Anmeldelse. Berlin Story Verlag er et berlinsk forlag med speciale i Berlins historie. Der er både engelske og tyske udgivelser. Mest tyske, så for mange danskere kan det være for tung kost. Hvis du læser på tysk er det tilgengæld en guldgruppe af viden om Berlin. En nyere udgivelse er fx "Kleine geschichte Prenzlauer Berg" af Dirk Moldt.
Lidt reklame for Prenzlauer Berg
Hen over 150 sider tager den tyske historiker Dirk Moldt dig med på et amokløb i Prenzlauer Berg historie, befolkning og kultur. Dirk Moldt lægger ud med betragtninger om, at Prenzlauer Berg ikke eksisterer. Den er ikke sin egen bydel, for den hører til Pankow. Da bydelen opstod hed den Prenzlauer Tor. I 1826 blev området betegnet som "Den Königlichen Windmühlenberg" - Det kongelige vindmølle bjerg - og herefter på bykortene egentlig blodt Abteilung I - senere "IV. Bezirk von Gross Berlin". Efter år 1900 Prenzlauer Torbezirk. Noget bjerg er der ikke, snarere et højdredrag, som før blev kaldt Mühlenberg. I følge Dirk Moldt var det først da det blev myndighederne for besværligt at bruge navnet Prenslauer Tor det til Prenzlauer Berg - og da boede der allerede 300.000 mennesker her. Bydelen er den tætteste bebyggede - det er Friedrichshain. Ikke den slemmeste - Schöneweide var så slemt i DDR tiden at den blev kendt som Schweineöde. Så bliver den omtalt som en kunsterbydel, men de færreste kan navnet på 2 kunstere her. Dirk Moldt har den teori, at bydelen har så mange tilnavne fordi de fleste forfattere kommer fra andre steder og kun har været i Prenzlauer Berg en enkelt gang.
Mange danske har lejlighed i netop Prenzlauer Berg. Prenzlauer Berg var før murens fald en bydel i DDRs hovedstad Berlin - og efter murens fald stod den centrale bydel nedbrudt og forladt hen. Mange flyttede simpelthen direkte til Vesttyskland. Lejlighederne var billige og det tiltrak kunstnere og studerende, som efterhånden fik Prenzlauer Berg til at blive en spændende bydel - og flot, efterhånden som boligerne er sat i stand.
I dag er Prenzlauer Berg en ung og dynamisk bydel og kan sammenlignes lidt med Østerbro i København. Bydelen blev ikke så hårdt bombet i 2. verdenskrig som andre bydele, så der er meget gammel Berliner charme tilbage i de gamle og attraktive altbau-gader. Mange danskere tog chancen og købte her en ferielejlighed mens priserne var lave. Det er de ikke mere.
Dirk Moldt forholder sig til ferielejlighederne og skriver, at ferieboliger naturligvis har betydning for antallet af lejligheder til Berlinere og for udlejningsprisen - og at der en lov, som regulerer misbrug.
Her må berlin-guide bryde ind, fordi boligmarkedet i Berlin har sin helt egen dynamik og socialistiske vandvidslogik. I Berlin har man siden 1945 været vant til meget billige boliger - billige fordi de enten ikke var attraktive for berlinerne (så tyrkere og lavindkomst flyttede ind) - eller billige fordi staten (I DDR) holdt huslejerne nede. Siden 00'erne er priserne begyndt at stige, fordi det igen er attraktivt at bo der. Berlins bystyre har politisk fastsat øvre grænser for huslejen - kaldet Mietspiegel. Det betyder, at attraktive lejligheder skal lejes til under markedsværdien. Da de færreste vil udleje til under kostpris skrumper boligmarkedet - især fordi lejerne er så stærkt beskyttet mod udlejere, at lejerne i realiteten overtager ejendommen. Ejendomsejer kan så sidde med udgifter til en ejendom han ikke har adgang til.
Berlins bystyre er desværre præget af partier som Die Linke og Piraten, som er stærkt anarkistiske og venstreorienterede. Derfor fastholdes tossede regler om udleje og nye, der skal begrænse udlejning af ferielejligheder. Det kommer aldrig til at skabe kvalitet i boligerne og der bliver aldrig boliger nok. Reglerne mod udlejning af ferieboliger er direkte i modstrid mod den tyske grundlov. Så selvom Dirk Moldt konstaterer, at der mangler personale og software - så mangler der altså også et solidt retsfundament. Men det diskuterer Dirk Moldt ikke. Der er ikke boligmangel i Berlin - men naturligvis kan ikke alle bo præcis i Prenzlauer Berg eller i Kreuzberg.
Dirk Moldt er iøvrigt ikke specielt begejstrede for turister, som flokkes på Kollwitz Plats eller i cafeerne. Hvad vil de dog her? Vi har nok i os selv!
Dirk Moldts "kleine geschichte" er skrevet i et sprog med ironisk distrance og mange ord. Han holder dog ord og kommer godt rundt i bydelens gader og kvarter og leverer både historier og anekdoter.
En af anekdoterne handler om Schönhauser Strasse 139. I 1925 kritiserede journalisten Egon Ervin Kisch (kendt som "den rasende reporter") seksdagsløb som "epileptiske trædemøller" og illustrerede sin kritik ved at citere et makabert opråb i højtalerne til seksdagseløbet: "Herr Wilhelm Hahnke, Schönhauser Strasse 139, skal komme hjem. Hans kone er død". Det er en god historie, som ofte bliver fortalt, men Dirk Moldt står på hovedet historien og finder hverken i Schönhauser Strasse eller Schönhauser Alle nogen beboere i 1925 ved navn Hancke, Hanke eller Hannke. Han konkluderer, at den "rasende reporter" nok var lidt for hurtige med illustrerende anekdoter. Konnopkes pølsepalads, Kulturbrauerei, Kollwitz Platz, og mange andre steder.
Har du en af de ferielejligheder i Prenzlauer Berg, som Dirk Moldt er noget berlinerforarget over - så køb alligevel hans bog. Så er du bedre rustet som wahl-berliner og i et Kiez, som du trods indskrænkede kommunisttyper - godt kan være bekendt at føle dig hjemme i. Holder du bare ferie her en gang imellem, så er berlin-guide eller Turen går til Berlin måske tilstrækkeligt til dig.
Berlin Story Verlag har også udgivet bøger om andre bydele. Se hele striben her.
Dirk Moldt
Kleine Prenzlauer Berg Geschichte
Berlin Story Verlag, 2015
[Kun udgivet på Tysk]