Årstal i historien

  • EndgameK

    Anmeldelse. Historikeren Ian Kershaw har sat sig for at undersøge, hvad der fik tyskerne til at følge Hitler til sidste mand. Alt var i ruiner. Overmagten var tydelig. Og alligevel blev der kæmpet og myrdet og henrettet mens den tyske verden sank i grus. Der blev kæmpet mand til mand helt ind i førerbunkeren før det sluttede. Hvordan var Tyskland istand til og villigt at fortsætte kampen helt indtil landet faktisk var totalt udslettet. Ophørte med at eksistere. Hvorfor? Why? Warum? почему?

  • ostflygtning45

    Anmeldelse. Der er flygtninge i Europa nu. Der er mange. Men sammenlignet med Europa i 1945 er det faktisk småting. Østeuropa var krigszoner, etniske udrensninger, folkevandringer, ubeskrivelige overgreb. Forfatteren Ole Steen Hansen går i ”Tysklands katastrofe” tæt på de tyske østområder, hvor mere end ti millioner tyskere blev fordrevet fra østpreussen. En vild flugt over frosne landskaber med russerne i hælene. Op til Østersø-kysten, hvor den største evakuering i verdenshistorien over havet fandt sted. Krigsskibe, kulskibe, fiskekuttere, ubåde, slæbebåde – alt blev sat i søen for at få flygtningene sejlet mod vest og over 250.000 havnede i Danmark. Alligevel er det en historie, som næsten er gået i glemmebogen. Ole Steen Hansen nøjes ikke med tal og statistikker. Han lykkes med at fortælle historien gennem Martha, Eva, Heinz, Gerda eller Rosemarie og andre. Mange har han mødt personligt og interviewet.

  • trummeriberlin

    Anmeldelse. De fleste fortællinger om 2. verdenskrig slutter med tyskernes overgivelse og de 2 atombomer i Japan. Den hollandske forfatter Ian Burumas fortælling "År NUL - en fortælling om 1945" handler om månederne efter afslutningen: De lange knives nat, sortbørshandel, dødsdomme afsagt i flæng og folkevandringer som aldrig før. I Tyskland tales om stunde 0. Nul-tidspunktet - der hvor hvortiden nulstilles og alting kan begynde forfra.

  • russikflaglille

    Billedet af den røde fane, som hejses over det sønderskudte Reichstag den 2. maj 1945 er ikonisk for afslutningen af den anden verdenskrig - og for russernes store andel i sejren.

  • Foto: Tyske soldater går hjem efter krigen. Hvad skulle Danmark gøre ved Tyskland efter krigen?

    Anmeldelse. Lektor emeritus Karl Christian Lammers skrev i 2005 bogen: ”Hvad skal vi gøre ved Tyskerne bagefter? om det dansk-tyske forhold efter 1945. Bogen er ikke helt ny længere, men stadig en glimrende tour de force i det dansk tyske forhold efter 2. verdenskrig.

  • dresden1945

    Anmeldelse. Den 13. februar 1945 blev byen Dresden udslettet. Tusindvis af bomber blev kastet ned over byen, og omkring 25.000 mennesker blev dræbt. Den engelske bestsellerforfatter Sinclair McKay giver en levende beskrivelse af angrebet fra de allerførste bomber til de enorme brande, der bredte sig gennem byens kvarterer. Flammerne nåede mere end en kilometer op i luften.

  • Det tysk-russiske museum Karlshorst har rødder i den 2. verdenskrig. I april 1945 under angrebet på Berlin valgte Marshal Georgy Zhukov - den russiske kommandant - at etablere sit hovedkvarter i Karlshorst. 

  • efteråriTyskland

    Anmeldelse. I efteråret 1946 sendte det svenske dagblad Expressen den 23-årige forfatter Stig Dagerman til Tyskland for at skrive reportager. Reportagerne fra 1946 og 1947 blev udgivet som en bog - som nu er kommet på dansk på People'sPress.

  • falladamareridt1

    Stunde 0: Berlin Alexanderplatz maj 1945

    Anmeldelse. I maj 1945 sluttede krigen. Men i Tyskland blev freden ikke et brag af lykke. Landet var smadret. Tyskerne var verdens meste forhadte folk. Tyskerene var spærret inde af skyld og skam. Der var sult og død og nød. Hans Fallada skrev i løbet af 1945 "Mareridt i Berlin" om livet i de første krigsmåneder.

  • schulenburgring

    Foto: Området omkring Tempelhof Lufthavn. Schulenburgring 2 er markeret th øverst. På tavlen ved døren til Schulenburgring 2. er der idag en mindetavle: "I dette hus var hovedkvarteret for general Chuikov, som var øverstbefalende for den 8. sovjetiske gardearme. Den 2. maj 1945 underskrev General Weidling i egenskab af øverstbefalende for forsvaret af Berlin her befalingen til de tyske tropper i Berlin om omgående at indstille kamphandlingerne. For Berlin betød det enden på krigen".

    Den 2. maj 1945 kapitulerede Berlin. Krigen var ikke slut, men våbene tav i Berlin. Aftalen om våbentilstand blev underskrevet af den tyske general Weidling foran den sovjetiske general Vasily Ivanovich Chuikov ved sofabordet i en stuelejlighed i Schulenburgring 2 i Tempelhof. 6 dage senere fulgte hele Tyskland med.

  • surrender

    Foto; Kapitulationen underskrives i Karlshorst

    Den anden verdenskrig sluttede i Europa da tyskerne underskrev deres betingelsesløse overgivelse om aftenen den 9 maj 1945 kl. 00:16 sammen med repræsentanter for de "The Allied Expeditionary Force", den røde hær samt amerikanske og franske vidner. Krigen var slut. Men faktisk blev der skrevet under hele 4 gange i perioden 2. maj 1945 til 5. juni 1945. Tre af gangene i Berlin.

  • schweinebrücke

    Foto: Schweinebrücke ved Biederitz øst for Magdeburg. Måske det var herfra den sovjetiske efterretningstjeneste strøede asken fra Hitler, Eva Braun og familien Goebbels i Biederitzer See / Ehle ikke langt fra Magdeburg i 1970. Muggmag, 2006.

    Adolf Hitler og Eva Hitler (tidl. Braun), gjorde selvmord i førerbunkeren den 30. april 1945. Russerne stod bogstavligt for døren og krigen var udsigtsløs. Adolf og Eva Hitler blev båret op, hældt over med benzin og brændt. Men hvad der her efter skete har været et mysterium indtil for få år siden. Bliv lidt klogere på begivenheden og på myterne - og de alternative fakta.

  • Foto: Potsdamer Platz, 1945.

    Anmeldelse. Få danskere oplevede Berlins undergang. De der var journalister kunne berette direkte fra fjendens lejr. En af dem var journalisten Arild Hvidtfeldt, som i erindringsbogen "I fred og krig" fra 1995 fortæller om sine oplevelser i Berlin.

  • Anmeldelse. Flere danske journalister var i Berlin under 2. verdenskrig mens bomberne faldt. Henrik V. Ringsted var Politikens markante udsendte - og efter krigen var han korrespondent ved processerne i Nürenberg. Det kan man læse om i hans "Erindringer " i bind 1-3.

  • Anmeldelse. Efter krigen blev Tyskland delt og besat af de sejrende magter. En stor bid forsvandt helt og blev en del af Sovjetunionen og Polen – og det resterende Tyskland + Berlin blev opdelt i en sovjetisk, amerikansk, fransk og en britisk zone. Der var ingen dansk zone, og det er næsten gået i glemmebogen, at Danmark i 10 år fra 1947-1958 havde 45.000 danske soldater udsendt i den danske Tysklandsbrigade. Peter Hertel Rasmusen har fulgt op på historien og udgivet 460 sider om Tysklandsbrigaden.

  • bendlerblock

    Bendlerblock på Reichpietschufer 74/76 i Berlin-Tiergarten, bygget 1911-1914 som Reichsmarineamt. I dag er det forsvarsministeriet. Fra dette kompleks blev angrebet på Danmark planlagt.

    En ny bog, "ANGREBET - Den danske og den tyske fortælling om 9. april i Danmark" af Keld Yding Sørensen, trækker flere spor til Berlin. Det var i Berlin, at angrebet på Danmark blev besluttet og planlagt. Bogen beskriver minutiøst henover 528 sider de tyske motiver, planlægningsfasen, opmarchen og angrebet nærmest minut for minut. Hele tiden fra såvel dansk som tysk side. Allerede i starten af bogen befinder man sig hurtigt i Berlin, hvor læseren møder chefen for den tyske krigsmarine. En mand som gjorde, hvad han kunne for at overtale Hitler til et angreb mod nord.

  • weserubung

    Anmeldelse. Der er mange myter om den 9. april 1940 i Danmark. Den dag Danmark blev besat at Tyskland. Hvem var egentlig skyld i, at Danmark så let blev løbet over ende - var det generalerne der svigtede? Befolkningen, der valgte en forkert regering? Kongen, der ikke ville være med? Dybest set var det jo tyskernes skyld - men kom de næsten på Staunings invitation, som en del af det tyske forsvar? Eller var Danmark blot trædestenen til de norske ressourcer?

  • tyskekrigsmarine

    Foto: Schleswig-Holstein (Tysk slagskib, 1908), i forgrunden 1930. Slagskibet Schlesientil venstre, og slagskibet Hessen er i baggrunden til højre. U.S. Naval Historical Center Photograph HM 82069

    Anmeldelse. Det tyske angreb på Danmark den 9. april 1940 var en sur overraskelse for danskerne. Eller måske ikke stor en overraskelse endda. Dansk udenrigspolitik havde indregnet muligheden derfor. Den pensionerede brigadegeneral, Michael H. Clemmensen, har sat sig grundigt ind i historien og i 2 stærke bind ruller han forhistorien op hen over 40 år.

  • kryssinghellerup

    Foto: Frikorps Danmark drager afsted fra Hellerup station i 1941. Lidt svært at forstå, hvordan Kryssing kunne overse det nazistiske islæt. Fotograf F. Aggersbo.

    Anmeldelse. Thomas Haarder har gennem breve og interview skrevet en biografi om C.P Kryssing. C.P. Kryssing var dansk artilleriofficer, som følte sig kaldet til at lede Frikorps Danmark. Frikorps Danmark blev oprettet 29. juni 1941. Det var et frilligt dansk militært korps, som skulle bekæmpe kommunismen på østfronten sammen med tyskerne.

  • Weimar1918

    Billedet viser Philip Scheidemann, der fra vestbalkonen på Reichstagsbygningen (andet vindue) udråber Weimarrepublikken til folkemængden nedenfor og for hele tyskland den 9. november 1918. Den 9. november 1918 var en afgørende og dramatisk dag i Tysklands historie.

  • Foto: 9. juli 1920 kan Christian 10. ride over grænsen til Nordslesvig, der nu er blevet til Sønderjylland og Danmark i gen. Flag, sang og taler. Hesten er hvid og lever op til en gammel spådom om, at Danmark igen ville blive dansk og kongen vende tilbage på en hvid hest. Hesten hed Malgré Tout - og spørg lige din nabo om, hvad farve kongens hvide hest har. Han ved det måske ikke.

    Anmeldelse. 1920 var året, da Sønderjylland blev genforenet med Danmark efter at havde erobret af Preussen i krigen i 1864. 100 år siden. I dag tager vi det helt naturligt, at Tønder, Åbenrå, Sønderborg, Als, Haderslev, Gram mv hører til Danmark. Men det var ikke nogen selvfølge. Kampen om grænsen var et stort politisk drama, og var det endt anderledes – så havde Danmark været et andet land i dag. Journalist og historiker Simon Kratholm Ankjærgaard har fulgt i fodsporene af hovedpersonerne i dramaet.

  • Napoleon550

    Charles Meynier (1763-1832) har malet Kejser Napolen, som ridder ind i Berlin ad hoveddøren, Brandenburger Tor, i 1806 omkring kl. 15:00 på en solrig efterårsdag. Billedet er malet i 1809/10 på opdrag af Napoleon.

  • fransktyskkrig

    Billede: Anton von Werner: Im Etappenquartiervor Paris, Alte Nationalgaleriei Berlin.

    Et soldaterkvarter under den tysk-franske krig i 1870. Billedet er ikke Anton von Werners hovedværk - men en af berlin-guide's favoritter på Nationalgalleriet i Berlin.

  • Præsident John F. Kennedy holdte en af de meste berømte taler for Berlin og for friheden og mod kommunismen i Berlin den 26. juni 1963.Det er en forrygende tale og den bliver regnet for en af Kennedys bedste. Talen blev holdt uden for Rådhuset i Schöneberg, og der sidder en mindeplade i muren på rådhuset. Her under kan du både se talen blive holdt og læse den.

  • bebelplatz

    Bebelplatz ligger omkranset af universitetet og det gamle konkelige bibliotek på Unter Den Linden. Bebelplatz overser man nemt på sin vej rundt mellem de imponerende bygninger, men pladsen har en trist historie og gemmer faktisk på et lidt specielt monument. Hvis du kigger ud over pladsen vil du typisk se nogle stå og glo ned i jorden. Nu har du fundet monumentet.

  • Foto: SA opmarch den 6. august 1933 til Blodugen i Köpernick

    I 1933 gik SA amok på politiske modstandere i Berlin. De politiske modstandere blev torteret og slået ihjel. SA – nazisternes Stormtropper – var ansvarlig for sikkerheden ved nazisternes politiske møder, men SA gik ikke afvejen for slagsmål i gaderne. Fra januar 1933 blev SA en politi-enhed, som kunne arrestere mennesker og spærre dem inde. Det medførte en voldsbølge mod politiske modstandere og jøder over en uge, som mindes som blodugen i Köpenick

  • 1933 10. maj. På Opernplatz i Berlin samles nazisterne og brænder alle de bøger af de ikke kan lide. Store bål flammer op over hele Tyskland. Men Berlin er centrum. Nazistene havde grebet magten – og nu slog de til. Bogafbrændingen var en del af ”Aktion wider den undeutschen Geist”. Aktion mod den utyske ånd. 1933 var året da alt gik galt i Tyskland. Mange tyskere troede, at det var lige omvendt.

  • Rigsdagsbranden

    Den 27. februar 1933 blev den tyske rigsdag brændt. Gerningsmanden var den hollandske kommunist Marinus van der Lubbe, som blev taget på fersk gerning af politiet. Rigsdagsbranden var anledningen til at Adolf Hitler som rigskansler kunne overtage magten i Tyskland. Kunne det samme være sket i USA i januar 2021, da Kongressen blev stormet?

  • Anmeldelse. Lykke Friis er tilbage med en kuffert fra Berlin. Missionen med hendes nye bog ”En kuffert i Berlin” er klar: ”at inspirere flere til at interessere sig for vores store nabo mod syd. Ikke alene er Tyskland Danmarks største samhandelspartner. Med valget af Donald Trump og Storbritanniens snarlige udmeldelse af EU (Brexit) rykker de to lande, som Danmark tidligere har samarbejdet mest med, længere væk.” Og inspirationen er nødvendig, for som Lykke Friis observerer, så er det svært at få øje på nogen opprioritering af Tyskland i Danmark. Tysk er blevet et småfag på universiteterne. Københavns Universitet har flere studerende i Sydney end i Berlin.

  • Anmeldelse. Hosea Dutschke bor i Aarhus og er søn af en af koryfæerne i den tyske studenterbevægelse, Rudi Dutscke i Berlin. Rudi Dutscke blev udsat for et skudattentat i Berlin, som han overlevede. Han flyttede til Aarhus, hvor han næsten 10 år senere druknede hjemme sit badekar under epileptisk anfald. Epilepsien var en skade efter attentatet. Hosea mistede således sin far to gange, og det har han skrevet en smuk bog om: ”Rudi og jeg”.

  • 1989mauerfalldemo4noviberlin

    Foto: Demonstration i østberlin den 4. november - 5 dage før murens fald - for frihed, fri presse og fri rejse. Wir sind das Volk! Lød slagordet.

    Den 9. november 1989 brød muren sammen. Østtyskerne havde fået nok af deres diktatur og socialistiske plageånder. Af STASI, af indespærringen, af ufriheden, af elendige varer, af miljøsvineriet. De ville ikke mere. De slap ud. Mindre et år efter havde modige politikere i øst og vest samlet Tyskland til et Tyskland igen.

  • mauerfall

    Anmeldelse. Østeuropa interesserede spidser ører, når Jan Jakob Floryan bliver nævnt. Vi har hørt ham som DRs korrespondent i Moskva, i Warszawa og Berlin. Alt spændende. Jan Jakob Floryan har skrevet en oversigts bog om Berlin muren: "Muren der faldt". En solid indføring i nøgleårene 1961-1981-1989/1990.

  • Foto: Jose Sa

    Pludselig var den væk. Muren. Politikere, journalister og freds- og konfliktforskere havde forudset det ville ske: ”En gang i løbet af de næste 25 år”. En sikker indikation af, at de ikke vidste en skid.

    Og det gjorde de heller ikke. Lige pludselig var det slut. Mauer ist weg – og østberlinerne strømmede i en lang bølge henover muren.

  • lykkefriisbillede

    Foto: Fra bogens forside, hvor berlinerne fejrer årskiftet 1989/90 ved at danse på muren og holde en kæmpe fest. Et år tidligere ville den tanke forekomme absurd.

    Anmeldelse. 1989/90 vendte Europa og verdenshistorien på hovedet. Gamle sandheder blev skyllet væk over natten, og nye håb opstod – og det er egentlig svært at forstå, at det overhovedet skete. Lykke Friis har skrevet bogen ” Håbets Europa i 89 billeder”, hvor Lykke Friis tager os i hånden og leder os igennem begivenhederne 1989-90. Kommunismen sank i grus og håbet om en fri verden opstod i næsten et split-sekund.

  • Kitajforside

    Foto: Udsnit fra bogens forside. 

    Anmeldelse. Journalist Torben Kitaj har interviewet en række danskere, som har hevet teltpælene op og er flyttet til Berlin. Mange danskere har været der på ferie, nogle er der mange gange og enkelte er som berlin-guide i den grad blevet bidt af Berlin. Men nogle har taget den hele vejen og er flyttet til Berlin. Det har Torben Kitaj skrevet om i ”Berlinernes Berlin”. Det er spændende interview, for danskere, der bor i Berlin, bygger bro mellem en dansk og et berlinsk perspektiv – og det giver en stærkere forståelse af Berlin. Er du også bidt af Berlin, så er Torben Kitajs bog helt uundværlig. En must-have.

  • kartoffelrevolution

    I 1847 gik Berlins borgere amok over stigende fødevarepriser. Militæret blev sat ind og efter 3 dage var roen genoprettet. Kartoffelrevolutionen var forløberen for den demokratiske revolution i 1848. Men før da var der flere episoder, hvor borgerne gjorde oprør. skrædderrevolutionen(1830), fyrværkerirevolutionen(1835) og kartoffelrevolutionen(1847).

  • Kong Frederik Wilhelm IV's  kroning i 1840 i Berlin
    Frederik Wilhelm IV krones i 1840. Maleri af Franz Krüger

    Kong Frederik Wilhelm IV af Preussen tog over efter sin far i 1840.Selvom en stor del af landets intellektuelle var godt i gang med oplysningstiden var Frederik Wilhelm IV romantikker og længtes tilbage til det hellige romerske imperium og alle dets dyder: Hvis de tyske lande skulle samles måtte det være af Østrig. 1840 til 1871 blev en urolig periode hvor demokratiet så småt blev født i flere reinkarnationer, Tyskland blev samlet og kongen blev kejser.  

  • Gentagelsen

    Anmeldelse. Søren Kierkegaard (1813-1855) er den største filosof, som Danmark har fostret. Han bliver flittigt læst og studeret rundt om i verden. En af de bedste steder at begynde sin Kierkegaard læsning skulle være "Gentagelsen" fra 1843. Jens Staubrand har nænsomt genskrevet den, så den bliver lidt mere nutidig i sit sprog. En del af bogen udspiller sig i Berlin - og får naturligvis opmærksomhed fra Berlin-guide.dk

  • I 1848 blev de enevældige konger udfordret af borgere i hele Europa. Man var blevet oplyste og trætte af... i virkeligheden diktaturer begået af konger og kurfyrster. Det var man også i Berlin, hvor man til sidst fik nok af vilkårligheden og i bogstavligste forstand gik på barrikaderne over hele Berlin. Kongen satte soldaterne ind mod folket og mere end 200 mistede livet før kongen fortrød og lovede demokrati. På stedet er en lille udstilling om demokrati – for her ligger demokratiets forreste og første forkæmpere i Tyskland.

  • irrungen

    Anmeldelse. Lene er en bevægende kærlighedshistorie og en levende skildring af Berlin i 1870’erne fra en af Tysklands største romanforfattere i det 19. århundrede: Theodor Fontane. Men selvom romanen har nogle år på bagen er den stadig et besøg værd.

  • Faustbillede

    Anmeldelse. Goethes FAUST er lige som et juleeventyr, bare med sataniske orgier med hekse. Wolfgang Goethe skrev alletiders største, tyske dramatiske værk og nu har Gyldendal udgivet oversættelse nummer 8 af Jon Høyer. Det er anderledes at læse en bog på rim. Men det er en oplevelse.

  • rohwedder-haus

    Foto: Kirsten Andersen, berlin-nyt.dk

    På hjørnet af Wilhelm Strasse og Leipziger strasse står bygningen, som husede Görings Luftwaffe ministerium. Huset blev bygget 1935/36 af arkitekt Ernst Sagebiel. Det er enormt og rummer 2000 kontorer fordelt på imponerende 56.000 m2. Dengang var det Berlins største kontorbygning og det er idag kendt som Detlev-Rohwedder-Haus og rummer det tyske Finansministerium.

  • Den 17. juni 1953 gjorde østtyskerne oprør mod det kommunistiske styre og samme dag blev oprøret nådesløst slået ned af sovjetiske kampvogne. Den 17. juni blev i vest et symbol på det hensynsløse dikatur i øst. Til støtte for den østtyske befolkning blev dagen national dag i vesttyskland - og fortsættelsen af Unter den Linden blev på den vestlige side omdøbt til Strasse des 17. juni. Dagen er national tysk mindedag den dag i dag.

  • 17juniDEMO

    Anmeldelse. Den 17. juni 1953 gjorde arbejderne i DDR oprør, fordi styret beordrede dem til at arbejde mere for samme løn. Oprøret blev brutalt slået ned. Tegneren Kitty Kahane og tekstforfatterne Alexander Lahl, Tim Köhler og Max Mönch har tegnet og fortalt historien om den 17. juni 1953.

  • Olympia Stadion, Berlin

    Olympiastadion er et sportstadium i den vestlige del af Berlin. Olympia Stadion blev bygget af det nazistiske Tyskland til sommerolympiaden 1936. Stadion har plads til 75.000 tilskuere og er til daglig hjemsted for fodboldklubben Hertha Berlin. Hver år afholdes den tyske cup finale på Olympia Stadion. 

  • Berlinreggatta

    Vandsportsmuseet er et lille specialmuseum om Berlin-Brandenburgs vandsportshistorie fra 1835 og frem, kejsertidens store regattaer og DDR-roernes successer.

  • drømmerebred

    Foto: Oprører i München - fra Wikipedia

    Anmeldelse. Den tyske forfatter Volker Weidermann har skrevet bogen ”Drømmere – da forfattere tog magten i Tyskland i 1918”. Da kejserriget brød sammen i randen af 1. verdenskrig, brød drømmerne ud. Mange steder var det søfolk, soldater og arbejdere, som tog magten og dannede sovjetter efter russisk forbillede. I München opstod der også revolution, og midt i al tumlen var det pludselig forfattere der sad på magten. Rigtige drømmere. Volker Weidermann har skrevet historien om revolutionen og den Bayerske Rådsrepublik 1918-19 München dramatisk igennem.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce