Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Holocaust og civilsamfundets reaktion

Anmeldelse. Man kunne ønsket at det ikke var sket. At nogen havde grebet ind og sagt stop. Men det skete. Under 2. verdenskrig blev jøderne og andre uønskede myrdet i millionvis. Slæbt, tæsket og banket ud af deres boliger og forretninger, kørt på kreaturvogne direkte i gasovne. Hvad tænkte deres naboer og kollegaer på? Var de for, imod eller uvidende...og hvorfor gjorde de ikke noget? Syddansk Universitetsforlag har samlet en række små analyser om civilsamfundets reaktion i forskellige hovedstæder: Berlin, København, Helsinki, Paris, Warzawa, London, Sofia, Oslo.


Bogen er skrevet af forskere på området og redigeret af Cecilie Felicia Stokholm Banke og Anders Jerichow. Her mange år efter begivenhederne har forskerne bedre mulighed for at fjerne myter og skønmaleri - og en del af forskningens konklussioner er kontroversielle den dag i dag. Mange har stadig personlige eller følelsesmæssige aktier i, hvordan historien bliver fortalt.

Jøderne og civilsamfundet i Tyskland

Ulrich Herbert analyserer situationen i Berlin. Ved nazisternes magtovertagelse i 1933 var der dem, der var for, dem der var imod og de indifferente. Nazisternes angreb brutalt dem der var i mod og mange kommunister og social-demokrater havnede i lejre eller blev direkte aflivet. For de inddifferente var nazisternes økonomiske, udenrigspolitiske og militære sejre så overvældende, at jødernes skæbne for mange var et uheldigt, men nødvendigt onde. Uvidedende kan man ikke have været. Tusindvis af tyskere var involveret i myrderierne. Ulrich Herbert beskriver et eksempel fra det tysk besatte Polen i 1941.

I grænsebyen Stanislau (Ivano-Frankivs idag) besluttede Gestapo at reducere de 40.000 jøder i byen til det halve. Reducere betød myrdet og i kolonner af 250 blev jøderne marcheret ud til kirkegården, hvor de blev skudt. Det var fuldt offentligt, og der var mange tilskuere og besøgende på stedet i dagene efter. Der var mange andre tilsvarende hændelser indtil nazisterne giv over til at indsamle og gasse jøderne i udryddelseslejren Belsez. Ulrich Herbert mener ikke at antisemitismen er rodfæstet i den tyske kultur, men at tyskerne var uinteresseret i jødernes skæbne. At diktaturårene havde givet et alvorligt underskud på beskyttelse af menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse. Det blev forstærket af, at enhver protest mod forfølgelserne i begyndelsen blev begrænset og senere helt forbudt - og forbundet med livsfare. Men den fjendtlige indstilling til jøderne var udbredt og de der løb forrest i udryddelsen var ikke sociale tabere - det var folk fra det tyske samfunds midte og ledende lag.

Den danske redning af jøderne i 1943

Sofie Lene Bak beskriver redningen af de jøderne i Danmark i oktober 1943. Det har indbragt Danmark hæder og var med til at, at vi i Danmark fik slettet et image af "Hitlers spisekammer" for vores samarbejdspolitik til en sand allieret.

Sofie Lene Bak tegner en mere nuanceret historie. De fiskere, som sejlede jøder til Sverige tog så høje priser, at det i begyndelsen var tæt på udplyndring. Det viste sig at være stort set risiko-frit, selvom de jo ikke helt kunne vide det. Når der alligevel er berettiget ros til danskerne er det civilsamfundets indgriben, hvor småbørn blev passet, naboer advaret, lejligheder og bohave passet på. Det samlede billede er, at danskerne kærede sig. Selv offentlige myndigheder kunne gribe ind og sikre, at huslejen i forladte lejligheder blev betalt og at ejendele i ikke blev stjålet. Det lykkes ikke 100 procent.

Vi danske er naboer til tyskerne. Vi har historie og en del kultur til fælles. I første halvdel af 1940'erne bestemte nazisterne begge steder. Begge steder var der trusler om straf ved hjælp til jøderne - omend de var meget mere virkelige i Tyskland end i Danmark. Civilsamfundet reagerede forskelligt. I Tyskland med indifference og vold og meget lidt modstand. I Danmark med engagement og beskyttelse og nogen modstand.Ulrich Herbert mener, at der i Tyskland slet ikke var noget civilsamfund. I Danmark havde vi siden 1848 arbejdet på at blive et demokratisk og frit samfund. I Tyskland var der enevældigt kejserdømme frem til 1. Verdenskrigsafslutning. Dernæst kun 13-14 år med et vanklende demokrati i et inflationsplaget, borgerkrigsplaget, krigstræt, slået Tyskland med arbejdsløse og invalider. Civilsamfundet i Danmark og Tyskland var bestemt ikke ens.

Holocaust og civilsamfundets reaktion er en vigtig analyse af, hvordan vi reagerede forskelligt forskellige steder i Europa - og i Washington på forfølgelsen af jøderne. Det er en brik til forståelsen. Men det er stadig uforståligt.

Antologien er skrevet af en række internationale Holocaust-specialister og er udgivet i 70-året for oktober '43 af Syddansk Universitetsforlag i samarbejde med det internationale menneskerettighedsnetværk Humanity in Action.

Bidragydere: Sofie Lene Bak, Cecilie Felicia Stokholm Banke, Richard Breitman, Konstanty Gebert, Anthony Georgieff, Karin Kvist Geverts, Ulrich Herbert, Anders Jerichow, Ronald Leopold, Irene Levin, Bob Moore, Oula Silvennoinen, Annette Wieviorka.


holocaustogcivilsamfundHolocaust og civilsamfundes reaktion - en antologi
Banke & Jerichow (red.)
Syddansk Universitet

2013

En ide til rejsen?

Annonce

 

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

"Am Grundstein der Demokratie" - Friedhof der März...

I 1848 blev de enevældige konger udfordret af borgere i hele Europa. Man var blevet oplyste og trætte af ... i virkeligheden diktaturer begået af konger og kurfyrster. Det var man også i Berlin, hvor man til sidst fik nok af vilkårligheden og i bogstavligste forstand gik på barrikaderne over hele Berlin [ ... ]

Historie- og kultur museer
Michael Boas Pedersen: Danmark under den kolde kri...

Anmeldelse. Danmark under den kolde krig - småstat mellem supermagter er en samlet gennemgang af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske historie fra 1945 til 2005. Bogen indgår i serien His2rie og tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Philip Kerr: Frygt grækeres gaver

Anmeldelse. Philip Kerr, der står bag en lang række bøger om kriminaldetektiven Bernie Gunther fra Berlin, døde af cancer den 23. marts 2018. Han blev kun 62 år gammel. Frygt grækeres gaver udkom på engelsk kort efter og det sidste og 14 manuskript bliver udgivet til foråret i den sidste bog, der he [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Lene Tymoshenko: På kanten i Berlin

Anmeldelse. Lene Tymoshenko har skrevet historien om sig selv i debutbogen "På Kanten i Berlin". Lenes liv er så langt fra ligusterhæksdansk som man næsten kan komme - og i sin bog inviterer hun åbent og frimodigt læseren med på hendes livs rejse som BZ'er i Berlin, Tvindskole elev, ferier i Kiev, sex med f [ ... ]

Erindringer og øjenvidner
NS-Tötungsanstalt Bernburg (175 km SV)

I Bernburg, 175 km sydvest for Berlin, lå NS-Tötungsanstalt Bernburg som var et de steder i nazi-tyskland, hvor handicappede og andre uønskede personer blev aflivet under nazisterne eutanasi-program. Fra 1940 til 1943 blev der myrdet 9.384 mennesker i gaskamre her og mere end 14.000 mistede her livet. I 1940 aflastede ”facil [ ... ]

Nazisternes KZ lejre omkring Berlin
Condé - skelettet af Alte Fritz's hest

Condé var Frederik den Stores hest. Hesten er nu død. Det skete allerede i 1804, men du kan stadig møde hestens skelet på det Veterinære Institut på Freies Universitet i Berlin.

Teknik- og videnskabsmuseer
Magdeburg - hovedstad i Sachsen-Anhalt

Magdeburg er hovedstad i delstaten Sachsen-Anhalt. 150 kilometer fra Berlin gennem Brandenburg ad motorvejen A2 eller med tog. Magdeburg betyder enten den store borg eller jomfruborgen. Begge dele indgår iøvrigt i byvåbnet, hvor en skønjomfru står på en borg med en krans i hånden.

Guide til byer rundt om Berlin