Berlin-guide på Facebook

Berlin-guide er aktiv på Facebook. Få nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

Erika Riemann: Sløjfen i Stalins skæg

Anmeldelse. I 1945 er krigen slut. Den lille tyske by Mühlhausen er besat af russerne. 14-årige Erika Riemann laver for sjov en krussedulle på et billede af den sovjetiske diktator Josef Stalin. Den spøg ender med 8 år i russiske og tyske fangelejre (tidl. KZ-lejre) og fængsler rundt om i Østtyskland. Indtrykket fra fængsler som Bautzen og Hoheneck og KZ-lejren Sachsenhausen giver Erika ar på krop og sjæl, som varer næsten hele livet. Først i år 2000 fik Erika Riemann modet til at fortælle sin historie i bogen "Sløjfen i Stalins skæg".

Da krigen var vundet blev Tyskland delt mellem sejrherrerne og besat. Der var vidt forskellige vilkår i øst og vest. I øst var det Sovjetunionen, der satte dagsordnen - og dirigerede retssystemet. En sovjetrussisk tradition for at idømme absurd hårde domme - helt op til dødsdomme - nærmest tilfældigt og i flæng blev videreført i DDR.

Erika Riemann nåede aldrig for alvor at forstå, hvad der skete med hende i natlige forhør, tortur og indespærringer i utøjsbefængte mørke kældre før hun blev dømt. Langt det meste af retsagen foregik på russisk, som en 14-årg tysk pige ikke forstår. Men BOM! 10 års fængsel til et barn for en krusedulle.

Fri os fra det gode

Den slags retssystemer og absurde domme kan man stadig finde i absurde muslimske terrorstater. Eksempelvis unge piger, som bliver dømt til stening hvis de bliver voldtaget. Men den tilfældige brutalitet under Sovjetunionen under Stalin - og hos nazisterne savner stadig sin lige. Ikke i sadisme og umenneskelig ligegyldighed - men i skala. Paradoksalt nok deler korsriddere, socialister, nazister, og de radikale muslimske terrorstater forestillingen om, at de gør det onde for at skabe et bedre samfund - for kristne, for kommunister, for ariere eller for muslimer.

Logikken er, at man kan ikke lave en omelet uden at ødelægge et æg. Hvis der overhovedet er en logik. Mennesker kan fandme være uhyggelige, du. Især de gode. I vores fadervor beder vi "Fri os fra det onde". Uden at ville gå i rette med de hellige ord burde det måske hedde "Fri os fra det onde og det gode".

Et liv uden ungdom

Erika Riemann får samfundets hævn at føle indefra. De næste 8 år overlever hun med nød og næppe en tur rundt i først det sovjetiske og siden det østtyske "rets"-system. Sult og sygdom er med hele vejen, vold og isolation. Hun får også venner hos de andre fanger - fx Maria, som skal sidde i 25 år for at have fortalt en vittighed på jobbet. Hun var da gravid i 8 måned, så barnet blev også taget fra hende. I Sachsenhausen får Erika blindtarmsbetændelse og overlever en operation uden bedøvelse. En anden gang bliver Erika indespærret i en døråbning - låst inde mellem to døre i en akavet stilling. Hvis du har besøgt STASI fængslet i Hohenschönhausen ved du, at i de gamle sovjetiske kældre findes præcis sådan en døråbning med dør på begge sider. Et meget anderledes ungdomsliv for Erika Riemann.

Da Erika Riemann bliver løsladt efter 8 år rejser hun til sin mor i Hamburg. Hendes oplevelser har skadet hende. Idag kalder vi det postraumatisk stresssyndrom. Den gang i 1950'erne var kuren at "se fremad". Men Erika tager os med gennem hendes liv og forklarer, hvor vanskeligt det er at møde samfundet og mennesker igen. På den ene side beskytter hun sine omgivelser ved ikke at fortælle hele historien - på den anden side opfører hun sig set udefra ganske bizart.

Hvis der var tale om en fiktionsbog ville man smide den fra sig og tænke, at den forfatter da vist burde indlægges med så syg og sadistisk en tankegang. Ikke engang Jussi Adler-Olsen går så vidt i sadisme og mishandling og menneskelig destruktion. Og gjorde han det ville bøgerne blive afvist på forlaget. Romanen "American Psycho" slap igennem forlagenes nåleøje med fiktiv ekstremvold hos en massemorder i New York.

Nu foregik Riemanns trængsler i virkeligheden samtig mindre end dagsrejse fra Bjarne Reuters uskyldige opvækst i et fredeligt villakvarter i Brønshøj i Købenahvn. Busters verden og Erika Riemanns verdener var i afstand og tid ikke langt fra hinanden. Men virkeligheden i "den reelt eksisterende socialisme"-stat var meget anderledes.

Det er en modig bog. Respekt til Erika Riemann og tak for, at hun står frem. Velskrevet ud over alle grænser. 

En nødvendig bog

"Sløjfen i Stalins skæg" er en dybt rørerende og tankevækkende bog. Bøger som denne burde være en del af den demokratiske opdragelse i ethvert samfund - en del af det pensum, som folkeskolens store klasser gennemgår. Det kunne måske vaccinere mod godhedstotalitarismen, skabe forståelse for ofrene, og vække en forståelse hvor afgørende demokrati, magtens tredeling, menneskerettigheder og retsstat er for den enkeltes mulighed for et lykkeligt liv.

Det virker. Bogen er en del af den offentlige tyske erkendelse og samtale om fortiden - både den nazistiske og den socialistiske. Samtaler, som er med til at gøre Tyskland idag til det måske bedste Tyskland, der nogensinde har været. Samtalerne og erkendelserne har ikke fyldt det samme i Rusland, som stadig lever i løgnen og fortielserne om socialismen og Sovjetunionen. Meget få tyskere ønsker at vende tilbage til det tredje rige - tabet af Sovjetunionen plager stadig mange russere.


sloejfenErika Riemann
Sløjfen i Stalins skæg
Informations forlag
236 sider


Læs også

 

En ide til rejsen?

Annonce

 

London?

Berlin er dejlig - men det er London også.

Besøg vores nye london-guide.dk - den er snart Danmarks bedste London-guide.

 

"Angrebet" 9. April 1940

Tag på tur med Get Your Guide - klik og bestil nu!

En tilfældig buket til inspiration

Spionmuseet - James Bond i alle variationer

Berlin er spionernes hovedstad. Så naturligvis er her også et spionmuseum.Museet tager ved spioneriet helt tilbage fra biblen og frem til nu...og i fremtiden med. Men i Berlin har spionerne i verdenskrigene og den kolde krig, som har størst interesse.

DDR og den kolde krig
Michael Klos: DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte s...

Anmeldelse. Efter 2. verdenskrig blev Tyskland opdelt og i den russiske Zone opstod en ny tysk stat, DDR. DDR eksisterede fra 1949 til 1989, hvor en fredelig revolution endte med at DDR blev opløst og en del af Vesttyskland. Enkelte savner DDR. De fleste er tilfredse med, at DDR forsvandt. Men hvad var det glemte land? Michael Klos har skrev [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
KZ lejren Ravensbrück for kvinder (90 km N)

Ravensbrück var en koncentrationslejr for kvinder i Nazityskland. Lejren blev oprettet i november 1938 efter ordre fra SS-lederen Heinrich Himmler, og den stod klar til åbning i maj 1939. I foråret 1941 blev der opført en mindre lejr for mænd ved siden af hovedlejren. Ravesbrück er også dansk historie.

Nazisternes KZ lejre omkring Berlin
Kirstine Kloster Andersen: Spurven

Anmeldelse. Journalist og forfatter Kirstine Kloster Andersen har skrevet "Spurven". Historien er en lille, dramatisk historie om den danske spion Vera Schalburg. Vera "Spurven" Schalburg var muligvis spion for både Sovjetunionen samt Nazi-Tyskland og Storbrittanien under den 2. verdenskrig. Efter krigen har der kun på rygte og konspira [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfund
1650: Manden med den gyldne hjelm1650: Manden med den gyldne hjelm

Manden med den gyldne hjelm hænger på Gemäldegalerie i Berlin. Det er et fremragende billede, og i mange år blev det tilskrevet den hollandske maler Rembrandt van Rijn. Men oprindelsen er et mysterie. For selv om maleriet er ualmindeligt Rembrandsk, så ved man ikke, hvem der har malet det.

Billeder fra Berlin
Urban Nation – Verdens største museum for street a...

Verdens største museum for street art ligger i Berlin i Schöneberg – ikke langt fra Nollendorfplatz. Street art er den kunst, som normalt bliver hængt på husmure, busser eller togvogne. Ikke altid lovligt og nogen gange både påtrængende og grimt. Nogle omtaler det blot som grafitti. Street art har nog [ ... ]

Kunstmuseer
1756 – 1763 Syvårskrigen og de brandenburgske mira...

Syvårskrigen blev udkæmpet fra 1756 til 1763 og omfattede den Preussiske syvårskrig, samt den franske og den indianske krig. På den ene side stod England, Hannover og Preussen og på den anden stod Frankrig, Østrig, Rusland, Sverige og Sachsen. Spanien og Portugal blev også involveret og krigen blev ogs&ari [ ... ]

Berlins historie