KaDeWe - Stormagasin som turistmagnet

KaDeWe

KaDeWe - Kaufhaus des Westens - er et af Europas største stormagasiner. I Europa kun overgået af Harrods i London. Skal du shoppe i Berlin er KaDeWe ikke til at komme uden om.

KaDeWe ligger på Wittenbergplatz ikke langt fra Kurfürstendamm. Stormagasinet er i sig selv en byens hovedattraktioner - også for folk, der normalt ikke bryder sig om stormagasiner. KaDeWe er i sin helt egen liga. I indgangshallen på 400 kvadratmeter bliver man som regel mødt med udstillinger af luxusvarer som fx ure i prisklassen "luksussommerhus ved vestkysten", "3-værelseslejlighed på Østerbro". Dernæst træder man ind i et kosmetiklandskab med duftflakoner, spejle, pudder, læbestifter, farver og du kan nok heller ikke undgå luxusboulevarden med Tiffany og Prada og alle de andre veninder.

I etagerne er over er der mode og designertøj og egne afdelinger for fx Dolce & Gabbana eller Dior. Find ægte tæpper, designer møbler, alt i køkkenudstyr og lækkert porcelæn. Du finder det hele her. Lidt dyrere end andre steder måske - men ikke voldsomt meget dyrere.

Har du børn med, så gå en tur i legetøjsafdelingen, men aftal først et beløb der må købes for. Afdelingen er gigantisk og har legetøj, som man aldrig ser i Fætter BR. Der er større legetøjsbutikker i verden end denne, men den er stadig et besøg værd og kan måske formilde de små før I går på sjette sal til det ultimative gastroseksuelle orgie.

For os er hovedattraktionen gourmetetagen på sjette sal. Gourmet med stort G. Seneste optælling viste 34.000 forskellige artikler fordelt på 7.000 kvadratmeter betjent af 500 ansatte - heraf 110 kokke og 40 bagere og konditorer. Har du ikke spist inden du kommer her til er der ikke det du ikke kan smage på.

Det koster - men for pokker, hvor er det godt. Her er godt brød bagt i KaDeWe - de har egne melsiloer med 12 tons mel, som suppleres 3 gange om ugen. Der er chokolatiers, der laver chokolade, fiskehandleren serverer gerne et fad østers med lidt champagne til. Skinker, sylter og pølser på stribe, oste man kun har drømt om, kød fra japanske køer, gris, lam, geder og sikkert også gnu, krokodille og struds fra hele verden, mariekiks og alle andre kiks man kan tænke på, pasta så en italiensk mama må bryde ud i sang, friske grøntsager og frugter.

Det er overvældende. De er dekadent. Det er uundværligt.

På syvende sal kommer du i syvende himmel. Under en kæmpemæssig glaskuppel sidder du i cafeteriet under himlen og dette er nok verdens bedste stormagasincafeteria. Det kan være lidt svært at få plads, men det er kampen værd for buffetten er stor og bugner af lækkerier. Det er ikke helt billigt, og lidt forvirrende, hvad der koster hvad.

I Berlin siden 1905

KaDeWe åbnede i 1905 og væltede verden med forbløffelse med det sidste fra Paris, det hotteste fra New York, eksotiske frugter fra syden. Stilen er holdt til idag med den verdensberømte gourmetafdeling på hele sjette etage.

Hverdag besøges KaDeWe af op mod 180.000 kunder fra hele verden. De fordeler sig på 60.000 kvadratmeter shoppingmekka.

KaDeWe blev grundlagt af Adolf Jandorf og købt af familien Tietz i 1927. Tietz blev tvunget til at sælge igen i 1933 af nazisterne for de havde jødiske rødder.

Stormagasinimperiet og familieimperiet Tietz blev grundlagt af Herman Tietz (1837-1905). Tietz var den første i Tyskland til at lave stormagasiner og i 1927 var der 10 Tietz stormagasiner alene i Berlin. Tietz stod bag de største som KaDeWe, og Tietz på Leipziger Strasse og tæt på den store konkurrent Wertheim (lige der, hvor Mall of Berlin i dag ligger, samt på Alexanderplatz.

Da Tietz stooormagasinet på Alexanderplatz stod færdig i 1911 var det verdens største stormagasin, og det havde verdens længste butiksfacade på 250 meter. På taget roterede den kæmpemæssige Tietz-Globus som vartegn - også på Alexanderplatz var der direkte konkurrence med Wertheim.

Senere fulgte Hertie centrene. som tog navn erfter bogstaverne i Herman Tietz. 

I 1943 blev KaDeWe bygningen totalt ødelagt, da et amerikansk bombefly styrtede ned i bygningen.

Men KaDeWe genopstod igen i 1950 og i 1957 stod 7 etager shopping hus klar med gourmetafdelingen på toppen. KaDeWe er blevet udvidet flere gange og ejes nu af Karstadt Warenhaus Group, som har stormagasiner overalt i Tyskland.

På KaDeWe's hjemmeside er en flot billedserie af KaDeWe gennem tiderne.

Sæt nogle timer af til besøget i KaDeWe - lidt mindre, hvis du har børn og mand med og ikke er sulten. Sæt eftermiddagen af, hvis du har veninder med.

KaDeWe
Kaufhaus des Westens
Tauentzienstraße 21–24
10789 Berlin

Telefon: +49 30 2121 0
E-Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ubahn: Wittembergplatz


Vis stort kort

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce

En tilfældig buket til inspiration

H.C. Andersens digt om BerlinH.C. Andersens digt om Berlin

  H.C. Andersen var ofte i Berlin, og det er interessant at læse hans skildringer af besøg hos fx Humboldt, Grimm og Kongen.  

StemningerLæs mere
Bageriguiden - find det gode brød

I Berlin ligger der en bager på næsten ethvert gadehjørne. Der findes vist ikke officielle optællinger, men antallet af bagerier (og sådan set også apotekere) virker stort sammenlignet efter en dansk målestok. Hos mange bagere kan du få en kop frisk kaffe eller sodavand og en kage eller sandwich. H [ ... ]

SpiseguidenLæs mere
Bilen med til Berlin - om tysk trafikkulturBilen med til Berlin - om tysk trafikkultur

Foto: Tag bare bilen med til Berlin Det er let at køre bil i Berlin. Trafikken er rolig og man viser hensyn. Har du en GPS er der ikke noget, der slår bilen som effektivt transport middel. Men du går glip af folkeligheden ved at køre med tog og U-bahn - og nærheden ved at cykle. Og husk at der kan vanke bød [ ... ]

Miljøzonen i Berlin - kun for grønne bilerLæs mere
Niel MacGregor: Tyskland - Erindringer om en nationNiel MacGregor: Tyskland - Erindringer om en natio...

Anmeldelse. Tyskland? Hvor ligger det? / Jeg ved ikke hvor man kan finde sådan et land, skrev Goethe og Schiller i 1796. Tyskland gennem historien er vanskelig at få hold på. Et puslespil af småstater, som er samlet, spredt og flyttet rundt gennem historien. Tidligere direktør for british Museum, Niel MacGregor, har [ ... ]

Faglitteratur - mennesker, historie og samfundLæs mere
Siegfried Lenz: TysktimeSiegfried Lenz: Tysktime

Anmeldelse. Siegfried Lenz ”Tysktime” er fra 1968, men den er stadig værd at læse eller genlæse. Bogen handler om den pligtopfyldende landbetjent og maleren Nansen, som bliver stemplet som ”entartet” af nazisterne og får forbud mod at male. Politiet holder nidkært øje med at han ikke ma [ ... ]

Skønlitteratur - romaner og novellerLæs mere
Filmbyen Babelsberg og forlystelsespark - Berlins HollywoodFilmbyen Babelsberg og forlystelsespark - Berlins ...

Foto: Jörg Weingrill Film og glamour har sat sit præg på Potsdam. I bydelen Babelsberg lå før krigen den alvorligste konkurrent til Hollywood med stjerner som Marlene Dietrich og Asta Nielsen. Her er lavet film fra de første stumfilm og der bliver fortsat lavet film i Babelsberg. Er du til film så  [ ... ]

Potsdam Guide - besøg kongerne og kejsernes by Læs mere
Nytårsaften og braget ved Brandenburger TorNytårsaften og braget ved Brandenburger Tor

Straße des 17. Juni mellem Brandenburger Tor og Siegessäule lægger asfalt til mange Berlins store begivenheder og nytårsaften står fast i gadens kalender. Hvert år mødes omkring 1 million mennesker til en gigantisk gadefest for at skyde nytåret ind.

Guide til events i Berlin - hvad sker der næste we...Læs mere