Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Torben Kitaj: Tyskland efter 1989

fShare
0

Anmeldelse. Torben Kitaj, journalist og tidligere Tysklands korrespondent for DR, har skrevet bogen "Tyskland efter 1989". Det er en lærebog til gymnasieniveau i historie, samfundsfag og tysk. Læs den.

"Tyskland efter 1989" er en fremragende lærebog, eller rettere - hvis det er niveauet for de unges viden om Tyskland, når de står med studenterhuen på og drikker bajere - så skål - for det er velfortjent.

Torben Kitaj tager sine læsere ved hånden hen over 150 sider igennem nutidens tyske historie. Med hurtige afstikkere til tysk litteratur, tysk energirevolution, tysk patriotisme, nynazismen og befolkningsudviklingen. Torben Kitaj får sat i sammenhæng og perspektiveret - og så er det skrevet med en både let og saglig pen.

Man kan næsten ikke tillade sig at slippe en gymnasieklasse løs i Berlin eller andre dele af Tyskland uden at have gennemgået bogen på forhånd. Masser af krudt i den sidste del af bogen til at forstå aktuelle debatter i Tyskland.

Den historiske gennemgang slutter i 2014, og bogen skal jo slutte på et tidspunkt. Men med journalistens sans for at placere sig foran begivenhederne, så man kan se dem rulle frem af historien, så har Torben Kitaj naturligvis et afsnit med om flygtninge-situationen, som eksploderede mellem hænderne på de europæiske politikere i 2015. Mutti Merkel har vist aldrig en rolig dag.

Torben Kitaj var journalist da muren faldt, og også den gang var han i stand til at placere sig rigtigt - nemlig i Berlin. Helt passende får vi hans egen øjenvidneberetning eller reportage for det bevægede døgn omkring den 9. november 1989. Flot og personlig åbning af bogen. Der er lang til gammeldavs skolebog her.

Når man læser bogen går det (igen) op for en, hvor hæsblæsende en udvikling Tyskland har været igennem siden 1989. Jeg var selv midt på mit studie på det tidspunkt, og selvom det føles som igår er der løbet en del vand i søen siden da. Torben Kitaj sætter det på plads. I de fleste guidebøger er der plads til et par sider med tysk historie fra det romerske kejser rige frem til Angela Merkel. Torben Kitaj har heldigvis fået god plads til en kortere tidsrum.

Med fokus på 1989-2014 og 150 sider til rådighed får man et forrygende overblik. Bogen har et pænt layout - men det er teksten, der er i fokus og ikke billeder. Det er ikke turistinformation, men gedign viden. Bogen er til uddannelsesbrug, så kapitlerne sluttes af med opgaver. Har du fået huen for mange år siden behøver du jo ikke at løse opgaverne - men det er alligevel central punkter, som Torben Kitaj beder sine læsere reflektere over. Den kan såmænd også læses af folk uden studenterhue. Det faktisk målgruppen.

Jeg blev særligt glad for den lille tekstboks om tysk litteratur siden 1989. Nogle af forfatter-navnene kender jeg udemærket, men der var også nye læse forslag. Det er godt. Det giver lidt at gå på jagt efter næste gang i Berlin. God inspiration.

Bogen kan læses af mange årsager. For de fleste læsere, nemlig gymnasieeleverne, bliver det pligtlæsning. Men er du så heldig at have børn i gymnasiet, så nup bogen og riv et par timer ud af kalenderen til komme lidt mere i dybden med moderne tysk historier. Mangler du en god introduktion til det moderne Tyskland - så er dette et godt sted at begynde.

Tyskland er en mægtig nabo og en vigtig partner for Danmark. Vores historie og vores land påvirkes i høj grad af Tyskland.

Men for få lærer sig sproget, mange følger mere med i amerikansk politik og nyhederne giver masser af plads til konflikten mellem Israel og Palæstina. Tysk politik virker fjernt på os danskere. Vi drikker knapt tysk vin, hører ikke tysk musik, og læser kun få tyske forfattere. Mange når kun at se Autobahn. I sommeren 2015 kørte jeg 4.500 kilometers roadtrip i Tyskland stort set uden at møde en anden dansk bil. Havde jeg kørt til Lidoen syd for Venedig ville hver tredje bil være dansk. Men Berlin interessen bidrager til at vende vores billede af Tyskland, og vores interesse for at forstå og være i kommunikation med vores nabo.

Torben Kitajs bog til gymnasierne er vigtig. Der er brug for seriøs viden og inspiration om Tyskland. Den giver forhåbentlig sult efter mere. Tillykke til de elever, som får lov at læse bogen.


torbenkitajberlin1989jpgTyskland efter 1989
Torben Kitaj
Frydenlund, 2015
150 sider.

fShare
0

En ide til rejsen?

Annonce

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

1900: Heinrich Zille und sein Miljöe1900: Heinrich Zille und sein Miljöe

Tegneren Zille, kendt som penselhenrich, døde i 1929, men er stadig allestedsnærværende i Berlin. Gamle kneiper måles i, om Zille nu var stamgæst her. Zille satte billeder på Berlin før og efter 1. verdenskrig.

Billeder fra Berlin
Richard Overy: Det tredje rige – historien

Anmeldelse. Historien om det tredje rige med Adolf Hitler, Nazismen, myrderierne, 2. verdenskrig kender de fleste. Det er en stor historie. Den engelske historie professor Richard Overy har i ”Det tredje rige – historien” rullet historien op fra ølstue-kuppet i München i 1923 til nederlaget i 1945 – og et perspek [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Anders Rydell: Bogtyvene

Anmeldelse. Nazisterne plyndrede tusinder af biblioteker og stjal millioner af bøger over hele Europa i løbet af Anden Verdenskrig. SS-lederen Heinrich Himmler og nazi-ideologen Alfred Rosenberg konkurrerede om at underlægge sig Europas litterære arv. Historien er beskrevet i bogen Bogtyvene af svenskeren Anders Rydell.

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Checkpoint Alpha og Checkpoint Bravo

Overgangene mellem Østberlin og Vestberlin er helt lidenskabsløst navngivet A, B, C… eller i radiosprog Alfa, Bravo, Charlie… Mest kendt er overgang C i Kochstrasse: Checkpoint Charlie. En mindre kendt overgang er Checkpoint Bravo, som overskar motorvejen sydud af Berlin mod Postdam. I dag er her et lille mindested og ud [ ... ]

Pladser og veje i Berlin
Philip Kerr: Hinsides Tavsheden

Anmeldelse. Så er Bernie Gunther på banen igen med hele sit Berlin Noir univers. Det er nu blevet 1956 og Bernie Gunther arbejder under falsk navn på Grand-Hôtel du Cap-Ferrat ved den franske rivera. Det er ikke let at holde sig skjult og mod sin vilje bliver Bernie Gunther blandet ind i afpressingsaffærer, som involve [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
1945 2. maj - Berlin overgiver sig ved et sofabord

Den 2. maj 1945 kapitulerede Berlin. Krigen var ikke slut, men våbene tav i Berlin. Aftalen om våbentilstand blev underskrevet af den tyske general Weidling foran den sovjetiske general Vasily Ivanovich Chuikov ved sofabordet i en stuelejlighed i Schulenburgring 2 i Tempelhof. 6 dage senere fulgte hele Tyskland med.

Berlins historie
KZ lejren Ravensbrück for kvinder (90 km N)

Ravensbrück var en koncentrationslejr for kvinder i Nazityskland. Lejren blev oprettet i november 1938 efter ordre fra SS-lederen Heinrich Himmler, og den stod klar til åbning i maj 1939. I foråret 1941 blev der opført en mindre lejr for mænd ved siden af hovedlejren. Ravesbrück er også dansk historie.

Nazisternes KZ lejre omkring Berlin