Berlinerne - hvem er de egentlig?

Berlin har en befolkning på knapt 3,4 millioner indbyggere. Byen passerede 100.000 indbyggere i 1740 og milliongrænsen blev nået i 1875. I år 1900 var Berlin verdens hurtigst voksende by. Der bor naturligvis tyskere i Berlin - men også så mange andre kulturer og religioner at Berlin må betragtes som en af Europas mest kosmpolitiske byer.

De oprindelige berlinere er naturligvis fra de omkring liggende landsbyer, som Berlin med tiden er vokset indover. Der til kommer konger, kejser, adelige, præster og lærde, som er strømmet til byen. Men hvad er en "Berliner" (ud over en friturestegt bolle med cremefyld)?

Den kosmopolitiske flække


Frem til midten af 1600 tallet var Berlin stadig en flække på 6.000 indbyggere langt ude i Brandenburg. Kurfurst Frederik Vilhelm gjorde sit til at Berlin - og Potsdam - blev kosmopolitiske byer med internationale netværk. Efter krigene mangler der arbejdskraft, viden og kompentencer og kurfursten sørgede for nyt blod til byen ved at invitere de franske Huguenotter til Berlin. Han inviterede også hollændere og russere og bøhmere og jøder, som alle fik et fristed i Berlin. I 1709 var der pludselig 57.000 indbyggere i byen. En ti-dobling på bare 50 år. I 1750 var der 100.000 indbyggere. Omkring år 1800 var op imod 20 % af befolkningen fransktalene og mange Berlinere har franske aner.

Den kosmopolitiske magnet


I 1875 var der 1 million indbyggere, Ved århundredeskiftet 1900 var Berlin verdens fjerdestørste by og den hurtigst voksende : 

1600: 6.000
1709: 57.000
1750: 100.000
1810: 162.971
1830: 247.500
1850: 418.733
1870: 744.498
1890: 1.578.516
1900: 1.888.313
1905: 2.040.148
1910: 2.071.257
1913: 2.073.053


I 1925 var der 4 millioner - blandt andet på grund af en administrativ ændring af Berlins byområde, hvor mange af de efterhånden sammenvoksede forstæder nu også blev talt med. Det kosmopolitiske fortsatte efter Huguenotterne i 1600-tallet fulgte i 1800-tallet mange østeuropæere og efter 1. verdenskrig var der så mange eksilrussere i byen at Charlottenborg blev til "Charlottengrad". Det jødiske mindretal var også stort før krigen - 5%. Under anden verdenskrig faldt befolkningen på grund af civile og militære tab og flugt. Sidenhen har befolkningstallet ligget forholdsvis konstant på mellem 3,1 og 3,5 millioner.

Efter anden verdenskrig kom mange gæstearbejdere fra især Syd-Europa, særligt Italien, og Tyrkiet til Vest-Berlin, og fra Vietnam til Øst-Berlin. I dag bor der 140.000 - 200.000 tyrkere i Berlin. Ovenikøbet kommer mange tyskere fra andre dele af Tyskland til Berlin på grund af byens kulturelle og politiske betydning. Under den kolde krig var indbyggerne i Vest-Berlin fritaget for værnepligt, og mange medlemmer av 68-bevægelsen søgte til byen på grund af dens liberale samfundsklima. Og siden murens fald er antallet af turister bare steget og steget. I de centrale bydele er mere end hver fjerde med en ikke tysk baggrund. Over 40.000 polakker og mere end 20.000 serbere. 14 - 15.000 russere, amerikanere, franskmænd og italienere. 

Det er ikke helt lige til at sætte endelige tal på andelen af indvandrere, for mange har efterhånden fået tysk statsborgerskab. Eksempelvis mange af de tysk-russere, der indvandrede efter murens fald. Måske skal man bare opgive og konstatere, at andelen er meget høj.
 

En ægte Berliner?


Så en ægte Berliner er naturligvis tysker, jøde, franskmand, russer, hollænder, tjekke, italiener, amerikaner, polak, serber og tyrker. Mange danske har efterhånden købt lejlighed i Berlin, så måske skal dansker snart føjes til listen over, hvem Berlinerne er. Prøv at studere navnene på postkasserne i Mitte og Kreuzberg. Det er ikke kun Herr. Braun og Herr. Schmidt, der bor i Berlin. 

Den indfødte dialekt i Berlin kaldes Berlinerisch.

Meyers Konversationsleksikon fra slutningen af 18-tallet vover et øje og beskriver Berlineren (anno ca 1880):

Berlinerens karakter er vanskelig at bestemme, fordi der et tidens løb er trukket de forskelligste elementer igennem byen fra fremmede steder. Den statistiske beregning siger at 37 procent af borgerne er germanere, 39 procent er romanisk afstamning og 24 procent af slavisk afstamning. Af denne blanding og de givne omstændigheder er Berlineren opstået, som forener alle de gode og slemme egenskaber de forskellige nationaliteter, racer og stammer: dvs tyskerne udholdenhed og sejhed, pflegma, kejtethed og selvretfærdighed som præger tyskerne, mod, forfængelighed og den franske ånd, samt gallisk varmblodethed, forfængelighed, praleri og slavernes skødesløshed, lunefuldhed og selvforkælselse. Af natur er berlineren godmodig, forsigtig og muligvis opofrene - mens også kort til hovedet, brydsom, påstålig. 

Så fik Meyers leksikon da vist også det hele med.

Originalerne


Berlin har gennem tiden haft en del originaler, som stadig er en del af folkloren omkring Berlin. Fx Kaptajnen fra Köpernick, som stjal kommunekassen i Köpernick. Tegneren Heinrich Zille, pensel-henrik - er der referencer til overalt i Berlin. Zille tegnede byens befolkning i begyndelsen af forrige århundrede. Han har sit eget museum.

Der var den "hjørnestående nante" (Eckensteher Nante), som altid hang på et gadehjørne i Friederichstrasse og kommenterede alt og alle og Mutter Lustig, som var bekendte originaler i slutningen af 1800-tallet. Mutter Lustig var vaskekone og har sit eget mindesmærke "vaskekonen" stående i Köpernick. Grundmoderen til en hel vaskeribranche. Mutter Gräbert havde et theater og var altid opmærksom på om folk spiste og drak nok i pauserne. Ernst Ludwig Heim var læge for de fattige. Marie Anne du Titre var en af Berlins fornemme damer, som altid havde en bemærkning parat. Desuden er der „Harfenjule“, Onkel-Pelle „Strohhut-Emil“, „Krücke“, „Big Helga“ og Jern-Gustav, der red sin hestedrosche til Paris og zurük.  Endelig er der den nok så bekendte skortensfejerlirekassemøllerinde Orgel-Trude. Der står ihverfald "Schornsteinfegerleierkastenmüllerin" på hendes gravsten på kirkegården i Mahlsdorf. 


  

Indvandrere i Berlin efter statsborgerskab (2008)
StatsborgerskabBerlinStatsborgerskabBerlinStatsborgerskabBerlin
Tyrkiet 111.285 Portugal 2.794 Belgien 1.344
Polen 43.700 Japan 2.767 Sri Lanka 1.299
Serbien2 22.251 Sverige 2.811 Cuba 1.263
Italien 14.964 Brasilien 2.532 Marokko 1.189
Rusland1 14.915 Indien 2.417 Slovenien1 1.175
USA 14.186 Ungarn 2.348 Peru 1.174
Frankrig 13.133 Syrien, Arabische Republik 2.274 Jordan 1.067
Vietnam 12.494 Damnmark 2.560 Georgien1 1.040
1.065
Kroatien1 10.752 Irak 2.025 Aserbadjan1 1.038
Bosnien und Herzegowina1 10.556 Canada 1.862 Angola 981
Storbrittannien 10.196 Ægypten 1.830 Tidl. Tjekkoslovakiet4 819
Grækkenland 9.582 Irland 1.811 Colombia 1.011
Østrig 8.982 Ghana 1.766 Mexiko 967
Ukraine1 8.706 Kasakstan 1 1.661 Philippinen 939
Libanon 7.553 Camerun 1.652 Algeriet 909
Bulgarien 7.375 Tunesien 1.635 Bangladesh 884
Spanien 7.044 Australien 1.565

Chile 790
Kina 6.023 Mongoliet

1.542 Kenia 720
Thailand 5.772 Pakistan 1.511 Slovakiet1 704
Schweiz 4.583 Finland 1.510 Taiwan 692
Makedonien1,3 4.575 Hviderusland1 1.478 Moldau, Republik1 655
Iran 4.355 Norge 1.444 Æthiopien 602
Nederlandene 3.961 Indonesien 1.430 Afghanistan 597
Tidl. sovjet4 3.796 Tjekkiet 1.413 Argentina 586
Rumänien 3.771 Nigeria 1.375 Armenien1 543
Korea, Republik 2.894 Litauen1 1.360 Mosambik 474
Israel 2.849 Lettland1 1.360    
           
           
Statsløse 1.637        
Uklart 11.839        
Ikke opgivet 58        
I alt 31.12 2008 470.051        
           

 Kilde: Statistisches Landesamt Berlin (Stand: 31.Dezember 2008)

 Se artiklen Berlin: urban, social and ethnic integration – an urban policy challege af Ingeborg Beer, Alev Deniz, Hanns-Uve Schwedler


En krølle

En sidste krølle på halen er, at vi jo er hvad vi spiser. I grafikken nedenfor er den tyske gennemsnitsforbruger vist over et livsløb: En tysker er lavet af 4 køer, 4 får, 12 gæs, 37 ænder, 46 svin, 46 kalkuner og 945 høns. Dertil en del kartofler og knödel, panering, asparges, roer, gulerødder, syltede agurker og salat kun ved ærgerlige fejltagelser.  Det hele godt skyllet igennem af øl, hvor af mænd i gennemsnit drikker 92 liter om året og kvinder 14 liter. Mælkeprodukter som smør, ost, yougurt og mælk knap et kilo om dagen. Hver år spiser en tysker 85 kilo brød - for 100 år siden var det 130 kilo brød om året.


Tyskgennemsnitsforbruger
Infografik fra Wikipedia


  




  

 

 

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

En ide til rejsen?

Annonce

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Jennifer Teege: Amon - min bedste far ville have s...

Anmeldelse. ”Amon - Min bedstefar ville have skudt mig” er Jennifer Teeges fortælling om hendes bedstefar. Bedstefar var Amon Göth, som var nazistisk lejrkommandant i Plaszow-lejren ved Krakow under 2. Verdenskrig. Har du set filmen ”Schindlers liste” husker du sikkert, hvordan kommandanten fra sin solbeskinnede a [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere
NS-Tötungsanstalt Bernburg (175 km SV)

I Bernburg, 175 km sydvest for Berlin, lå NS-Tötungsanstalt Bernburg som var et de steder i nazi-tyskland, hvor handicappede og andre uønskede personer blev aflivet under nazisterne eutanasi-program. Fra 1940 til 1943 blev der myrdet 9.384 mennesker i gaskamre her og mere end 14.000 mistede her livet. I 1940 aflastede ”facil [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring BerlinLæs mere
Harald Sandner: Hitler - Das Letzte Jahr

Anmeldelse. Den tyske historiker Harald Sandner har skrevet ”Hitler – das letzte Jahr” om Adolf Hitler og krigens sidste år. Meget detaljeret henover 675 sider. Andre forfattere og bøger beskæftiger sig også med den nazistiske diktator sidste år. Men selv i Ian Kershaws gigantværk ”Hitler [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
TV-2 om Berlin

Det danske band TV-2 har også skrevet en sang om Berlin. Steffen Brandt har skrevet har skrevet sangen, hvor Gasthaus Stöberhai indgår. Jeg ikke kunnet identificere nogen Gasthaus Stöberhai i Berlin. Men der ligger et i Harzen.

StemningerLæs mere
Usedom: Strand, Peenemünde og Świnoujście

Har du lyst til en strandtur, så er tysklands længste sandstrand på øen Usedom et godt rejsemål.  Øen ligger ved Østersøen i Tysklands absolut nordøstligste hjørne. 200 kilometer nord for Berlin - og 160 kilometer øst for Rostock. Badebyerne ligger på [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Stralsund og Rügen - der næsten blev dansk

Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så [ ... ]

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
Tove Fleischer: Kærlighed i kommunismens tid

Anmeldelse. Tove Fleischer forelskede sig i en østtysk mand og flyttede til DDR i 1980’erne fra Århus. Her boede hun otte år som ”Ossie”. Livet i DDR er stadig dunkelt for de fleste af os, men Tove Fleischer løfter på tæppet og giver et unikt indblik i DDR hverdagen. Unikt, fordi vi sammen med [ ... ]

Erindringer og øjenvidner Læs mere