I 1925 har Berlin over 4 millioner indbyggere og er en af verdens førende byer. De brølende tyvere udleves. I den periode udkom også det store danske leksikon Salmonsen. Den første artikel blev oprindeligt skrevet i 1915. Artiklen om Berlin i salmonsens supplementsbind er skrevet i 1925. Artiklen er gengivet nedenfor i sin fulde længde. Lettere redigeret af hensyn til forståelse. I 1915-1930 udkom supplementsbind, og nedenfor finder du også teksten fra supplementsbindet. Artiklen er fundet på Projekt Runeberg.
I Salmonsens supplementsbind Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 116 (1915-1930) bliver artiklen om Berlin opdateret 1925:
Berlin, Hovedstad og Regeringssæde for den tyske Forbundsrepublik. Arealet er fra 1920 mangedoblet og udgør nu 878,40 km2, d.v.s. større end
London, New York og Paris.
130,28 km2 er optaget af Bygninger og Haver,
93,13 km2 Gader, Veje og Jernbaner,
20,02 km2 offentlige Parker og Haveanlæg,
8,32 km2 Kirkegaarde,
50,99 km2 Vand,
448,16 km2 Marker, Enge og uanvendt Jord,
samt 127,45 km2 Skov.
Blandt de største af skovene er Grunewald (46 km2) mellem Berlin og Potsdam, Jungfern Heide mellem Berlin og Spandau og Tegeler og Spandauer Stadt Först Nord for Spandau. 115,77 km2 af Skovarealet er fredet.
Befolkningen udgør (1925) 4.024.165 indbyggere, og Berlin overgaas saaledes nu kun af London og New York med Hensyn til Indbyggertal. 2.122.817 Kvinder og 1.901.348 Mænd. 96.539 Udlændinge. I de senere Aar skyldes Befolkningstilvæksten udelukkende indvandring. 1927 forefaldt saaledes 41.167 Fødsler (af levendefødte), men 47.395 Dødsfald. 3.064 Personer udvandrede. Af Befolkningen var (1925) 76,6 % Protestanter, 10 % Katolikker, 4,s % Jøder og 8,s % uden angiven Religion.
Efter Erhverv var Befolkningens Fordeling i 1925 følgende:
93,13 km2 Gader, Veje og Jernbaner,
20,02 km2 offentlige Parker og Haveanlæg,
8,32 km2 Kirkegaarde,
50,99 km2 Vand,
448,16 km2 Marker, Enge og uanvendt Jord,
samt 127,45 km2 Skov.
Blandt de største af skovene er Grunewald (46 km2) mellem Berlin og Potsdam, Jungfern Heide mellem Berlin og Spandau og Tegeler og Spandauer Stadt Först Nord for Spandau. 115,77 km2 af Skovarealet er fredet.
Befolkningen udgør (1925) 4.024.165 indbyggere, og Berlin overgaas saaledes nu kun af London og New York med Hensyn til Indbyggertal. 2.122.817 Kvinder og 1.901.348 Mænd. 96.539 Udlændinge. I de senere Aar skyldes Befolkningstilvæksten udelukkende indvandring. 1927 forefaldt saaledes 41.167 Fødsler (af levendefødte), men 47.395 Dødsfald. 3.064 Personer udvandrede. Af Befolkningen var (1925) 76,6 % Protestanter, 10 % Katolikker, 4,s % Jøder og 8,s % uden angiven Religion.
Efter Erhverv var Befolkningens Fordeling i 1925 følgende:
Landbrug, Skovbrug, Gartneri o. l. beskæftigede 0,8 %,
Industri og Haandværk 46,2 %,
Handel og Samfærdsel 28,1 %,
Forvaltning, Militær, Kirke o. l. 8,3 %,
Sundhedsvæsen 2,5 %,
huslig Tjeneste 4,5 %,
uden Erhverv (Rentiers m. fl.) 9,6 %.
Industri og Haandværk 46,2 %,
Handel og Samfærdsel 28,1 %,
Forvaltning, Militær, Kirke o. l. 8,3 %,
Sundhedsvæsen 2,5 %,
huslig Tjeneste 4,5 %,
uden Erhverv (Rentiers m. fl.) 9,6 %.
1922 beskæftigedes i 25.049 Fabrikker med mere end 10 Arbejdere i alt 580.005 Arbejdere (heraf 190.000 Kvinder). Blandt de nævnte Fabrikker findes 1435, som beskæftiger mere end 50 Arbejdere; her var Antallet af Arbejdere 376.596.
Maskinindustrien sysselsætter 252.800 Arbejdere,
Tekstilindustrien 71.100,
Metalvareindustrien 50.600,
Trykkeri o. l. 41.100,
Træindustri 36.800,
Levnedsmiddelindustri 30.600.
Maskinindustrien sysselsætter 252.800 Arbejdere,
Tekstilindustrien 71.100,
Metalvareindustrien 50.600,
Trykkeri o. l. 41.100,
Træindustri 36.800,
Levnedsmiddelindustri 30.600.
De største Industriartikler er nu Støbejernsvarer, Maskiner, elektriske Artikler, særlig Belysningsmateriel, Film, Radioartikler og Beklædningsvarer.
Undervisning. Friedrich Wilhelm Universitet havde i Vinterhalvaaret 1927—28 10907 Studerende (heraf 1761 Kvinder) og 677 Lærere. Universitetsbiblioteket rummer 608000 Bind. Den tekniske Højskole i Charlottenburg havde samtidig 4717 Studerende (heraf 45 Kvinder) og 327 Lærere. Sommeren 1924 havde Landbrugshøjskolen 2364, Veterinærhøjskolen 135, Handelshøjskolen 2364, Højskolen for bildende Kunst 80, Musikhøjskolen 413 Elever.
Af Folkehøjskolerne havde 1923 Humboldt Højskolen 22000, Lessing Højskolen 14600, Berlin's Højskole (stiftet 1919) 8134 Elever. 1923 fandtes 164 højere Skoler med 87500 Elever. Heraf var 31 Gymnasier, 39 Realgymnasier, 14 Overreal- og 24 Realskoler, 55 Lyceer og 1 Pigegymnasium. Der fandtes 29 Mellemskoler med 14651 Elever. 1926-27 fandtes 646 Folkeskoler med 8251 Klasser, 271109 Elever, 8904 Lærere (5606 mandlige, 3298 kvindelige).Forvaltningsakademiet grundlagdes 1919 til Videreuddannelse af Embedsmænd og havde Sommeren 1924 166 Studerende og 1288 andre Tilhørere. Samme Sommer havde Højskolen for Politik (grundlagt 1920) 310 Studerende og 560 andre Tilhørere, den tyske Højskole for Legemsøvelser
147 Studerende og 3862 andre Tilhørere.
1925 fandtes 87 By-Biblioteker med Læsesale samt 8 Læsesale for Børn.
1924—25 fandtes 49 Teatre, 166 Varieteer og 317 Biografteatre. De vigtigste er de to Statsoperaer, Opernhaus paa Unter den Linden og Oper am Königsplatz samt de to Stats-Skuespilscener Schauspielhaus am Gendarmen Markt og Schiller Teater.
Presse. Der udkommer i Berlin c. 90 Aviser, 40 politiske Tidsskrifter og 1000 Fagtidsskrifter.
1924—25 fandtes 49 Teatre, 166 Varieteer og 317 Biografteatre. De vigtigste er de to Statsoperaer, Opernhaus paa Unter den Linden og Oper am Königsplatz samt de to Stats-Skuespilscener Schauspielhaus am Gendarmen Markt og Schiller Teater.
Presse. Der udkommer i Berlin c. 90 Aviser, 40 politiske Tidsskrifter og 1000 Fagtidsskrifter.
Foto: Potsdamer Platz, 1925. Blik ned mod Anhalter Station. Til venstre den gamle portal til Leipziger Strasse. Bemærk lysreguleringen i midten af krydset.
Trafikforhold. Som Færdselsknudepunkt er Berlin's Betydning stigende. 14 Jernbanelinier løber ind til Berlin, og der findes 25 Banegaarde for Fjerntrafikken, 122 Forstadsbanegaarde, 41 Stads- og Ringbanestationer, 7 Ranger- og 7 Smaabanegaarde. Inden for Byomraadet findes 3746,7 km Stats- og 627,8 km Privatbane.
Nye Undergrundsbanelinier er ført under de centrale Bydele. En Linie er ført fra Tempelhofer Feld gennem Bellealliancestrasse —Friedrichstrasse—Chausséstrasse—Müllerstrasse til Seestrasse. En anden Linie gaar fra Gesundbrunnen til Alexanderplatz, Moritsplatz, Kottbusplatz til Hermannstrasse, og en tredie Linie er under Arbejde fra Alexanderplatz mod Øst til Friedrichsfelde. 1924 fandtes 87 Sporvejslinier med 1.200 km Skinnelængde; der befordredes 531,74 millioner Passagerer.
I det nordvestlige Berlin er der Syd for Plötzensee ved Berlin-Spandauer Skibsfartskanal bygget en ny Havn Westhafen, som toges i Brug 1923 og har 3 Bassiner, hvoraf det største er 655 m langt og 55 m bredt. Kajerne er 2500 m lange og har Plads til 68 Flodfartøjer paa 600 t.
Berlin har 2 offentlige Lufthavne, Staaken Vest for Spandau og Tempelhofer Feld i Byens sydlige Udkant mellem Schöneberg og Neukölln. Luftfarten drives af Deutscher Aero-Lloyd, Junkers Luftverkehr og Sächsischer Luftverkehrs A. G. Flyveruter findes til Königsberg, Breslau, Dresden, Chemnitz, Gleiwitz, München, Stuttgart, Frankfurt a. M., Köln, Hamburg samt Paris, Amsterdam, London, Malmö, Stockholm og Wien. 1923 fandtes 221 Postkontorer, 82 Rørpoststationer, 9 Telegrafstationer, 14 Telefoncentraler, 448.030 Telefoner (1 pr. 9 indbyggere).
I det nordvestlige Berlin er der Syd for Plötzensee ved Berlin-Spandauer Skibsfartskanal bygget en ny Havn Westhafen, som toges i Brug 1923 og har 3 Bassiner, hvoraf det største er 655 m langt og 55 m bredt. Kajerne er 2500 m lange og har Plads til 68 Flodfartøjer paa 600 t.
Berlin har 2 offentlige Lufthavne, Staaken Vest for Spandau og Tempelhofer Feld i Byens sydlige Udkant mellem Schöneberg og Neukölln. Luftfarten drives af Deutscher Aero-Lloyd, Junkers Luftverkehr og Sächsischer Luftverkehrs A. G. Flyveruter findes til Königsberg, Breslau, Dresden, Chemnitz, Gleiwitz, München, Stuttgart, Frankfurt a. M., Köln, Hamburg samt Paris, Amsterdam, London, Malmö, Stockholm og Wien. 1923 fandtes 221 Postkontorer, 82 Rørpoststationer, 9 Telegrafstationer, 14 Telefoncentraler, 448.030 Telefoner (1 pr. 9 indbyggere).
I 1923 førtes 387,2 millioner Telefonsamtaler, ekspederedes 9,2 millioner Telegrammer og 2,5 millioner Rørpostforsendelser. 14 Vandværker forsyner Berlin med Vand. Rørledningerne har en Længde af 2634,5 km. Vandværkernes totale Ydeevne er 150 millioner m3 pr. Døgn. Det højeste Forbrug har endnu kun været 100 millioner m3 pr. Døgn.
Foto: Berlin 1925. Et blik op ad Friedrichstrasse fra Unter den Linden
Forandringer og Nybygninger. De centrale Bydele er ikke undergaaet større Ændringer i de senere Aar ud over en mere og mere udpræget Citydannelse med den deraf følgende Udvandring af Befolkningen til Forstæderne. Det tidligere kongelige Slot er siden 1921 omdannet til et Slotsmuseum, der tillige rummer en Del af kunstindustrimuseets kostbareste Stykker. Det tidligere Kronprinsens Palæ rummer siden 1919 en Afdeling af Nationalgalleriets nyere Kunst. Rigspræsidentens Palæ er indrettet i Wilhelmstrasse Nr. 73, som tidligere hørte med til Hoffets Bygninger. Universitetet har 1913—19 faaet to nye Fløjbygninger. Paa Kaiserdamm ligger en stor Udstillingshal, bygget til den store Motorudstilling 1924.
I Charlottenburg findes Vest for Villakolonien Westend det i 1913 aabnede Deutsche Stadion, som omgives af Grunewald Væddeløbsbane. Grunewald gennemskæres fra Charlottenburg i Nordøst til Nikolassee Banegaard i Sydvest af den i 1921 aabnede Automobilvej (»Avus«).
Magistraten bestaar af højst 30 Medlemmer, hvoraf 1 Overborgmester, flere Borgmestre samt mindst 12 ulønnede Raadmænd. Borgerrepræsentationen (Stadtverordnetenversammlung) tæller 225 Medlemmer. I hvert al de 20 Distrikter findes et Distriktsraad (Bezirksamt) med en Distriktsborgmester, en Stedfortræder og flere Distrikts-Raadmænd (Bezirksräten) og en Distriktsforsamling, bestaaende af 15—45 Distriktsrepræsentanter (Bezirksverordneten). Hvert Distrikt udgør en Politikreds. Retsvæsenet omfatter en Kammergericht, 3 Land- og 10 Amtsgerichte, Gewerbe- og Kaufmannsgericht.
Magistraten bestaar af højst 30 Medlemmer, hvoraf 1 Overborgmester, flere Borgmestre samt mindst 12 ulønnede Raadmænd. Borgerrepræsentationen (Stadtverordnetenversammlung) tæller 225 Medlemmer. I hvert al de 20 Distrikter findes et Distriktsraad (Bezirksamt) med en Distriktsborgmester, en Stedfortræder og flere Distrikts-Raadmænd (Bezirksräten) og en Distriktsforsamling, bestaaende af 15—45 Distriktsrepræsentanter (Bezirksverordneten). Hvert Distrikt udgør en Politikreds. Retsvæsenet omfatter en Kammergericht, 3 Land- og 10 Amtsgerichte, Gewerbe- og Kaufmannsgericht.
· Kortsamling over Segitzdamm 1738 - 1989
· Historien bag gadenavnene i Berlin
· Bykort og billeder fra det gamle Berlin
· Berlins historie fra A - Z