Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Vind en bog til jul

Kære gæst

Fortæl om din bedste oplevelse i Berlin. Dine svar bliver behandlet anonymt. Det tager 2-3 minutter.

Gå til spørgeskema

Kaerlighedikommunismenbog

Berlin-guide trækker lod om 2 ex. af "Kærlighed i kommunismens tid" af Tove Fleischer blandt svar før 15. december

Vinderne får besked fra forlaget Vandkunsten.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

Holocaust og civilsamfundets reaktion

Pin It

Anmeldelse. Man kunne ønsket at det ikke var sket. At nogen havde grebet ind og sagt stop. Men det skete. Under 2. verdenskrig blev jøderne og andre uønskede myrdet i millionvis. Slæbt, tæsket og banket ud af deres boliger og forretninger, kørt på kreaturvogne direkte i gasovne. Hvad tænkte deres naboer og kollegaer på? Var de for, imod eller uvidende...og hvorfor gjorde de ikke noget? Syddansk Universitetsforlag har samlet en række små analyser om civilsamfundets reaktion i forskellige hovedstæder: Berlin, København, Helsinki, Paris, Warzawa, London, Sofia, Oslo.


Bogen er skrevet af forskere på området og redigeret af Cecilie Felicia Stokholm Banke og Anders Jerichow. Her mange år efter begivenhederne har forskerne bedre mulighed for at fjerne myter og skønmaleri - og en del af forskningens konklussioner er kontroversielle den dag i dag. Mange har stadig personlige eller følelsesmæssige aktier i, hvordan historien bliver fortalt.

Jøderne og civilsamfundet i Tyskland

Ulrich Herbert analyserer situationen i Berlin. Ved nazisternes magtovertagelse i 1933 var der dem, der var for, dem der var imod og de indifferente. Nazisternes angreb brutalt dem der var i mod og mange kommunister og social-demokrater havnede i lejre eller blev direkte aflivet. For de inddifferente var nazisternes økonomiske, udenrigspolitiske og militære sejre så overvældende, at jødernes skæbne for mange var et uheldigt, men nødvendigt onde. Uvidedende kan man ikke have været. Tusindvis af tyskere var involveret i myrderierne. Ulrich Herbert beskriver et eksempel fra det tysk besatte Polen i 1941.

I grænsebyen Stanislau (Ivano-Frankivs idag) besluttede Gestapo at reducere de 40.000 jøder i byen til det halve. Reducere betød myrdet og i kolonner af 250 blev jøderne marcheret ud til kirkegården, hvor de blev skudt. Det var fuldt offentligt, og der var mange tilskuere og besøgende på stedet i dagene efter. Der var mange andre tilsvarende hændelser indtil nazisterne giv over til at indsamle og gasse jøderne i udryddelseslejren Belsez. Ulrich Herbert mener ikke at antisemitismen er rodfæstet i den tyske kultur, men at tyskerne var uinteresseret i jødernes skæbne. At diktaturårene havde givet et alvorligt underskud på beskyttelse af menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse. Det blev forstærket af, at enhver protest mod forfølgelserne i begyndelsen blev begrænset og senere helt forbudt - og forbundet med livsfare. Men den fjendtlige indstilling til jøderne var udbredt og de der løb forrest i udryddelsen var ikke sociale tabere - det var folk fra det tyske samfunds midte og ledende lag.

Den danske redning af jøderne i 1943

Sofie Lene Bak beskriver redningen af de jøderne i Danmark i oktober 1943. Det har indbragt Danmark hæder og var med til at, at vi i Danmark fik slettet et image af "Hitlers spisekammer" for vores samarbejdspolitik til en sand allieret.

Sofie Lene Bak tegner en mere nuanceret historie. De fiskere, som sejlede jøder til Sverige tog så høje priser, at det i begyndelsen var tæt på udplyndring. Det viste sig at være stort set risiko-frit, selvom de jo ikke helt kunne vide det. Når der alligevel er berettiget ros til danskerne er det civilsamfundets indgriben, hvor småbørn blev passet, naboer advaret, lejligheder og bohave passet på. Det samlede billede er, at danskerne kærede sig. Selv offentlige myndigheder kunne gribe ind og sikre, at huslejen i forladte lejligheder blev betalt og at ejendele i ikke blev stjålet. Det lykkes ikke 100 procent.

Vi danske er naboer til tyskerne. Vi har historie og en del kultur til fælles. I første halvdel af 1940'erne bestemte nazisterne begge steder. Begge steder var der trusler om straf ved hjælp til jøderne - omend de var meget mere virkelige i Tyskland end i Danmark. Civilsamfundet reagerede forskelligt. I Tyskland med indifference og vold og meget lidt modstand. I Danmark med engagement og beskyttelse og nogen modstand.Ulrich Herbert mener, at der i Tyskland slet ikke var noget civilsamfund. I Danmark havde vi siden 1848 arbejdet på at blive et demokratisk og frit samfund. I Tyskland var der enevældigt kejserdømme frem til 1. Verdenskrigsafslutning. Dernæst kun 13-14 år med et vanklende demokrati i et inflationsplaget, borgerkrigsplaget, krigstræt, slået Tyskland med arbejdsløse og invalider. Civilsamfundet i Danmark og Tyskland var bestemt ikke ens.

Holocaust og civilsamfundets reaktion er en vigtig analyse af, hvordan vi reagerede forskelligt forskellige steder i Europa - og i Washington på forfølgelsen af jøderne. Det er en brik til forståelsen. Men det er stadig uforståligt.

Antologien er skrevet af en række internationale Holocaust-specialister og er udgivet i 70-året for oktober '43 af Syddansk Universitetsforlag i samarbejde med det internationale menneskerettighedsnetværk Humanity in Action.

Bidragydere: Sofie Lene Bak, Cecilie Felicia Stokholm Banke, Richard Breitman, Konstanty Gebert, Anthony Georgieff, Karin Kvist Geverts, Ulrich Herbert, Anders Jerichow, Ronald Leopold, Irene Levin, Bob Moore, Oula Silvennoinen, Annette Wieviorka.


holocaustogcivilsamfundHolocaust og civilsamfundes reaktion - en antologi
Banke & Jerichow (red.)
Syddansk Universitet

2013

Besøg annoncørerne

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

En tilfældig buket til inspiration

Lykke Friis - en hund efter Tyskland

Anmeldelse. Tyskland er nyt, forenet, demokratisk, fredeligt. Lykke Friis, der med dansk far og tysk mor, forener et tysk og et dansk syn på verden har skrevet bogen "Hund efter Tyskland" i fejringen af 25-året for murens fald. "Hund" skal tages bogstavligt, for Lykke får øje på hunde allevegne i det tyske landsk [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Aftensmad i Köpenick

På torvet overfor slottet ligger et lille bryghus, som kalder sig Tysklands mindste bryghus. Det er heller ikke meget over 25 kvadratmeter. Bydelen er mest til at drysse lidt rundt i. Når du drysser kan du besøge: Ratskeller Köpenick. Mange tyske byer har en restauration i kælderen under rådhuset. Köpenic [ ... ]

Spiseguiden
Ole Steen Hansen: Tyskernes katastrofe

Anmeldelse. Der er flygtninge i Europa nu. Der er mange. Men sammenlignet med Europa i 1945 er det faktisk småting. Østeuropa var krigszoner, etniske udrensninger, folkevandringer, ubeskrivelige overgreb. Forfatteren Ole Steen Hansen går i ”Tysklands katastrofe” tæt på de tyske østområder, hvo [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Gereon Rath - Berlins hårdeste kriminalkommisær

Anmeldelse. Hvordan mon der egentlig var i Berlin i 1920-erne og 1930-erne? Før hele det gamle centrum blev smadret til ukendelighed og tyskerne besluttede sig for den totale krig. Hvordan var stemningen? Hvordan så der ud? Den tyske forfatter Volker Kutscher har sat sig for at skrive en serie af 6 krimier for årene 1929 til 1935 [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Alt det du gerne vil vide - Forbudt for voksne

Anmeldelse. Forbudt for voksne. Sådan introducerer børneguiden til Berlin sig for læserne: "BERLIN - Alt det du gerne vil vide". Bogen tager i farver, billeder og korte fakta børnene med til Berlin. Den er god at bladre i, finde interessant viden i - og giver du den til dine børn før I rejser afsted Berlin vi [ ... ]

Guidebøger
Jacob Kronika: Berlins Undergang - Dagbog fra det ...

Anmeldelse. Foråret 1945. Hvor ville du helst være, hvis du kunne vælge? I foråret 1945 væltede bomberne ned over Tyskland, det nazistiske regime viste sit grimmeste ansigt. Der blev myrdet i flæng og slået ihjel i hobetal om man var soldat eller ej. Brændpunktet var Berlin. Den danske journalist Jaco [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
Jørgen Møller: Hvorfor blev Europa ikke et imperiu...

Anmeldelse. Hvorfor blev Europa ikke et imperium? USA er verdens stærkeste imperium. Kina har været samlet i tusinder af år. Men Europa er ikke samlet. Det er suveræne stater der samarbejder. "Siden romerrigets fald har ingen magthaver været i stand til at underlægge sig kontinentet. Der har ganske vist vær [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund