Bombningen af Dresden i februar 1945
Dresden er siden 2. verdenskrig mest kendt for det forfærdelige bombardemant 13/14 februar 1945, som smadrede byen og skabte en ildstorm så Dredsdenere, flygtninge og soldater brændt op i deres beskyttelsesrum. Tabene var enorme, og angrebet måske helt unødvendigt - og dermed blot myrderi. Det vil blive diskuteret til evig tid.
Ildstormen i DresdenAngrebet i februar 1945, på fastalavnstirsdag, udløste flyvealalarm nr 175 i Dresden, så borgerne havde prøvet at gå i dækning før. Det meste af luftforsvaret var trukket til østfronten eller Berln. Byen var fuld af flygtninge. Angrebet om natten kom i 2 bølger. Den første bølge kom Kl. 22:13 med 244 britiske RAF bombefly og ødelagde hustagene med 529 luftminer, 1800 spræng- og brændbomber; i alt 900 ton. Før man kunne slukke brandene kom 2. angrebsbølge kl. 1.23 med 529 britiske Lancaster-bombere. De kastede 650.000 stavbrandbomber – 1500 ton – over et område fra Löbtau til Blasewitz og fra Neustadt til Zschertnitz. De brande, som den første angrebsbølge havde antændt, lyste op for de engelske flyvere. Bomberne ramte engene ved Elben og Grosser Garten, hvor mange var flygtet til efter de første bomber. Bomberne ramte også lazaretterne og kvindeklinikken i Pfotenhauer Strasse og Diakonissenhaus Neustadt. Begge bombardementer ramte omkring 15 kvadratkilometer. De mange brande blev til en orkanagtig ildstorm. En ildstorm kan opstår når en stor brand laver luftstrømme som i en skorsten. Luft trækkes op, og det skaber et undertryk i siderne, så kraftige vinde suger ind fra siderne, hvilket igen nærer branden. Ildstormen smeltede sporvogne, mennesker blev kastet rundt i lufthvivlerne og suget direkte ind i ilden. Mange brændte ihjel, døde af varmen eller blev kvalt af brandgasser. Jøder havde ikke adgang til beskyttelsesrum. Der faldt askeregn 35 kilometer fra Dresden dagen efter. Men angrebet var ikke slut. Det blev fulgt op af 311 B-17 amerikanske bombere fra USAF. De kastede 1800 sprængbomber og 136.800 stavbrandbomber. Og dagen efter igen kom der 211 B-17 bombere fra USAF. I løbet af foråret var der flere bombetogter over Dresden, men det var angrebene den 13 og 14 januar, som skabte ildstormen. Byen brændte i 4 dage. Foto: Ligafbrænding i Dresden. Foto fra Stadtmuseum, Dresden. Lig blev kørt til offentlige pladser på lastvogne og trillebøre for at blive identificeret. De blev stablet i tusindvis. Mange kunne ikke identificeres. Den gamle bydel, Altstadt, var stort set udradderet. Det tog tre kvarter at sætte altstadt i brand. Semperoperaen, Frauenkirche, Dresdner Schloss, Sophienkirche og Zwingermuseet var i ruiner. Antallet af omkomne er stort, men umuligt at gøre op, for ingen ved præcis, hvor mange der var i byen, der var ikke systematisk optælling, ikke alle blev fundet. Der er tal fra 60.000 omkomne til 300.000 omkomne. I 1970 fandt bygningsarbejdere 1.900 lig. Historiske kommiteer er kommet frem til 25.000 til 35.000 døde. Det er omdiskuteret om angrebet militært set var en nødvendighed, eller om det blot var destruktion og mord på civile.Det var sejrherrernes bombning - og også deres definition af, hvad en krigsforbrydelse er, der herskede efter krigen. Så ingen er blevet stillet til regnskab. |
Byens centrum lå udbombet hen i det mest af DDR tiden, men siden genforeningen er det meste af byens gamle centrum blevet genopbygget til fordumspragt.
Lige som Warzawas gamle bycentrum, eller Unter den Linden i Berlin, eller slotspladsen i Potsdam.
Den amerikanske forfatter Kurt Vonnegut skrev sin legendariske antikrigsroman "Slagtehal 5" om bombningerne i Dresden. Bogen er delvist selvbiografisk for Kurt Vonnegut oplevede og overlevede selv bombningerne i Dresden som amerikansk krigsfange. Enhver amerikansk guidebog med respekt for sig selv vil opfordre til at besøge det oprindelige "slagterhL 5". Læs mere om mulighederne her. Bogen er naturligvis anmeldt på berlin-guide.dk. Læs anmeldelsen her.