Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Berlin-guide anmelder

W.G. Sebald: Luftkrig og litteratur

Anmeldelse. Bombningerne af de tyske byer under 2. verdenskrig var rædselsfulde. Kvinder, børn, murbrokker, ildstorme, kogende vand i et stort inferno. Det har været helvede på jorden. For en stor del af den tyske befolkning har der ikke været mere rædselsfulde oplevelser nogensinde i Tyskland. Alligevel er de fleste øjenvidne skildringer udenlandske og selvom dette må være en nøglebegivenhed er det meget lidt tysk litteratur, der har behandlet bombningerne. Den tyske forfatter W.G Sebald (1944-2001) udgav i 2001 essayet "Luftkrig og Litteratur", hvor han undrer sig over dette forhold. Essayet er nu udgivet på dansk af forlaget Tiderne Skifter.

W.G Sebald (1944-2001) var en af den slags forfattere, som Nobelkommiten kunne finde på at give en nobel pris i litteratur. Jeg kender desværre ikke W.G Sebald godt, men essayet har sat ham på min shopping liste. Ifølge hans biografi på Wikipedia har 2. verdenskrig og det tyske folks trauma efter krigen spillet et stor rolle i hans forfatterskab. Eksempelvis kollektivt tab af hukommelse.

Den australiske journalist Anna Funder, der skrev om STASIs bødler og ofre, gjorde en tilsvarende observation i 1990erne: I nyhederne og medierne blev der aldrig talt om STASIs ofre eller bødler. Nyheder handlede altid om at se frem og om opbygning. Hun skrev bogen "Stasiland".

W.G Sebald har flere bud på forklaringen om, hvorfor emnet bombninger ikke er bedre og bredere behandlet i efterkrigstidens tyske litteratur. En af hans udfordrende teser er, at fordi "en hel generation af forfattere havde så travlt med at forskønne det billede, omverdenen skulle have af dem [efter krigen], manglede de, efter min vurdering, evnen til at skrive om det, de havde set, og gøre det til en del af vores erindring." - og et andet sted: "for et overvejende flertal af de forfattere, der forblev i Tyskland under Det Tredje Rige, var det at redefinere deres selvopfattelse efter 1945 et mere påtrængende problem end skildringen af de reelle forhold, der omgav dem".

Forfatterne har ikke været alene om at skulle redefinere deres selvopfattelse. Det har været tilfældet for en stor del af den tyske befolkning, som hyldede eller hyklede med Hitler i 30'erne - eller tilsvarende DDR borgere, som hylede eller hyklede med kommunisterne. Det er for den enkelte stærkt ubehagelig at skulle erkende og hvis de andre ikke erkender, hvor skulle så jeg... og pludselig er der national blindhed.

Det er værd at bemærke, at tyskerne ikke er blinde for deres skyld. Tyskerne har bearbejdet holocaust, overfaldet på Europa, demokratiet og en gigantisk skyldfølelse. Et langt større og modigere opgør med fortiden end set i mange andre forhenværende diktaturstater. W.G Sebalds pointe har været, at tyskerne måske er blinde over for deres egne lidelser. Kan begge sider legitimt findes på samme tid?

W.G Sebald har den overvejelse, at fordi skylden var så stor blev bombningerne måske oplevet som en velfortjent og selvforskyldt straf, som en større retfærdighed. På samme måde som nogle tyske soldater i arbejdslejre i Sovjet efter krigen oplevede at det var retfærdigt.

Spændet mellem på den ene side "rekord i uhyrligheder mod menneskeheden" og "lidelser under bombardementer" har tilsyneladende været så stort, at lidelserne er forblevet unævnelige, selvom millioner af mennesker må have været stærkt traumatiseret i årevis efter krigen eller resten af deres liv. Mennesker, som har oplevet at flygte med deres børns forkullede lig i armene, at skulle flygte igennem gader, hvor man ikke kunne undgå at træde på lig og legmesdele, at overleve i flere år pjalter, på tynd suppe i udbombede ruiner, at miste forældre og søskende på en nat og være alene i verden. At skulle samlede forrådnede lig sammen i bunker i skyer af sværmende fluer. Hvordan lever man med det uden at tale sammen om det?

Forfattere kan jo skrive om hvad de vil. Der findes ikke en forfatter-pligt til at skulle behandle bestemte emner. Alligevel er det værd at dele W.G Sebald's undren over forfatternes tavshed.

Essayet er uhyre velskrevet og har provokeret tyske forfattere. Værd at læse.

Læs bogen i sammenhæng med fx


wgsebaldW.G Sebald
Luftkrig og litteratur
Essays
Tiderne Skifter (156 sider)


 

En ide til rejsen?

 

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Platform 17 – til minde om mere end 50.000 jøder d...

På S-bahnstation Grünewald i Berlins sydvestlige hjørne ligger perron nr. 17 (Gleis 17). Fra oktober 1941 til februar 1945 depoterede nazisterne mere end 50.000 jøder har fra perronen med godstog direkte til udryddelseslejrene. ”Gleis 17” er et mindested om de mørke tider og vedligeholdes i et samarbejde  [ ... ]

Mindesmærker og bygninger
Affinity Konar: Mischling

Anmeldelse. De 12-årige tvillingesøstre Pearl og Stasha kommer sammen med deres mor og bedstefar til KZ-lejren Auschwitz i 1944.Tvillinger var i høj kurs ved medicinske forsøg, så de bliver straks ved ankomsten sorteret fra - og istedet for gasovnen havner de i Dokter Mengeles menneskelige ZOO, hvor der bliver ekspe [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og noveller
Per Øhrgaard: Tyskland - Europas hjerte

Anmeldelse. Per Øhrgaard har skrevet essayet "Tyskland - Europas hjerte". Essays er en personlig form for tekst. Næsten som en kronik. Per Øhrgaards essay er udgivet på Gyldendal og er på næsten 300 sider. Essay vel fordi der ikke er tale om en fagbog i traditionel forstand og Per Øhrgaard blander da ogs [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
Forfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativForfatter Liv Collatz: Berlin er rå og kreativ

Interview. I 2016 sagde journalisten Liv Collatz sit job og lejlighed i København op og flyttede til Berlin. Turen til Berlin endte med bogen ”Berlin er”, som handler om en ung kvinde, som flytter til Berlin. Hun vil væk – væk fra egne og andres forventninger. Hun vil noget andet, men hvad? Hun fors&oslas [ ... ]

Danskere i Berlin - hvad tænker de på?
MeMu - Menneskemuseet på Alexanderplatz

På Berlins letteste adresse - foden af TV-tårnet som kan ses over hele Berlin - ligger menneskemuseet. Museet udstiller mennesker, som har doneret deres kroppe efter døden. Kroppene er blevet behandlet med en metode, der hedder "plastination" og muskler og væv er blevet faste men har bevaret deres farve. Ved at fjerne  [ ... ]

Teknik- og videnskabsmuseer
Polen i Berlin

Polen er næsten Berlins nabo og i Berlin bor der registreret 100.000 polakker. Næst efter tyrkerne er polakker den største immigrantgruppe i Berlin. Uofficielt er der måske op til 200.000 polakker i Berlin. Mange har giftet sig over grænserne og selv Angela Merkel har polske rødder. Hendes morfar hed Kazmi [ ... ]

Multikulti - folk fra andre lande i Berlin
Aftensmad i Prenzlauer Berg

Langs Kastanien Alle og området omkring Kollwitzplatz er der masser af spændende restauranter. Spadserer du fra Rosa Luxemborg Platz op ad Schönhauser Alle er der spændende tilbud.

Spiseguiden