Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Sigurd fortæller om Luther

Anmeldelse. 2017 er året, hvor kirken fejrer 500 året for Martin Luther's teser. Martin Luther har haft enorm betydning på vores kirke, vores samfund, vores kultur - og hvad vi tænker om os selv. Der er kommet flere store Luther udgivelser i 2017. Men også en lille introduktion fra Politikkens forlag: "Sigurd fortæller om Luther" med masser af flotte illustrationer af Stine Rosenberg - og med en medfølgende CD, hvor Sigurd Barrett læser op og synger 7 nye sange. Som der står i bogen, så "når denne bog slutter - så ved du en masse om Luther".

 siggurdhalvside

Luther lige ud af landevejen

Sigurd Barrett præsenterer også sin bog med: "Har du et par minutter? Så vil jeg gerne fortælle dig om Luther". Lige til, lige på og til at forstå.

Bogen er umiddelbart til store børn, men mangler du en hurtig introduktion kan alle aldre være med i denne lige fremme og hurtigt læste fortælling om Martin Luther.

Masser af humor i sproget, men kan tippe over til det rene pjat. Vi slipper ikke for "Luther lagkage" eller kejseren, der siger: "Jeg vil have det slutter - alt det bøvl med Luther", "Vi lytter til Luther". Et andet mindeværdigt ord er: "Køb en splint fra Jesu Kors. Den helbreder alle fra Rom til Mors!". Vi slipper dog for "Når Luther slår prutter vælter alle i kutter". 

Eksempel fra bogen, hvor Luther står i kirketårnet og ser ud over Wittenberg, mens han overvejer om gud måske tilgiver os vores fejl, simpelthen fordi han elsker os? - "en ide så vild, at alting blev lavet om, at folk nærmest kom op at slås, når de hørte om ham":

"Wass ist los deroppe i tårnet?" lød pludselig en stemme. Det var en af chefmunkene, som havde fået øje på Luther.
"Jeg står lige her oppe i tårnet og prøver at forstå det hele!" råbte Luther.
"Donnerwetter! Hvis du nicht kommen zu dem middagsbøn, så vil Gud give dig sehr strenge Straffe!" råbte chefmunken.
"Det er da ikke sikkert!", sagde Luther. "Måske handler det ikke om, hvor tit man beder - måske er det vigtigste, om man tror på gud eller ej!"
"Wisse wasse und schnik schnak! Kommst du herned nu, eller bist du ein forfærdelicher munk."

Om reaktionerne på Luthers tanker kunne man sikkert skrive en ubeskriveligt masse schnik og schnak. Sigurd Barrett kan man ikke beskylde for at gå i detaljer, men han får det væsentligtste og dybeste med. Og hvis det er rigtigt, at en lille latter efter et vigtigt budskabet får budskabet til at sidde bedre fast, så sidder det nu lidt bedre fast.

Det kræver måske lidt tyskkundskaber at fange alt i det dansk-tyske kaudervælsk, som her bliver brugt som illustration. Heldigvis er det ikke hele bogen igennem. Så det er ikke forfærdelich. Rent stillistisk kunne jeg have lyst til at fjerne et par udråbstegn fra sætningerne, som råber rigtig højt uden at skulle tegnsættes.

De tyske indskud betyder måske, at børn tabes lidt og det pjattede måske, at de voksne tabes? Så er der jo ikke så mange læsere tilbage.

Luther på bog, CD og julekalender?

En sætning som "Nu sollst du lige schlappe lidt af" - og "Sie müssen Fis in dem kaskette haben" er helt i "the julekalenders" ånd. Det ville jo ikke være urimeligt med en Luther julekalender i TV i 2017 - og Sigurds Lutherbog inspirerer til overvejelsen. I Tyskland er Luther ihvertfald (igen) kommet på frimærker. Sidste chance før de helt afskaffes.

siggurdluttermarke

Spørgsmålstegn og retoriske spørgsmål er der mange af i bogen, som hele tiden prøver at involvere læseren. Og budskaberne og historien trænger jo også bedst ind, hvis der samtidig er lidt blod til hjernen.

Med bogen følger en CD, hvor Sigurd læser bogen op og synger sine salmer. Det er levende oplæst og man gider at lytte. Egnet til godnatlæsning - eller til en lang køretur - fx til Wittenberg.

Luther på samvittigheden

Og Sigurd trækker til sidst i bogen nogle perspektiver op om, hvad Luthers budskaber betyder idag: At gud elsker og tilgiver os, hvis vi tror på ham - at vi skal gøre vores bedste og følge vores samvittighed. Men vi er kun mennesker og vi fejler. Der behøver vi guds hjælp - og ikke præsternes tilgivelse. 

Som protestant kan det til stadighed undre, at Luthers budskab ikke blev taget imod i syd- og østeuropa, at så mange gennem århundrederne var villige til at gå i krig og dø for pavestolens særstilling - og i realiteten udplyndring og terrorisering af menigmand, og hvor det stadig er Paven i Rom, som får lov at agere guds mellemmand på jorden.

Katolikkerne blev stort set jaget på porten i Danmark i 1536 - kun 7 år efter Luthers 95 teser blev slået op på kirkemuren i Wittenberg. Sigurd Barrett har skrevet et kapitel om præsten Hans Tausen, som gik forrest i Danmark.

Superhittet: "Vor gud han er så fast en borg"

Om Sigurd Barrets sange her engang finder vej til de danske salmebøger er et åbent spørgsmål, men sange som "Jeg tror ikke, gud kun lytter til Latin", "På en dør i Wittenberg" mv., er ihvertfald i Luthers ånd - alle skal kunne forstå, hvad der sker. Men de mangler poesien.

Sigurd Barret tager fat i klenodiet "Vor gud han er så stærk en borg" (skrevet oprindeligt af Martin Luther) - og i Sigurd Barrett og Eskild Dohns fortolkning bliver det til "Gud er en stærk og sikker borg". Aktivt og nutidigt sprog.

Jeg har haft fornøjelsen af at gå til gudstjeneste i den evangeliske kirke i Kreuzberg (Heilig Kreuz Passion), hvor vi sang nogle af de gamle luther salmer. Det tyske tekst af Luther var faktisk ligefrem. Luther skrev tekst og melodi i 1529 (skriver tysk wikipeida), danske salmebog oplyser, at melodien var af Joseph Klug. Sangen nåede til Danmark i 1533 - eksempel på, at uden Gutenbergs bogtrykkekunst var Luthers tanker måske ikke nået ud og vi havde stadig købt os aflad for vores synder?

Men der lykkes Luther og Gutenberg i forening, og "hvor gud han er så fast en borg" er storhittet, som er oversat til 200 sprog.


Martin Luther

Ein feste Burg ist unser Gott,
ein gute Wehr und Waffen.
Er hilft uns frei aus aller Not,
die uns jetzt hat betroffen.
Der alt böse Feind
mit Ernst er’s jetzt meint,
groß Macht und viel List
sein grausam Rüstung ist,
auf Erd ist nicht seinsgleichen.

Dansk salmebog (P. Hjort 1840)

Vor Gud han er så fast en borg,
han kan os vel bevare,
han var vor hjælp i al vor sorg,
vort værn i al vor fare;
den gamle fjende led
er nu for alvor vred,
stor magt og argelist
han samler mod os vist,
ej jorden har hans lige.

Sigurd Barrett og Eskild Dohn [2017]

Gud er en stærk og sikker borg
han passer på os alle.
I ondskabs tid, i nød og sorg
vi trygt på ham kan kalde.
Men Djævlen han er led,
og modstand gør ham vred.
Hans værste had er vakt,
han vil ha' verdens magt.
Hvad kan vi mod ham gøre?

Iben Krogsdal, [2016]

Vor Gud, du mærker vores sorg
og kender vores fare
du ryster vores faste borg
og det vi selv kan svare
når vi har valgt en vej
hvor verden lukker sig
og dødens sorte gen
går gennem marv og ben
så er du allernærmest

(Fra "Syng Nyt" af Iben Krogsdal)


Sigurd Barrett og Eskild Dohns fortolker i et mere nutidigt sprog end P. Hjort. De fleste kløjs nok i P. Hjorts "argelist". Og hvis målgruppen er børn er det ok. En gammel berlin-guide på over 50 år rammer Sigurd Barrets fortolkning egentligt ikke.

Derfor har jeg taget Iben Krogsdals fortolkning med også. En meget smuk og poetisk fortolkning, som næsten får det til at knuge sammen i maveregionen. Her er døden og sorgen og guds hånd nærværende i teksten. Fremragende - og samtidig sprogligt ligefrem. Intet er skjult og dog.
Barret/Dohns fortolkning fremstår næsten lidt naiv, ru og brutal i sammenligning med Iben Krog's - lidt tingelingelater agtigt. Er det den hånd vi har brug for, når guds nærvær behøves? Barrets og Dohns fortolkning forekommer overflødigt - bortset fra at det sætter Iben Krogsdals arbejde i perspektiv..

På den anden side er der noget dybt og poetisk i at være sprogligt tæt på Luthers 500 år gamle ord - som jo stadig er lette at forstå. Fortolkning er fint, men en nyoversættelse kunne også være på sin plads.

Der i kirken i Kreuzberg fik jeg en "ud af folkekirken"-oplevelse ved at synge næsten de samme ord på tysk som jeg gør på dansk: Det lutherske budskab er internationalt, almen-menneskeligt og uafhængig af rum og tid. Tænk, Luther kan tale til mig hen over 500 år på fremmede sprog. Det er faktisk dybt bevægende - og måske ikke værd at sætte over styr i formidlingens hellige navn?

Måske en endnu mere tekstnær oversættelse ville være at foretrække, så vi slipper for "argelist" og får "meget list" i stedet. Måske der også er en mere direkte mulighed for "wehr und waffen" i stedet for Hjorts "vel bevare" og eller Sigurds "passer på os alle".

Fire berlinerbamsebjørne

Sigurd Barrett har skrevet mere end 30 børnebøger og får priser for sin evne til at formidle til Børn. Luther-bogen har Sigurd fået teologisk assistance til fra ikke færre end tre teologer: Karsten Nissen (fhv. biskop i Viborg), Henning Kjær Thomsen (fhv rektor for pastoralseminaret i Aarhus), og professor i dansk kirkehistorie dr. theol. Martin Schwarz Lausten.

Sigurd Barrett er ikke den første, som forsøger sig med en uhøjtidlig tilgang til vigtige emner:

En lille læseanbefaling fra berlin-guide.dk til en anden udogmatisk fremstilling er Jeppe Aakjærs Gammel Johannes hans bibelhistorie (Af gammel Jehannes hans Bivelskistaarri), hvor gamle Johannes stærkt udogmatisk fortæller historier fra biblen på vestjysk. Den er oversat, men prøv på vestjysk. Gud og fanden omtales som: Woheer å dæ lie kål (Vorherre og den lede karl).

Da Abraham og Sara fik besøg af gud bliver det omtalt som "Stur fremme te Abrahams" som kan oversættes til "Abraham får vigtige gæster" - eller i Københavnerjargon: "Abraham får VIP besøg". Men næsten uoversætteligt, fordi konteksten er Abraham, der sidder foran sin beskedne gård på den vestjyske hede, der kan få besøg af "stur fremme" - så det gryler. Oversættelserne mangler poesien, tonen hos Gammel Johannes.

Jeppe Aakjær tog ikke hensyn til københavnere her. Det er krævende læsestof, men læs på vestjysk for oversættelserne fungerer kun middelmådigt. Desværre.

Sigurd Barrett er ikke på Jeppe Aakjær niveau, men hvem er egentlig det?

Tak til Sigurd Barrett for at give os denne lyn-intro til Luther. "Sigurd fortæller om Luther" får fire ud af seks berlinerbamsebjørne for formidlingen. Den er værd at læse, lytte til og især at tale om - Luther er bestemt ikke gået af mode. 


siggurdforside   voressorg
Sigurd Barrett
Sigurd fortæller om Luther (Politikens børnebøger)
Politikken, 2017
Bog + CD - Illustrationer af Stine Rosenberg
 

Iben Krogsdal
Vor Gud, du mærker vores sorg

21 Luthersalmer nydigtet af Iben Krogsdal.

Iben Krogsdal har nydigtet alle Luthers 21 salmer i den autoriserede salmebog og 21 komponister har lavet nye melodier til de mange salmer. Iben Krogsdal skriver også om sine fortolkninger af sangene.

Var du imponeret af det lille vers af Iben Krogsdal, så er det her du finder resten af bogen.

Jeppe Aakjær

Gammel Johannes hans bibelhistorie
Kan findes på Saxo.

 

 

 

En ide til rejsen?

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Norman Ohler: Den Totale Rus

Anmeldelse. Var Hitler narkoman? Var de tyske soldater dopede af methamfetamin. Var den totale krig den totale rus på crystal meth? Det er journalisten Norman Ohlers teori og i "Den totale rus - Narkotika i det tredje rige" fremlægger han overbevisende sin teori.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Jesper Vind: Det nye tyske højre

Anmeldelse. De fleste følger ikke med i tysk politik. I skrivende stund er der valg til forbundsdagen om kun en måned og danske medier rapporterer kun en gang i mellem. Det amerikanske præsidentvalg var væg til væg dækket i 1½ år. En af dem der følger med i Tyskland er Jesper Vind, der skrive [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
MeMu - Menneskemuseet på Alexanderplatz

På Berlins letteste adresse - foden af TV-tårnet som kan ses over hele Berlin - ligger menneskemuseet. Museet udstiller mennesker, som har doneret deres kroppe efter døden. Kroppene er blevet behandlet med en metode, der hedder "plastination" og muskler og væv er blevet faste men har bevaret deres farve. Ved at fjerne  [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseer
Albrecht Koschorke: Adolf Hitlers Min kamp

Anmeldelse. Den tyske litteraturprofessor Albrecht Koschorke har analyseret Adolf Hitlers bog "Mein Kampf". Albrecht Koschorke undersøger, hvordan nazisternes bibel kunne påvirke millioner af mennesker. Det gør han med litteraturvidenskabens værktøjskasse.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Aftensmad i Köpenick

På torvet overfor slottet ligger et lille bryghus, som kalder sig Tysklands mindste bryghus. Det er heller ikke meget over 25 kvadratmeter. Bydelen er mest til at drysse lidt rundt i. Når du drysser kan du besøge: Ratskeller Köpenick. Mange tyske byer har en restauration i kælderen under rådhuset. Köpenic [ ... ]

Spiseguiden
På tomlen til Berlin

Tommel-guide. Til Berlin på tommelfingeren?! Er du vild mand? Er du hippie? Nasser? træt af livet? berøvet alle din penge? Ingen af delene. At rejse på "tommelfingeren" er næsten gået af mode. Men det er en fremragende rejseform for dig, der gerne vil møde mennesker, som du ellers aldrig kommer i næ [ ... ]

Transport til og rundt i Berlin
Modelbyer i Berlin - lidt guf for byplanlæggere og...

Modelbyer fascinerer. Modelbyer eller minaturer er dragende. Vi føler os i et kort øjeblik som kæmper, der kan skræve over hele bydele. Det sætter gang i fantasien - eller giver bare et godt overblik over topografien i en by. Det er til dig, der er interesseret i byplanlægning, arkitektur, modelb [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen