Delstaten Berlin
Siden den 3. oktober 1990, den officielle genforeningsdag, har Berlin været en af Tysklands 16 delstater. Den er ligesom Hamburg og Bremen en såkaldt "by-delstat". Berlins lovgivende forsamling, Berlins parlament, kaldes Abgeordnetenhaus von Berlin. Det har 149 pladser og har til huse i das Rote Rathaus på Alexanderplatz. Rundt om Berlin ligger iøvrigt delstaten Brandenburg, hvor Berlins naboby, Potsdam, er hovedstad.
Berlins regering kaldes senat, det har otte såkaldte senatorer og lederen for senatet kaldes regerende borgmester, som i denne funktion repræsenterer både byen og delstaten.Regerende.
Michael Müller (SPD) sidder på denne stilling. Berlin har næsten altid været domineret af socialdemokrater og socialister, og det socialistiske PDS med ekskommunister og frafaldne socialdemokrater har en forholdsvis stor indflydelse i byen. Det har iøvrigt omdøbt sig til Die Linke. Men sporene skræmmer.
Regerende borgmestre i Berlin
Borgmesterposten i Vestberlin var især under den kolde krig en meget afgørende post. Eksempelvis kunne Willy Brandt ved hjælp af borgmesterposten og hans rolle under John F. Kennedys besøg i Berlin 1963 promovere sig selv og dermed bane vejen til valget som forbundskansler i Vesttyskland.
Regerende borgmestre i Vestberlin 1948 til 1991
- Ernst Reuter (SPD) (7. december 1948 - 29. september 1953)
- Walther Schreiber (CDU) (22. oktober 1953 - 11. januar 1955)
- Otto Suhr (SPD) (11. januar 1955 - 30. august 1957)
- Franz Amrehn (CDU) (30. august 1957 - 3. oktober 1957) som kommiteret
- Willy Brandt (SPD) (3. oktober 1957 - 1. december 1966). Willy Brandt blev verdenskendt da Kennedy besøgte ham i Berlin, og senere blev han kanzler for hele Tyskland.
- Heinrich Albertz (SPD) (1. december 1966 - 19. oktober 1967) Klaus Schütz (SPD) (19. oktober 1967 - 2. maj 1977)
- Dietrich Stobbe (SPD) (2. maj 1977 - 23. januar 1981)
- Hans-Jochen Vogel (SPD) (23. januar 1981 - 11. juni 1981). Før Berlin var han borgmester i München fra 1960 til 1972. Han er den eneste tysker, der har været borgmesteri 2 millionbyer.
- Richard von Weizsäcker (CDU) (11. juni 1981 - 9. februar 1984), Richard von Weizsäcker blev kanoniseret som den tyske præsident i 1984 og var Tysklands førstemand indtil 1994. Meget populær, upartisk og en fremragende taler. Hans bror Ernst v W. blev i 1938 medlem af nazipartiet og i løbet af krigen udnævnt til SS-Brigadeführer. Han mente dog, at han hele vejen igennem havde kæmpet imod.
- Eberhard Diepgen (CDU) (9. februar 1984 - 16. marts 1989) + og igen regerende borgmester i Berlin fra januar 1991.
- Walter Momper (SPD) (16. marts 1989 - 24. januar 1991)
Regerende borgmester i Berlin siden 1991
Borgmestrene i det genforenede Berlin har været
- Eberhard Diepgen (CDU) (24. januar 1991 - 16. juni 2001). Han trådte først tilbage, da en bankskandale sprængte den politiske koalition som stod bag ham.
- Klaus Wowereit (SPD) (16. juni 2001 - 11. december 2014). Ham, der mente, at Berlin godt var fattig - men også sexet. Arm aber sexy.
- Michael Müller (SPD) (11. december 2014...
Overborgmestre i DDR
I DDR havde Berlin ikke samme status som selvstændig delstat, selvom Berlin var Hauptstadt Der DDR. Borgmesteren i Østberlin var ikke "regerende", men dog Oberburgermeister lige som overborgmesteren i København.Byen var kommunistisk, så det kunne kun være SED, der styrede Berlin. I omvæltningen efter muren var der en række hurtige skift, hvor det først var det nye socialistparti, PDS, og så socialdemokraterne, som løb med pladserne.
Fra 1948 til 1991 hed Oberbürgermeisterne i Berlin:
- Friedrich Ebert junior SED 30. November 1948 5. Juli 1967
- Herbert Fechner SED 5. Juli 1967 11. Februar 1974
- Erhard Krack SED 11. Februar 1974 15. Februar 1990
- Ingrid Pankraz (Kommiteret) PDS 15. Februar 1990 23. Februar 1990
- Christian Hartenhauer PDS 23. Februar 1990 30. Mai 1990
- Tino Schwierzina SPD 30. Mai 1990 11. Januar 1991
- Thomas Krüger (Kommiteret) SPD 11. Januar 1991 24. Januar 1991
Borgmestre i Gross-Berlin
I 1920 blev flere forstæder indlemmet i Berlin og storberlin blev dannet. Gross-Berlin eksisterede som enhed fra 1920 til 1948. I perioden både stokkonservative, kommunister, social demokrater og kristlige demokrater på denne post.
- Adolf Wermuth — 1. Oktober 19202 25. November 1920
- Gustav Böß DDP 20. Januar 1921 7. November 1929
- Arthur Scholtz (kommissarisch) DVP November 1929 14. April 1931
- Heinrich Sahm — 3 14. April 1931 18. Dezember 1935
- Oskar Maretzky (Kommiteret) — 4 19. Dezember 1935 31. März 1937
- Julius Lippert NSDAP 5. Januar 1937 Juli 1940
- Ludwig Steeg NSDAP Juli 1940 April 1945
- Arthur Werner — 17. Mai 1945 10. Dezember 1946
- Otto Ostrowski SPD 5. Dezember 1946 17. April 1947
- Louise Schroeder (amtierend) SPD 8. Mai 1947 13. August 1948
- Ferdinand Friedensburg (Kommiteret) CDU 14. August 1948 1. Dezember 1948
- Ernst Reuter SPD 7. Dezember 1948 29. September 1953