Arkitekter

  • Foto: Kirsten Andersen (www.berlin-nyt.dk). Alexanderhaus til højre, Berolinahaus til venstre - set fra Alexanderplatz november 2008

    Berolinahaus og Alexanderhaus blev opført på Alexanderplatz 1929-32. Stilen er Neue Sachlichkeit. Arkitekten er Peter Behrens (1868 - 1940). Begge huse ligger med facade ud mod Dirksenstrasse, Alexanderhaus i samme side som verdensuret og med den skrå vinkelbygning ud mod Grunerstrasse. Bygningerne er fredet.

  • Tagene omkring Gendarmenmarkt

    Foto: Stig Yding Sørensen, 2008. Gendarmenmarkt i vinterklæder.

    Gendarmenmarkt er Berlins smukkeste plads og en af de smukkeste i Europa. Den er inspireret af Piazza del Popolo i Rom. Pladsen er omkranset af skuespillehuset og tvillinge katedralerne: Den tyske katedral på den sydlige del af pladsen og den franske katedral på den nordlige del af pladsen.
  • Krydset i Kreuzberg er i Victoria Park

    Kreuzberg har fået sit navn efter Kreuzberg-bakken på 66 meter, der ligger i den sydlige del af byen tæt på Tempelhof lufthavnen i Victoria Park. Kreuzberg-bakken er Berlins højeste, naturlige punkt. Omkring år 1300 var bakken kendt som Tempelhofer Berg og blev ejet af Fransiskanere. Siden blev den kendt som Götzesches Weinberg, da der blev dyrket vin her indtil 1740 - og faktisk bliver her stadig dyrket en smule vin på bakken.

  • Altes Museum

    Altes Museum er næsten et græsk tempel midt i Berlin. Ihvertfald går den græske Stoa - en lang og skyggefuld gang med søjler - som den kan ses i Athen igen. De Ioniske Søjler står på en lille forhøjning, der vender ud mod Lustgarten. Praktisk - for tidligere kunne floden gå over sine breder. Altes Museum er et klassisk museum i verdensklasse og det gamle Grækenland for fuld udblæsning. Et must see.
  • Arkitekten Karl Friedrich Schinkel tegnede skitsen til Neue Wache i 1816 for Friedrich Wilhelm III. Neue Wache betragtes idag som en af de vigtigste stykker klassisistiske arkitektur i Tyskland. Det er en lille bygning med klare figurer og en streng dorisk søjlegang. Lille og alligevel så monumental, så den klarer sig ved siden af de store bygninger omkring den på Unter den Linden. Bygningen er et monument for sejren over Napoleon, og de faldne i krigen. Monumentet blev hjemsted for paladsgarden. 

  • friedrichwerderkirche

    Friedrichswerdersche Kirche blev bygget 1823-1831 af Karl Friedrich Schinkel. Det var den første nygotiske kirke i byen. I dag tilhører kirken det tyske Nationalgalleri og bliver brugt som museum. Kirken ligger iøvrigt lige ved siden af Schinkelplatz med statuen af Karl Friederich Schinkel.

  • schloss glienicke

    Schloss Glienicke er et slot i Berlin. Det ligger på øen Wannsee, i nærheden af Glienicker Brücke og ovenfor Jagdschloss Glienicke. Glienicker Brücke blev under den kolde krig kendt for sine spionudvekslilnger.

  • Schloss Babelsberg blev bygget som sommerresidens til prins Wilhelm ved Havel i Potzdam. Prinsen, der senere blev Kong Wilhelm I. brugte slottet i over 50 år. Slottet er tegnet af ingen ringere end Karl Friedrich Schinkel, som dog døde allerede i 1841 midt i planlægningen af slottet. Schinkel havde i tegningerne engelsk stil som forbillede, og imiterede "Tuduorstilen" og der er lidt "gensyn med Bridgehead" over slottet. Det er dog bygget om siden.

  • altemuseum

    Tag med på fodturen forbi nogle af verdens bedste museer og hovedværker af Berlins store arkitekt Karl Friedrich Schinkel (1781 - 1841). Turen er 4.7 kilometer og kan gås på en lille time - men ikke, hvis du skal nå at se museerne også.

  • schlosstegel

     

    Schloss Tegel ligger i bydelen Reinickendorf i Berlin. Slottet og parken er privat ejet af familien Heinz, som er efterkommere efter Alexander og Wilhelm von Humboldt.

  • schinkel

    Karl Friedrich Schinkel (13. marts 1781 i Neuruppin i Brandenburg – 9. oktober 1841 i Berlin) var en preussisk arkitekt og maler, som stærkt kom til at præge klassicismen så stærkt, at der lige frem er tale en "schinkelskole" af arkitekter, som fulgte hans linjer. Overalt i Berlin støder man på referencer til Karl Friedrich Schinkel.

  • Fontane

    Foto: Statuen af Fontane i Neuruppin

    Neuruppin ligger 60 kilometer nordvest for Berlin, og de fleste danskere på vej til Berlin i bil kommer forbi Neuruppin. Neuruppin har fået prædikatet som den mest preussiske by af alle preussiske byer. ”preußischste aller preußischen Städte”. Ligger fint langs Ruppiner Søen, som er en del af floden Rhin. Ikke at forveksle.

  • brandenburgertor

    Brandenburger Tor har i 200 år været et vartegn for Berlin og for Tyskland. Indtil 1989 et symbol for Tysklands deling – og siden et nationalt symbol og måske Europæisk symbol for enhed. Brandenburger Tor blev bygget af Carl Gotthard Langhans i 1789-91 efter græsk forbillede. Porten var den royale entre til Berlin. 

  • Anatomisches Theater Berlin Langhans 3

    Det dyreanatomiske theater er Berlins ældste akademiske bygning. Idag er bygningen åben igen som Hermann von Helmholtz-Zentrum für Kulturtechnik der Humboldt-Universität. Der er typisk udstillinger med relation til den naturvidenskabelige forskning på Humboldt Universitetet. Men også adgang til at se bygningen og læse om dens historie og dens berømte arkitekt.

  • jamessimongalerie

    Foto: James Simon Galleri. Fotograferet af berlin-guide.dk dagen før åbningen.

    James-Simon Galeriet er ikke et rigtigt museum. Det er den centrale indgang fælles indgang til museerne på museumsøen. Det er en ordentlig entre på 4.600 kvadratmeter. Lige som pyramiden ved Louvre i Paris.

  • reichstag

    Reichstag er Tysklands parlamentsbygning. Midt i Berlin lige ved Brandenburg Tor. Under den kolde krig var den en del af Vestberlin og Berlinmuren løb direkte bag Reichstag, der stod øde og forladt hen. Parlamentet hedder Bundestag.
  • TheBraininDahlem

    Foto af Rino Porrovecchio, 2008.

    "The Brain of Berlin" er en særlig bygning i Berlin Dahlem, som rummer det filologiske bibliotek ved Freie Universitet i Dahlem. Biblioteket er tegnet af ingen ringere end den britiske arkitekt Sir. Norman Foster. Hjernen stod færdig i 2005.

  • NeueNationalGallerie

    Foto: Neue Nationalgallerie. Fra Wikipedia

    Nationalgaleriet på Museumsinsel forsvandt fra vest med muren og i 1968 åbnede det nye nationalgalleri. Nu bliver samlingerne forenet. Det nye galleri blev tegnet af Mies van der Rohe og er en imponerende bygning med kunst fra det 20 århundrede. Museet lukkede i 2015 "ind til videre" for restaurering. 

  • Foto: Keld Yding Sørensen, 2006

    Sejrssøjlen - Siegessäule er helt uundgåelig, hvis du er i Berlin med bil. Søjlen skyder i vejret midt i en den store 7 baners rundkørsel Grosser Stern midt i Tiergarten. Søjlen er fra 1864 til minde om sejren over Danmark i den dansk-prøjsiske krig. Vi mindes krigen mod tyskerne lidt anderledes, men her er vi på besøg hos sejrherren.
  •  Verdenshovedstaden Germania var nazisternes vision for den tyske hovedstad efter den forventede sejr i 2 verdenskrig. Sejren udeblev og det gjorde Germania også. Men drømmende var store - sindsygt store. Hitlers arkitekt Albert Speer tegnede mange planer - men kun en brøkdel af planerne om Germania blev realiseret før krigen.

  • Danmarks Ambassade

    Foto: Den skandinaviske ambassade er en meget grøn og meget rost bygning i kanten af Tiergarten.

    Ambassaderne i Berlin ligger primært i den sydlige ende af Tiergarten. Der knytter sig flot arkitektur og historier til nogen af ambassaderne. Læs om nogle af dem her - og naturligvis historien om den danske ambassade i Berlin, som har haft en omskiftelig tilværelse.

  • schwerbelastung3

    Schwerbelastungskörper - storbelastningstingen - er en stor betoncylinder i Tempelhof. Den blev bygget kæmpe stor af Albert Speer for at afprøve undergrunden før arbejdet med den nye hovedstad "Germania" begyndte. Arbejdet kom aldrig igang - men testklodsen står der.

  • albertspeer

    Albert Speer (født Berthold Konrad Hermann Albert Speer 19. marts 1905 i Mannheim og død 1. september 1981 i London) var en tysk arkitekt. Han var en dygtig logistiker og under 2. verdenskrig var Speer rustningsminister (Reichsminister für Bewaffnung und Munition) i Nazi-Tyskland. Længe inden ministerudnævnelsen havde Speer været Adolf Hitlers foretrukne arkitekt.

  • Hauptbahnhof

    Arkitekten M. von Gerkan står bag Europas største banegåd - Berlin Hauptbahnhof. Et orgie i glas og stål og toge på kryds og tværs i flere etager. Et futuristisk bygningsværk, som tager næsten tager pusten fra den besøgende. Er du fløjet til Berlin kan du roligt sætte banegården på dine liste over seværdigheder, der bør besøges.

  • rohwedder-haus

    Foto: Kirsten Andersen, berlin-nyt.dk

    På hjørnet af Wilhelm Strasse og Leipziger strasse står bygningen, som husede Görings Luftwaffe ministerium. Huset blev bygget 1935/36 af arkitekt Ernst Sagebiel. Det er enormt og rummer 2000 kontorer fordelt på imponerende 56.000 m2. Dengang var det Berlins største kontorbygning og det er idag kendt som Detlev-Rohwedder-Haus og rummer det tyske Finansministerium.

  • tempelhof1

    Foto: Orville Wright på Tempelhof i 1909. Læg mærke til de fine hatte.

    Når man ser på den tidligere Lufthavn Tempelhof er det tydeligt at se, at arkitekten Ernst Sagebiel er den samme som har tegnet Detlev-Rohwedder-Haus i Berlin. Lufthavnen blev oprindeligt taget i brug i 1924 men blev voldsomt udbygget som en del af Albert Speers planer for genopbygningen af Berlin, når krigen (efter nazisternes forventning) var vundet og afsluttet. Det var en uhyggelig ideologi, der gav anledning til byggeriet, men i dag fremstår det ikke desto mindre som imponerende arkitektur. I dag er lufthavnen blevet til en enorm træløs park: Tempelhof Freiheit med plads til alle. De store vidder midt i byen.

  •  

    Verdenskulturhuset i Berlin er en bemærkelsesværdig bygning i Tiergarten ned mod Spreefloden. Huset inviterer internationale kunstere og ønsker at være rammen for aktuelle diskussioner. Forfattere, billedkunstnere, musikere, film og digitale medier udstilles her og diskuteres. Ambitionen er være Berlins port til resten af verden. 

  • Bauhausentusiaster kender med garanti Dessau, som ligger syd for Berlin og nord for Leipzig. Bauhaus er en kunst, arkitekt, design tænkning, som opstod omkring 1920. Andre vil kende Dessau for slaget ved Dessau den 25. april 1626, hvor danske styrker blev slået tilbage. Dessau husede Junkers flyfabrikker i 2. verdenskrig, og det kostede 80 procent af bymidten på grund af allierede bombeangreb. Byen hedder i dag Dessau-Rosslau. Men i daglig tale Dessau.

  • Corbusierhaus Berlin

    Foto:  Galaad på Flickr

    En boligblok, simpel og ligetil, og alligevel strømmer arkitekturenthusiaster til for at se arkitekten Le Corbusier's etageejendom Unité d´habitation "Typ Berlin" på Flatowallee 16u Berlin-Charlottenburg. Huset blev bygget i 1957 - 58 i forbindelse med en byggeudstilling.

  • Plattenbau er et nøgle begreb i en arkitekturguide for Berlin. Plattenbau er det tyske ord for en bygning, der er bygget af store, prefabrikerede jernbeton elementer. Selvom plattenbau oftest giver associationer til østtyskland er det bestemt også en konstruktionsmetode, der er benyttet i vesten. 

  • Olympia Stadion, Berlin

    Olympiastadion er et sportstadium i den vestlige del af Berlin. Olympia Stadion blev bygget af det nazistiske Tyskland til sommerolympiaden 1936. Stadion har plads til 75.000 tilskuere og er til daglig hjemsted for fodboldklubben Hertha Berlin. Hver år afholdes den tyske cup finale på Olympia Stadion. 

  • roterathaus

    Det røde rådhus - Rotes Rathaus - ligger i Rathausstrasse i midten af det gamle Berlin og huser Berlins senat og den regerende borgmester. Navnet har intet med kommunister at gøre - det er bare farven på de røde mursten.

  • Shellhuset i Berlin

    Shellhuset i Berlin er et klassisk moderne mesterværk, som står ved Landwehrkanal i Berlin. Fasaden består af 6 bløde bølger og stiger fra seks til ti etager. Bygningen er tegnet af Emil Fahrenkamp (1885 - 1966). Huset blet bygget til Shell virksomheden Rheniania-Ossag.

  • bodemuseum

    Bodemuseum ligger som stævnen på den UNESCO beskyttede museumsø midt i floden Spree. En flot og markant bygning, der er opkaldt efter museets første direktør, Wilhelm von Bode (1845-1929). Det skulle oprindeligt være et museum for renaissancekunst. I dag er der primært skulptursamling og byzantisk kunst. Og en spetakulær guldmønt er stjålet fra museet.

  • babylon

    Pergamonmuseet er nok det mest monumentale museum på museumsøen. Kæmpestort skal det også være for at kunne sluge hele græske templer og byzantiske byer. Det bliver besøgt af omkring 1.000.000 mennesker om året og er et de mest besøgte museer overhovedet i Berlin. Her er du næsten på niveau med British Museum og Louvre. Selvom Babylon rager dig en papand må du ikke lade være at besøge museet. Dette er en femstjernet oplevelse.

  • Det oprindelige stormagasin på Hermannplatz

    Karstadt på Hermansplatz i Neukölnn er et byens stormagasiner. Det har det været altid siden det blev bygget i 1929. Arkitekten var Philip Schaefer (1885-1952) og bygningen overlevede både de anglosaksiske bomber og sovjetisk artilleribeskydning - men blev sprængt i luften af SS den 25 april 1945. En del af bygningen er gået tabt. I 1929 var det Art Deco New York Style med en højde på 71 meter, 9 etager og 72.000 kvadratmeter shopping. SS konverterede de 72.000 kvadratmeter til 55.000 kubikmeter byggeaffald. 2 dage senere kom russerne. Bygningen blev "født" med sin egen U-bahn station, som kører den dag i dag. Et mindre stormagasin er bygget på resterne.

  • Schloss Schönhausen - de skønne huse - slap uskadt gennem 2. verdenskrig. Frederik den Store (d. 11.) byggede det til sin kone Elisabeth Christine, som boede her indtil 1797. Det ligger i bydelen Pankow i en park, hvor floden Panke løber igennem.

  • Mossebygningen

    Arkitekten Erich Mendelsohn (21 marts 1887 – 15 September 1953) blev i 1920er hyret til at strømline en række ældre bygningerne. En af dem var hovedkvarteret for Berlins avis mand nr. 1 Rudolf Mosse. Mendelsohn's bygninger med klare linier og kurver giver bygningerne et aerodynamisk udtryk. Det interessante ved Mendelsons bygninger er, at han har bygget videre på eksistrende bygninger. Mossehaus var blevet beskadiget under gadekampe efter første verdenskrig og Mendelsohn blev bedt om at renovere og modernisere bygningen. Det gjorde han på sin egen måde og han blev kendt for sin expressive arkitektur.

  • einsteinturmlille

    Einsteinturm i Potsdam.

    Wissenschaftspark Albert Einstein - vidensskabsparken i Potsdam blev anlagt i midten af det 19. århundrede, før der var nogen, der havde tænkt på Albert Einstein. I parken er der et stort observatorium og Albert Einsteins tårn samt videnskabelige institutter.

  • sanssouci

    Sanssouci slottet i Potsdam 25 kilometer syd-øst for Berlin er kongen af Prøjsen, Frederik den store, sommerpalads. Sanssouci kan betragtes som den tyske udgave af Versailles, selv om der langt til Versailles overdådighed. Sanssouci har en mere intim rococo stil og er meget mindre end det franske barokplads - men parken omkring slottet er skøn med mange små templer og et kinesisk tehus.

  • Den tyske historier har pløjet dybe furer i den europæiske historie. Det tyske historiske museum har som formål at hjælpe tyskere  med at gøre sig klart, hvem tyskerne er, som tyskere og europærer, som indbyggere i en region og som medlemmer af en verdensomspændende civilisation. Museet er klart henvendt til tyskere - men man kan ikke besøge det uden at få noget med selv. Som regel er her en spændende - og ofte kontroversiel - særudstilling.

  • neireide

    Nereide er en betagende marmorstatue en græsk nympfe udført af billedhuggeren Emil Wolff  i 1840. Den står i dag til beundring i Friedrichwerdersche Kirche overfor det nye slot. Emil Wolff (1802-1872) lavede oprindeligt skulpturen til at stå på Berlins fornemste adresse: Unter den Linden 1. I dag findes Kommandantenhaus der, og koncernen Bertelsmann har deres repræsentation her.

  • neuesmuseum

    I årevis stod Neues museum aflåst hen efter bombningerne under 2. verdenskrig. Men i oktober 2009 blev dørerne slået op til den helt utrolige samling af Ægyptisk kunst: Skulpturer, dødsmasker, mumier, krukker. Det er dybt fascinerende og totalt verdensklasse. Bygningen blev tegnet af arkitekten Friedrich August Stüler og nu er den restaureret af den britiske stjerne arkitekt David Chipperfield. Husk at se op og rundt. Det er en restaurering ud over det sædvanlige. HUSK at bestille tid.

  • Når UNESCO's World Heritage udpeger bygninger, områder eller monumenter til at være verdensarv skal man være vågen. Som regel venter der en en særlig oplevelse. Verdensarven er trestjernet - en rejse værd. I 2008 blev seks boligområder i Berlin udpeget som verdensarv. Boligerne opført i 1920erne og er nogle af de bedste og mest velholdte repræsentater for modernismens gennembrud. Herhjemme repræsenteret ved fx arkitekterne Flemming Lassen og Arne Jacobsen. 

  • AEG Turbinenfabrik

    AEG's Turbinefabrik i Moabit var i 1908 en helt ny måde at tænke industriel identitet, branding og kommunikation i stål, glas og sten. Før da var industribygninger ofte bygget af murermestre og de store produktionshaller var bygget af ingeniører. 

  • virchowstrasse23

    Foto: Virchowstrasse 23 var Winstons Churchills bolig i sommeren 1945.

    Tæt på filmstudierne i Babelsberg i Potsdam ligger villakolonien "Neubabelsberg". I 1920erne var Villaerne fyldt med filmstjerner fra Babelsberg og milliardærer. I 1930'erne blev villaer ejet af jøder "tvangs-ariseret". Politiske modstandere blev skudt. Goebbels lå i med mindst 2 af konerne på vejen. Attentatet mod Adolf Hitler i 1944 blev planlagt her. Ved Potsdamkonferencen i 1945 blev der beslagt villaer til Stalin, Truman, Churchill og Attlee. To bomber fik verdenshistorisk betydning.

    Den kulørte presse har levet af NeuBabelsberg i mere end 100 år. Tag med på "Hammerslag"s udflugt i kvarteret.

  • pierreboulezsalen

    Pierre Boulez Saal, February 2017 © Volker Kreidler - pressefoto fra Pierre Boulez Saal

    Pierre Boulez Saal i Berlin er et unikt sted at lytte til klassiske koncerter. Man sidder tæt omkring kunstnerne i en sal, der tidligere var lagerhal til Staatsoper. Det var lederen af Staatsoper, Daniel Barenboim, som skabte salen i samarbejde med den amerikanske arkitekt Frank Gehry. Akustikken i salen er designet af den japanske akustiker Yasuhisa Toyota. Facaden er tegnet af den østtyske arkitekt Richard Paulick i 1950’erne.

  • I Hansa Viertel finder du en ny bydel, hvor husene er tegnet af stjernearkitekter på stribe - herunder danskere som Arne Jacobsen og Kay Fisker.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce