Asta Nielsen - Verdens første filmdiva

Asta Nielsen (1881 - 1972) var dansker og en af de første skuespillere, der satsede på film. Hun var med i 70 spillefilm - heraf er de fire danske og resten er tyske film. Hun var perfekt på stumfilm og formåede at se så lækker ud på film, at publikum bare måtte i biografen. Hun spillede 4 film i Danmark og drog så til Berlin i Tyskland allerede i 1912. Hun er den største verdensfilmstjerne, som Danmark har fostret og den første internationale filmstjerne overhovedet.

astakort astakort3 astakort4
Verlag "Ross", Berlin S.W.68 -
Nr. 470/2 Becker & Maass,
Berlin.
Verlag "Ross", Berlin S.W.68 - 
Nr. 380/4 Becker & Maass, 
Berlin.
Verlag "Ross", Berlin S.W.68 - 
Nr. 379/4 Becker & Maass, 
Berlin. 

Asta Nielsen blev født i København, på Vesterbro, i 1881 i jævne kår som datter af arbejdsmand Jens Christian Nielsen og vaskekone Ida Frederikke Petersen. Hun studerede på Det Kongelige Theaters og blev færdig i 1902. Hun slog ikke rigtig i gennem på teatrene men mødte Peter Urban Gad. Peter skrev filmen Afgrunden i 1912. Filmen var et erotisk kærlighedsdrama, som blev et gennembrud for dem begge både i Danmark og Europa. Hun nåede endnu et par film i Danmark, hvor den mandelige hovedrolle blev spillet af Valdemar Psilander.



Parret rejste til Berlin i 1912, giftede sig, og indspillede sammen 33 film. Asta Nielsen var et smut i New York for at se filmteknik i 1915. Asta og Urban blev skilt igen i 1918. Asta Nielsen rejste tilbage til Berlin, hvor hun blev verdens bedst betalte skuespiller. Peter Urban blev i København, hvor han efter yderligere lavede 22 film før han blev biografdirektør for Grand Teateret i København. Han døde i 1947 og er begravet i Humlebæk.

Asta Nielsen spillede ofte tragiske roller, myrdede sine elskede eller ofrede sig for andre. Men også komiske roller er på listen, som fx Engelein fra 1914. Hun var et sexsymbol og kendt for sin naturlighed foran kameraet. Kendetegnet ved filmene er sjældent deres store filmiske kvalitet - men at Asta Nielsen er med. Lidt på samme måde som de film Elvis Presley spillede med i. Man gik i biografen for at se Asta.


astafilmplakat


Asta Nielsen karriere som superstar fortsatte og det var vanskeligt at være almindeligt menneske samtidig. Hun har fortalt, at "Mit liv uden for atalieret levedes i auto eller inden for fire vægge, når jeg da ikke var så heldig at kunne rejse til Danmark, det var mig umuligt i Berlin at gå på gaden eller i varehuse, selv i teatret måtte jeg sidde i loger, hvor gardinerne kunne trækkes så meget for, at jeg lige kunne følge forestillingen." (Heinemeier, 113). Hun havde Ernst Lubitsch som instruktur i en film og spillede sammen med Greta Garbo i en anden film.

Asta Nielsen havde et fornemt sommerhus ved Hiddensee (Nord fra Stralsund) tegnet af Max Taut. Det hed Karusel. I Berlin boede Asta Nielsen flere steder, blandt andet i Friedrichstrasse og til sidst i en kæmpe 7-værelseslejlighed på Fasanenstrasse 69 fra 1931 til 1937. I dag er der en mindeplade og der er indrettet hotel, så er du på filmtur - så er det vel der du skal bo. Se Hotel Funk. I filmbyen har hun fået en gade opkaldt efter sig: Asta-Nielsen-Strasse.

I København boede Asta Nielsen på Vestergade 2 og i de sidste mange år boede hun på Peter Bangsvej 61 i København, hvor der også hænger en mindetavle.

I Berlin begyndte filmhistorien i selskabet Bioscop, som optog film i Friedrichstrasse 131 indtil 1904, derefter til Friedrichstrasse 122 og i 1907 til Chaussestrasse 123, hvor der var et stort fotografatalier på taget. Det var der Asta Nielsen begyndte at optage film i Berlin. Huset står der endnu. Derefter blev der lavet film i Tempelhof (syd for flyvepladsen) og i 1912 blev der bygget et stort studie til Asta Nielsen i Babelsberg. Poul Malmkjær mener i sin biografi, at det nok er både første og sidste gang at et helt studie er bygget til bare en filmskuespillerinde. Studierne i Babelsberg er der stadigvæk og kan besøges.

Tonefilmen og Nazisterne endte hendes karriere i Tyskland og hun rejste tilbage til Danmark i 1937, hvor hun stort set ikke arbejdede med film mere. Goebbels prøvede at overtale hende til at at arbejde for dem og hun blev inviteret til te hos Hitler. Asta Nielsen har selv fortalt: "Det var i 1937. Længere kunne jeg ikke holde nazismen ud. Jeg brændte alle broer bag mig. Og siden har jeg ikke set Berlin". (Heinemeier, 116) Under krigen donerede hun penge til Allan O. Hagedorff, en ung dansker i Tyskland, som brugte pengene på fødevarehjælp til fangerne i Theresienstadt.

Asta Nielsens betydning for den spæde film industri i Tyskland er formidabel og Die Asta eller på dansk: Astatøsen har en særlig plads i både dansk og tysk films historie. Tyskerne har ikke glemt "Die Asta", mens hun aldrig blev helt så påskønnet i Danmark.

Asta Nielsen døde på Frederiksberg Hospital i 1972 og blev begravet anonymt på Vester Kirkegård.

Asta Nielsen fik et barn, Jesta, i 1901. Men hun røbede aldrig faderens navn. Et godt gæt er skuespiller Peter Jerndorff. Asta Nielsen blev gift to gange mere efter ægteskabet med Peter Urban. Hun har skrevet biografien Asta Nielsen: Den tiende Muse, der blev udgivet i 1945.


 

Filmklip fra youtube er fra "Afgrunden", Asta Nielsens første film, hvor hendes dans vækker opsigt og skaber international berømmelse.


Kilder:

  • Wikipedia - blandt andet den danske, hvor der er en god filmografi
  • Henrik Heinemeier, Berlin og danskerne - historien om danskere i den tyske hovedstad siden 1871
  • Poul Malmkjær, "Asta - En biografi, Haase, 2000
  • Asta Nielsen, "Den Tiende Muse", Gyldendal, 1998

 Læs mere om film i Berlin


Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Hans Fallada: Mareridt i Berlin

Anmeldelse. I maj 1945 sluttede krigen. Men i Tyskland blev freden ikke et brag af lykke. Landet var smadret. Tyskerne var verdens meste forhadte folk. Tyskerene var spærret inde af skyld og skam. Der var sult og død og nød. Hans Fallada skrev i løbet af 1945 "Mareridt i Berlin" om livet i de første krigsmåne [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Jørgen Grønvald Laustsen: Hitler

Anmeldelse. Adolf Hitler, født 20. April 1889 i Braunau am Inn, i det østrig-ungarske kejserrige var fra 1933 til 1945 Führer/Reichskanzler og diktator i Tyskland. Han skød sig selv den 30. April i sin bunker i Berlin. Adolf Hitler er fortsat et mysterium for verden. Hvordan kunne han ”ske”? Historikeren J [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Multikulti – supermarkeder i Berlin

Der bor mennesker fra hele verden i Berlin. Men selv om de holder af Berlin holder de også fast på deres kultur, religion og vaner. Når Kreuzberg kaldes en kulturel smeltedigel er det ikke helt rigtigt. Støberier bruger smeltedigler. De forskellige metaller, der hældes i, blandes og bliver til et. Selv i Kreuzberg er  [ ... ]

ShoppestederLæs mere
Sissel-Jo Gazan: Blækhat

Anmeldelse. Graffiti eller gadekunst. Socialister eller Hitler. Kærlighed og kildevand. Sissel-Jo Gazan har skrevet romanen ”Blækhat” om Rosa, som vokser om i Århus i 1980’erne. ”Blækhat” handler om familiehemmeligheder, om venskab og kærlighed, som sættes på prøve af id [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Søren Nørby: Sænk Skibene!

Anmeldelse. Danmark var bagud på point under 2. verdenskrig. Vi forsvarede os dårligt nok, da Tyskland angreb, vi solgte landbrugsvarer til Tyskland i stor stil, leverede arbejdskraft til bunkerbyggeri og samarbejdede med besætterne. I august 1943 skiftede billedet, da tyskerne ville overtage det danske forsvar. Søren N&osl [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
1806:  Charles Meynier: Napoleons indtog i Berlin1806: Charles Meynier: Napoleons indtog i Berlin

Charles Meynier (1763-1832) har malet Kejser Napolen, som ridder ind i Berlin ad hoveddøren, Brandenburger Tor, i 1806 omkring kl. 15:00 på en solrig efterårsdag. Billedet er malet i 1809/10 på opdrag af Napoleon.

Billeder fra BerlinLæs mere
Gode steder at drikke øl

Ølguide. Der er øl over alt i Berlin. En halvliters fadøl behøver man ikke savne i mange meter. Men nogen steder er udvalget bare lidt større. Passionen lidt varmere. Skummet lidt højere.

Ølguiden til Berlin - øl er øl som Göthe sigerLæs mere