Taxi - den hurtigste tur i byen

Taxi i Berlin

Foto: De cremefarvede taxier i Berlin. Stig Yding Sørensen, 2007

Transport er billigt i Berlin. Men er man mere end to personer, kan der hurtigt være både tid og økonomi i at køre taxi fremfor busser, S-bahn, U-bahn osv., hvis du ikke skal ræse rundt hele dagen. Fra Kreuzberg til Alexanderplatz, Brandenburger Tor eller Kürfurstendamm er prisen omkring 50 kroner. Fra Hauptbahnhof til Kreuzberg koster turen ca. 12 Euro. Prisen fra Tegel til Kreuzberg er ca. 20-30 Euro. Du kan naturligvis også tage offentlig transport - eller finde en privat chauffør gennem Uber.
  

Tarif på kort strækning

5,00 EUR for 2 Kilometer
Grundpris 3,90 EUR (inkl. 0,20 EUR for det første stykke)

Kilometerpris:
 
0 til 7 Kilometer 2,00 EUR
Fra 7 Kilometer 1,50 EUR
Schaltstufe(n) / Teilstrecke 0,20 EUR
Ståstille tid 30,00 EUR i timen

Tillæg:
 
Fra 5. til 8. personer 5,00 EUR
Betaling med kreditkort 1,50 EUR
Stor bagage 1,00 EUR pr. stk.
Start i lufthavn Tegel 0,50 Euro

Priserne er gyldige februar 2016. Du kan også finde byens taxireglement. Det vil sikkert imponere, når du citerer fra det. Ligesom i Danmark skal du nøjes med at bruge de autoriserede taxaer (se listen nedenfor) - så bliver du ikke snydt. Skal du kun kort tid kan du får "kurzstrecke" - et kortstykke vej. det koster 5 Euro. Det skal du angive til chaufføren før I sætter igang. Du kan se den aktuelle tarif her. Der er også en tarifberegner, så får du et nøjagtigt bud på, hvad turen vil koste dig.
 
Taler du tysk er det let at ringe og bestille en taxa. Godt, hvis du skal i lufthavnen med meget bagage eller afsted i byen til en bestemt tid.  

Nogen taxiselskaber har også bestilling på Internettet:

Quality Taxi Tel.: (030) 26 3000 - Bestil på siden eller brug app taxi.eu
City-Funk Tel.: (030) 21 02 02 - har egen app
Funk Taxi Berlin 0800 0 26 10 26 - har også egen app
Taxi Funk (030) 44 33 22 har også egen app
Berlin Taxi (030) 20 20 20 - Berlins største central med 5.500 taxier. Bestil på siden eller brug app taxi.eu
 

Taler du ikke tysk, så brug internettet eller apps som MyTaxi, Better Taxi, Taxi Deutschland. Taxi.de, Taxi.eu,

Hvad er Uber og Wundercar?

Uber er en global konkurrent til almindelige taxi'er. Uber er en app, som let forbinder dem der mangler transport med private chauffører, som gerne vil tjene penge. Betalingen håndteres af app'en. Servicen fungerer som taxi - det er bare billigere og app'en er langt bedre end det taxi-selskaberne kommer op med. 

Uber har haft stor succes i Nordamerika og etablerer sig mange steder i Europa. Ikke uden protester fra de almindelige taxier. Uber sniger sig uden om godkendelser, priskontrol, forsikring, uddannelse. Uber giver hurtig adgang til arbejde for fortagsomme private - men det sker på bekostning af de almindelige taxier.

Priserne er lave, så der er meget at spare. I Berlin har Uber været forbudt, men har nu indgået samarbejde med regulære taxi-selskaber, og der er ikke den store prisforskel. Du finder Uber, hvor du normalt finder app's til din smartphone. Du har brug for smartphone og adgang til internettet for at kunne anvende Uber. Udtales med U og ikke Ü. Fås til windows, android og iphone.

Få rabat på din første Uber tur

Første gang du anvender Uber får du rabat på 10 euro, hvis du indtaster promokoden 2cix8. Desuden får berlin-guide 10 Euro på Uberkontoen når du bruger koden, så du støtter berlin-guide på din første tur. Det er da ikke helt dårligt. Når du tilmelder dig får du selv en promokode, du kan give videre til andre.

Et alternativ er Wundercar, som er konkurrent til Uber. Det er ægte car-sharing og brug måske Wundercar, hvis du skal længere. Vi har ingen erfaringer med Wundercar.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce