Claire Waldoff - Revydronningen fra 1920'ernes Berlin

Claire Waldoff (1884 - 1957) var før 2. verdenskrig en af Tysklands mest kendte og elskede revysangerinder - Hun var Berlins Kabaretdronning. I Berlin er der en mindeplade over hende i Schöneberg i Regensburger Strasse 33 og i Berlin-Mitte er der en buste ved Friedrichstrasse 107.


Claire waldoff - foto fra WikipediaClaire Walloff betragtede sig selv som "folkesanger" og sang gerne sange med en bred berlinsk dialekt. Det kræver nogen koncentration at forstå, hvad hun synger. Læs evt lidt mere om berlinsk dialekt. Hendes repetoire var bredt med operette, revy, soldaterviser. Hun var tidligt ude og allerede før 1. Verdenskrig var hun Berlins revydronning. 

Claire var døbt Clara Wortmann og en ud af 16 børn. Hendes karrieres højdepunkt var i de store variteer i Berlin, som Scala og Wintergarten i 1920'erne. Mange af hendes sange var komponeret af Walter Kollo, som var Dorthe Kollos mands bedstefar. Claire var ikke til de store dybt eftertænksomme sange eller politiske sange. Claire var folkelig, bramfri, festlig. Hun kunne både ryge og bande, og optrådte som regel med slips, skjorte og kort hår på scenen.

Claire var lesbisk og boede sammen med Olga von Roeder - og parret var midtpunkt for det lesbiske miljø i Berlin i Damenklub Pyramide, som mødtes i bydelen Schöneberg i Berlin.

Nazisterns magtovertagelse var ikke godt nyt for Claire. Hun trak sig tilbage selvom hun fik lov at synge for de tyske soldater i det besatte Paris. Efter krigen gik hun fallit og havde kun en lille pension at leve for indtil hun døde i 1957. Claire er stadig populær i Tyskland og i Berlin kan du sagtens finde CD'er med indspilninger.

Claire havde det med at synge på tyk Berlinsk dialekt. Det er ikke helt nemt at forstå.

Claire var venner med Walter Kollo, Kurt Tucholsky og Heinrich Zille.  Lyt til hende. Man kan godt blive lidt afhængig af Claire Waldoff. Claire var i den grad en af dem, der fik 1920'erne til at brøle i Berlin.

Herunder et par smagsprøver mere.


Wat braucht der Berliner, um glücklich zu sein?
(Text: W. Hassenstein, Musik: F. Paul)

Wenn die Roller wieder flitzen Dir erst mang die Beene mang, und die Kegelbrüder schwitzen uff’n Kremser mit Jesang Wenn der Wurstmax seine Wiener Wieder los wird wie noch nie: Mensch, dann ziehen die Berliner, Nach de Laubenkolonie.

Wat braucht der Berliner, um glücklich zu sein? Ne Laube, ‘n Zaun und ‘n Beet,
Wat braucht der Berliner ‘n Heurigen Wein, Wenn vor ihm sein Weißbierglas steht?
Ne dicke Zigarre mang die Lippen jeklemmt,
Zwee Mann zum Skat im frischjewaschnen Hemd Dazu eenen Kümmel und ‘s nötige Schwein,
Det braucht der Berliner, um glücklich zu sein!

Wenn der Sonntag dann vorbei ist, Kriecht Mutter ärgerlich in‘t Bett, Weil ihr det nich einerlei ist, Det ihr Oller war wieder fett. Aber alltags ist det Leben bunter, Und sie schuftet, wat sie kann Mensch, bald is se wieder munter, Dann fängt ihr Vajnügen an.

Wat braucht die Berlinerin, um glücklich zu sein? Ihr Kino, ihr’n Zirkus und ’n Zoo.
Wat braucht die Berlinerin e’n Heurigen Wein? Ihr Kaffee, der macht se schon froh.
Und zweemal im Jahr, da muß sie uff die Inventur Und manchmal mit Maxen ooch uff de kesse Tour.
Und dann mal mit Justav so’n kleenet Stelldichein,
Det braucht die Berlinerin, um glücklich zu sein!


 
Lieber Leierkastenmann

Jeder schimpft heut auf Berlin, alle aber loben Wien, überall steht ein Tenor und singt Wiener Lieder vor. Niemals hörte ich in Wien Lieder aus der Stadt Berlin, doch, ich muss euch eingesteh`n, ich find sie genauso schön; es braucht nicht gleich von Mozart sein, es kann vielleicht auch so zart sein:  

Lieber Leierkastenmann, fang noch mal von vorne an deine alten Melodien von der schönen Stadt Berlin. Stehst du unten uff`n Hof, wird mir jleich ums Herz janz doof; noch eenmal so`n junget Blut sein, noch eenmal im Tanz sich zärtlich drehn. Lasst man, Kinder, lasst man jut sein, unsre Stadt Berlin is doch janz schön.)  

Justav, denkste noch daran,  wie mal unser Jlück begann?  Ick saß in der Linie vier  eines Tages neben dir.  Beide sprachen wir keen`n Ton,  plötzlich hieß es "Endstation"!  Doch wir fuhren beide stumm  noch mal um Berlin herum.  Der Schaffner sagte bloß mal so:  `Um zwölfe fahr`n wa ins Depot´.  

Lieber Leierkastenmann,  fang noch mal von vorne an.  Deine alten Melodien  von der Liebe erstem Jrün;  spiel noch mal det alte Stück  von dem ersten zarten Glück;  sing noch mal die alte Weise,  wenn die Herzen lichterloh erjlüh`n,  fahr?n wa uff die Hochzeitsreise  mit der Linie vier durch Groß-Berlin.  

Mutter blickt so freundlich drein,  wickelt ihren Sechser ein,  sie, die sonst so spart im Haus,  schmeißt det Jeld zum Fenster raus!  Unten hebt es auf ein Kind  mit der Aufschrift-- `Jänzlich blind´!  Allen Leuten weit und breit  tut det arme Jör so Leid.  Ist blind die arme Kleene ooch,  den Sechser aber sieht se doch?  

Lieber Leierkastenmann,  fang noch mal von vorne an,  von dem schönen Spree-Athen,  wo sojar de Blinden sehn.  Wo der Mann uff eenem Bein  abends packt de Krücken ein;  plötzlich kann er wieder loofen,  denn des Abends ist er uff`n Kien,  denn da jeht der Junge schwoofen,  dafür stammt er schließlich aus Berlin.   Manchmal träum ich nachts davon,  ick sitz wieder am Balkon.

 Oben vom Jeranientopp  troppt`s den Leuten uff`n Kopp.  An der Ecke Nummer drei  liegt die kleine Bäckerei,  und der Drahthaarterrier kläfft  immer noch vor`t Milchgeschäft.  Doch wach ich auch des Morgens kaum,  dann seh ick, es war nur ein Traum.  

Lieber Leierkastenmann,  lass durch deines Liedes Bann,  mich noch mal in Nummer zehn  durch die alten Räume jehn,  die nach einer Nacht vor Jahr?n  nur noch Schutt und Asche war?n,  noch mal in der Küche sitzen,  wenn im Herd die Kohlen still verjlühn;  Kopp in beide Hände stützen,  und dann lass mich träumen von Berlin.

Kilde - bl.a. http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Kabaret_-_kabarettister/Claire_Waldorff


Wegen Emil seine unanständ'ge Lust
Text: Julian Arendt, Musik: Paul Strasser

Mein Emil, der meckert mir so breejenklütrich an, mein Emil, der hat keene Scham. Mein Emil, der sacht mir, du, ick bin doch nu dein Mann Und ick möchte von die Ehe ooch wat ham. Ick möchte dir hübscher und niedlicher Mit eenem Wort – appetitlicher, Dann würde ick mir viel mehr amüsier’n. Jeh zum Doktor, sagt er, laß dir operier’n.

Ick laß mir nich die Neese verpatzen Wegen Emil seine unanständ’ge Lust. Ick laß mir nich das Fett aus de Oberschenkel kratzen Wegen Emil seine unanständ’ge Lust. Wie ick bin, hat ja der Emil schon immer jewußt, Da hätt er mir eben nich nehmen jemußt. Ick lasse keen‘n Doktor ran an meine Brust Wegen Emil seine unanständ’ge Lust.

Die Emma von Meyers jing bei Dr. Veilchenfels Und ließ sich auf hübsch operier’n. Die dußlige Emma jab den Veilchenfels ihr Geld Und nu glaubt se, kann se jeden Mann verführ’n. Man hat ihr vermanscht in de Charité Sie war schon mies – aber nu erst, nö! Nu hat se ‘nen Bauch wie‘n Kerl Und ‘nen Podex wie‘n sechzehnjährjet Jörl.

Ick laß mir nicht die Neese verpatzen ...

Ick wer doch mein Leben nich bei so ‘nen Doktor jehn, Ick hab für so’n Blödsinn keen Jeld. Ick denk nur immer nach, und ick kann et nich versteh’n Det die Männer so’n vermanschtet Ding jefällt. Aus Liebe ans Messer, da lach ick nur, Een richtiger Mann sacht: Ick will Natur! Und macht er nich von selber Tam-tam, hilft ihm ooch die neue Brust nich uff’n Damm.

Ick laß mir nich die Neese verpatzen ... 


Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

Schwerin - Storhertugens residens i Mecklenburg

Schwerin er hovedstad i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland. Byen ligger bare 50 kilometer sydøst fra Lübeck ved Schweriner See og har omkring 100.000 indbyggere. Meget fint velbevaret slot og en gammel bykerne. 200 kilometer fra Berlin - men lige på vejen fra Danmark

Guide til byer rundt om BerlinLæs mere
1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen1806 - 1840: Napoleon og nedtur-retur for Preussen

Frederik Wilhelm den III blev konge i 1797. Hans største success var nok at gifte sig med Louise af Mecklenburg-Strelitz, også kendt som Luise. Luise var superpopulær og opfattes som idealet for den tyske kvinde. Selv nazisterne kunne fremhæve hende som idealbilledet på den tyske moder og hun har fortsæt en [ ... ]

Berlins historieLæs mere
Bayern i Berlin

Bayersk øl. Der er en grund til at den gode brygger Jakobsen tog til München for at finde gær til bayersk øl. Øl for bayern er godt og her ligger nogen af verdens ældste og største bryghuse. Traditioner. I Mitte ligger en god samling. Ind og få øl af de store krus. En liter hedder "Ein Mass" [ ... ]

Ølguiden til Berlin - øl er øl som Göthe sigerLæs mere
1933 10. maj: Bogafbrænding i Berlin1933 10. maj: Bogafbrænding i Berlin

1933 10. maj. På Opernplatz i Berlin samles nazisterne og brænder alle de bøger af de ikke kan lide. Store bål flammer op over hele Tyskland. Men Berlin er centrum. Nazistene havde grebet magten – og nu slog de til. Bogafbrændingen var en del af ”Aktion wider den undeutschen Geist”. Aktion mod den ut [ ... ]

Billeder fra BerlinLæs mere
Wittman & Kinney: Djævlens dagbog

Anmeldelse. Alfred Rosenberg var chefideologen bag nazismen, jødehadet og det tredje rige. Alfred Rosenberg blev dømt til døden i Nürnberg. Med som anklager i Nürnberg var Robert Kempner. Da Robert Kempner rejste hjem til USA efter retsopgøret var Alfred Rosenberg hængt og Kempner tog, helt ulov [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Jacob Kronika: Midt i fjendens lejr

Anmeldelse. Jacob Kronika var dansksindet sydschlesviger og korrespondent for Flensborg Avis, Nationaltiedende og Dagens Nyheder samt Svenske Dagbladet i Berlin under 2. verdenskrig. I bogen "Midt i fjendens lejr" offentliggjorde han dagbogsblade fra Berlin og betragtninger om nazisme, skyld og flugt. Bogen er fra 1966.

Erindringer og øjenvidner Læs mere
Raketvidenskab for begyndere - vejen til månen

I Peenemünde på øen Usedom i Tysklands nordøstligste afkrog blev der bygget raketter under 2. verdenskrig. Nazisternes raketværksted nummer eins var high-tech våbenindustri på vej mod rumalderen. I betragtning af at det moderne mennesker har eksisteret i 7 millioner år, og at flyvning først va [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byenLæs mere