerup

    Foto: Frikorps Danmark drager afsted fra Hellerup station i 1941. Lidt svært at forstå, hvordan Kryssing kunne overse det nazistiske islæt. Fotograf F. Aggersbo.

    Anmeldelse. Thomas Haarder har gennem breve og interview skrevet en biografi om C.P Kryssing. C.P. Kryssing var dansk artilleriofficer, som følte sig kaldet til at lede Frikorps Danmark. Frikorps Danmark blev oprettet 29. juni 1941. Det var et frilligt dansk militært korps, som skulle bekæmpe kommunismen på østfronten sammen med tyskerne.

  • Berlinenkulturrejse

    Berlin - en kulturrejse kunne ligeså godt hedde Berlin og Potsdam - et leksikon.

    Anmeldelse. Berlin tiltrækker guidebøger, som honningkrukker tiltrækker bier. Der er simpelthen så meget at fortælle. Forfatter, rejseleder, historiker og højskolelærer Anders Bager Eriksen arrangerer rejser til blandt andet Berlin. Han har boet i Berlin. Så derfor en guide.

  • sommerset

    Foto: W. Somerset Maughan - velhavende og berømt forfatter. Ham hjælper Bernie Gunther i "Hinsides Tavsheden".

    Anmeldelse. Så er Bernie Gunther på banen igen med hele sit Berlin Noir univers. Det er nu blevet 1956 og Bernie Gunther arbejder under falsk navn på Grand-Hôtel du Cap-Ferrat ved den franske rivera. Det er ikke let at holde sig skjult og mod sin vilje bliver Bernie Gunther blandet ind i afpressingsaffærer, som involverer ingen ringere end den berømte forfatter W. Somerset Maughan. Philip Kerr er tilbage i storform med "Hinsides Tavsheden".

  • Hhhhattentatet

    Kunsterisk fremstilling af attentatet på übernazisten Reinhard Heydrich af Terence Cueno

    Anmeldelse. Reinhard Heydrich var en af NAZI Tysklands mægtigste mænd. Nr. 2 i SS efter Himmler, men kendt som Himlers hjerne. Fader til planen for jødernes udryddelse og som rigsprotektor i Bøhren-Mæhren blev han kendt som "slagteren fra Prag". Laurent Binet har skrevet "HhhH - Himmlers hjerne hedder Heydrich" om Heydrich Himmler og de tjekkoslovakiske modstandsfolk, som myrdede ham i 1942.

  • Mann550

    Billede: Bogens forside billede med Familien Mann - næsten samlet

    Anmeldelse. Forfatteren Thomas Mann var en af det forrige århundredes mest beundrede forfattere. Historien om Husets Buddenbrook er stadig værd at læse. Thomas Mann fik Nobelprisen. Han var feteret og betydningsfuld tidligt i sit liv. Han var gift og havde seks børn. Det var farverige tyskere, som stod op imod Hitler. Tilmann Lahme har skrevet en biografi om familien.

  • Foto: Potsdamer Platz, 1945.

    Anmeldelse. Få danskere oplevede Berlins undergang. De der var journalister kunne berette direkte fra fjendens lejr. En af dem var journalisten Arild Hvidtfeldt, som i erindringsbogen "I fred og krig" fra 1995 fortæller om sine oplevelser i Berlin.

  • Foto: De overlevende, polske "kanin-piger" fra KZ-lejren Ravensbrück på besøg i USA i 1959. Foto fundet på Conneticut History.org.

    Anmeldelse. Amerikaneren Martha Hall Kelly har skrevet den dokumentariske fiktions roman ”Blomstrende Syrener”, som har kvinde KZ-lejren Ravensbrück som omdrejningspunkt. Bogen handler om de polske fanger, som blev udsat for medicinske forsøg. De, der overlevede, haltede og blev kendt som ”kaninerne” – navnet henviste mere til forsøgs-kaninerne end til den ændrede gangart.

  • Foto: Jøder bliver læsset på toget til Auschwitz i Westerbork, Nederlandende i 1942. Kilde: Wikipedia.

    Anmeldelse. Nazisterne hærgede i hele Europa. I Holland skjulte en hollandsk familie den lille jødiske pige Lien. Den engelske forfatter og litteraturprofessor Bart Van Es er barnebarn af Lien’s adoptivmor, og han har skrevet historien om Lien i ”Et liv i skjul”. Det er en rørende historisk beretning om en jødisk kvindes skæbne og familiehemmeligheder.

  • Foto: Udsnit af bogens forside. Fotoet er håndkoloreret af berlin-guide.dk, så farverne er opdigtet. Det er en mut Vera "Spurven" Schalburg, vi ser på fotoet.

    Anmeldelse. Journalist og forfatter Kirstine Kloster Andersen har skrevet "Spurven". Historien er en lille, dramatisk historie om den danske spion Vera Schalburg. Vera "Spurven" Schalburg var muligvis spion for både Sovjetunionen samt Nazi-Tyskland og Storbrittanien under den 2. verdenskrig. Efter krigen har der kun på rygte og konspirationsniveau været viden om, hvad der hændte med Spurven efter 2. Verdenskrig: Var hun død?, levede hun inkognito i England?, havde hun en Cafe i Bruxelles? Var hun gift? Levede hendes børn? Kirstine Kloster Andersen har taget et deep dive i arkiver Danmark, Tyskland, Belgien og England.

  • trump

    Anmeldelse. Henning Krag Pedersen anmelder her Victor Klemperers bog om sproget i Det Tredje Rige fra 1947. Analysen af sprogets betydning for vores forståelse af verden har betydning den dag i dag. Anmeldelsen blev først bragt på Facebook.

  • Anmeldelse. Efter krigen blev Tyskland delt og besat af de sejrende magter. En stor bid forsvandt helt og blev en del af Sovjetunionen og Polen – og det resterende Tyskland + Berlin blev opdelt i en sovjetisk, amerikansk, fransk og en britisk zone. Der var ingen dansk zone, og det er næsten gået i glemmebogen, at Danmark i 10 år fra 1947-1958 havde 45.000 danske soldater udsendt i den danske Tysklandsbrigade. Peter Hertel Rasmusen har fulgt op på historien og udgivet 460 sider om Tysklandsbrigaden.

  • lenzarkiv

    Foto: Fra STASIs arkiver. Der er måske stadig spionhemmeligehder at finde?

    Anmeldelse. Berlin er spionernes by. DDR udspionerede sin egen befolkning ganske intensivt, men havde også spioner i andre lande. Da arkiverne blev åbnet i DDR efter murens fald, dukkede navnet ”Lenz” op som spion for DDR i Danmark. Det blev en kæmpe historie i Danmark. Mikael Busch har samlet trådene og skrevet om ”LENZ – STASI agenten, der blev fanget af fortiden”.

  • spionudstyr2

    Anmeldelse. Werner Grossmann var spion. Han gjorde en lang karriere fra 1952 i en af verdens mest berygtede efterretningstjenester HVA – Hauptverwaltung Aufklärung. I 1986 nåede han toppen, da han afløste den legendariske og gådefulde Markus Wolf – kendt fra Le Carré trillerne som ”Karla”. I 2005 blev hans selvbiografi udgivet på dansk.

Side 1 ud af 2

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce