Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Richard Overy: Det tredje rige – historien

Anmeldelse. Historien om det tredje rige med Adolf Hitler, Nazismen, myrderierne, 2. verdenskrig kender de fleste. Det er en stor historie. Den engelske historie professor Richard Overy har i ”Det tredje rige – historien” rullet historien op fra ølstue-kuppet i München i 1923 til nederlaget i 1945 – og et perspektiverende blik frem til holocaust monumentet i Berlin. Historien bliver fortalt kronologisk som en krønike.

thethirdreich 

Den usandsynlige historie 

Historien om det tredje rige er dramatisk og hvis det ikke var hændt – så også en næsten usandsynlig historie om, hvordan et lille hold politisk fanatiske mænd (kvinder er stort set bipersoner i den historie) forfører en hel nation til at kaste sig i krig med hele verden og i en blodrus udrydde alle dem, som de ikke kan lide: Jøder, handicappede, sigøjnere, socialdemokrater, kommunister, russere, polakker.

Og ikke en hvilken som helst nation, men en vestlig, civiliseret og højt kulturelt og teknologisk udviklet nation. En nation som inden for musik, litteratur, filosofi og kunst har rummet enestående personligheder, som har påvirket hele den vestlige kultur. Hvad pokker skete der?

Det tredje rige - skridt for skridt

Der skete faktisk så meget, at mange politikere siden har oplevet at blive dæmoniseret i sammenligninger med det tredje rige. Tag fx debatten om den danske smykkelov, eller Præsident Trumps kamp for at holde Amerika for Amerikanere. Det er let at finde paralleller, uden at det er givet, at efter det skridt følger uundgåeligt de næste skridt på vej til et nyt ”tredje rige”.

Richard Overys gennemgang viser den overvældende mængde af skridt der skulle til, og flere gange undervejs er det kun tilfældigheder, der gør det næste skridt muligt. Alene det, at Hitler overlevede attentater. Hitler beskrives ikke som en dæmon med ild strålende fra hans øjne.

Richard Overys gennemgang er saglig, nøgtern, beskrivende. Perspektivet er hele vejen den tredje riges perspektiv: hvad skete hvornår, hvem traf beslutningerne, hvad var baggrunden, hvem var personerne?

Teksten er velskrevet og nuanceret henover alle 400 sider og i betragtning af emnets omfang giver han en overskuelig og veldokumenteret præsentation. Særligt interessante er de mange små portrætter af historiens hovedpersoner. Fra Göring til Stauffenberg. En god håndfuld berlinerbamsebjørne til Richard Overy og hans bog "Det tredje rige".

Bogen er fremragende sted at starte studiet af det tredje rige og 2. verdenskrig. Men som enhver ved er der skrevet uendelige rækker af bøger om krigen, øjenvidneskildringer og slag. Krigen berørte næsten alle europæere, som hver har deres historie at fortælle.

For eksempel får Danmark 2-3 linjer i bogen: ”Danmark blev besat med to divisioner næsten uden aktiv modstand”. Enhver, der har læst Keld Yding Sørensens bog ”Angrebet” om den 9. april 1940 og besættelsen af Danmark ved, at der er meget mere at fortælle om den sag. Men i den store historie er der måske ikke så meget mere at fortælle, når perspektivet ikke er dansk – og krøniken handler om det tredje rige.

Masser af illustrationer

Bogen er utroligt flot udstyret med tekstbokse og masser af fotos – men det er ikke en billedbog. Der er masser af tekst. Bogen er trykt på glittet papir, som kan give reflekser, der generer læsningen, så man må bevæge bogen lidt undervejs for at få det hele med. Bogen er trykt i Thailand. Det er ikke let at være bogtrykker i Danmark.

Richard Overy er professor i historie og arbejder ved universitetet i Exeter. Richard Overy er flittig og har skrevet over tyve bøger om diktatorer, luftvåben og Anden Verdenskrig. Overy er en af Storbritanniens førende specialister om historien i det 20. århundrede.


Overychronicle

Richard Overy
Det tredje rige
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
400 Sider

 

 

En ide til rejsen?

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Norman Ohler: Den Totale Rus

Anmeldelse. Var Hitler narkoman? Var de tyske soldater dopede af methamfetamin. Var den totale krig den totale rus på crystal meth? Det er journalisten Norman Ohlers teori og i "Den totale rus - Narkotika i det tredje rige" fremlægger han overbevisende sin teori.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Urban Nation – Verdens største museum for street a...

Verdens største museum for street art ligger i Berlin i Schöneberg – ikke langt fra Nollendorfplatz. Street art er den kunst, som normalt bliver hængt på husmure, busser eller togvogne. Ikke altid lovligt og nogen gange både påtrængende og grimt. Nogle omtaler det blot som grafitti. Street art har nog [ ... ]

Kunstmuseer
Rend og hop - Trampoliner i Berlin

Det begyndte med små have-trampoliner og nu har det udviklet sig til store hoppe-centre. Trænger du til at hoppe, så besøg en af Berlins hoppepaladser. Trampolin-hopperiet har udviklet sig til en mængde discipliner, der ihvertfald er nyt for berlin-guide.dk.Det er nok mest for store børn i alle aldre, som er i  [ ... ]

Aktiv i Berlin
Uber X - lovligt i Berlin

Uber er en app på smartphones, som koordinerer kommunikationen mellem chauffør og kunder, der gerne vil med Taxi. Uber håndterer kontakten, lægger ruten, sørger for betalingen. Det er nemt og bekvemt. Det er også kontroversielt, for det truer et stærkt reguleret erhverv. Det gælder overalt, hvor Ube [ ... ]

Transport til og rundt i Berlin
Neuruppin - den preussiske af alle preussiske byer

Neuruppin ligger 60 kilometer nordvest for Berlin, og de fleste danskere på vej til Berlin i bil kommer forbi Neuruppin. Neuruppin har fået prædikatet som den mest preussiske by af alle preussiske byer. ”preußischste aller preußischen Städte”. Ligger fint langs Ruppiner Søen, som er en del af fl [ ... ]

Guide til byer rundt om Berlin
Tysk fjernsyn - er det noget værd?

I Danmark er tysk fjernsyn berygtet for ikke at bruge undertekster til ikke-tysksproget fjernsyn - men istedet for tale. Berømt er hollywood cowboyden John Wayne, som siger "Hände hoch" istedet for "Hands up". Eller Benny i Olsenbanden, der pludselig udbryder:"Mächtig gewaltig!" i stedet for skidegodt. Og Olsen selv, som bruger sk& [ ... ]

Diverse info
Raketvidenskab for begyndere - vejen til månen

I Peenemünde på øen Usedom i Tysklands nordøstligste afkrog blev der bygget raketter under 2. verdenskrig. Nazisternes raketværksted nummer eins var high-tech våbenindustri på vej mod rumalderen. I betragtning af at det moderne mennesker har eksisteret i 7 millioner år, og at flyvning først va [ ... ]

Temaguider - røde tråde gennem byen