Børn bliver syge, bilen bryder i brand, bollerne giver forstoppelse. Det kan gå galt på din ferietur. Du kan få brug for læge, tandlæge, nødhjælp, politi. Neden for er et par råd og telefonnumre, som er gode at have med i tasken. Husk at få det blå sygesikringsbevis med på turen.
Tyske nødtelefoner
- Politi 110
- Redningstjeneste 112
- Brandvæsen 112
Berlin turistkontoret i Europacenter har en liste med engelsk talende læger og tandlæger i Berlin.
- Vagtlægen 030/310031
- Vagttandlægen 030/89004333
- Børne læge 030/61 00 61
- Forgiftning nødhjælp 030/192 40
- Psykiatrisk nødhjælp 030/322 20 20
- Nødhjælp ved voldtægt 030/251 28 28
Alternativt kan du på https://laegecheck.dk købe en online konsultation med en dansk læge. Det koster lidt og du må vente nogle timer på svaret. Men kan være nyttigt, hvis du ikke taler sproget eller gerne vil have en "second opinion".
Læger
Gemeinschaftspraxis Peter Müller und Eva von Davier
Kottbusser Damm 64, 10967 Berlin
Telefon: 030 - 6 93 30 83
Peter Müller: Børne og ungdomslæge
Eva von Davier: Almen medicin
Skadestuer
Hospitalerne har skadestuer. Gå efter skiltene "notdienst" eller "erst hilfe". Det er som regel markeret med et rødt eller et grønt symbol med et hvidt kors i. Men ring først efter råd hos vagtlægen. Vær forberedt på, at der kan være lang ventetid. Her er det tyske sundhedsvæsen ikke bedre end det danske.
-
Neukölln. www.vivantes.de - Rudower Straße 48, Berlin - 030 1301-40 (Har børnelæger)
-
Friedrichhain. Landsberger Allee 49, Berlin - 030 1302-30 (Har børnelæger)
-
Kreuzberg. Vivantes Klinikum Am Urban Hafen, Dieffenbachstraße 1, 10967 Berlin (030) 130 21 0
-
Tempelhof. www.sjk.de - Wüsthoffstr. 15, Berlin-Tempelhof - 030 7882-0 (har børnelæger)
Dit kæledyr
Dyrlægerne har også en nødtjeneste. Det heder notdienst på tysk.
Det blå sygesikringsbevis
Når du går til lægen eller til hospitalet skal du have dit blå sygesikringsbevis og gerne dit pas med. Så bliver det med regningen klaret let - ellers bliver du bedt om at betale i kontanter (bargeld), hvor du så kan få regningen refunderet derhjemme. Lidt bøvlet, så husk det blå. Det gule vi bruger i Danmark vil ingen kendes ved. Har du ikke et, så få det bestilt i god tid. Det kan tage 2-3 uger før det når frem til dig.
Apotheker
Apoteker er der på næsten ethvert gadehjørne. Det er ikke vanskeligt at finde dem. Men i weekender og helligdage er de lukkede. Der er kun enkelte der holder en luge åben, så man kan købe det mest nødvendige eller det man har recept på fra lægen. Listen skifter ofte, men hvis du googler "notdienst apotheke berlin" vil du hurtigt finde en aktuel oversigt over åbne Apoteker.
Uheld med bilen
Kontakt først SOS Danmark, som vejleder dig til, hvad du gør uanset din forsikring. Ring og få vejleding på døgntelefonen. +45 70 10 50 50 eller email Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Før du ringer, har du fundet ud af, hvor du står. ( vej, retning, husnummer, eller lignende. ). Tjek din GPS eller smartphone, hvis du har en, den ved, hvor du er. Ofte kan du være heldig, at SOS organiserer bugsering m.v. for dig, så derfor kontaktes SOS, før man kontakter tysk vejhjælp.
Alvorligt syg/tilskadekommet
Ring tysk redningstjeneste 112. Find helst ud af præcis hvor du er, før du ringer. Få evt. en tysker til at forklare. Når første hjælp er udøvet og de tilskadekomne i hænderne på redningstjenesten, kontakter du SOS danmark. Da du er dækket af offentlig sygesikring, vil de vejlede dig, og evt. give assistance med kontakt til myndigheder i danmark og tyskland. Hav cpr.-numre, navn på eget forsikringsselskab parat, når du ringer.
Den offentlige rejsesygesikring dækker udgifter i forbindelse med akut sygdom, tilskadekomst og dødsfald, der er opstået i den første måned af rejsen. Det vil i praksis sige, at hvis rejsen starter den 20. i en måned, er du dækket til den 19. i den efterfølgende måned.
Stjålet Kreditkort
Ring til danmark og spær kortet på (+45) 4489 2929 (døgnåbent). Anmeld herefter til lokalt politi. (Kreuzberg 030 4664-0 ). Husk kvittering for anmeldelse.
Ingen penge
Står du pengeløs og uden mulighed for hjemtransport, så kan den danske ambassade i Berlin kontaktes som sidste mulighed. Her kan man formidle hjælp til overførsel af penge fra familie og venner. Ring (30) 5050 2000. Har man du hverken familie eller venner må du tage på tommelfingeren hjem. Hold dig i så fald til motorvejsystemet og få lift fra servicestation til servicestation, og afsæt mellem 8 og 20 timer. Det med at rejse hjem på konsulatets regning findes ikke i virkeligheden.
Tyveri
Anmeld til lokalt politi. ( Kreuzberg 030 4664-0 ). Husk kvittering for anmeldelse. Du får brug for den til forsikringen.
Anholdt, dødsfald eller lign.
Kontakt dansk ambassade (30) 5050 2000
Forhåbentlig en inderligt overflødig artikel. Hold dig frisk og rask. Drik rigeligt med vand, spis masser af grøntsager, pas din sengetid og gør din mor stolt - så skal det nok gå. Også selvom det bliver lidt kedeligt.
God bedring.