Demokrati og bystyre i Berlin

abgeortenhaus

Berlin er ikke bare en by. I Tyskland fungerer Belin som sin egen bystat på linje med delstaterne i Tyskland som fx Bayern, Schleswig-Holstein mv. Byrådet omtales derfor som et parlament. De holder til i Abgeordnetenhaus i Niederkirchnerstrasse. Bygningen var før hjemsted for den preussiske landdag.

Lokalstyre i Berlin

Der er valg hvert femte år og der vælges 130 medlemmer. Parlamentet vælger "Den regerende borgmester" og senatet. Senatorerne svarer til minister / eller borgmestre ligesom magistratsborgmesterne i København og Århus. Dybest set et system, der er er parallelt til lokalstyret i København.

Desuden har hver eneste bydel med omkring 250.000 indbyggere sit eget bydelsstyre og borgmester. Der er fx en borgmester for Mitte og en anden for Kreuzberg-Friedrichhain. Når du kommer rundt i Berlin er der derfor flere rådhuse.

Parlamentet har større lokalindflydelse end i Danmark. I det hele taget er der mere lovgivning og administration, der er lagt ud til delstater som Schleswig-Holstein, Bayern, Brandenburg og "bystaterne" Berlin, Hamburg og Bremen end vi i Danmark har lagt ud til regioner og kommuner.

Den tysker kanzler og Reichstag tager sig af udenrigspolitik, forsvarpolitik og mere overordnede emner for det samlede Tyskland. Hver delstat har sin egen regeringschef og sit eget parlament. I Potsdam ligger Brandenburgs parlament. I et stort ny-genopført lyserødt kransekageslot midt i Potsdam. 

Historiske rødder og demokratiets historie

De administrative opdelinger har historiske rødder. Før Otto Biscmark i 1871 fik samlet det tyske rige under en fælles tysk Kejser bestod Tyskland af en række selvstændige kongedømmer og fyrstedømmer. Da kejserriget opstod måtte afgive deres selvstændighed. Men de beholdt en stor del beslutningsfrihed, som indtil slutningen af første verdenskrig var en mærkelig blanding af diktatur, enevælde og spirende parlamentarisme. Kejserdømmet kunne med andre ord også kaldes et "forenet konge - og kurfursterige".

Rejser du rundt i Tyskland er der ofte referencer tilbage til det kongelige - det er altså bare forskellige konger der tales om alt efter om du er i Berlin, Sachsen eller Bayern. Det gør Tysklands historie til noget af et kludetæppe at finde rundt i.

Demokratiet i Tyskland fik først sit egentlige gennembrud med Weimarrepublikken efter første verdenskrig og det holdt som bekendt kun indtil 1933 da Adolf Hitler kuppede sig vej til magten gennem Reichstag. Gennem et demokratisk valg iøvrigt.

Demokratiet vendte tilbage efter krigen i vest og i det samlede Tyskland efter murens fald. Fra de parlamentariske opstande i 1948 til der opstod et stabilit demokratisk styre i 1989 gik der altså gik der altså omkring 140 år.

I Danmark varede processen fra 1848 til 1921, hvor det først var med påskekrisen at kongen trak sig fra landets styre. I Danmark har vi fortsat statsråd og det er Dronningen der underskriver alle lovene - så selvom vi i praksis har demokrati har vi ikke skrevet det klart i lovgivningen.

Intet under, at det ikke lykkes de arabiske lande at skabe demokrati på et enkelt forår. Man skal øve sig og der kan sagtens stå 2100 i kalenderen før de sidste arabiske lande for alvor er på på plads med demokratiet.

Faktisk er det opløftende at se udviklingen af demokratier de sidste 200 år. Grafen viser lande med mere end 500.000 indbyggere og det er faktisk ganske få lande, der ikke har demokrati endnu.democracies

 

Besøg demokratiet i Berlin

Du kan besøge Abgeordnetenhaus, hvor Berlins bystyre holder til og hvor der ofte er udstillinger. Bygningen husede før den Preußischer Landtag (den preussiske landdag) og var frem til 1934 var sæde for andetkammeret i Preussens parlament, og siden 1993 har bygningen været sæde for bystaten Berlins parlament. Bygningen blev opført mellem 1892 og 1898 af arkitekten Friedrich Schulze i italiensk højrenæssancestil.

Abgeordnetenhaus
Niederkirchnerstraße 5,
10117 Berlin,
Tyskland

Historisk betegnet er Preußischer Landtag egentlig det preussiske parlament som helhed, bestående af både overhuset (Preußisches Herrenhaus) og underhuset (Preußisches Abgeordnetenhaus).

Overborgmesteren regerer fra det store, karakteristiske røde rådhus midt i Berlin. Øgetnavnet Rotes Rathaus er opstået på grund af farven - og ikke fordi det tidligere var kommunistisk. Du kan også besøge rådhuset.

Berliner Rathaus
Rathausstraße 15,
10178 Berlin

Og så kan du naturligvis også besøge Tysklands folketing - Reichstag. Du kan læse mere om Reichstag her.

 

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce