Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Afrika i Berlin

I den nordlige bydel Wedding ligger veje med navne som Togostraße, Kamerunerstraße, Usambarastraße, Windhukerstraße. Berlinerne kalder det den "Das Afrikanische Viertel" - det afrikanske område. Bydelen blev grundlagt i 1899 og har rødder tilbage til den tyske kolonifortid. Petersstrasse minder fx om tyskeren Carl Peters, som magt grundlagde kolonien Tysk-Østafrika. Navnet er dog af politisk-korrekthedsgrunde i 1980'erne omlagt til at skulle minde om en anden Peter, Dr. Hans Peter., som intet havde med afrika at gøre. Nogen har taget skridtet videre og forsøgt at kalde gaden for Witbooi-Allee - opkaldt efter Nama kongen Hendrik Witbooi, som var afrikansk frihedskæmper. Midt i området ligger have-kolonien Togo-kolonien. Det er intet med en koloni at gøre. Haveforeningen er blot opkaldt efter Togo-strasse, der løber lige forbi.

Sexslaver, tjenere og tyende

Afrika er langt fra Tyskland og der er ikke mange historier om farvede i Tyskland. En undtagelse er historien om den preussiske Fürst Hermann von Pückler-Muskau, som i 1830'erne holdt en sort sex slave fra Etiopien, Machbuba, som han havde købt sig i Kairo. Hun ligger i dag begravet i Bad Muskau. En anden kendt farvet var August Albrecht Sabac el Cher, som oprindelig var født ind i et nubisk shah-dynasti. Men det meste af sit liv var han kammertjener for Kejser Wilhems bror, Prinz Albrecht. August blev allerede som dreng givet som gave til Prinz Albrecht af den Osmaniske vicekonge Muhammad Ali Pascha under et besøg i Kairo. Efter prinsens død gjorde Berlins politipræsident ham til almindelig, tysk borger. Han døde i 1886. Hans søn Gustav Sabac el Cher blev en kendt, tysk militærmusiker. Han døde i 1936. 

Det var ikke usædvanligt at tyske handelsfolk, der arbejdede i Afrika medbragte farvede tjenere, når de kom tilbage til Tyskland. Andre blev sendt til Tyskland for at få en uddannelse og komme tilbage som håndværkere eller missionærer - det var ikke alle der vendte tilbage. I 1908 havde Berlins U-bahn en farvet lokofører ved navn Martin Dibobe. Han var fra Cameroun men blev som tyve årig sendt til Tyskland som udstillingsgenstand. Han skulle agere "Afrikansk hverdagsliv" ved en udstilling i Treptower Park. Da udstillingen var slut blev han i Berlin. På Halles-Tor U-bahn kan du finde et foto af ham ved siden af lokomotivet. I 1922 forsøgte han at rejse hjem, men omkom formentlig i Liberia i 1922.

Opdeling af Afrika og folkemord

Tyskland var i sine koloni-magt år hverken værre eller bedre end andre kolonimagter. Næsten alle europæiske lande havde en eller flere kolonier i troperne. For at undgå at toppes om områderne indkaldte Kansler Bismarck til Afrika konference i Berlin i 1885. Her blev de europæiske magter, USA og det osmaniske rige blev enige om, hvordan kagen - det vil sige Afrika - skulle fordeles imellem dem. Koloni-tiden sætter stadig spor. I Cameroun anslås det fx., at der er omkring 300.000 tysktalende. Tyskerne havde tysk Østafrika: Tanzania, Ruanda og Burindi, Sydvestafrika: Namibia samt Cameroun og Togo. Opdelingen af Afrika sætter den dag i dag sine spor i afrikansk politik og kultur. Læs mere om konferencen.

En af de sorte pletter i den tyske kolonihistorie er Herero-krigene i Nambia i 1904, hvor århundredes første folkemord fandt sted. Det lokale hyrdefolk Herero gjorde oprør mod det det tyske koloni-styre og det kostede måske 100.000 mennesker livet. Den tyske general Lothar von Trotha vandt i slaget ved Waterberg og jog Hereofolket og Nami folket ud Omaheke ørkenen, hvor de fleste døde af tørst. De blev holdt fra at komme væk fra ørkenen, og det hævdes at de tyske soldater systematisk forgiftede den vandforsyning der var. I en rapport fra FN i 1984 er det klassificeret som folkemord. Mange af de overlevende endte som sultende flygtninge eller i koncentrationslejre.

Et andet kendt oprør var Maji Maji oprøret mod tyskerne i Tanzania i 1905-7 som også kostede 1.000 vis - hvis ikke 100.000 vis ofre. Nogler siger 2-300.000 ofre svarende til hver tredje. Britterne hjælp her tyskerne med at opretholde deres lov-og-orden. Belgierne har iøvrigt også en grov forhistorie i Afrika: I 1880'erne slog belgierne et sted mellem 2 og 15 millioner mennesker ihjel i Congo.

I Weimartiden boede 2-3.000 farvede i Tyskland. De fleste fra de tyske kolonier. Især i Rheinland, og en del var formentlig efterkommere efter farvede franske soldater. Hitler mente, at det var en del af en jødisk plan.

Afrikanere i Berlin hos nazister og kommunister

Da nazisterne kom til blev livsbetingelserne svære for de afrotyske borgere. Selvom de var statsborgere måtte de aflevere deres pas og blev betragtet som statsløse. De kunne ikke rejse til udlandet, og de skulle løbende melde sig til politiet.

Ligesom jøderne blev de forfulgt og sendt i KZ lejre. En af de første ofre var allerede i 1933, da nazisterne myrdede kommunisten Hilarius Gilges. Den liberianske generalkonsul Momulu Massaquoi fik barn med sin tyske husholderske uden for ægteskabet i 1926. Datteren, Fasia Jansen, overlevede opholdet i KZ Neuengamme og blev en kendt tysk sangskriver og fredsaktivist. Theodor Wonja Michael blev født i 1925 som søn af emmigranter fra Cameroun. Det lykkes ham - og andre farvede - at få arbejde for UFA film-studierne, som lavede film om Tysklands glorværdige tid i Afrika. Han blev journalist og skuespiller. Bayume Mohamed Husen var børnesoldat for tyskerne under 1. Verdenskrig i Afrika og kom til Tyskland. I 1930'erne blev han på grund af sit eksotiske udseende ansat i "wild-west bar" i forlystelsespaladset Haus Vaterland på Potsdamer Platz. Han blev også skuespiller, men blev anklaget af Gestapo for omgang med ariske folk og han døde i 1944 i KZ Sachsenhausen. I Brunnenstraße 193 i Berlin, hvor han boede, er der idag en "stolperstein" med hans navn.

Efter krigen kom der i Vesttyskland et boom af "brown babies", som var resultatet af mange afroamerikanske soldater og tyske piger. Som pendant til den amerikanske borgerrettighedsbevægelse har Tyskland haft Neuen Schwarzen Bewegung, som i 1980'erne organiserede sig i foreninger, der stadig findes.

I kampen mod Imperialismus, Kolonialismus og Neokolonialismus var Afrika et varmt emne i DDR og Berlin nedsatte kommunisterne Das Solidaritätskomitee der DDR til udviklingsarbejde i Afrika og mellem 1950 og 1990 var der op mod 200.000 fra Afrika, Asien og Sydamarika, der var på et kortere eller længere studie eller arbejdsophold i DDR. En af dem var Mahoma Mwakipunda Mwaungulu som blev født i 1932 i Tanzania. Han var politisk aktiv i Afrika og fik et studieophold i 1960'erne i Leipzig. Han rejste til Malawi, men var nødt til at flygte tilbage til DDR, hvor han slog sig ned i 1967. Han blev gift med en tysk kvinde og i 1980 blev han for kritisk for DDR, så han flyttede til vesten til Kreuzberg i Berlin - hvor han var kritisk i forhold til både øst og vest. Han døde som 72 årig i Berlin i 2004. I DDR var der også et større antal kontraktarbejdere fra Benin og Mosambigue.

Afrikansk kultur i Berlin

I dag anslås det, at der er 80-90.000 mennesker i Berlin med afrikansk baggrund. Den politisk korrekte omtale er Afrodeutsche. I Tyskland måske op til 800.000 mennesker. Det er en blanding af tyske statsborgere, med opholdstilladelse samt en del illegale indvandrere. I 2013 blev Karamba Diaby (SPD) og Charles M. Huber (CDU) de første afrotyske medlemmer af den tyske bundestag.

Lyt fx til Changa Mire, som er en afrikansk musiker i Berlin.



Et samlingssted er Afrikahaus Berlin Bochumer Str. 25 - 10555 Berlin (Moabit) - U-Bahn Turmstraße

Spis afrikansk

  • Restaurant Relais de Savanne i Prinzenalle - Her serverer togolerseren Assibi Wartenberg togolesisk mad. www.d-tf-berlin.de
  • Imbiss Sahara, Reuterstrasse 56 12047 Berlin-Neuköln
  • Imbiss Sudan, Oppelnerstr.4, 10997 Berlin-Kreuzberg
  • Restaurant Massai, Lychener Str. 12 10437 Berlin-Prenzlauer Berg
  • Mande, Tegelerstr. 25, 13353 Berlin-Tiergarten

Fest

  • Mandigo - Afro-Cultural Night Club, Mehringdamm 107 10965 Berlin-Tempelhof
  • TamTam - Bachstraße 475 ( S-Bahnbogen ) 10555 Berlin-Tiergarten
  • Køb afrikansk
  • Alpha and Omega, International Afro Shop, Weserstr. 3-4, 12047 Berlin
  • Radhaa Afro Minimarkt, Hobrechtstr. 7 12043 Berlin-Neuköln
  • Mr. EBENY Africa Market, Kamerunerstr. 6 13353 Berlin-Tiergarten
  • Kumasi Shop, Dunckerstraße 72 10437 Berlin-Prenzlauer Berg
  • Haddy's afroshop, Neckarstr. 6 12053 Berlin-Neuköln
  • DESIRE BOUTIQUE - African Fabrics and Accessoires, Silbersteinerstr. 81 12051 Berlin-Neuköln

Kilder:

  • Diallo/Zeller Black Berlin: Die deutsche Metropole und ihre afrikanische Diaspora in Geschichte und Gegenwart
  • http://www.berlin-postkolonial.de
  • http://www.dw.de/das-afrikanische-viertel-in-berlin/a-5097933-1
  • http://www.freiburg-postkolonial.de/Seiten/texte.htm
  • http://en.wikipedia.org/wiki/Herero_and_Namaqua_Genocide
  • http://de.wikipedia.org/wiki/Afrodeutsche
  • http://www.bpb.de/gesellschaft/migration/afrikanische-diaspora/59383/zuwanderung-1884-1945?p=1

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Angrebet 9. april 1940 - Keld Yding Sørensens fort...

Anmeldelse. Der er mange myter om den 9. april i Danmark. Hvem var egentlig skyld i at Danmark så let blev løbet over ende - var det generalerne der svigtede? befolkningen der valgte en forkert regering? kongen ikke ville være med? Dybest set var det jo tyskernes skyld. Keld Yding Sørensen genskaber i bogen "Angrebet"&nbs [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
På tomlen til Berlin

Tommel-guide. Til Berlin på tommelfingeren?! Er du vild mand? Er du hippie? Nasser? træt af livet? berøvet alle din penge? Ingen af delene. At rejse på "tommelfingeren" er næsten gået af mode. Men det er en fremragende rejseform for dig, der gerne vil møde mennesker, som du ellers aldrig kommer i næ [ ... ]

Transport til og rundt i Berlin
Holocaust og civilsamfundets reaktionHolocaust og civilsamfundets reaktion

Anmeldelse. Man kunne ønsket at det ikke var sket. At nogen havde grebet ind og sagt stop. Men det skete. Under 2. verdenskrig blev jøderne og andre uønskede myrdet i millionvis. Slæbt, tæsket og banket ud af deres boliger og forretninger, kørt på kreaturvogne direkte i gasovne. Hvad tænkte deres  [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Beton mod bomber - om bunkerne i Berlin

Berlin er fyldt med bunkere. Der er bunkere fra 2. verdenskrig og fra den kolde krig. Det er ikke alle, der er til at finde. Nogle er gravet ned. Hitlers er sprunget i luften. Berliner-Unterwelten viser rundt i andre. Men langt fra alle. Nogle bliver brugt til museer. Her er en lille oversigt, som bliver udbygget efterhånden. Listen nedenfor  [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen
Tre inspirationer til din Berlin weekend

Iværksætter Halfdan Timm har fundet tre alternative måder at bruge et weekendophold på i Berlin. Til inspiration, når du er færdig med Brandenburger Tor, Museumsøen og alt det andet.

Temaguider - røde tråde gennem byen
KGB - fængslet i Leistikowstrasse i Potsdam

Midt i Potsdam lå der efter 1945 en hemmelige militærby, Geheimdienststadt "Militärstädtschen nr 7", hvori der lå et KGB fængsel. Nu kan du på historisk sikker afstand få et kig ind bag kulisserne.

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by
Jennifer Teege: Amon - min bedste far ville have s...

Anmeldelse. ”Amon - Min bedstefar ville have skudt mig” er Jennifer Teeges fortælling om hendes bedstefar. Bedstefar var Amon Göth, som var nazistisk lejrkommandant i Plaszow-lejren ved Krakow under 2. Verdenskrig. Har du set filmen ”Schindlers liste” husker du sikkert, hvordan kommandanten fra sin solbeskinnede a [ ... ]

Erindringer og øjenvidner