Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Friedrichstrasse - det ny shopping mekka i øst

Friedrichstrasse løber fra Hallesche Tor i syd til Oranienburger Tor i Nord. På tværs af byen forbi luxus, historie og boligkarreer. På vej til at gøre Kurfürstendamm rangen stridig som byens shoppinggade nr. 1 - men når det nok aldrig.

800px-Berlin Unter den Linden Victoria Hotel um 1900
Foto: Friedrichstrasse set fra Unter den Linden op mod Friedrichstrasse Station. År 1900. American Library of Congress.

En spadsertur nedaf Friedrichstrasse begynder ved Oranienburger Tor i nord og går syd på. Det første stykke ned til Friedrichstrasse station er teaterkvarteret med de store teatre og masser af restauranter. Gaden skifter karakter efter stationen og bliver til mondæn shopping med store flotte butikker. Det fortsætter ned til Leipzigerstrasse. Kort efter passerer du turistkaos ved Checkpoint Charlie i Kreuzberg, som bestemt er et besøg værd, for i den sidste ende at ebbe ud i et lidt trist og udkørt boligkvarter ved Hallesches Tor. 

Den sprællevende og mondæne Friedrichstrasse ligger mellem Leipzigerstrasse og Unter den Linden. Sådan har det altid været - næsten. Muren byttede om på rollerne og Friedrichstrasse var i DDR et skummelt, ministerielt, gråt, betonsk, østtysk, stasiagtigt tilløb op mod hullet i muren ved Checkpoint Charlie.



 Men efter murens fald spiller musikken igen på Friedrichstrasse. Her er noget at komme efter - på hjørnet ved Unter den Linden kan du savle over de nyeste VW, Audi, Seat, Bugatti, Skoda modeller - på det modsatte hjørne ligger Hotel Grand Westin med en meget imponerende lobby. Snig dig ind og tag et kig. Gaden har sin egen website.

Bahnhof Friedrichstrasse og Tränenpalast


Bahnhof Friedrichstrasse fra 1882 spiller en særlig rolle i gadens og byens liv. Banegården gjorde gaden til et vigtigt krydspunkt i byen og under den kolde krig var banegården også grænsestation. De der har kørt med tog til DDR husker betjente med lommelygter, bevæbnede vagter på perronerne og gøende hunde og spejl kontroller under vognene. Dystert. Udenfor er Tränenpalast - tårepaladset, for det var her øst og vest slægtninge tog afsked med hinanden. Under 2. verdenskrig var det herfra at børnene blev sendt på landet for ikke at blive ramt af bomber.

Fra Querstrasse til Friedrichstrasse


I slutningen af det 17 århundrede blev byen udbygget her med Unter den Linden og et tværgade blev anlagt fra Weidendammer Brücke til Behrenstrasse. Den hed slet og ret Querstrasse - Tværgade. Byen var planlagt med lange lige gader og blev senere kendt som Doretheenstadt. 

Langs gaden blev der bygget staldbygninger i 2 og 3 etager med svin og køer, og da der ikke var kloak mv. i byen kunne både indbyggere og gående glæde sig over enhver form for affald. Friedrich den 3 omdøbte gaden efter at have sagt: ”Hvorfor pokker hedder den Querstrasse? Den skal da have et anstændigt navn”. „Was heißt hier Querstraße? Ein anständiger Name muss es sein – der meinige.“. Derefter blev gaden forlænget i begge retninger indtil den omkring 1830 nåede Hallesches Tor ved den runde plads i syd (dengang Belle Aliance) og Oranienburger Tor i nord.


Barrikadefriedrichstrasse1848


Under Martsrevolutionen i 1848 lagde især Friedrichstrasse på krydset med Jägerstrasse ryg til barrikader og kampe. Der hænger idag en mindeplade. Billedet ovenfor viser situationen på Friedrichstrasse.


theodorhildebrandtandsoninberlin
Foto: Theo. Hildebrand und Sohn, Berlin, 1900. Fra Library of Congress.  Sådan kunne du shoppe i Berlin for hundrede år siden. Læg mærke til den fine hat, som kunden har på.


I 1882 blev Bahnhof Friedrichstrasse indviet og siden har gaden været en vigtig gade i byen. Fotos og billeder fra byens historie viser en stærkt levende by – især omkring krydset til Unter den Linden med utallige heste, drosher, biler, busser, cykler og fodgængere, der delte vejen. Se bare billedet ovenfor.

Krydset med Leipziger Strasse var en af de travelste kryds i byen.

Verdenshistorien er flere gange passeret gennem gaden: Napoleon Bonaparte har boet i nr. 196, Friedrich Engels har boet på hjørnet af Doretheenstrasse – og endelig er der Checkpoint Charlie, hvor øst blev til vest. Nedenfor er et billede af Friedrichstrasse efter verdenshistorien passerede forbi i 1945.

Du kan også gå den anden vej, og det er bestemt værd at spadsere fra Checkpoint Charlie (U-bahn Kochstrasse) og nordpå ad Friedrichstrasse - måske med et smut om på Gendarmenmarkt. Er du udepå at gå - så læs vores guide om Friedrichstrasse til fods.


Friederichstrasse1945

 

contentmap_plugin

En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Søren Flott: Danskeren der ville dræbe Hitler

Anmeldelse. "Danskeren der ville dræbe Hitler" af journalisten Søren Flott er en biografi om danskeren Jens Peter Jessen og attentatet mod Adolf Hitler den 20. juli 1944. Ideen til attentatet kom fra Jens Peter Jessen. Han blev sammen med de øvrige attentat mænd henrettet før krigens afslutning. Attentatet blev kend [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Quadrigaen: Det tyske sejrssymbol

På toppen af Brandenburger Tor står en flot skulptur med en stridsvogn og fire heste. Stridsvognen med de fire heste kaldes også en Quadriga - en kva'dri'ga. Quadrigaen er et symbol på triumf, sejr eller berømmelse. Inspirerede danske Bertel Thorvaldsen til Quadrigaen i Berlin - og fandt han inspiration her? Mås [ ... ]

Mindesmærker og bygninger
Feuerle Collection – tusindårskunst i en krigsbunk...

Feuerle Collection er et privat kunstmuseum i Kreuzberg, der er dedikeret til Désiré Feuerle’s samling af moderne kunst, som sættes i spil med møbler fra det kejserlige Kina og skulpturer fra Sydøstasien. Museet er indrettet i en telekommunikationsbunker fra 2. Verdenskrig med metertykke beton mure, som den b [ ... ]

Kunstmuseer
Goldbæk (red) Tysk litteratur efter murens fald

Anmeldelse. Der er dem der følger tæt med i tysk litteratur. Men de er ikke de fleste. Ærgerligt nok, for der kommer løbende godt nyt. Syddansk Universitetsforlag har udgivet 9 essays om tysk litteratur siden murens fald og den en god at få både perspektiv og inspiration af.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Küstrin - Oderflodens pompeii

Küstrin var en tysk by ved bredden af Oderfloden med mange århundreders historie. Kun 80 kilometer øst for Berlin. 90 procent af byen blev fuldstændig ødelagt i 2. verdenskrig og størstedelen af byen endte i Polen, da den tyske grænse blev flyttet mod vest. Den kaldes også Oderflodens pompeii og i d [ ... ]

Krigens spor omkring Berlin
Hans Fallada: Mareridt i Berlin

Anmeldelse. I maj 1945 sluttede krigen. Men i Tyskland blev freden ikke et brag af lykke. Landet var smadret. Tyskerne var verdens meste forhadte folk. Tyskerene var spærret inde af skyld og skam. Der var sult og død og nød. Hans Fallada skrev i løbet af 1945 "Mareridt i Berlin" om livet i de første krigsmåne [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
2006: Europamesterskaberne i fodbold markerer et nyt Tyskland2006: Europamesterskaberne i fodbold markerer et n...

Sommeren 2016. Europamesterskaberne i fodbold spilles i Frankrig, men i Berlin følger alle kampene og deres nationalmannschaft tæt. På ”Fanmeile”, Strasse 17. juni, er der god plads til festen. Samler næsten en million mennesker til at følge med på storskærme. Det blev en magisk sommer, hvor T [ ... ]

Billeder fra Berlin