Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Søren Flott: Danskeren der ville dræbe Hitler

Anmeldelse. "Danskeren der ville dræbe Hitler" af journalisten Søren Flott er en biografi om danskeren Jens Peter Jessen og attentatet mod Adolf Hitler den 20. juli 1944. Ideen til attentatet kom fra Jens Peter Jessen. Han blev sammen med de øvrige attentat mænd henrettet før krigens afslutning. Attentatet blev kendt med filmen "Valkyrien" med Tom Cruise i hovedrollen som Claus von Stauffenberg.

jenspeterjssenfoto

Foto: Jens Peter Jessen (1895 i Tinglev - 1944 i Plötzensee). Fra WikiWand.


Jens Peter Jessen er aldrig rigtig blevet kendt i Danmark. Jens Peter var fra Tinglev og havde dansk pas. Men hans sind var tysk. Han blev medlem af nazistpartiet i Tyskland længe før 1933. Under 2. verdenskrig var han professor i økonomi ved Humboldt-universitetet i Berlin. At være tysksindet nazist i Danmark har ikke været vejen til hæder i Danmark.

Og i Tyskland blev attentatmændene af mange anset for forrædere, selvom forræderenes motiv til at dræbe Hitler var at stoppe en udsigtsløs krig. For tyskere var det under krigen direkte farligt at udtale, at man ikke troede på føreren og den endelige sejr. Det var forræderi at mene noget andet.

Så Jens Peter Jessen blev næsten glemt.

Men objektivt set var krigen tabt i juli 1944: Russerne kom tromlende, USA var gået ind i krigen, de allierede var gået i land i både Frankrig og Italien. Det økonomiske forhold var helt ulige. Det var blot et spørgsmål om tid. Mændende bag attentatet var national-konservative og nazister. De havde indset, at krigen var tabt. Målet var nu ikke at vinde men at sikre nationens overlevelse - også selvom de allierede og russerne lige havde besluttet at kun betingelsesløs kapitulation var nok.

Hvis attentatet var lykkes og krigen blevet stoppet havde betingelserne for tyskerne været hårde. Men millioner af mennesker havde reddet livet - og uerstattelige værdier var blevet reddet. Byer som Warzawa eller Dresden havde stået den dag idag. Mange KZ-fanger og jøder var ikke blevet slået ihjel. Landegrænserne måske anderledes. Men en verden opdelt i øst-vest og kold krig havde fortsat været en mulighed - Men måske ikke muren og Berlins deling. Og Jens Peter Jessen havde haft en helt anden plads i historien.

Men tilfældigvis var det et ret kraftigt egetræsbord, som von Stauffenberg placerede bomben under og dermed reddede Hitler sit liv, og med hjælp fra livlægen Dr. Morell, var Hitler i stand til samme eftermiddag at gennemføre et møde med Il Duce, Mussolini, der var på besøg fra Italien. Om det var et godt møde med en sønderbombet, stærkt dopet Fører melder historien ikke noget troværdigt om. Men mødet blev holdt.

Jens Peter Jessen var ide-manden til attentatet og havde et stort kontaktnet ud i Tyskland, og han var nær bekendt af de centrale udførende skikkelser i attentatet. Jens Peter Jessen var ikke udførende, snare en slags strategisk eminence bag attentatmændene. Ham der knyttede trådene.

Der findes ikke mange kilder om Jens Peter Jessen, og journalist Søren Flott har stykket historien sammen fra mange spredte kilder. Det er er der kommet en spændende biografi ud af, som fortæller om fx Jens Peter Jessens deltagelse i 1. verdenskrig og forbitrelsen over afstemningerne i Sønderjylland i 1920 fra et tysk perspektiv. 

Afstemningerne set fra et tysk perspektiv er ret interessant. I Danmark kan vi næsten kun se den danske vinkel, men der var tyske byer som blev danske og danske byer der blev tyske. Alligevel blev grænsen respekteret i 1939-45 og dermed må vi antage, at den er placeret det rette sted. Men forbitrelse har der været på begge sider. 

Bogen er opdelt med en "scene" i begyndelsen af hvert kapitel, som er en slags doku-fiktion, med Søren Flotts fortælling om hvad der skete. Men så tæt på det historiske som muligt. Er der citater er de fra kilder. Resten af kapitlet folder den historiske kontekst ud. God og overskuelig fortælleform.

Spændende historie. Velfortalt. Troværdig. Fremforalt en god indføring i tysk historie set fra Jens Peter Jessens perspektiv. Og endnu en tråd i forbindelserne mellem Berlin og Danmark.

Søren Flott er født i 1977 og uddannet journalist. Han beskæftiger sig især med fortællinger om almindelige mennesker med usædvanlige historier. Hvem mon ualmindelige mennesker er?

I Flensburg ligger Jens Peter Jessens hus med mindetavle nær Alten Gymnasium. Privatbolig.


jenspeterjessenDanskeren der ville dræbe Hitler - en bogbiografi om Jens Peter Jessen
Søren Flott
Gyldendal

2012

236 Sider

En ide til rejsen?

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Ole Steen Hansen: Tyskernes katastrofe

Anmeldelse. Der er flygtninge i Europa nu. Der er mange. Men sammenlignet med Europa i 1945 er det faktisk småting. Østeuropa var krigszoner, etniske udrensninger, folkevandringer, ubeskrivelige overgreb. Forfatteren Ole Steen Hansen går i ”Tysklands katastrofe” tæt på de tyske østområder, hvo [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Sven Regener: Herr Lehmann

Anmeldelse. Herr Lehmann er titlen på forfatteren Sven Regeners romandebut fra 2001. Romanen foregår i Kreuzberg i sommer og efteråret 1989 – månederne op til Die Wende – murens fald. Kreuzberg var Vestberlins baggård og der er masser af klassisk Kreuzbergerstemning at hente i ”Herr Lehmann”.

Skønlitteratur - romaner og noveller
Jørgen Grønvald Laustsen: Hitler

Anmeldelse. Adolf Hitler, født 20. April 1889 i Braunau am Inn, i det østrig-ungarske kejserrige var fra 1933 til 1945 Führer/Reichskanzler og diktator i Tyskland. Han skød sig selv den 30. April i sin bunker i Berlin. Adolf Hitler er fortsat et mysterium for verden. Hvordan kunne han ”ske”? Historikeren J [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Philip Kerr: Martsvioler

Anmeldelse. Philip Kerrs bøger om den hårdkogte, berlinske privatdetektiv Bernhard Gunther foregår i Berlin før 2. verdenskrig. Bernhard Gunther er mindst ligeså hård i filten og rapkæftet som Raymond Chandlers detektiv Philip Marlowe i Los Angeles. Men Philip Marlowe havde ikke nazister og Gestapo p&arin [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
1961-1989 - med livet som indsats: flugten over mu...

I 28 år skar Berlinmuren tværs gennem Berlin. Østtyskere kunne ikke bare rejse til vesten. En udrejseansøgning kunne ende med cikane, arbejdsløshed, social deroute, tvangsfjernelse af børn, fængsel - og en flugt kunne ende med døden. Der blev skudt med skarpt. Ved Checkpoint Charlie og ved murens [ ... ]

Berlins historie
Den tyske krigsmarines hjerte – nu kun ruiner at f...

Den tyske søkrig blev styret fra Berlin fra 1943-45 af overkommandoen for den tyske krigsmarine [OKM]. Kommandocentralen lå ca 30 kilometer nord for Berlin i en skov. Bunkere, kaserne og master beskyttet af flak og maskingeværer. Lidt uklart om bunkerne blev sprængt af tyskerne selv eller af russerne. Men sprængt blev [ ... ]

Krigens spor omkring Berlin
Petersens & Jacobsen: 9. April 1940 - våben og uni...

Anmeldelse. Den 9. april 1940 er en nøgledato i forholdet mellem Tyskland og Danmark. Vi bliver ikke trætte af at diskutere, hvad der skete den dag Danmark blev angrebet af Tyskland. Karsten Skjold Petersen og Torsten Cumberland Jacobsen har med deres bog "9. April 1940 - Våben, udrustning og uniformer" lagt nye detaljer og flott [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund