Anklam - En dansk ven i det fjerneste hjørne af Tyskland

Anklam

Billede af Gundula Vogel fra Pixabay

Anklam er en lille by i det nordøstligste Pommern nær den polske grænse. 15.000 indbyggere. Men byen er verdenskendt for det berømte bysbarn: Otto Lilienthal (23 May 1848 – 10 August 1896). Tysk flypioner. Byen er som Wolgast kendt som "Porten til Usedom" og Anklam er historisk en god ven af Danmark.

Der var engang det forunderlige ved Anklam, at halvdelen af byen var Preussisk og den anden halvdel svensk: Byen blev svensk efter Trediveårskrigen i 1648 og forblev svensk frem til 1720, da halvdelen af byen blev overdraget til Preussen. Den nordlige del af byen forblev på svenske hænder frem til 1815, hvorefter hele byen blev preussisk.

Man kan se, at her har boet mennesker ihvertfald i 2.000 år, men først i midten af 1200 tallet begyndte bøgerne at få fat på navnet Anklam. I 1283 blev byen en Hansestad og oplevede et vældigt opsving. I 1338 fik byen af den danske kong Valdemar Atterdag rettigheder til at handle med sild og også at fange dem helt op til Bornholm.

I det hele taget har Anklam haft et godt forhold til danskerne. Da de øvrige hansestæder i 1427 drog i krig mod Danmark afviste Anklam at deltage.I 1600-tallet oplevede Anklam både dødelig pest og at både kejserlige og svenske tropper plyndrede byen og bragte pesten med sig endnu en gang. Det var konsekvensen af trediveårskrigen (1618-48) i mange tyske byer.

Både pest og krig nåede til Anklam helt indtil 1710. I 1713 kom russerne til byen og plyndrede og ville nedbrænde.

Den danske helt, Christian Thomsen karl

En dansk kommandant, Christian Thomsen Karl, kaldet Carlson stillede sig i vejen og kom i duel med den russiske Generalmajor Baron von Staff. Carlson døde og von Staff blev såret, men det gav den danske konge tid til at forhandle med zaren om, at Anklam ikke skulle brændes.

Christian Thomsen Karl er derfor stadig en helt i Anklam. Christian Thomsen Carl blev født i Assens i 1676, som barn af Helvig Jensdatter og Thomas Iversen. Thomas Iversen havde kongelige privelliger til både færgedrift og krostue, og han endte som borgmester i Assens. Men det var ikke kun i Anklam, at Christian Thomsen tillagde sig hæder. Det gjorde han også i Greifswald, hvor han sammen med sine mænd gik i gang med at slukke en brand i byen. Mange huse nedbrændte, men Greifswalds arkiver blev reddet. Takket være Christian Thomsen Carl. Der er en flot artikel om ham på den engelske version af Wikipedia. 

Så var der ro indtil Napoleons tropper kom marcherende i 1805 og regerede der til 1813. I sidste halvdel af 1800-tallet kastede Otto Lilienthal og hans broder Gustav glans over Anklam med deres forsøg på at flyve.

Under 2. verdenskrig lå der er et militærfængsel i Anklam, hvor soldater, der var dømt for faneflugt, ulydighed og selvskade blev dømt og skudt. De to sidste den 25. april 1945. Nidkært, for russerne indtog byen blot fire dage senere. Samme dag angreb tyske bombefly byen. Noget som ellers kun skete i Eberswalde og Freiburg (Breisgau). I løbet af krigen faldt omkring 80 procent af byen i grus efter bomber, brande og kampe. Der er næsten ikke noget tilbage af det gamle i Anklam. Det lidt der ser gammelt ud er mest opført efter 1990 istedet for DDR plattenbau.

Hovedattraktionen i Anklam er Otto-Lilienthal-Museum, og alene dette museum er et besøg værd i Anklam. Museet har Otto Lilienthals flyveapperater stående, som kan minde lidt om flagremus. Og både historien om Otto Lilienthal og flypioneerne fortælles her. 

Otto Lilienthal (1848-1896)

De første mennesker gik rundt på jorden for 300.000 år siden. Mindst. Og i årtusinde efter årtusinde stirrede de på fuglene og på himlen. Men først efter mindst 300 af dem, forunderligt nok det sidste årtusinde, kom der skred i menneskeflyvningen. Allerede for 500 år siden var Leonardo da Vinci (1452-1519) konkret med tegninger til en flyvemaskiner, som dog ikke havde fungeret i virkeligheden. Men flot er den.

Luftballoner. I 1783 steg brødrene Mongolfier til vejrs i en luftballon i Frankrig og flyver tværs over Paris. Og da først det var sat i gang tog det fart. I 1804 tog George Cayley fat på forsøg med svævefly og i 1848 fik John Stringfellow i USA sin første flyvetur på 250 meter.

I 1853 er George Cayley i gang og det lykkes ham at flyve sin tjener tværs over dalen Brompton Dale i Yorkshire i England. Den første bemandede flyvetur, hvor flyet var tungere end luft. Felix du Temple de la Croix (lidt kedeligt bare at hedde Sørensen) kommer næsten 2 meter til vejrs da han løber ned af en rampe med sit fly.

De første hop. 1884 Horatio Frederick Philips udvikler vinger til fly. I 1890 får Clement Ader i Frankrig sit flyt til at gøre et hop i luften.

Men så, 1893, den tyske flypioner Otto Lilienthal flyver i Tyskland de første flyveture, hvor piloten bestemmer og glideflyver i op mod 230 meter. Ham vender vi tilbage til.

For i 1890 er det svenskeren Carl Richard Nyber som får sit flyt til at hoppe på Lidingø.

Zeppelin. I 1900 kom Graf von Zeppelin i gang med sine kæmpeballonskibe, som blev opkaldt efter ham Zeppelinere. Deutsche Luftschiffart Aktien Gesellschaft, DELAG, blev stiftet i 1909 og fløj Zeppelinere i rutefart mellem fx Berlin, Potsdam and Düsseldorf.

Århundredet skifter og Gustave Whitehead når i 1901 at flyve 800 meter i op til 15 meters højde i Fairfield, Conneticut. Whitehead hed egentlig Gustav Albin Weisskopf og var tysker fra Bayern. Der er dem der mener, at det faktisk var Weisskopf, som var det første flyvende menneske. Dejligt nørdet diskussion – og de er i hvert fald ikke bange for at fejre ham i Conneticut.

I 1903 er det Richard Pearse, som flyver 900 meter på New Zealand og crasher med en overophedet motor. Men, men det bliver Brødrene Wright, som den 17. december 1903 tager stikket hjem med et fly, de kan styre i Kitty Hawk i North Caroline.

Vores egen cykelsmed, danskeren Jacob Ellehammer fløj den første rigtige flyvning i på Amager – og dermed Europa, hvor flyet lettede, steg i højden til cirka en halv meter, fløj frem og landede efter 42 meter. Ikke noget alvorligt transportmiddel. Men de første skridt var taget. Bare 5 år senere fløj Louis Blériot sit eget fly over den engelske kanal. Og derefter er der nærmest ingen ende på rekorderne før vi nåede månen 60 år senere. Og da coronaen i 2020 ramte og ”groundede” hele befolkninger, så var flyvning næsten hverdag for de fleste danskere.

OttoportratOtto Lilienthal. Der er mange om æren for de første flyvninger og hvert land han næsten sin helt. Den tyske helt er uden tvivl Otto Lilienthal. Han blev født i Anklam i Forpommern og døde den 10. august 1896 ved et flystyrt.

Men på den anden side, så overlevede han 2000 flyvninger i sit ”hangglider” svæveplan. Flyvning havde optaget siden han var barn, og han var blandt andet inspireret af fugle.

Han voksede op i Anklam som søn af en købmand. Købmand Lillienthal havde egentlig besluttet sig for at emigrere til USA for det var hårde tider. Men så døde han før planen kunne iværksættes, og Otto på 12 år forblev tysk.

Otto og hans bror Gustav var forblændet af flyvning og fugle. I 1868 lavede de et eksperiment apparat, som kunne efterligne vingeslag. Det vejede 40 kilo.

Og var det ikke senere lykkes drengene at flyve rigtigt, så var det sikkert gået over historien som ”griller”. Otto blev uddannet på den tekniske højskole i Berlin Charlottenburg, og deltog i den tysk-franske krig som „Einjährig-Freiwilliger“ – og kunne begejstret fortælle sin bror og moder derhjemme, om de luftballoner, der allerede hang over Paris.

I 1881 opfandt han en vægophængt dampmaskine, der Lilienthalsche Kleinmotor, som gjorde ham til fabrikant med 60 ansatte. I 1894 kom der gang i produktionen af hans svævefly, og dermed havde han skabt verdens første flyvemaskine fabrik. Dampfkessel- und Maschinenfabrik Otto Lilienthal eksiterede frem til 1. verdenskrig.

OttostampI 1889 udgave det førende værk i 1800-tallet om flyvning: Der Vogelflug als Grundlage der Fliegekunst, hvor der bliver samlet op eksperimenterne og mening i galskaben. Blandt andet var der for første gang nøjagtige tabeller over mål på fuglenes vinger. Efter bogen udgivelse tabte bror Gustav interessen, og Otto Lillienthal fortsatte på egen hånd.

De første øvelser gik ud på at kunne stå med flyvemaskinen i blæsevejr og holde balancen, samt at øve hop hjemme i haven. I 1891 fandt han en egnet flyveplads ved Derwitz, hvor han svævede op til 25 meter. Carl Kassener fotograferede, og det blev det første foto af et flyvende menneske nogen sinde. I 1892 skifte han til en grusgrav i Steglitz og i 1893 fortsatte han på små høje i Rhinower Bergen ved Stölln, mellem Rathenow og Neustadt (Dosse),

I 1894 fløj han i Lichterfelde fra 15 meter høj, som i dag er kendt som Fliegerberg – flyverbjerget. Det lykkes ham at bygge mere end 21 flyveapperater, og de blev hele tiden forbedret, så meget, at han kunne sætte en i serieproduktion i 1894.

Er Lillienthal så menneskedens første flyver? Det er vanskeligt at sige, men han var den første, som for alvor forstod princippet i flyvningen – og han blev den første flyproducent, der kunne sælge sine produkter. Man regner med, at han fik solgt over 2.000 eksemplarer.

I 1896 skulle Otto Lilienthal flyve fra Stölln am Gollenberg fra ca. 15 meters højde. Han styrtede. Knak halsen. Han var stadig ved bevidsthed, da en hestevogn trak ham til en Gasthof i Stölln og derfra videre til Berlin. Men intet hjalp. Han døde dagen efter på hospitalet i Berlin. Han er begravet på Friedhof Lankwitz i Berlin som æresborger.

ottoflyver 

Kommer du til Anklam, så fejrer de bysbarnet med Otto-Lilienthal-Museum, hvor de har samlet alle hans fly modeller. Men der er også noget at se om Otto Lilienthal på teknisk museum i Berlin, i Washington, i München, Moskva og London. Otto Lilienthal var noget særligt.

Og der strøet mindesmærker ud med rund hånd.

  • I Anklam en 16 meter høj søjle og i Peenstraße, hvor hans fødehjem lå.
  • Fligerberg i Lichtenberg er blevet til et Lilienthal gedenkstätte
  • I Steglitz, Bäkestraße 14a, et Lilienthal monument
  • Windmühlenberg ved Krielow/Derwitz
  • Maschinenfabrik „Otto Lilienthal“ lå i Köpernicker Strasse 113 i Berlin. Her er også en mindetavle.

Så er der alle frimærkerne, medaljerne og alle de steder, der er opkaldt efter ham. Fx bar Berlin-Tegel lufthavnen hans navn, desuden haller, kaserner, flyvemaskiner, priser, diplomer, gymnasier i både Anklam og Berlin Lichterfelde og, sørme, i Antarktis en hel gletscher.

Det kunne også være du ville være med et det tilbagevendende internationale TRABI-TREF, hvor folk i den østtyske bilmodel Trabant mødes, sparker dæk, og - med garanti - spiser pølser og drikker øl. Der er også et lille by-museum.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce