Werder (Havel) og Baumblütenfesten

Werder (Havel) er en lidt overset by i Brandenburg, som – set fra Berlin – gemmer sig på en ø bag Potsdam. Der bor 25.000 mennesker på den idylliske plet ude i Havel-floden og byen er kendt for sin årlige Baumblütenfest fra sidste weekend i april over 1. maj. Festen trækker normalt flere hundrede tusinde gæster. Festerne begyndte i 1879 og i 1998 toppede den med 750.000 gæster.

Baumblütenfesten

Baumblütenfesten er som tyske volksfester: fulde af bands der spiller musik, pølsevogne og grillpølser, optog, borgmestertaler, forlystelser og marked – hvor de lokale frugtplantager har kronede dage. Festen rundes af den sidste søndag med et kæmpe fyrværkeri. På årets andre dage nyder Werdererne deres lille flodø’s idyl og ro. Det er en af Tysklands største folkefester. En byfest på steroider.

Werders historie

Werder’s historie går tilbage til 1300-tallet. I 1600-tallet, under trediveårskrigen, kom de svenske soldater forbi og plyndrede byen. Både i 1637 og 1641. Soldaternes løn var at de måtte tage og voldtage, hvad de kunne finde. Det var ikke let at være civilbefolkning i et land, som i 30 år blev gennemkrydset af forskellige plyndrende hære. Omkring en tredjedel af den tyske befolkning blev i løbet af de tredive år slået ihjel, eller døde af sult og følgesygdomme. Det kan kun frarådes at besøge Tyskland i perioden 1618-1648.

Forfatteren Teodor Fontane, der i 1800-tallet kom alle vegne, havde sin egen bedømmelse af folk fra Werder: Overtroiske, taler kaudervelsk, avler børn med ringe gener, har dårlige manerer og kunst og videnskab har ikke deres interesse. Måske det også kan frarådes at besøge Werder i 1800-tallet. Men det bør ikke bekymre.

Efter 2. verdenskrig kom de sovjetiske tropper, der holdt så meget af Werder, at de blev indtil 1992. En gruppe unge mennesker protesterede mod DDR-regimet i 1950’erne. Det endte med 8 dødsdomme, og 17 unge der blev henvist til straffearbejde i 10 til 25 år, samt 6 unge i fængsel. 7 af dødsstraffene blev eksekveret i Lubjanka-fængslet i Moskva i 1952. Der hænger en mindetavle over de dømte i Carl-von Ossietzky-Realschule og et der er mindesmærke for dem på kirkegården Insel-Friedhof. I 1950 boede der lige over 10.000 mennesker i Werder, så det var en dom, der må have berørt mange.

Siden genforeningen i 1990 er byen renoveret og istandsat og har genfundet sin idyl. I Kemnitzer-strasse er der fx bygget rækkehuse efter dansk forbillede. Ikke noget du vil lægge mærke til. I 1993 lykkes det i øvrigt Hjørring at blive venskabsby med Werder. 

Et besøg i Werder (Havel)

werder

Foto: Hygge i Werder (Havel) - berlin-guide.dk

I dag kan et besøg i Werder (Havel) bestemt tilrådes.

Enten til den store baumblütenfest, eller som et idyllisk pitstop med en is på torvet og en lille spadseretur i de små stræder med små fiskerhuse, en stubmølle, det gamle rådhus og flere kirker. Eller tag en slapper i en cafe, som er indrettet i den gamle bøddelbolig. Eller hænger i en af de små serveringssteder ned mod Havel. Der er også en ret stor fiskerestaurant, Arielle, hvor kæmpegeder fanget gennem årene har fået deres hoveder udstillet. Man får fornemmelsen af at være på tur i en preussisk udgave af Korsbæk. 

Om fredagen er der ugemarked midt i byen. Er du heldig er der events eller koncerter i Bismarckshöhe, der omtales som ”Der glanzvollste Ballsaal der Region”. Vil du handle kan det være stoffer for de modige i Der verrückte Nadel, vil du ligefrem overnatte i Werder, så er der måske plads i Zum Rittmeister med værelser og restaurant og biergarten.

Frugtplantagerne fylder en del omkring Werder, og der bliver også produceret vin og, naturligvis, øl. Plukselv muligheder fra jordbær til kirsebær og æbler er mangfoldige. Vinproducenterne er Weinbau Lindicke, Phöbener Wachtelberg og Weingut Töplitz. De lokale produkter - honning, vin, frugtvin mv - kan findes i supermarkederne til rimelige priser og i specialbutikker til specielle priser.

Du kan køre i bil eller cykle til Werder. Tager du toget er det R1 fra Berlin mod Brandenburg (Havel) og Magdeburg. Men fedest er det nok at finde en turbåd og tage på en dagsfart fra Berlin eller Potsdam. 

Har du tid til seværdigheder, så er der et lille museum om frugtproduktion (Obstbaumuseum), et teglstensmuseum med en ringovn og her laver kunstnergruppen Gebrannte Erde events. Der kan der være kunstudstillinger i Haus Uferstraße 10, i Stadtgalerie „Kunst-Geschoss“, og Bismarckshöhe er der indrettet et litteraturmuseum: Christian Morgenstern Literaturmuseum.

Rundt om Werder

ketzinfarge

Foto: Færgen til Ketzin. Berlin-guide.dk

Du kan evt fortsætte mod nord til den lille flodhavneby Ketzin. Kører du af L86 lige før Ketzin kommer du over med en lille flodfærge. Meget idyllisk. Ketzin har en lille, køn alt-stadt - og så var det der, de russiske styrker mødtes og sluttede cirklen omkring berlin den 25. april 1945. I den østlige ende af Ketzin, i Paretz ligger Schloss Paretz i dejlige omgivelser.

Nogle kilomter mod nordvest, ved Drewitz ligger mindesmærket for Otto Lillienthal, "Denkmal Otto Lilienthal "Erste Flüge" og "Der Spitzberg". Karl Wilhelm Otto Lilienthal (23 May 1848 – 10 August 1896) var tysk flypioneer. Han levede for flyvning og døde med det, da han crashede i i 1896 fra 15 meters højde i sin "hang-glider". Hans første forsøg med svævefly var netop her i 1891 på Windmühlenberg ved Drewitz. Der er ikke så mange historiske begivenheder at vælge imellem i Drewitz, så det er helt berettiget med monumentet.

Eller du kan køre nogle kilometer mod syd til Spargelhof und Erlebnishof Klaistow. En turist bondegård, som byder inden for til landlige oplevelser og asparges, men du kunne også svinge omkring Schwielowsee også mod syd.

Mod øst - er du hurtigt i Potsdam

Christian Morgenstern

Christian Otto Josef Wolfgang Morgenstern (1871 – 1914) var fra Werder og i 1800-tallet var han kendt som ord-ekvilibrist og kendt for at skrive litterært nonsense - fx

Ein Hase sitzt auf einer Wiese,
des Glaubens, niemand sähe diese.
Doch im Besitze eines Zeißes
betrachtet voll gehaltnen Fleißes
vom vis-à-vis gelegnen Berg
ein Mensch den kleinen Löffelzwerg.
Ihn aber blickt hinwiederum
ein Gott von fern an, mild und stumm

Eller digtet om det opdigede dyr "Das Nasobēm"

Auf seinen Nasen schreitet
einher das Nasobēm,
von seinem Kind begleitet.
Es steht noch nicht im Brehm.
Es steht noch nicht im Meyer.
Und auch im Brockhaus nicht.
Es trat aus meiner Leyer
zum ersten Mal ans Licht.
Auf seinen Nasen schreitet
(wie schon gesagt) seitdem,
von seinem Kind begleitet,
einher das Nasobēm.

Eller det kafkaske digt om embedsmanden

Die Behörde

Korf erhält vom Polizeibüro
ein geharnischt Formular,
wer er sei und wie und wo.

Welchen Orts er bis anheute war,
welchen Stands und überhaupt,
wo geboren, Tag und Jahr.

Ob ihm überhaupt erlaubt,
hier zu leben und zu welchem Zweck,
wieviel Geld er hat und was er glaubt.

Umgekehrten Falls man ihn vom Fleck
in Arrest verführen würde, und
drunter steht: Borowsky, Heck.

Korf erwidert darauf kurz und rund:
„Einer hohen Direktion
stellt sich, laut persönlichem Befund,

untig angefertigte Person
als nichtexistent im Eigen-Sinn
bürgerlicher Konvention

vor und aus und zeichnet, wennschonhin
mitbedauernd nebigen Betreff,
Korf. (An die Bezirksbehörde in –.)“

Staunend liest's der anbetroffne Chef.

Hans bedste kendte værk er digtsamlingen Galgenlieder - galgesange. Herfra digtet Latterhegnet:

Der Lattenzaun

Es war einmal ein Lattenzaun,
mit Zwischenraum, hindurchzuschaun.
Ein Architekt, der dieses sah,
stand eines Abends plötzlich da –
und nahm den Zwischenraum heraus
und baute draus ein großes Haus.
Der Zaun indessen stand ganz dumm,
mit Latten ohne was herum.
Ein Anblick gräßlich und gemein.
Drum zog ihn der Senat auch ein.
Der Architekt jedoch entfloh
nach Afri-od- Ameriko.

Og et af hans digte er et visuelt digt, hvor prikker og streger symboliserer bølger og bobler i fiskens aftensang. Syng bare med på fiskens aftenssang:

.

ˉ
˘ ˘
ˉ ˉ ˉ
˘ ˘ ˘ ˘
ˉ ˉ ˉ
˘ ˘ ˘ ˘
ˉ ˉ ˉ
˘ ˘ ˘ ˘
ˉ ˉ ˉ
˘ ˘ ˘ ˘
ˉ ˉ ˉ
˘ ˘
ˉ

af Christian Morgenstern

 

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

"Am Grundstein der Demokratie" - Friedhof der März...

I 1848 blev de enevældige konger udfordret af borgere i hele Europa. Man var blevet oplyste og trætte af ... i virkeligheden diktaturer begået af konger og kurfyrster. Det var man også i Berlin, hvor man til sidst fik nok af vilkårligheden og i bogstavligste forstand gik på barrikaderne over hele Berlin [ ... ]

Historie- og kultur museer Læs mere
Malchow - byen på øen

Inselstadt Malchow ligger midt ude i Malchowersee en halvtimes tid syd for Rostock. Fordi den gamle del af byen ligger på en ø har byen det officielle tilnavn ”Inselstadt”. Den er en kurby og bryster sig af sin rene luft og kalder sig også ”Luftkurort”. Mange tilnavne, men her bor dog kun lidt over 6.500 M [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Stormagasiner i Berlin

Shopping. Berlinerne er til stormagasiner a la Magasin og Salling. Parfumer, tasker og dyre ure i stueetagen – og så ellers etage på etage med tøj til hende, til ham, møbler til stuen, gryder til køkkenet, ægte tæpper og legetøj til børnene, bøger, musik og elektronik. Læ [ ... ]

ShoppestederLæs mere
Nikolaj Tange Lange: Livet er en fest og så dør ma...

Anmeldelse. Livet er en fest og så dør man. Titlen på Nikolaj Tange Langes debutroman om et heftigt liv i klub og drugs overhalingsbanen i Berlin. Der bliver ikke lagt fingre imellem.

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Se Berlin

Berlin har fantastisk meget at byde på. Her har vi forsøgt at samle seværdighederne, museer, slotte, børnetips, guideture og udflugter. Du må selv klikke dig rundt i menuerne og hente inspirationen. Men her en kort intro til herlighederne.

UncategorisedLæs mere
Sinclair McKay: Dresden 1945

Anmeldelse. Den 13. februar 1945 blev byen Dresden udslettet. Tusindvis af bomber blev kastet ned over byen, og omkring 25.000 mennesker blev dræbt. Den engelske bestsellerforfatter Sinclair McKay giver en levende beskrivelse af angrebet fra de allerførste bomber til de enorme brande, der bredte sig gennem byens kvarterer. Flammerne n& [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Til Berlin i januar

La vær. Det er typisk koldt. Mørkt. Lukket. Dyrene i Zoo holder sig inde. Det er koldt at spise currywurst på gaden. Biergarten er lukket. Gaderne blive typisk ikke ryddet. Tager du alligevel til Berlin, så bliv på hotellet og se Netflix. Så hvorfor? Nedenfor et par sparsomme råd - og følg links for [ ... ]

Programmer og planer for den næste BerlinturLæs mere